Lærernes arbejdstid

Lærerkreds, skolelederforening og forvaltningen i Viborg Kommune arbejder sammen omkring rammen for værdier og samarbejde på skolerne i Viborg Kommune. Værdier og rammer er beskrevet i vores forståelsespapir med tilhørende bilag.

På skolerne i Viborg Kommune arbejder vi sammen i en fælles forståelse om at fastholde og udvikle kvaliteten af Viborg kommunale skolevæsen. Den skal understøtte lærernes og børnehaveklasseledernes mulighed for at lykkes med kerneopgaven og bygger på det klare mål at skabe forudsigelighed og balance i arbejdet samt gode rammer om arbejdets udførelse.

Dialogen omkring forståelsen skal understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den sociale kapital. Det gode og tillidsfulde samarbejde skoleledelsen, medarbejderne og de tillidsvalgte imellem har højeste prioritet og skal medvirke til at understøtte intentionerne i ledelsesgrundlaget og MED-aftalen.
Sidst opdateret: 08.12.2017