Har du et skolebarn?

I skolen vil du og dit barn blive indkaldt til undersøgelser og samtaler for at sikre og styrke dit barns sundhed.

Hvornår skal dit barn til sundhedsplejerske?

  • 0. klasse: Indskolingsundersøgelse: en samtale om elevens sundhed og trivsel i skole og fritid med måling af højde, vægt, syn, og hørelse. Forældre opfordres til at deltage.
  • 1. klasse: Eleven bliver målt og vejet for at sikre, at det fortsat er i sund vækst.
  • 3.klasse: Eleven bliver målt og vejet for at sikre, at det fortsat er i sund vækst.
  • 5. klasse: En samtale om elevens sundhed og trivsel med måling, vejning og synsprøve. 
  • 6. klasse: Eleven bliver målt og vejet for at sikre, at det fortsat er i sund vækst.
  • 8. klasse: Udskolingsundersøgelse: en samtale om elevens sundhed og trivsel med måling af højde, vægt, syn og hørelse.

Herudover kan sundhedsplejersken lave aftale med klasselæreren om pubertetsundervisning og menstruationsundervisning i 5. klasse.

Du er som forælder altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken på dit barns skole, hvis du har brug for at tale om dit barns sundhed og trivsel.
Når tiden nærmer sig for undersøgelser og samtaler, får du besked af sundhedsplejersken på dit barns skole.

Sidst opdateret: 20.03.2019