Pleje- og aflastningsfamilier

Hvis det er blevet besluttet, at et barn ikke kan bo hos sin egen familie, får Familieplejeteamet til opgave at finde en plejefamilie, der matcher barnet.

Medarbejderne i teamet har stort kendskab til de ledige plejefamilier.

En medarbejder får til opgave at sætte sig rigtig godt ind i, hvem barnet er, hvad er det for en familie, barnet har, hvad har barnet af særlige behov m.m. Derefter bliver der fundet en plejefamilie, der matcher barnet. 

Barnets forældre bliver tilbudt at møde plejefamilien, inden barnet bliver præsenteret for plejefamilien.

Sidst opdateret: 01.11.2017