1250 elever fejrede 200 års skolejubilæum

Skolen 200 år

Elever fra 2. klasse fik et brag af en oplevelse, da de i dag fejrede 200 års jubilæet for retten til at blive undervist.

Det blev et brag af en fødselsdagsfest for undervisningspligten i Danmark, da alle 2. klasserne i Viborg Kommune i dag samledes i Viborg Stadionhal. 

Dagen bød på borgmestertale og underholdning ved populære Jacob Riising og WAFANDE. Og så var der selvfølgelig kagemand til alle i rigelige mængder.

Resten af kommunens ca. 11.000 elever har også fejret 200 året for undervisningspligten på deres skole i en seneste tid med masser af anderledes oplevelser, som man kan snakke om hjemme.

Vi lader billederne og lidt tekst herunder fortælle om fødselsdagsfesten i hallen.

Skolen 200 år

”Jeg vågnede klokken fem og kunne ikke sove mere!” Piger og drenge fra Skolekoret på Overlund skole havde glædet sig voldsomt til skolens 200 års fødselsdag. Alberte, Sara, Alma, Linea og Johan var særligt nervøse - for hver især havde de et soloparti i åbningskoncerten i Stadionhallen.
”Det er megasejt - også fordi, der kommer sådan nogle kendte!” sagde de små sangere før generalprøven på koncerten, der bestod både af et potpourri fra 200 år gamle sange - og helt frem til nutidens Rasmus Seebach's ”Øde ø”.

Skolen 200 år
Som enhver anden fødselsdag lige før, det hele brager løs. Kagemænd og koner på rad og række ligger klar i Stadionhallen - til 1200 små gæster.

Skolen 200 år
De uundværlige eventguider. Viborgs 10 CV havde leveret de skønneste unge mennesker til at guide skolebørnene igennem dagen. Hver især havde de ansvaret for deres egen skole - og alle gav udtryk for, at det var noget skønnere at hygge om små børn - end terpe både matematik og dansk!

Skolen 200 år
De første små gæster myldrer ind i Viborg Stadionhal til fest for skolens 200 års fødselsdag

Skolen 200 år
Signe Haslev fra 10CV havde ansvaret for Vestfjendsskolens elever - og stod klar for at modtage dem på den røde løber.

Skolen 200 år
Heidi Therkildsen - gamemaster og fødselsdagsansvarlig - modtog hver eneste elev på den røde løber. Her sammen med skolechef Chris Rævsgaard Hansen og konsulent Mie Storgaard

Skolen 200 år
”Er du statsminister?” - blev der spurgt fra rækken af skolebørn. Borgmester Torsten Nielsen havde taget den fine kæde på til fødselsdag for folkeskolen.

Skolen 200 år
Borgmester Torsten Nielsen og Fødselsdagsansvarlig Heidi Therkildsen tog imod i døren til Viborg Stadionhal.

Skolen 200 år
Skolekoret på Overlund Skole sang de smukkeste sange - nøje udvalgt fra 200 års sangskat. Fra Den signede dag - over Se, nu stiger solen - og helt frem til Rasmus Seebach's ”Øde ø”.

Skolen 200 år
Heidi Therkildsen byder velkommen til en sal med alle pladserne besat. Over 1200 børn og i hundredvis af voksne fyldte rækkerne, og stemningen var lige som den skal være på en rigtig fødselsdag!

Skolen 200 år
Marcus Lykke Kornbeck, 8 år og fra Møldrup skole blev dagens store berømthed. Af alle 1200 børn blev han udpeget af Jacob Riising til at assistere ham på gulvet.
”Det var sjovt, og jeg var ikke spor bange” sagde Marcus efter sin pludselige optræden. ”Det er bare lidt ærgerligt, at jeg ikke sidder med min bedste ven. Han sidder helt ovre på den anden side, fordi han har skiftet skole. Øv!” sagde den unge mand, der var fuldstændig upåvirket efter de five minutes of fame.

Skolen 200 år
WAFANDE him self. Lige om lidt på scenen til verdens yngste publikum. Den populære sanger har ikke selv børn, men ved udmærket, hvad der skal til for at fange dem. Hvad? Hr. WAFANDE?
”Smil - bare smil” sagde den høje mand og indtog scenen med sit nummer ”Uartig” - lige noget for 2. klasserne, der var blevet sat fint på rumpen af alle deres lærere. Det var lige indtil WAFANDE bad dem rejse sig op - ellers ville han pudse politiet på dem!

Skolen 200 år
Johanne, Emily, Carmen og Julie fra Ørum Skole havde fundet fidusen: ”Det er meget sjovere at ligge på gulvet, mens WAFANDE optræder. Så føles det så sjovt i ryggen, når det hele bumler”, sagde de 8-årige piger, der snart gerne ville have noget kagemand.

Skolen 200 år
Og pludselig var der 8-årige drenge på scenen. Inviteret af WAFANDE til at give en solodans. Oscar og Mikkel var ikke et sekund i tvivl. Den chance skulle udnyttes!

Skolen 200 år
Oscar Flæng og Mikkel Møller, begge 8 år og fra Vestervang Skole - lige da de kom ned fra scenen og WAFANDE. ”Det var megasjovt” sagde de to dansere, der overhovedet ikke ER dansere i virkeligheden. Men måske det kommer efter deres optræden med WAFANDE.
”Det kan godt være, vi vil begynde til hip-hop nu” sagde de bagefter.

Skolen 200 år
Martin Glud og Gitte Andersen - bevæbnet til tænderne i sterile handsker. Lige om lidt skal der deles kagemand ud til 1200 sultne gæster.

Skolen 200 år
Laura, Klara og Anne-Kathrine fra Brattingsborgskolen:
”Dengang for 200 år siden var det ikke så godt. Fordi, da måtte man slå på børn, og så blev de jo kede af det”
Pigerne havde af deres lærere fået at vide, hvordan skolen i Danmark så ud for 200 år siden - og det var både godt og skidt, mente de nok.
”De fandt på en masse sjove lege. For eksempel springe over buk og sådan noget”
På spørgsmålet om, hvad de ellers troede børnene gav sig til dengang, hvor der ikke fandtes mobiler og iPads, svarede de:
”Jamen, så så de nok bare noget fjernsyn!”

Skolen 200 år
Jonas, Villas, Emil, Sebastian og Jannik fra Stoholm Skole vidste præcist, hvordan skolen havde udviklet sig fra dengang for 200 år siden.
”Dengang fik børnene tæv hele tiden. Med sådan nogle store linealer - lige hen over hånden.”
”Og hvis man slår børn, så slår de også bare”
”Ja, og bliver helt vildt kede af det”
Drengene var overbevist om, at det er meget bedre at gå i skole i dag - også selvom der er flere lektier, troede de nok.
”Man lærte heller ikke så meget dengang. For der var kun tre lærere”
”Ja, og de gik med hat”
Drengene vidste godt, hvad det bedste ved fødselsdagen havde været: ”Kagen!”

Se alle billeder i fuld størrelse herunder:

Sidst opdateret: 15.01.2015