Den tværfaglige model i korte vendinger

Herunder kan du få en hurtig indføring i de vigtigste elementer af den tværfaglige model.

For at arbejdet i ”Den tværfaglige model” kan foregå så tæt som muligt på barnet/den unge og de omgivelser de dagligt befinder sig i, har vi valgt at dele modellen op i to modeller på almenområdet (en model for 0-6 års området og en model for 6-18 års området) og en model for specialområdet.

Fælles for modellerne er, at en grundlæggende forudsætning er samarbejdet med forældrene. Allerede ved de første observationer på niveau 1, lægger den enkelte medarbejder grundstenene til et godt og konstruktivt samarbejde, ved at drøfte observationerne med forældrene.

Kollegateamet på niveau 2 fungerer i høj grad som et forum for kollegial sparring på den daglige pædagogiske og didaktiske praksis og som et forum for faglig refleksion og forberedelse. Hvis det i kollegateamet vurderes, at det kunne være relevant at sætte indsatser vedr. konkrete børn/unge i værk indkaldes forældrene altid.

niveau 3 arbejdes der på 0-6 årsområdet med begrebet ”Fokusgruppe” og på 6-18 årsområdet med begrebet ”Kompetencecenter”. Disse begreber arbejdes der også med på specialområdet. Hovedformålet med møderne på niveau 3 er med konsultativ bistand fra fagprofessionelle, at analysere omgivelsernes påvirkning af konkrete børn/unges trivsel, for derigennem at klæde medarbejdere og forældre på til i dagligdagen, at ændre praksis, så barnet/den unge kan navigere i eget liv. På trin 3 er det institutionen eller skolen der er initiativtagere til mødet.

Den afgørende forskel mellem de to modeller på almeniområdet ses på niveau 4 også kaldet ”Tværfagligt forum”. På 0-6 års området samles dette forum områdevis i de 5 dagtilbudsområder og på 6-18 års området samles dette forum i det enkelte skoledistrikt. Skole og dagtilbud kan stadig mødes på tværs, men det kræver, at man som skole eller dagtilbud er opmærksom på at udvide deltagerkredsen, hvis der er tale om familier, hvor det kunne være relevant at mødes på tværs. Den afgørende forskel på niveau 3 og niveau 4 er muligheden for at hente konsultativ bistand fra den samlede Familie og Rådgivningsenhed.

Den afgørende forskel mellem modellerne på almenområdet og modellen på specialområdet er, at der på specialområdet ikke er et trin 4. I stedet kan Familieafdelingen involveres på niveau 3. Hvis barnet har en sag i Familieafdelingen, deltager den socialrådgiver, der har sagen, på max 2 fokusgruppe- eller kompetencecentermøder årligt. Hvis barnet ikke har en sag i Familieafdelingen, kan den fremskudte socialrådgiver, der dækker distriktet, inviteres til at deltage ad hoc.

Netværksmøder på niveau 5 bliver først aktuelle i forbindelse med iværksættelse eller koordinering af foranstaltninger jf. serviceloven. Der skal altså være en sag i Familieafdelingen før et netværksmøde kan blive aktuelt. På trin 5 er den den socialrådgiver, der har sagen, der er mødeejer og dermed initiativtager til mødet. Det pointeres at det tværfaglige samarbejde ikke ophører, når en sag er blevet til en ”familiesag”. Den tværfaglige indsats, der allerede er i gang, fortsætter på de øvrige trin.

Den tværfaglige model bruges ikke ved viden eller mistanke om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller andre strafbare forhold.

Alle medarbejdere i Børn og Unge er ansvarlige for at børn og unge trives og udvikler sig. Den enkelte leder og medarbejder har dermed også ansvaret for at bidrage til, at løse de udfordringer, der kan opstå i og omkring det enkelte barn og dennes familie.

I den sammenhæng er det af afgørende betydning, at samarbejdet mellem de professionelle er koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret. Dette samarbejde er i høj grad sikret gennem ”Den tværfaglige model”. Modellen tager afsæt i Viborg Kommunens forståelse af Sundhedsfremme, som udgangspunkt for samarbejdet omkring børn og unge. Sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupperne) er denne gang tegnet ind i modellen for at understrege vigtigheden af, at der i dette forum samarbejdes om de store linjer og samles op og evalueres på det konkrete samarbejde omkring børn og unge i den tværfaglige model.

Arbejdet med den tværfaglige model bygger på en antagelse om, at vi, gennem et samarbejde, kan arbejde hurtigere og mere effektivt med de bekymringer, vi har i hverdagen, i forbindelse med børn og unge der ikke trives. I ”Den tværfaglige model” placeres der en stor opgave og et stort ansvar hos almenområdet, og almenområdet kan kun løse opgaven gennem et tæt samarbejde med forældrene og gennem konsultativ bistand af høj kvalitet fra andre fagprofessionelle.

”Den tværfaglige model” er dynamisk. Man bevæger sig op og ned af trappen afhængig af hvilke fagligheder, der er brug for at konsultere, og afhængig af om de indsatser, der sættes i værk, fungerer. Man kan godt springe et niveau over, hvis det vurderes relevant, men oftest vil drøftelserne på de forskellige niveauer bevæge sig cirkulært og dermed ét niveau op eller ned i ”Den tværfaglige model”.

Alle faggrupper har et stort ansvar for at få det optimale ud af samarbejdet i den tværfaglige model!!!


Sidst opdateret: 28.11.2014