Skovbærvej 6

Størrelse: 757 m2
Status: Ledig
Grundpris: 260.000 kr.
Ovenstående mindstepris er:
Inklusiv tilslutningsbidrag til kloak og udstykningsomkostninger
Eksklusiv tilslutningsbidrag til el, vand, varme og tinglysningsafgift

Selvom der er fastsat pris af kommunen, kan købere byde over den pris, som kommunen har fastsat. Hvis dette sker , vil alle, der har budt, få meddelelse om, at der er budt over den fastsatte pris, og få mulighed for at fremsætte et nyt skriftligt bud. Herefter vil kommunen sælge til højstbydende. Hvis flere købere har budt den samme overpris, og der ikke er højere bud, vil kommunen trække lod om, hvem der skal have lov at købe grunden. Se også notering af købsinteresse.
Ledig
Solgt
Kommende byggegrunde
Grundene er beliggende i et naturskønt område i det nordøstlige Rødkærsbro. Skovbærvej ligger i Bærhøjen-området, som er et nyere, delvist udbygget boligområde, tæt på offentligt rekreativt område med slugt, stier og grønne områder, og tæt på det åbne land.
Naturen er "lige uden for døren", blandt andet med slugtområdet, som i høj grad indbyder til leg, motion eller fritidsudøvelse året rundt.
Grundene i boligområdet følger de landskabelige træk i området og trækker den eksisterende grønne kile mellem Brombærvej og Klostermarken ind, som en fælles grønning i midten af boligområdet. Området er velforsynet med trafiksikre stier, blandt andet til Rødkærsbro Skole.
I lokalområdet findes gode pasningsmuligheder med dagpleje og børnehave.
Byggemodning: Byggemodning foretages etapevis. Vej-og ledningsanlæg m.m. gennemføres i 2 etaper.
Under første etape hører:
Ledningsanlæg:
Kloak, vand, el, varme, telefon, tomrør til telekommunikation og gadelys.
Vej- og stianlæg:
Jordarbejde, vejbrønde, kørebanebelægning med asfaltbærelag.
Foreløbig grusbefæstelse i overkørsler. Overkørsler anlægges i en bredde af 3 m ved skel.
Under første etape hører også delvis etablering af vej- og stibelysning samt foreløbig stibefæstelse.
Under anden etape hører:
Asfaltslidlag på kørebane.
Befæstelse af stier.
Færdiggørelse af belysningsanlæg.
Anlæg af græsrabatter og overkørsler.
Anlæg af fællesarealer med græssåning og beplantning.
Endelige skelpæle.
I købesummen er inkluderet betaling for de boligveje, som er vist på salgskortet.
Vejadgangen til boligområdet skal ske fra Bærhøjen. Stamvejen er udlagt som offentlig vej, boligvejen med vendepladser er udlagt som privat fællesvej.
Grundejerforening: Der skal oprettes en grundejerforening i boligområdet. Enhver ejer af ejendomme indenfor lokalplanområdet har pligt til at være medlem af grundejerforeningen. Grundejerforeningen skal etableres på grundejernes initiativ, senest når 25% af parcellerne i boligområdet er bebygget eller når Byrådet kræver det.
Yderligere information:

Lokalplan nr. B.105-3/B.107-5 - Boligområde vede Bærhøjen, Rødkjærsbro

Måleblad (pdf)

Kabel-tv
Ikke oplyst

Elforsyning 
Eniig - Tilslutningsafgift, 17.875 kr. indbetales til Viborg Kommune på overtagelsesdagen.

Vandforsyning
Rødkærsbro Vandværk - Tilslutningsafgift, 24.055 kr. indbetales til Viborg Kommune på overtagelsesdagen.

Varmeforsyning
Rødkærsbro Fjernvarme - Tilslutningsbidrag afregnes direkte med varmeværket.