Anders Thorsten Pedersen

Anders Thorsten Pedersen 

Pædagog og koordinator i SFO, Overlund Skole.
Anders har været ansat 11 år på Overlund Skole.
Har timer både i indskoling og på mellemtrinet
.

Hvad er din holdning til skolereformen?
Jeg prøver at skille ad, hvad der er reform overordnet, og hvordan vi så udmønter den her på skolen. Fritidspædagogikken bliver udfordret med de lange skoledage. Det går ud over de muligheder vi har, fordi børnene har færre kræfter tilbage, når vi modtager dem i SFO efter en lang skoledag.

Oplever du, at det pædagogiske bliver ”mål og vejet” som følge af reformen?
Der ligger et pres. Ingen tvivl om det. Men det pædagogiske arbejde kan ikke måles gennem en PISA-undersøgelse. Vi ser resultaterne mere på sigt. Jeg tror, at det er en vigtig egenskab at kunne skabe noget ud af ingenting. Det er noget af det, som opstår i fritiden gennem legen. Men det er en tese, for vi kan ikke måle det her og nu – det ser vi i stedet i samfundet hen over tid.

Og vi kan godt blive frustrerede, fordi vores rammer er blevet så beskåret og fordi det siger noget om, hvor værdifuldt samfundet ser på vores arbejde. Men vi kommer aldrig tilbage til, hvordan det så ud før sommerferien. Det har jeg erkendt. Det hjælper ikke at kigge sig tilbage.

Hvordan har I taget fat på de udfordringer, som I ser som faggruppe som følge af reformen?
Vi har udarbejdet et kompetencekatalog, hvor vi hver især har budt ind med, hvad vi er gode til, og hvordan vi gerne vil udvikle os på sigt. Det er godt at gøre tydeligt, hvad man kan byde ind med som faggruppe og afstemme forventninger til fremtiden. Nogle tænder på AKT-arbejde, andre på inklusion eller særlige fagområder.

Hvad har ændret sig i dit arbejdsliv som følge af reformen?
Før opfattede jeg SFO’en som mit primære arbejde. Nu fylder det mindst lige så meget at deltage i skoletiden med understøttende undervisning.

Hvor ligger udfordringerne lige nu?
Fritidspædagogikken er sat under pres. Det samme er arbejdet med at dyrke børnenes eget initiativ og deres evne til at blive dygtige til at forvalte eget liv. Det synes jeg er helt nødvendige egenskaber at udvikle hos dem, og det har vi hidtil haft meget fokus på i SFO.

Nu er tiden en anden, og det vi i stedet lære at bygge ind i den understøttende undervisning. For at løse den udfordring er jeg i dialog med kollegerne – både pædagoger og lærere. Jeg tager også om det med den pædagogiske leder her på skolen.

Hvordan oplever du det at stå for den understøttende undervisning?
Det er fint nok, at der er opstillet mål for det nye fag, men vi skal selv lægge meget arbejde i at skabe indhold og opfinde metoder. Det er en udfordring. Men vi videndeler om, hvordan vi gør og de succeser, vi opnår og prøver at lære på den måde.

Hvordan er samarbejdet mellem pædagoger og lærere?
Det styrkede samarbejde mellem pædagoger og lærere er en succes. SFO’en har flyttet lokaler, så vi nu bor på skolen. Vi har en bedre berøring med lærerne og deres overvejelser omkring fag og formidling. Her bliver jeg for eksempel klogere på klasserumsledelese. Til gengæld byder vi ind omkring et mere nuanceret helhedssyn på barnet. Det er blevet væsentligt styrket gennem vores samarbejde.

Andre eksempler på, hvordan reformen har påvirket dit arbejde?
Vi har systematiseret arbejdet med barnets og klassens trivsel. Der er tid sat af til opgaven, og vi gennemgår faste elementer. Overblikket er blevet styrket – også igennem værktøjer som TOPI.

Har I rum til at forberede jer?
Vores skemalægger har reserveret tid, så vi kan forberede os. Men det er en puslespil, når vi skal mødes med lærerne for at forberede den understøttende undervisning, så den spiller sammen med deres faglige undervisning.

Når de har fri fra undervisning, så er vi typisk i klassen til den understøttende undervisning eller i SFO. Så vi mødes typisk, når der er planlagt fælles pauser og klarer koordineringen der. Og så tager vi pauserne på andre tidspunkter i stedet.

Hvordan trives du lige nu?
Det er spændende, men også meget hårdt at være pioner. Gulvtæppet er trukket væk under en. Men hvis vi gør vores arbejde godt og eleverne trives, så lykkes de også bedre både i skolen og i livet – og så findes der ikke bedre job, end det jeg har.

Hvad betyder den lange skoledag for eleverne?
De er trætte. Nogle er meget unge – helt ned til 5 år. Derfor prioriterer vi tit at prøve at få bevægelse ind, men det kan være svært i et traditionelt klasselokale, som ikke er så egnet til det.

Hvor er I om et år?
Om et år har vi en bedre værkstøjskasse til den understøttende undervisning. Vi er sikre på flere metoder, hvor vi i dag først lige er gået i gang med det arbejde. Billedligt set så bygger vi jo lige nu huset på samme tid, som vi tager det i brug.

Der har bestemt ikke været meget hjælp at hente fra Undervisningsministeriet til metoder og indhold. Men vi kan lære af hinanden internt og mellem skoler.
Sidst opdateret: 22.01.2015