Hånd- fod- og mundsyge

Børn med hånd-fod-mund syge må komme i skole / daginstitution / dagpleje, når børnene virker raske.

Hånd-fod-mund sygdom er en mild virussygdom, der på håndflader, fodsåler og somme tider på bagdelen viser sig som små røde pletter, der udvikler sig til flade, let gullige blærer, som tørrer ind. Nogle børn får også mundbetændelse, eventuelt også lidt feber.

Sygdommen svinder i løbet af 5 – 10 dage.

Smitte sker via spyt – dråber fra hoste og nysen – via sekret fra de små blærer og via afføringen. Smitte kan også ske fra raske smittebærere. Symptomerne viser sig 2-3 dage efter smitten.

Virussygdommen går over af sig selv. Penicillinbehandling har ingen virkning.

Forebyggelse i perioder med sygdom er ekstra omhu med håndvask såvel i familien som i dagpleje / institutioner. Ekstra omhu med kogning af sutter og vask af legetøj. Renlighed ved bleskift.

Sidst opdateret: 02.02.2015