SSP - Når unge bekymrer dig

UNGE I DET OFFENTLIGE RUM

Heldigvis mødes Viborg kommunes unge ofte i det offentlige rum for at dyrke fællesskabet.

Langt hen ad vejen er det de sunde værdier, der tegner fællesskaberne på fodboldbanen, ved skolen efter lukketid, på det lokale torv mm. Nogle gange kan der dog være tilfælde, hvor et usundt eller utrygt element sniger sig ind. SSPs opsøgende tilbud omfatter hele kommunen. Vi møder børn og unge der, hvor kulturen opstår, og gennem dialog vejleder vi dem i at gøre fællesskabet rart og trygt – både for dem selv og for alle andre, der færdes omkring dem.

Indsatsen består ligeledes i at opsøge de etablerede tilbud, vi har i kommunen, så de unge allerede oplever en relation til os, hvis vi mødes i det offentlige rum.

SSP-ungevejlederen vil rigtig gerne kontaktes, hvis de unges fællesskaber opleves usunde og utrygge rundt i kommunen, så vi i fællesskab med skole, klubber og forældre (om nødvendigt politi og andre myndigheder) kan hjælpe de unge på rette vej.  

SSP-ungevejleder Jakob R Lyngsø

Tlf: 20641374


Gode links

  • Sted1

    Et værested for børn og unge i udsatte positioner mellem 13 og 19 år

  • Game

    Et asfalteret gadeidræts- og kulturhus. Viborgs børn, unge og voksne kan mødes og dyrke street art, cykel trial, løbehjul, DJ/VJ, skate, street basket, gadefodbold, parkour, hip hop, break og meget andet.

  • Tegning af en dreng der kikker ind af en dør
Sidst opdateret: 16.08.2019