Ændringer i anbefalingen om D-vitamintilskud

På grund af nye EU-regler bliver den ernæringsmæssige sammensætning af modermælkserstatninger ændret først i 2020.

Det betyder i praksis, at modermælkserstatninger får et lidt højere indhold af vitamin D, end produkterne har haft hidtil. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund revideret anbefalingen om D-vitamintilskud til spædbørn i samarbejde med Fødevarestyrelsen. 

For de fleste børn har de nye krav til modermælkserstatninger ingen betydning, og anbefalingen er derfor fortsat, at de skal have et dagligt D-vitamintilskud på 10 µg.

Kun spædbørn, som indtager 800 ml eller mere dagligt af modermælkserstatning med 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml eller mere, skal ikke have D-vitamintilskud.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte din sundhedsplejerske.


Sidst opdateret: 05.03.2020