Gratis psykologhjælp til unge

Gratis psykologhjælp er et tilbud til dig, der er mellem 15 og 25 år. Du kan ringe til vores psykolog og høre mere om muligheden for at få tilbudt samtaler tirsdag og torsdag kl. 11-12.

Gratis psykologhjælp er for dig, som...

  • Er mellem 15 og 25 år
  • Har adresse i Viborg Kommune
  • Har psykiske problemer, som påvirker din hverdag
  • Ikke har mulighed for at få psykologhjælp andre steder

Psykiske problemer

Problemer, der kan påvirke din hverdag, kan fx være tristhed, angst, stress, social mistrivsel, sorg, problemer med appetit eller søvn og problemer med selvtillid eller selvværd.

Ring på tlf. 87 87 40 20

Tirsdag og torsdag mellem kl. 11 og 12. Læg gerne en besked på telefonsvareren. Vi kontakter dig indenfor 5 hverdage. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at sender SMS til nummeret.

Op til 5 samtaler

Du kan få op til 5 samtaler med vores psykolog. Samtalerne vil tage udgangspunkt i dine aktuelle problemer. Samtalerne er anonyme, men du vil blive bedt om at dokumentere din alder og bopælskommune.

Tavshedspligt

Vi har tavshedspligt. Det betyder, at vi ikke kan drøfte vores samtaler med andre uden din tilladelse.
Vi har dog skærpet underretningspligt i henhold til Serviceloven §153.

Har du akut behov for hjælp?

Ved akut behov for hjælp skal du altid kontakte din egen læge, for rådgivning om, hvor du kan søge hjælp.

Sidst opdateret: 30.01.2019