Relationel Tovholder

Den relationelle tovholder kan være enten en medarbejder eller leder, som har en god kontakt med forældrene til det barn, vi drøfter.

Ved de første drøftelser om et barn udpeger vi en relationel tovholder.
Den relationelle tovholder er forældrenes kontaktperson og sørger for, at de bliver inddraget og deltager i arbejdet med deres barn.
Den relationelle tovholder kan fx være klasselæreren, en kontaktpædagog eller AKT-vejleder.

Den relationelle tovholders opgaver:

  • at være forældrenes og barnets kontaktperson i det tværfaglige samarbejde.
  • at sikre, at forældre og barn bliver inddraget og involveret i forbindelse med analyse af en problemstilling.
  • at anmode om et møde i Tværfagligt Forum eller Tværfagligt Myndighedsforum sammen med forældrene og i samråd med den organisatoriske tovholder, hvis der er behov for det.
  • at sikre, at forældre og barn bliver inddraget, hvis vi beslutter at iværksætte konkrete indsatser.
  • at sikre et konstruktivt samarbejde med forældrene i den daglige praksis.
  • at holde sig opdateret om indsatser, der allerede er iværksat.

Tilbage til Lokale Praksisfællesskaber

 

 

Sidst opdateret: 03.12.2018