Åben Anonym Rådgivning

Viborg Kommune tilbyder Åben Anonym Rådgivning til børn, unge, forældre og gravide.

Du kan få hjælp til?
  • Bekymring ift. børnenes udvikling og opdragelse
  • Krise i forbindelse med sygdom, dødsfald og skilsmisse
  • Ensomhed og mobning hos barnet eller den unge
  • Teenageproblemer
  • At være skilsmisse barn/ ung
  • Misbrugsproblemer  
Rådgivningen varetages af medarbejdere fra Familie & Rådgivning. Der stilles ikke krav om oplysning om navn eller andre data.
 
Du kan kontakte Åben Anonym Rådgivning på tlf. 87 87 76 41, som træffes bedst mandag mellem kl. 12.00 og 14.00. Her kan du aftale en tid til en personlig samtale.



Familie & Rådgivningens medarbejdere vil være klar til at:
  • Rådgive
  • Informere
  • Vejlede
  • Eventuelt at henvise til andre relevante tilbud
  • Forebygge at problemer vokser sig større
Bemærk
Hvis de problemer et barn eller en ung beskriver, er af en sådan karakter, at det giver anledning til alvorlig bekymring for barnets sikkerhed og udvikling, er medarbejderen forpligtet til at gribe ind, uanset om det er en anonym rådgivning.

Lovgivning
Ifølge Servicelovens § 11, stk. 1 og 2 skal forældre med børn og unge eller andre, der sørger for et barn eller en ung, samt børn og unge, skal kunne få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Rådgivningen skal kunne modtages anonymt og som et åbent tilbud.
Sidst opdateret: 01.10.2018