Økonomi- og Erhvervsudvalget - Referat fra mødet den 18-01-2017

Referat

  • 1 Møde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og CFI
    • Resume

      I forbindelse med mødet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. december 2016 blev det aftalt at CFI, Center for Industri, skulle inviteres til dagens møde med henblik på at drøfte aktuelle problemstillinger.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter aktuelle problemstillinger med CFI.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Orienteringen fra CFI tages til efterretning.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet besluttede på møde den 18. juni 2014 (sag nr. 3) at yde medfinansiering til Center for Industri frem til og med 2018 og 3. september 2014 (sag nr. 11) at CFI midlertidigt skulle placeres i Bjerringbro

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2016 at ville invitere repræsentanter fra CFI til mødet den 18. januar 2017.

       

      Udvalget ønsker på dagens møde en generel status på, hvordan det går i CFI, samt en drøftelse af, om de forudsætninger, der lå til grund for Byrådets bevilling, følges.

       

      Direktør for CFI, Henrik G. Larson, møder kl. 8.30.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Præsentation af potentiale-katalog for Taphede, fremtidig bydel øst for Viborg
    • Resume

      Det indledende arbejde med at lave en helhedsplan for en ny bydel på Taphede øst for Viborg by er i gang. Konsulenter vil på mødet præsentere et Værdi- og potentialekatalog for Taphede, som fastlægger rammerne for helhedsplanen.

       

      Lasse Vilstrup Palm (arkitektfirmaet C.F. Møller) samt Ole Hjort (analysefirmaet Sadolin & Albæk) vil deltage i mødet fra kl. 9.15.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at Værdi- og Potentialekataloget tages til efterretning som grundlag for det videre arbejde med en helhedsplan for en ny bydel på Taphede, Viborg Øst, herunder de beskrevne principper for planlægningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Værdi- og Potentialekataloget blev præsenteret på mødet og kan ses som nyt bilag nr. 1.

       

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, dog således at der i området nord for Randersvej overvejes andet byggeri end tæt-lav, med henblik på fokus på stærke lokale fællesskaber.

       

      Torsten Nielsen deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog den 21. december 2016 (sag nr. 4) et kommuneplantillæg for byudvikling ved Viborg by. Heri indgår det at langsigtet byudvikling skal ske på Taphede i Viborg Øst.

       

      Inddragelse og høring

      Der er planlagt et møde for beboere på Taphede den 7. februar 2017 kl. 17 i Multisalen på Viborg Rådhus.

       

      Kommuneplantillæg nr. 52 for byvækst ved Viborg by var i høring fra den 8. september

      til den 2. november 2016. Der kom 14 høringssvar.

       

      Beskrivelse

      Den nye bydel forventes at rumme ca. 1.500 boliger.

       

      I forbindelse med udarbejdelse af Værdi- og Potentialekataloget er de markedsmæssige betingelser undersøgt i forhold til Viborg Kommunes befolkningsudvikling.

       

      Resultatet er,

      -      at konsulenterne vurderer, at der er en positiv demografisk udvikling, som er et robust grundlag for planlægningen,

      -      at Taphede har potentiale som bosætning for pendlere,

      -      at det især vil være muligt at tiltrække ressourcestærke børnefamilier, men at der skal sikres en varieret boligsammensætning

      -      at udbygning af Taphede skal balanceres i forhold til de øvrige byudviklingsområder i Viborg by.

       

      Principper for planlægningen

      De bærende værdier for Taphede-området foreslås at være:

      -      at skabe en ”hverdagsby” med hovedvægt på lavere byggeri,

      -      at Taphedes identitet udvikles omkring de landskabelige kvaliteter,

      -      at tiltrække en blandet målgruppe med vægt på ressourcestærke børnefamilier og blik for naturen,

      -      at det er vigtigt at klargøre planlægningen, så detailplanlægning kan igangsættes, når Arnbjerg-området er kommet godt i gang,

      -      at bydelen skal udbygges som en del af Viborg bys kvaliteter (ikke en total selvforsynende bydel i forhold til kultur, service og butikker).

      -      at strukturen for området skal opbygges med fokus på at skabe lokale fællesskaber,

      -      at Viborgs ”bosætnings-DNA” skal fastholdes – der skal tænkes nyt og bygges med kvalitet.

       

      Alternativer

      Alternativer til at bygge lavere og med vægt på ressourcestærke børnefamilier kunne være at bygge en tættere by. En tættere by vil i højere grad konkurrere med Viborg Baneby som udviklingsområde og vil ikke i samme grad udnytte de landskabelige kvaliteter. Da området ligger naturskønt og med afstand til centrum vurderes det ikke så realistisk som scenarie.

       

      Byrådet har besluttet at byudviklingen skal ske mod øst. Derfor er alternative placeringsmuligheder ikke undersøgt nærmere.

       

      I fordebatten til kommuneplantillæg nr. 52 indgik også områder mod syd (Vedsø) og nord (Nørre Enge) og en afrunding i Viborg Vestby. Området ved Nørre Enge indgår fortsat som perspektivområde.

       

      Tidsperspektiv

      Et forslag til helhedsplan forventes offentliggjort medio 2017 med henblik på vedtagelse ultimo 2017. Realisering af dele af helhedsplanen forudsætter at der efterfølgende udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for delområder.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der vil der være udgifter til infrastruktur og eventuelt service (daginstitutioner) og byggemodning, når området skal forberedes til bebyggelse.

       

      Udgifter til evt. trafikale investeringer vil blive undersøgt.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 3 Økonomisk ledelsesinformation opgjort med udgangen af november 2016
    • Sagsfremstilling

      Økonomiudvalget behandlede den 23. februar 2011 (sag nr. 40) proceduren for fremtidige budgetopfølgninger, og det besluttedes her, at udvalgene hver måned får forelagt en overordnet budgetopfølgning baseret på ledelsesinformation.

       

      Ledelsesinformationen for 2016 pr. 30. november 2016 – der beskrives nærmere i bilag nr. 1 - kan danne grundlag for en gennemgang på mødet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter den udarbejdede ledelsesinformation pr. 30.

      november 2016.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Sagen blev drøftet.

  • 4 Afrapportering på tværgående effektiviseringsanalyser
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for tre tværgående effektiviseringsanalyser. Der afrapporteres nu på resultatet af de tre analyser med henblik på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, hvordan analyserne kan indgå i budgetlægningen for 2018.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at status for analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier tages til efterretning med henblik på videre udarbejdelse af den endelige analyse,

       

      2. at det i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme besluttes, om der skal arbejdes videre med et oplæg om indførelse af enten centralt ejerskab af bygninger eller decentralt ejerskab, hvor indsatsen tager udgangspunkt i en ejendomsstrategi,

       

      3. at det i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme besluttes, om der skal indføres en enstrenget teknisk service-organisation med fem distrikter, eller om den nuværende organisation skal omorganiseres, så antallet af distrikter reduceres,

       

      4. at der i forhold til analyse af samling af kommune ejendomme gennemføres en analyse med henblik på at mulige værdifulde bygninger sættes til salg,

       

      5. at analysen af flygtninge- og integrationsområdet drøftes, og at de foreslåede initiativer iværksættes med henblik på, at de økonomiske gevinster herfra indgår dels i budgetopfølgningen i 2017 og dels i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2018-21, og

       

      6. færdiggørelsen af de resterende delanalyser præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget i 2. kvartal 2017 med henblik på, at de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at status for analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier tages til efterretning med henblik på videre udarbejdelse af den endelige analyse,

       

      2. at der i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme arbejdes videre med et oplæg om indførelse af centralt ejerskab (central råderet),

       

      3. at der i forhold til analyse af samling af kommunale ejendomme udarbejdes forslag til en omorganisering, så antallet af distrikter reduceres i forhold til den nuværende organisation,

       

      4. at der i forhold til analyse af samling af kommune ejendomme gennemføres en analyse med henblik på at mulige værdifulde bygninger sættes til salg,

       

      5. at de foreslåede initiativer i analysen af flygtninge- og integrationsområdet iværksættes med henblik på, at de økonomiske gevinster herfra indgår dels i budgetopfølgningen i 2017 og dels i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2018-21, og

       

      6. at de færdiggjorte delanalyser præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget i 2. kvartal 2017 med henblik på, at de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.

       

      Lone Langballe tager forbehold vedr. initiativerne i 5. ”at”.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på sit møde den 20. januar 2016 (sag nr. 2), at tværgående effektiviseringsmuligheder indtænkes i budgetprocessen for 2017-2020 med det formål at realisere effektiviseringsgevinster fra 2018 og frem. Efterfølgende godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget på sit møde den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for tre tværgående effektiviseringsanalyser.

       

      Inddragelse og høring

      Analyserne har været drøftet i Hoved-MED den 19. december 2016. Desuden har relevante MED-udvalg været inddraget.

       

      Hoved-MED besluttede følgende på mødet den 19. december 2016:

       

      ”Der er i Hoved-MED enighed om, at analysen om flygtninge– og integrationsområdet samt analysen om helhedsorienteret indsats for udsatte familier bør udbygges med overvejelser om bedre forløbskoordinering af indsatsen – herunder et system med én kontaktperson pr. familie.

       

      Det har ikke været muligt at få belyst sundhedsudgifterne i de to analyser.

       

      Der er opbakning til forslagene om arealoptimering i Analysen om samling af kommunale ejendomme i det omfang, man kan opnå bedre arbejdsvilkår og/eller kundebetjening eller reducerede driftsudgifter ved at forandre funktioners fysiske placering.”

       

      Beskrivelse

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) kommissorier for følgende tre tværgående effektiviseringsanalyser.

      ·         Analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier

      ·         Analyse af samling af kommunale ejendomme

      ·         Analyse af flygtninge- og integrationsområdet – Flere flygtninge i arbejde

      Der afrapporteres nu på resultatet af de tre analyser med henblik på, at Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter, hvordan analyserne kan indgå i budgetlægningen for 2018.

      Analyse af helhedsorienteret indsats for udsatte familier:

       

      Analysen, der kan ses som bilag nr. 1, viser, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for udsatte familier rummer et potentiale for at gøre udsatte familier mere selvforsørgende. Helt afgørende herfor er at sikre og fremme de voksnes tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Samtidig er det vigtigt at sikre og fremme børnenes skolefremmøde og også gerne deltagelse i fritidsaktiviteter. Forebyggende og rehabiliterende tilgange vurderes at være velegnede i forbindelse hermed. Det kan endvidere skabe bedre ressourceudnyttelse i sagsbehandlingen og reducerede udgifter til ydelser f.eks. forsørgelse, foranstaltninger og sundhedsudgifter m.m.

       

      Der er i analysen udarbejdet et datagrundlag, som vurderes at udgøre et solidt og sikkert grundlag til at identificere familier i målgruppen for en helhedsorienteret indsats. Derudover har analysen beskrevet en fremtidig arbejdsgang i form af tværprofessionelle møder.

       

      Den videre proces er, at der i januar igangsættes prøvehandlinger. Konkret udvælges tre familier, som på baggrund af samtykke hertil, indgår i projektet. Erfaringerne fra prøvehandlingerne danner grundlag for yderligere tilpasning af de nye arbejdsgange.

      Besparelsespotentialet som følge af en mere helhedsorienteret indsats for udsatte familier er vanskelig at opgøre. For det første er der sammenfald med andre igangsatte indsatser og analyser, for eksempel flygtninge- og integrationsområdet, som forventes også at omfatte udsatte familier, og indsatserne som følge af tværgående indsats for ledige unge. Dermed bliver effekten af eventuelle helhedsorienterede indsatser til udsatte familier vanskelig at isolere. Frem for at tage udgangspunkt i de 25 familier, der modtager de dyreste ydelser, har analysen vist, at det er mere relevant at fokusere på familier, hvor en ændret indsats vurderes at have størst effekt i form af tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Som følge heraf er udgangspunktet for opgørelsen af besparelsespotentialet på 10 % svarende til 3,6 mio. kr. ændret. Erfaringerne fra prøvehandlingerne vil ligeledes danne grundlag for en præcisering af besparelsespotentialet og en vurdering af, om der er behov for investeringer.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vil blive præsenteret for den endelige analyse i 2. kvartal 2017 i forbindelse med budgetlægningen.

       

      Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 2.

       

      Analyse af samling af kommunale ejendomme:

       

      Analysen, der kan ses som bilag nr. 3, har kortlagt ejendomsområdet og konkluderer, at Viborg Kommune grundlæggende har en veldrevet administration og drift af bygningerne. Alligevel vurderes der at være potentiale i fortsat skarpt fokus på, hvordan de kommunale bygninger anvendes, og hvordan driften af dem håndteres. Der kan sættes fokus på tværgående arealoptimering og effektivisering via følgende veje:

       

      a) Ejerskab til bygninger / porteføljeoptimering

       

      1. Centralt ejerskab af bygningerne, hvor økonomi og ejerskab flyttes til Facility Management under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og hvor forvaltningerne/de politiske fagudvalg får stillet bygninger til rådighed, som modsvarer aktiviteten heri. Renovering og nyopførelse af ejendomme sker ud fra en tværgående vurdering af behov.

       

      2. Decentralt ejerskab og ejendomsstrategi. I denne model er økonomi og ejerskab fortsat decentralt, men der arbejdes hen imod en fortsat stærkere konsulentrolle til Facility Management i forhold til optimal udnyttelse af bygninger. Indsatsen tager udgangspunkt i en egentlig ejendomsstrategi, som skal formuleres som et styringsredskab.

       

      I begge tilfælde vil der skulle iværksættes yderligere afdækning og forberedelse af enten organisationsændring eller formulering af en ejendomsstrategi. Det er ikke på baggrund af indeværende analyse muligt at fastlægge et overslag over mulig effektivisering gennem arealoptimering. Konkrete beløb er nævnt på skole- og dagtilbudsområdet, men en evt. realisering må afvente nærmere analyser med udgangspunkt i de konkrete og tværgående forhold lokalt. Det må således forventes, at økonomiske gevinster først vil opstå på længere sigt, og at de derfor ikke vil kunne indgå i budgetlægningen for 2018.

       

      b) Organisation af teknisk service

       

      1. Større distrikter inden for rammerne af den nuværende decentrale teknisk service-organisation med fokus på ledelse, stordriftsfordele og øget professionalisering og fleksibilitet. Et rationale ved denne model vil være afhængig af, hvordan organisationen ændres.

       

      2. Enstrenget ejendomsorganisation med 5 distrikter og ledelsen placeret i Facility Management. Ledelserne på skolerne vil således i lighed med deres kollegaer på andre af kommunens institutioner kunne koncentrere sig om kerneopgaven og forlade sig på sikker ejendomsdrift på grundlag af indgåede aftaler. Det vurderes, at der kan spares medarbejderressourcer på mellem 0,5 og 1,6 mio. kr. Dertil kommer evt. besparelse via effektivisering, øget professionalisering, stordrift mv.

       

      c) Salg af værdifulde bygninger

       

      Der kan iværksættes en analyse af mulighederne for at flytte kommunale aktiviteter, som i dag foregår i værdifulde bygninger til andre faciliteter med henblik på at kunne sælge de værdifulde bygninger. Ved en gennemgang af ejendomsporteføljen springer Kommunens bygninger beliggende ved eller tæt på søerne i Viborg by umiddelbart i øjnene. Det er grunde, der evt. med ændret lokalplanlægning vil kunne udstykkes til andre formål og med salg for øje. Her tænkes f.eks. på Sct. Laurentii Vej 14 (Familiecentret, 2.426 m2), Søndersøparken 7 (Rusmiddelcentret, 1.360 m2), Søndersøparken 16 (Center for Mestring, 2.732 m2), Sct. Jørgens Vej 28-30 (Bostøtte Viborg, 1.914 m2) og Riddergade 4-6 (beboelse, 714 m2).

       

      Hvor de tre førstnævnte adresser er kommunale tilbud, som vil skulle flyttes til øvrige eksisterende eller nyopførte bygninger, er der på Sct. Jørgens Vej tale om lejere, som vil skulle opsiges og flyttes til f.eks. almennyttige boliger. Sidstnævnte boliger bliver snart ledige og vil umiddelbart kunne disponeres.

       

      I budgetforliget omkring budget 2017-20 er det aftalt, at en andel af den forventede effektiviseringsgevinst ved den tværgående analyse af samling af kommunale ejendomme skal finansiere separatkloakering af de kommunale institutioner med 2,5 mio. kr. om året fra 2018.

       

      Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 4.

       

      Alle tre delanalyser a-c kræver videre bearbejdning. Hvis det besluttes at arbejde videre med dem, kan Økonomi- og Erhvervsudvalget blive præsenteret for beslutningsoplæg i 2. kvartal 2017.

      Analyse af flygtninge- og integrationsområdet – Flere flygtninge i arbejde:

       

      Analysen, der kan ses i bilag nr. 5, fokuserer på den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte.

       

      Analysen viser, at der i budgetperioden 2018-2021 er et samlet forbedringspotentiale på op mod 21 mio. kr. Dette dækker over en forbedring i resultattilskud og en reducering i overførsler, når flere borgere bliver selvforsørgende. Set i lyset af de midler, der allerede er tilført området gennem de to seneste budgetforlig og målrettede midler til den virksomhedsrettede indsats tilført som følge af trepartsforhandlingerne, samt en række understøttende faktorer (f.eks. ny integrationsgrunduddannelse), forventes det, at potentialet kan indfris uden tilførsel af yderligere midler.

      Tabel 1. Forbedringer i mio. kr. (netto)

      Emne

      Forbedring i mio. kr.

      2018

      2019

      2020

      2021

      2018-2021

      Forbedring resultattilskud (job og uddannelse)

      3,4

      3,4

      2,7

      2,7

      12,2

      Reducering overførsler (integrationsydelse) - netto

      2,5

      2,5

      1,9

      1,9

      8,8

      I alt

      5,9

      5,9

      4,6

      4,6

      21,0

       

      Potentialet indfris, hvis det årligt lykkes at få resultattilskud for 79 personer, som enten er kommet i arbejde eller uddannelse i en periode på minimum seks måneder. I 2020 og 2021 vil målet være 69 personer pga. ophør af en midlertidig ordning på integrationsområdet (integrationsgrunduddannelsen), som vurderes at flytte 10 personer fra passiv forsørgelse årligt. Til sammenligning modtog Viborg Kommune i 2015 resultattilskud for 33 personer i beskæftigelse eller uddannelse og i 2016 for 23 personer (pr. 1. november 2016).

       

      For at indfri målsætningen bør alle voksne integrationsborgere som udgangspunkt mødes som jobparate. Det betyder, at de skal i arbejde – og flest mulig inden for integrationsperioden. Der er igangsat et arbejde på integrationsområdet med henblik på at styrke den virksomhedsrettede del af integrationsindsatsen for at leve op til nylige lovgivningsændringer. Det vurderes, at der bør arbejdes videre med den nuværende omlægning af integrationsindsatsen og samtidig bør der igangsættes nye initiativer, som understøtter denne udvikling og den beskrevne målsætning.

       

      På baggrund af analysen foreslås det:

                    At integrationsborgere kommer i sprogpraktikker i starten af deres integrationsprogram og herefter målrettede jobpraktikker,

                    At kommunen opretter 50 løbende sprogpraktikker til at supplere de private praktikker,

                    At der i integrationsprogrammet fokuseres primært på udvalgte brancher i vejledning, vejledningsmateriale og valg af jobpraktikker,

                    At der igangsættes et midlertidigt indsatsområde med Integrationsgrunduddannelse (IGU) i private virksomheder, som løber til og med 2. kvartal 2019,

                    At der i samarbejde med VIBORGegnens Erhvervsråd gennemføres konkrete og hurtige afklarings- og opkvalificeringsforløb på udvalgte lokale virksomheder (”Spot på job”) med henblik på tilpasning af arbejdskraft til virksomhedernes konkrete behov,

                    At der igangsættes forløb med iværksætterikurser for integrationsborgere i samarbejde med VIBORGegnens Erhvervsråd, og

                    At opmærksomheden omkring brugen af sanktionering af integrationsborgere for fravær mv. skærpes.

       

      Omlægningen af indsatsen vil blive indfaset løbende. Der forventes positive effekter allerede i 2017, som vil indgå ved budgetopfølgningen på overførselsområdet og i budgetlægningen for 2018-21.

      Analysen er behandlet af Hoved-MED og i Fælles-MED udvalgene (undtaget Fælles MED ADM). Udtalelser fremgår af bilag nr. 6.

       

      Alternativer

      I analysen af samling af kommunale ejendomme er der beskrevet forskellige alternativer i alle tre delanalyser af hhv. ejerskab til bygninger, organisation af teknisk service og salg af værdifulde bygninger. I de øvrige to analyser er der ikke beskrevet alternativer.

       

      Tidsperspektiv

      Tidsperspektivet er, at resultatet af alle tre analyser kan indgå i budgetlægningen for 2018-21. Det indebærer, at der afrapporteres på resterende analyser vedr. helhedsorienteret indsats for udsatte familier og samling af kommunale ejendomme i 2. kvartal 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Der er kun beregnet foreløbige økonomiske potentialer af de tre analyser, og beregninger af det endelige potentiale vil forelægge ved udgangen af 2. kvartal 2017, så de kan indgå i budgetlægningen for 2018-21.

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.


    • Bilag

  • 5 Analyse af administration og ledelse - opfølgning
    • Resume

      Sagen er en opfølgning på KLKs analyse af administration og ledelse samt en opfølgning på problemstillingen vedr. administrative medarbejdere, chefer og ledere.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til, Økonomi- og Erhvervsudvalget, at udvalget tager stilling til,

       

      1. om der skal igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på muligheden for færre chefer og ledere.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at der ikke igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på muligheden for færre chefer og ledere, idet dette indgår som en del af udmøntningen af den generelle effektiviseringsstrategi.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Sagen er en opfølgning på KLKs analyse af administration og ledelse. Byrådet besluttede på mødet den 15. juni 2016 (sag nr. 3), at en række elementer i KLK-analysen behandles i en projektstyreliste, som fremover vil blive forelagt Økonomi- og Erhvervsudvalget.

       

      Af sagen fremgik endvidere, at der forventedes igangsat et konkret analysesamarbejde sammen med Herning Kommune, med en afdækning af på hvilke områder der er flere ledere i Viborg Kommune, og hvad baggrundene herfor er. 

       

       

      Inddragelse og høring

      Notatet samt Direktionens anbefalinger blev forelagt Hoved-MED den 19. december 2016. Der var i Hoved-MED enighed om at anbefale de foreslåede analyser.

       

       

      Beskrivelse

      Projektstyrelisten er ajourført pr. 1. januar 2017 og fremgår af bilag nr. 1.

       

      Herning Kommune afviste at indgå i en nærmere analyse af antallet af ledere. Direktionen besluttede dernæst, at der skulle udarbejdes et kort notat om emnet med fokus på udvikling og eksemplificering af problemstillinger knyttet til metoden og sammenligninger mellem kommunerne.

       

      Notatet, der fremgår af bilag nr. 2, beskriver - ud fra de tilgængelige data set over de senere år - forholdet mellem Herning og Viborg Kommuner med delvis inddragelse af data om Silkeborg Kommune. Der konstateres betydelige metodiske vanskeligheder ved sammenligning mellem kommuner.

       

      Direktionen besluttede på baggrund heraf den 9. december 2016, at igangsætte en analyse af de administrative processer i forholdet mellem stabene og de øvrige direktørområder, med Job & Velfærd som første område. Analysen gennemføres som bidrag til effektiviseringsmålsætningen i forbindelse med budgetlægningen (procentsatsen, der fastlægges konkret i forbindelse med budgetlægningen).

       

      Det er behov for politisk stillingtagen til, om der som bidrag til at realisere effektiviseringsmålsætningen (procentsatsen, der fastlægges konkret i forbindelse med budgetlægningen) skal gennemføres en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på at undersøge muligheden for færre chefer og ledere på Rådhuset.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 6 Spilleregler og proces for budget 2018-21
    • Resume

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering af sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6) er der udarbejdet oplæg til budgetlægningen for budget 2018-21. Oplægget indeholder bl.a. forslag til målsætningerne i den økonomiske politik, spillereglerne for drifts- og anlægsbudgettet samt procesplanen for budgetlægningen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 250 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,

       

      2. at de foreslåede spilleregler for driftsbudgettet godkendes, jf. pkt. 1-6, og herunder at alle servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent, så der skabes råderum for Byrådet,

       

      3. at det drøftes, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi,

       

      4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,

       

      5. at den foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,

       

      6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,

       

      7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og

       

      8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Inden mødet var referatet af Hoved-MEDs drøftelse af sagen den 16. januar 2017 udsendt. Referatet fra Hoved-MED kan ses som nyt bilag nr. 2

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,

       

      2. at Forvaltningen udarbejder forslag om reduktioner på 18 mio. kr. årligt til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i maj,

       

      3. at der ikke udpeges særlige budgetudfordringer, idet udvalgene selv finansierer alle udfordringer inden for eget budget,

       

      4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,

       

      5. at den i sagsfremstillingen foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,

       

      6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,

       

      7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og

       

      8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerede sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6).

       

      Inddragelse og høring

      Referat fra drøftelse af oplægget i Hoved-MED den 16. januar 2017 vil blive eftersendt. Hoved-MED har desuden drøftet budgetlægningen på møderne den 14. oktober 2016 og 19. december 2016.

       

      Beskrivelse

      Økonomisk politik

      Forligspartierne bag det seneste budgetforlig om budget 2017-2020 bekræftede den hidtidige økonomiske politik, der består af følgende tre målsætninger:

       

      ·                Min. 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag

      ·                Min. 200 mio. kr. i anlægsbudget (skattefinansierede nettoanlægsudgifter)

      ·                Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet


      Tabel 1 nedenfor viser med trafiklysfarver, om budget 2017-20 efterlever målsætningerne:

       

      Tabel 1. Måltallene i budget 2017-2020

      (mio. kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Overskud før anlæg og afdrag*

      -195,9

      -228,8

      -276,6

      -320,5

      Skattefinansierede nettoanlægsudgifter**

      214,0

      234,2

      212,3

      128,2

      Gennemsnitlig likviditet***

      415

      360

      315

      355

      Disponibel likviditet***

      50

      -5

      -50

      -10

      * Negativt fortegn = indtægter/overskud, ** positivt fortegn = nettoudgifter, *** positivt fortegn = positiv likviditet. Den gennemsnitlige likviditet er beregnet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30/9.


      Tabel 1 viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til målsætningerne (markeret med grønt). Overskuddet før anlæg og afdrag ligger lige under 200 mio. kr. i 2017 (markeret med gult). Det uopfyldte måltal vedrørende niveauet for nettoanlægsudgifter på 128,2 mio. kr. i 2020 er markeret med rødt.

      For at realisere overskuddet før anlæg og afdrag forudsættes det, at en række ikke-udmøntede reduktioner gennemføres. Der er indarbejdet en årlig reduktion på en procent af serviceudgifterne, og desuden er statens moderniserings- og effektiviseringsprogram indarbejdet. Disse reduktioner vises nedenfor i tabel 3.

       

      Den gennemsnitlige likviditet ligger på et betydeligt højere niveau end den gjorde, da budgettet blev vedtaget. Det skyldes, at budgetopfølgningen pr. 30. september udviser et kassetræk, som er 135,2 mio. kr. mindre i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. juni pga. et forøget mindreforbrug på både drifts- og anlægsbudgettet. Likviditetsberegningen vil forsat ændre sig, indtil det endelige regnskab for 2016 er gjort op. Den gennemsnitlige disponible likviditet er 365 mio. kr. lavere, svarende til de overførsler, der forventes fra 2016 til 2017 ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2016. Beløbet omfatter opsparede overskud på driftsbudgettet, anlægsoverførsler og forsyningsområdets tilgodehavende.

      I budgettet er der særligt to usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke den økonomiske udgangssituation forud for de kommende budgetforhandlinger. Der er for det første usikkerhed om, hvorvidt det ekstraordinære finansieringstilskud fra Staten fortsætter og på hvilket niveau. For det andet er der usikkerhed om nettoudgifterne på overførselsområdet, hvor Kommunen enten belønnes eller straffes økonomisk alt efter hvor god udviklingen er i Viborg Kommune i forhold til konjunkturudviklingen på landsplan.

      Tabel 1 viser også, at den gennemsnitlige likviditet falder med 100 mio. kr. fra 2017 til 2019, selvom overskuddet før anlæg og afdrag samlet set overstiger anlægsudgifterne i samme periode. Det skyldes, at afdragene på kommunens gæld overstiger lånoptagelsen og desuden udgifter til grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Kassevirkningen af disse forhold ses af tabellen nedenfor:

      Tabel 2. Afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i budget 2017-20

      (mio. kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Afdrag

      -75,3

      -77,4

      -79,0

      -80,5

      Lånoptagelse

      39,1

      30,4

      12,7

      12,7

      Nettolånoptagelse

      -36,2

      -47,0

      -66,3

      -67,8

      Grundkapitalindskud i landsbyggefonden

      -32,6

      -24,4

      -33,5

      -23,6

      Kassevirkning i alt

      -68,8

      -71,4

      -99,8

      -91,4

      * Negativt fortegn = reduktion af kassebeholdning, positivt fortegn = forøgelse af kassebeholdning

      Tabellen viser, at der er en betydelig negativ kassevirkning af afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Afdragene overstiger lånerammen, hvilket betyder, at Kommunens gæld nedbringes. Da det ikke kan forventes, at Viborg Kommune kan opnå lånedispensationer svarende til den negative kassevirkning af ovennævnte forhold i tabel 2, foreslås det, at målsætningen for overskud før anlæg og afdrag opjusteres fra 200 mio. kr. til 250 mio. kr. De øvrige målsætninger i den økonomiske politik forslås uændrede.

      Spilleregler for driftsbudgettet

      For driftsbudgettet kan der vedtages nogle spilleregler, som sikrer, at der tilvejebringes et økonomisk råderum for Byrådet i budgetlægningen.

       

      Byrådets effektiviseringsstrategi, der indgår i direktionens strategiplan 2016-2018, har som målsætning, at der skal realiseres en årlig effektiviseringsgevinst på minimum én procent af serviceudgifterne for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer. Procentsatsen fastsættes ved den årlige procedure for budgetlægningen. Effektiviseringsstrategien indebærer også, at der løbende skal effektiviseres på de enkelte politikområder med fokus på at fastholde kvaliteten i forhold til borgerne og medarbejdernes trivsel.

       

      I det seneste budget 2017-20 blev det vedtaget at indarbejde årlige reduktioner på én procent af serviceudgifterne i rammerne på de enkelte politikområder i overslagårene 2018, 2019 og 2020, svarende til en reduktion på 36 mio. kr. årligt. Den ene halvdel (18 mio. kr. årligt) er lagt i kassen som finansiering af det eksisterende budget, og den anden halvdel (18 mio. kr. årligt) er budgetlagt som en pulje til Byrådets disposition under politikområdet, politisk organisation.

       

      Tabel 3 nedenfor viser, hvor stort et råderum der er tilbage for Byrådet med de ikke-udmøntede reduktioner, som allerede er indlagt i budgettet, og de beløb, som allerede er disponeret heraf. Det antages, at Byrådets effektiviseringsstrategi også gælder i 2021, hvorfor serviceudgifterne i tabel 3 reduceres med yderligere én procent svarende til et råderum på 36 mio. kr.

       

      Tabel 3. Beregning af råderum for Byrådet i budget 2018-21

      (mio. kr.)

      2018

      2019

      2020

      2021

      Én procent reduktion af serviceudgifterne årligt

      36

      72

      108

      144

      Moderniserings- og effektiviseringsprogram

      8

      16

      24

      24

      Ikke-udmøntede reduktioner i alt

      44

      88

      132

      168

      0,5% i hvert af årene 2018 - 2020 er disponeret i budgetforliget 2017 - 2020

      -18

      -36

      -54

      -54

      Reduktion af bloktilskuddet pga. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

      -8

      -16

      -24

      -24

      Disponeret i alt

      -26

      -52

      -78

      -78

      Til Byrådets disposition

      18

      36

      54

      90

       

      Tabellen viser, at der er et råderum for Byrådet på 18 mio. kr. i 2018 stigende til 90 mio. kr. i 2020.

       

      Totalt set er der ikke-udmøntede reduktioner i budgettet på 44 mio. kr. i 2018 stigende til 168 mio. kr. i 2020. Derudover er der en ikke-udmøntet reduktion på 3,7 mio. kr., som vedrører centralisering af dele af administrationen på dagtilbud og skoler. Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 2), at valg af ny model for organisering af opgaveløsning af administrationen på dagtilbud og skoler udsættes og stillingtagen indgår i drøftelserne om fremtidens folkeskole.

       

      Med udgangspunkt i ovenstående kunne spillereglerne for driftsbudgettet være følgende:

       

      1. Udvalgenes servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent til dækning af den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af Byrådets egen effektiviseringsstrategi, samt med henblik på at skabe råderum for Byrådet i budgetlægningen.
      2. Udvalgene beskriver konsekvenserne af rammereduktionerne på tre parametre:

             Effektivisering, idet det forudsættes, jf. effektiviseringsstrategien, at der kan findes mindst én procent på alle serviceområder via effektiviseringer

             Kvalitet overfor borgerne. Såfremt rammereduktionen fastsættes over én procent, kan der forekomme serviceomlægninger mv. som vil kunne opleves som forringelser

             Trivsel for medarbejderne, herunder arbejdsmiljø

      1. Det skabte råderum indarbejdes i basisbudgettet som en ikke-disponeret pulje.
      2. Den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af den statslige del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet udmøntes efter samme princip som ved ny lovgivning (DUT-princippet), når staten fremlægger konkrete initiativer.
      3. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi.
      4. Udvalgene finansierer selv alle budgetudfordringer inden for eget budget.

      Sidste år udpegede Økonomi- og Erhvervsudvalget demografiudviklingen og udviklingen på flygtningeområdet som særlige budgetudfordringer. I forhold til sidste år er det en skærpelse, at udvalgene ikke har mulighed for at rejse særlige økonomiske udfordringer overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den økonomiske udfordring vedr. demografi er vist i tabel 4 nedenfor.

      Tabel 4. Beregning af demografiregulering i budget 2018-21

      (mio. kr.)

      2018

      2019

      2020

      2021

      Dagtilbud

      -1,9

      -3,3

      0,9

      4,8

      Skoler

      3,6

      6,3

      0,4

      -7,0

      Ældreområdet

      8,7

      19,0

      29,3

      39,2

      I alt

      10,4

      22,1

      30,6

      37,0


      Tabellen viser, at der er en samlet udfordring på 10,4 mio. kr. i 2018 stigende til 37,0 mio. kr. i 2021. Beregningen er foretaget efter sidste års befolkningsprognose og foretages igen i marts 2017 efter den nye befolkningsprognose.


      Byrådet har i budgetforliget for 2016-2019 bevilget flere midler til flygtninge begrundet i en forventet stor tilstrømning af flygtninge. Da tilgangen af flygtninge foreløbigt har været betydeligt mindre end forventet, udarbejdes til Byrådets plankonference et notat, hvor udgiftsbehovet genberegnes i forhold til de aktuelle forventninger til tilgangen af flygtninge.

      Det kan ligeledes drøftes, om partierne ligesom sidste år skal have mulighed for at fremsætte forslag om udvidelser og reduktioner, som Forvaltningen belyser konsekvenserne af frem mod budgetforhandlingerne. Partierne havde sidste år frist for indsendelse af forslag ultimo maj, hvorefter Økonomi- og Erhvervsudvalget i juni foretog en prioritering af, hvilke forslag, der skulle belyses.


      Hvordan arbejdes der med reduktioner/effektivisering?

      Udvalgenes arbejde:
      Udvalgene skal overfor Byrådet beskrive, hvilke initiativer, de igangsætter, og i hvilket omfang der er tale om hhv. effektiviseringer og/eller serviceomlægninger. Det indgår i beskrivelserne, hvilke konsekvenser initiativerne kan have for medarbejdernes trivsel, herunder arbejdsmiljø og kvaliteten for borgerne herunder det oplevede serviceniveau. Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

             At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

             At nedbringe sygefraværet

             At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

             At indhøste stordriftsfordele

             At anvende velfærdsteknologi

             At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger


      Tværgående effektiviseringer:

      I forhold til budgetlægningen for 2018 har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) igangsat følgende analyser:

             Samling af kommunale ejendomme

             Helhedsorienteret indsats for særligt udsatte familier

             Flygtningeindsatserne

       

      Resultatet af de tre analyser forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget i en særskilt sag på dagens møde. På dagens møde gennemgås desuden KLK-rapporten i en særskilt sag, hvori der orienteres om, at direktionen igangsætter en analyse af de administrative processer, og det foreslås, at der desuden igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på at belyse muligheden for færre chefer og ledere. Det foreslås, at der for nærværende ikke igangsættes yderligere analyser i forhold til budgetlægningen.

       

      Spilleregler for anlægsbudgettet

      I det vedtagne anlægsbudget 2017-20 er der allerede et højt anlægsniveau i overslagsårene 2018 og 2019, som overstiger Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. årligt. På den baggrund kan det overvejes at fastholde stramme spilleregler for anlægsbudgettet, som det var tilfældet i den seneste budgetlægning. Spillereglen for anlægsbudgettet kunne være følgende:

      1. Udvalgene kan foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår.

      Nye anlægsønsker skal altså være fuldt finansierede af bortfald eller reduktion af eksisterende anlægsprojekter inden for det enkelte udvalg, så udvalgets anlægsramme er uændret i hvert budgetår. Sidste år kunne der kun foreslås nye ønsker de to første år.

       

      Byrådet har ved det seneste budgetforlig sat fokus på, at anlægsprojekterne skal have realistiske tidsplaner og gennemføres til tiden, idet der årligt sker betydelige overførsler på anlægsbudgettet. I første omgang har udvalgene på udvalgsmøderne i december fået en status på tidsplanerne for de enkelte anlægsprojekter. Der gives næste gang status på plankonferencen, hvor Byrådet både forelægges en status på tidsplaner og et teknisk tilrettet anlægsbudget. Tidligere er den tekniske tilretning sket i maj.

       

      Procesplan for budgetlægningen

      Der er udarbejdet en politisk procesplan for budgetlægningen, der kan ses som bilag nr. 1. Processen er opsummeret nedenfor med fokus på de vigtigste trin.


      Budgetprocessen i foråret:

      Udvalgene vil på det første budgetmøde ultimo februar vedtage procesplaner for budgetlægningen og bestille idéoplæg for de eventuelle nye anlægsprojekter, som udvalgene ønsker at fremsætte som forslag over for Byrådet. Idéoplæggene udarbejdes herefter af Forvaltningen i perioden marts-maj og godkendes senest af udvalgene i juni. Udvalgene skal ligesom sidste år færdiggøre deres driftsbudgetter i maj og anlægsbudgetter i juni.

      Budgetprocessen efter sommerferien:

      Procesplanen er udarbejdet efter samme forløb, som den seneste budgetproces. Det betyder, at Byrådet orienteres om budgetmaterialerne nogle dage forud for forhandlingsseminaret, og at det er forsøgt at koordinere partiernes gruppemøder, så de passer ind i forhandlingsforløbet.

      Der foreslås igen afholdt et forhandlingsseminar over to dage. På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6), vil det eksempelvis kunne planlægges som to hele dage for gruppeformændene og to halve dage for det øvrige Byråd, da det var erfaringen fra det seneste forhandlingsseminar, at gruppeformændene havde brug for mere forhandlingstid.

       

      Inddragelse af MED og andre parter

      Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte udvalgsområder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgenes budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

      Hoved-MED deltager i Byrådets temamøde den 19. juni 2017, hvor der vil være oplæg fra medarbejdersiden om budgetforslaget. Budgetforslaget sendes til høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungdomsrådet mellem behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. september og Byrådets 1. behandling den 20. september. Der vil ligeledes være fællesmøde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved-MED den 13. september.


      Principper for fastsættelse af budgetrammer

      Det foreslås, at der som hidtil udmeldes budgetrammer til udvalgene for de enkelte politikområder på udvalgenes første budgetmøde ultimo februar/primo marts.


      Rammerne tilrettes teknisk for følgende forhold:

      1. Rammerne består af de budgetterede udgifter i overslagsår 2018, 2019 og 2020 i det vedtagne budget 2017-2020. Rammen i 2021 forudsættes som udgangspunkt at svare til 2020.
      2. Der foretages pris- og lønfremskrivning fra 2017-priser til 2018-priser efter de udmeldte skøn fra KL.
      3. Tillægsbevillinger, som Byrådet har godkendt siden vedtagelsen af budget 2017-2020, indarbejdes.
      4. Negative virkninger af demografiudviklingen på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet indarbejdes i rammerne. Positive virkninger indarbejdes ikke i rammerne. Der vil ligesom den seneste budgetlægning ikke være reserveret beløb i basisbudgettet til positiv demografiregulering.
      5. Virkning af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, herunder indtægtsprognose for skatter og generelle tilskud.
      6. Konsekvenser af ny lovgivning i henhold lov- og cirkulæreprogrammet.

      Udgifterne på overførselsområdet (kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.) er ikke omfattet af den almindelige rammestyring. Overførselsområdet budgetlægges på baggrund af regnskabserfaringerne fra 2016 og budgetopfølgningerne i 2017. Herunder revurderes effekten af de initiativer, der er igangsat af Tværgående Udvalg for Ledige Unge. Desuden indgår den senest kendte konjunkturudvikling baseret på KL’s skøn, samt virkninger af lovændringer på området. Området budgetteres ud fra oplysningerne, der er tilgængelige efter indgåelse af økonomiaftalen.

      Alternativer

      Et muligt alternativ til rammereduktioner er f.eks. at udarbejde et prioriteringskatalog, som det var tilfældet i budget 2013, 2014 og 2015. Senest blev der til budget 2015 udarbejdet et prioriteringskatalog på 75 mio. kr.

       

      Et muligt alternativ til at foretage en generel rammereduktion med samme procentsats på alle politikområder kan være at foretage en skævdeling med forskellige procentsatser.

       

      Et muligt alternativ til den foreslåede spilleregel vedr. anlæg er, at der kan foreslås ufinansierede anlægsønsker op til måltallet på 200 mio. kr. årligt i forhold til det teknisk tilrettede basisanlægsbudget.

       

      Tidsperspektiv

      Tidsperspektivet fremgår af procesplanen for budget 2018-2021, jf. bilag nr. 1.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 7 Kølvrå Fjernvarmecentral - ansøgning om kommunegaranti vedrørende lån til anlægsinvestering
    • Sagsfremstilling

      Kølvrå Fjernvarmecentral ansøger om kommunegaranti for et lån på 1,5 mio. kr. til finansiering af udgifterne til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk.

       

      Ansøgningen

      De forventede udgifter til det samlede projekt udgør ifølge ansøgningen 1,55 mio. kr. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.

        

      Det fremgår af ansøgningen, at lånet forventes optaget i Handelsbanken Karup. Varmeværket har efterfølgende oplyst, at lånet optages i Kommunekredit med en fast rente på under 1% og en løbetid på 10 år i henhold til forslag til finansiering fra Kommunekredit af 22. december 2016.

       

      Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste årsregnskab for 2015, budgettet for 2016 samt forventet regnskab for 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har på nuværende tidspunkt stillet en anden kommunegaranti for lån optaget af Kølvrå Fjernvarmecentral i forbindelse med anlægsinvesteringer. Ved udgangen af 2016 udgør restgælden på dette lån 0,2 mio. kr.

       

      Godkendelse af projektet

      Forvaltningen har godkendt projektet efter Varmeforsyningsloven. Det samlede projekt omhandler etablering af et overskudsvarmeanlæg til modtagelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik samt en transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 1,5 mio. kr.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Kølvrå Fjernvarmecentral giver ikke anledning til at ændre satsen. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for Kølvrå Fjernvarmecentrals lån på 1,5 mio. kr. i Kommunekredit i forbindelse med anlægsudgifter til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk, og

       

      at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 8 Mødeliste for Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Resume

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Mødelisten blev godkendt

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.




    • Bilag

  • 9 Supplerende forslag til ændringer som indarbejdes i Forslag til kommuneplan 2017-2029
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har i december 2016 modtaget to ansøgninger, som fordrer, at kommuneplanen ændres:

      1. En henvendelse fra Viborg Stift, som sammen med Visit Viborg ønsker at indrette et herberg til pilgrimme i den tidligere børnehave i ejendommen beliggende Sct. Mogensgade 18A, Viborg. Det er en forening med frivillige, der forventeligt skal drive det. Ansøgningen lægger op til, at der kan indrettes højst 10 soverum eller højst 50 sovepladser. Der er tale om såvel sovesal som selvstændige rum med adgang til fælles toilet og badefaciliteter samt fælles køkken og opholdsrum. Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.B4.01 til boligformål.

      2. Ansøgning fra Quattro Arkitekter om at etablere en ekstra etage på ejendommen beliggende Vesterbrogade 14 (den del af bygningen, der ligger parallelt med Ramsvej).

      Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.C1.12 til centerformål, blandet bolig og erhverv.


      Et oversigtskort er i bilag 1.

       

      Ad. 1. Området omkring Sct. Mogensgade 18 A er i kommuneplanen udlagt som boligområde. I boligområder kan daginstitutioner som børnehave og lignende samt mindre døgninstitutioner, der kan indpasses i boligområder etableres. Der kan være erhverv i egen bolig hvis det kan indpasses i områdets karakter. Der er ingen gældende lokalplan.

       

      Et pilgrimsherberg har karakter af vandrehjem eller hotel og er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.

       

      Forvaltningen vurderer, at etablering af et pilgrimsherberg i den tidligere børnehave i Sct. Mogensgade 18 A vil understøtte funktionerne omkring Domkirken, Hærvejen (vandrere) og turismen i Viborg Midtby. Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil medfører forøget trafik el. parkeringsbehov samt nybyggeri.

       

      Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser.

       

      Ad. 2.  Området omkring Vesterbrogade er i kommuneplanen udlagt til centerformål/blandet bolig og erhverv. Der er ingen gældende lokalplan. Kommuneplanrammen giver mulighed for en bebyggelsesprocent op til 200%, et etageantal mellem 2½ - 3½ og en maksimal højde på 15 meter.

       

      Forvaltningen vurderer, at bebyggelsesprocenten og den maksimale bygningshøjde kan overholdes. Det er etageantallet, der afviger med ½ etage.

       

      Forvaltningen vurderer, at et etageantal på 4 etager kan indpasses uden gener i forhold til nabobebyggelsen. Byggeriet vil ikke blive højere end nabobebyggelsen, Vesterbrogade 12.

       

      Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14 kan tillades i op til 4 etager.


      Byrådet besluttede den 19. december 2016 (sag nr. 5) at sende Forslag til kommuneplan 2017-2029 i 8 ugers offentlig høring fra medio januar 2017.

       

      Som følge af den aktuelle sag om supplerende forslag til ændringer sættes den offentlige høring ikke i gang medio men ultimo januar 2017.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.B4.01 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A, Viborg kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser, og

       

      at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.C1.12 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14, Viborg kan tillades i 4 etager.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 10 Ansøgning om ændring af kommuneplanen ved Tange
    • Sagsfremstilling

      Karin Balslev har pr. mail den 21. november 2016 søgt om at kunne bebygge sin ejendom beliggende Nørrehedevej 15 i Tange ved at få ejendommen i byzone. Der er ikke søgt om et konkret byggeri. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1. Et oversigtskort er i bilag nr. 2.

                 

      Ejendommen er en ubebygget grund på 4.085 m2 beliggende i landzone ved Tange lige udenfor kommuneplanens rammeområde TANG.B1.02 (boligformål).

       

      Tange er en lokalby med et indbyggertal på 255 borgere. En mindre del af byen er i byzone. Der er i Kommuneplanen udlagt ca. 7 ha fordelt på flere mindre områder til fremtidig boligudbygning. Der er p.t. 6 byggegrunde til salg i byen.

       

      Befolkningstallet forventes at stige med ca. 5% over de næste 12 år. Det svarer til ca. 18 personer.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planloven har som formål at sikre, at den sammenfattende planlægning (kommuneplanlægning) forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Det indebærer bl.a., at der ikke udlægges større arealer, end der forventes brug for til ny byudvikling indenfor planperioden.

       

      En tilladelse til en ny bolig i landzone kræver tilladelse i henhold til planlovens § 35. Praksis er, at der ikke kan opnås tilladelse lige udenfor de, i kommuneplanen, udlagte områder til bolig- eller erhvervsformål. Begrundelsen er, at bebyggelse ikke bør spredes i det det åbne land og, at der skal sikres en klar grænse mellem by og land. Praksis bygger på, at nyt boligbyggeri i landzone bør ske på baggrund af planlægning.

       

      Byrådet har tidligere – ved revisionen af Kommuneplan 2009-2021 i 2013 - taget stilling til en lignende ansøgning om at udvide kommuneplanens rammeområde til boligformål til også at omfatte ejendommen Nørrehedevej 9.

       

      Byrådet besluttede da at fastholde rammeområdet uændret, idet der ikke sås at være behov for yderligere arealudlæg til boligformål. Der er i kommuneplanen udlagt areal til boligformål i Tange svarende til, at der kan opføres ca. 40 nye boliger i planperioden.  

       

      Hvis kommuneplanen ændres, så ejendommen Nørrehedevej 15 udlægges til boligformål, vil der opstå ønske om, at naboejendommene tillige inddrages i rammeområdet på baggrund af den tidligere ansøgning på Nørrehedevej 9.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,  

       

      om kommuneplanens rammer for boligudbygning i Tange fastholdes uændret.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at rammerne for boligudbygning i Tange i Forslag til kommuneplan 2017-2029 ændres, så ejendommene Nørrehedevej 15 og Nørrehedevej 9 udlægges til boligformål.

  • 11 Økonomi- og Erhvervsudvalgets seminar den 6. og 7. marts 2017
    • Resume

      I den politiske mødeplan for 2017 er der reserveret et seminar for Økonomi- og Erhvervsudvalget den 6. og 7. marts 2017. Der er behov for at tage stilling til indhold og sted for afholdelse af seminaret.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at sagen drøftes med henblik på stillingtagen til emner for seminaret, mulige steder for afholdelse og seminarets længde, og

       

      2. at der på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets drøftelse udarbejdes et program for seminaret.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at seminaret i 2017 aflyses.

    • Sagsfremstilling

       

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget og direktionen holdt senest et fælles seminar den 1. og 2. marts 2016 i Silkeborg.

       

      Et tilsvarende fælles seminar blev holdt i Aarhus i 2015 - i forlængelse af en studietur til Luleå.

       

      Seminaret i 2014 blev aflyst.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Af hensyn til den videre planlægning er der behov for at aftale emner samt sted for afholdelse af seminaret den 6. og 7. marts 2017. Derudover er der behov for at afklare, om seminaret eksempelvis skal holdes som et 12-12-møde. 

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 12 Emner og input til program for Byrådets plankonference den 27.-28. marts 2017
    • Resume

      Byrådets plankonference er programsat til den 27.-28. marts 2017. Indhold og omfang skal drøftes i Økonomi- og Erhvervsudvalget.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter indholdet af plankonferencen, herunder om konferencen skal holdes på rådhuset eller uden for huset, og hvorvidt konferencen skal tilpasses til en dag eller to dage som hidtil.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at Byrådets plankonference holdes som et 1-dags seminar den 28. marts 2017 kl. 8-16 på Rådhuset, og

       

      2. at Forvaltningen udarbejder et program for Byrådets plankonference

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet afholder hvert år en plankonference i foråret og en budgetkonference i efteråret.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Den årlige plankonference har de senere år været afholdt over to dage i marts eller april, hvor forskellige planlægningsmæssige og økonomiske punkter er blevet drøftet i forbindelse med opstarten af budgetlægningen for det kommende år.

       

      I år vil det for eksempel kunne være følgende emner og punkter, som vil kunne indgå i programmet for plankonferencen:

       

      ·         Hvordan går det i Viborg Kommune - befolkningsudvikling mv.?

      ·         Den økonomiske situation – foreløbigt regnskab for 2016 og budgetlægningen

      ·         Kommuneplanlægningen – status og centrale temaer – f.eks.: 

      -      Status på Kommuneplanen – opbygning og indhold med fokus på den fysiske planlægning

      -      Status på arbejdet omkring Helhedsplan for Bjerringbro.

      -      Udlæg af arealer til bolig og erhverv

      -      Infrastruktur

       

      ·         Status og udviklingen i salg af bolig- og erhvervsgrunde

      ·         Store projekter – f.eks. Invest in Viborg

      Afhængigt af omfanget af programmet for plankonferencen kan man overveje at tilpasse plankonferencen til en dag i stedet for de oprindelige to dage. Det kan også overvejes, hvorvidt plankonferencen skal afholdes på Viborg Rådhus eller uden for huset (i 2016 blev plankonferencen afholdt i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro).

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Plankonferencen afholdes den 27.-28. marts 2017. Et forslag til program behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. februar 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 13 Kommunalpolitisk Topmøde 2017
    • Resume

      KL har meddelt, at Kommunalpolitisk Topmøde 2017 holdes torsdag den 16. marts 2017 og fredag den 17. marts 2017 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

       

      Der skal tages stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden. Endvidere skal der udpeges en ekstra delegeret og stedfortræder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden.

       

      Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      2. at Byrådet udpeger yderligere 1 delegeret og 1 stedfortræder til mødet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at Viborg Kommune ikke fremsender punkter til delegeretmødets dagsorden.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,

       

      2. at Flemming Gundersen udpeges som delegeret og Flemming Lund som stedfortræder til topmødet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der foreligger følgende rammeprogram for topmødet:

       

      Torsdag den 16. marts:

      Kl. 09.15 Åbning af topmødet og velkomst

                      Formandens tale og regeringens hilsen

      Kl. 10.30 Politiske gruppemøder

      Kl. 13.00 Frokost

      Kl. 14.00 2017 i kommunestyrets tegn
      Kl. 14.15 Delegeretmødedagsorden

      Kl. 19.30 Aftenarrangement med spisning


      Fredag den 17. marts:

      Kl. 09.00 Topmødet genoptages
                      2017 i kommunestyrets tegn

      Kl. 09.20 Velfærdssamfundets i teknologisk forandring
                     Keynote speaks ved Alec Ross, teknologipolitisk ekspert og tidligere innovationsrådsgiver
                     for Hillary Clintion

      Kl. 10.30 Topmødedebatter

      ·     Samspillet med borgerne – nye måder, nye udfordringer, nye løsninger

      ·     En hverdag med robotter – den digitale disruption er over kommunerne

      ·     Fremtidens arbejdsmarked i Danmark

      ·     Turisme og kommunernes rolle

       

      Kl. 11.45 Frokost to go

      Topmødet begynder torsdag kl. 09.15 og slutter fredag kl. 12.00.

       

      Delegeret:

      Stedfortræder:

      (A) Per Møller Jensen

      (A) Martin Sanderhoff

      (A) Mette Nielsen              

      (A) Marianne Aaris Andersen

      (A) Niels Dueholm

      (A) Anders Bertel

      (C) Torsten Nielsen

      (C) Stine Damborg Pedersen

      (C) Peter Juhl

      (C) Nikolai Norup

      (F) Søren Gytz Olesen

      (Ø) Flemming Gundersen

      (O) Lone Langballe   

      (O) Ove Kent Jørgensen

      (V) Ib Bjerregaard

      (V) Claus Clausen

      (B) Jens Rohde

      (V) Gudrun Bjerregaard

      (V) Åse Kubel Høeg

      (V) Anders Korsbæk Jensen

      (V) Allan Clifford Christensen

      (V) Karin Clemmensen

      (V) Johannes F. Vesterby

      (V) Michael Nøhr

       

      De delegerede eller delegeredes stedfortrædere er tilmeldt Kommunalpolitisk Topmøde 2017.

       

      I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege én delegeret for hver

      påbegyndte 8.000 indbyggere opgjort pr. 1. oktober året før. Viborg Kommune har hidtil haft 12 delegerede, som blev udpeget på det konstituerende møde den 11. december 2013. Pr. 1 oktober 2016 havde Viborg Kommune 96.272 indbyggere, og kan således udpege 13 delegerede til det kommende topmøde. Byrådet skal derfor udpege yderligere 1 delegeret samt 1 stedfortræder.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Eventuelle punkter til delegeretmødets dagsorden skal være KL i hænde senest den 16. februar 2017.

       

      KL udsender mødemateriale inklusive det endelige program den 3. marts 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 14 Evaluering af byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder i den kommunale drift
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede sagen på sit møde den 18. november 2015 med følgende dagsordenstekst og beslutning:

       

      ”Som supplement til eksempelvis udvalgenes institutionsbesøg er der blandt Byrådets medlemmer udtrykt ønske om, at de enkelte byrådsmedlemmer kan komme tættere på den daglige drift i Viborg Kommune ved at følge en medarbejder i en kortere periode.

       

      Intentionerne bag forslaget

      • Give byrådsmedlemmer viden, indblik og forståelse for arbejdet i såvel driften som i myndighedsdelen
      • Skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske beslutninger og mødet med borgeren

       

      Forslag til model

      • Der gives mulighed for, at byrådsmedlemmer som enkeltpersoner kan følge en medarbejder og få et indtryk af dennes dagligdag.
      • Det typiske forløb vil være af én dags varighed, hvor et byrådsmedlem følger en medarbejder i en institution (f.eks. en skole eller et plejecenter) eller på rådhuset (f.eks. i visitation eller Borgerservice).
      • Muligheden for at følge en medarbejder stilles i bero i et halvt år op til afholdelse af kommunalvalg.
      • Under forløbet er byrådsmedlemmet omfattet af de regler, der er gældende for de pågældende medarbejdere på stedet.
      • Chefen for det pågældende område modtager og koordinerer ønsker fra byrådsmedlemmer om at gøre brug af muligheden for at følge en medarbejder.
      • Eventuel fortsættelse af ordningen tages op et år efter ikrafttræden.

       

      Hoved-MED drøftede sagen den 9. oktober 2015 med følgende konklusion:

      ”Forslaget anbefales.

       

      Medarbejdersiden bemærker, at byrådsmedlemmet ikke samtidig bør ledsages af repræsentanter for medierne, da det ikke giver et ægte forløb. Byrådsmedlemmerne opfordres til også at ledsage medarbejdere fra områder uden for eget udvalgsområde. ”

       

       

      INDSTILLING

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, og

       

      at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.

       

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 11-11-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, med den begrænsning, at det kun gælder 1 uge om året i 1. kvartal, og

       

      at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.

       

       

      BESLUTNING I BYRÅDET DEN 18-11-2015

      Fraværende: Lone Langballe, Johannes F. Vesterby

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Det bemærkes, at uge 10 i 2016 udpeges som den uge, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode.”

       

       

      Som det fremgår af modellen skal en eventuel fortsættelse af ordningen tages op nu et år efter ikrafttræden.

       

      Det kan oplyses, at der i uge 10 i 2016 var i alt 5 byrådsmedlemmer, der benyttede sig af ordningen. De 5 byrådsmedlemmer har benyttet sig af ordningen i forskelligt omfang (fra 2 timer til 2 arbejdsdage), og indenfor følgende områder: skole, sundhedspleje, hjemmepleje og visitation.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at ordningen, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode, fortsætter, og

       

      2. at perioden fastsættes til uge 10 i 2017 og årene fremover.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 15 Oversigt over indkomne medarbejderforslag i perioden 1. december 2016 - 8. januar 2017
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes

    • Sagsfremstilling

      I perioden 1. december 2016 – 8. januar 2017 er der ikke indkommet medarbejderforslag, hvorfor der ikke forelægges en liste på dagens møde.

       

      Indsamlingen af medarbejderforslag evalueres under særskilt punkt på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i dag.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager orienteringen til efterretning.

  • 16 Barrierer for effektivt arbejde og for øget tilfredshed i arbejdet
    • Resume

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet at oprette en fælles opsamling af forslag fra medarbejderne omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet samt anmodet MED-systemet om en udredning. Baggrunden for den aktuelle sag er, at Økonomi- og Erhvervsudvalget har besluttet, at ordningen skal evalueres i januar 2017.

      Hoved-MEDs drøftelse er gengivet i sagsfremstillingen. Byrådet har i mellemtiden holdt et temamøde om emnet, hvor også Hoved-MED deltog.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at postkassen Kom frit frem evalueres med henblik på beslutning om ordningens videreførelse eller nedlæggelse.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      1. at postkassen Kom frit frem videreføres

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 8. juni 2016 (sag nr. 9) en proces- og aktivitetsplan vedrørende oprettelse af en fælles opsamling af forslag fra medarbejderne og anmodning til MED-systemet om en udredning omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet.

       

      I henhold til den trufne beslutning blev der den 16. november 2016 afholdt et temamøde i Byrådet med deltagelse af Hoved-MED. Til dette møde udarbejdede Hoved-MED en redegørelse om de indkomne forslag og MED-systemets udredning. Redegørelsen er nu ajourført, således at den dækker perioden fra den 27. juni 2016 til den 18. december 2016, se bilag nr. 1.

       

      Af planen fremgår endvidere, at opsamlingen skal evalueres i Økonomi- og Erhvervsudvalget i januar 2017.

       

       

      Inddragelse og høring

      MED-systemet blev bedt om, at udarbejde en udredning omhandlende barrierer for effektivt arbejde og øget tilfredshed i arbejdet. Hoved-MED anmodede Fælles-MED-udvalgene om at bidrage til udredningen og der fremkom 6 bidrag med varierende indhold, som er nærmere gengivet i redegørelsen.

       

      Hoved-MED drøftede redegørelsen på mødet den 14. november 2016 med bl.a. følgende konklusion:

       

      Medarbejderrepræsentanterne anførte, at der ikke er kommet forslag frem, som ikke kunne være behandlet og løst direkte med den lokale ledelse eller i MED-systemet generelt. Nogle forslag har evt. fået lidt yderligere fokus, eller er blevet løst lidt hurtigere end ellers. Som helhed opleves ’postkassen’ som en omvej, der kræver betydelig ressourcer.

       

      Hoved-MED deltog som nævnt i temamødet med Byrådet den 16. november 2016.

       

      Beskrivelse

      Forvaltningen etablerede efter vedtagelsen af handleplanen en ”postkasse” under overskriften Kom frit frem. I perioden 27. juni – 18. december er indkommet 95 forslag til ”postkassen”. En samlet oversigt findes i bilag nr. 2.

       

      65 forslag er behandlet og heraf har 9 givet anledning til ændring. Ændringerne er nærmere omtalt i redegørelsen. 30 forslag var fortsat under behandling den 1. januar 2016. De fleste forslag handler om praktiske forhold på arbejdspladsen, om ændring af arbejdsmetoder og om arbejdsmængden set i forhold til normeringer / budget. Nærmere belysning af forslagenes karakter kan ses i den omtalte redegørelse (bilag nr. 1). Antallet af forslag fremsendt til postkassen er i den senere tid faldet betydeligt.

       

      Postkassen kræver hver måned en ressourceindsats i alle dele af Forvaltningen. Alle forslag er månedsvis samlet til oversigter på de respektive fagudvalgs dagsorden og på Økonomi- og Erhvervsudvalgets dagsorden, således at udvalget har kunnet tage stilling til, hvorvidt nogle af de indkomne forslag efterfølgende skulle konkret behandles i udvalget.

       

      Kun et af forslagene i perioden har givet anledning til særskilt politisk behandling, forstået som at den konkrete sag har været sat på en politisk dagsorden som et konkret dagsordenspunkt. Sagen vedrørte sammensætningen af ansættelsesudvalg ved besættelse af lederstillinger. Øvrige forslag er bearbejdet administrativt. Enkelte forslag har givet anledning til, at udvalget har bedt om en supplerende orientering.

       

      Alternativer

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering kan f. eks. følgende beslutninger tænkes:

       

      1) Ordningen med postkassen Kom frit frem videreføres uændret, herunder den månedlige orientering om de indkomne forslag på udvalgenes dagsordener.

       

      2) Postkassen Kom frit frem nedlægges. Alle medarbejdere anmodes om løbende via MED-systemet, at komme med konkrete forslag til mere effektivt arbejde og forslag, der kan skabe øget tilfredshed i arbejdet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Ordningen blev indført uden tilførsel af yderligere ressourcer til Forvaltningen. Som konsekvens af en evt. nedlæggelse af ordningen, kan fremtidige effektiviseringer i de berørte dele af den kommunale administration blive lettere at gennemføre uden det medfører kvalitetsforringelser eller formindsket trivsel.   

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 17 Fælles markedsføringsplan for Viborg Kommune 2017
    • Resume

      I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af forslag til fælles markedsføringsplan for 2017 i december 2016, er der nu udarbejdet en ny handlingsplan, der bl.a. indeholder en større spredning i markedsføringen af erhvervsuddannelserne i Viborg Kommune, samt markedsføring af Bjerringbro for 0,7 mio. kr.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget,

       

      1. at forslaget til handlingsplan for den fælles markedsføring af Viborg Kommune i 2017 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Indstillingen fra kommunaldirektøren godkendes, med præcisering af at de 700.000 kr. til Bjerringbro er afsat for 2017.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Den 14. december 2016 (sag nr. 15) besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget, at der i januar 2017 fremlægges en ny, detaljeret handlingsplan for den fælles markedsføring af Viborg Kommune i 2017, og at der i denne er reserveret 0,7 mio. kr. til markedsføring af Bjerringbro. De øvrige aktiviteter er på denne baggrund reduceret med 0,5 mio. kr.

       

      Inddragelse og høring

      Den største del af planen er sammensat i samråd med parterne i ”Samarbejde på Tværs”, som nu har ansvaret for markedsføringen af det geografiske område Viborg Kommune. Denne gruppe består af repræsentanter fra Viborg Handel, VIBORGegnens Erhvervsråd, Viborg Uddannelsesråd, Turistforeningen for Viborg og Omegn, Viborg Kultur- & Idrætsfond, Viborg Innovations Fond, Tinghallen og Forvaltningen.

       

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets ønske om større spredning i markedsføringen af erhvervsuddannelserne i Viborg Kommune, har Forvaltningen genoptaget dialogen med Viborg Uddannelsesråd med henblik på at planlægge en fælles indsats om markedsføring af flere forskellige erhvervsuddannelser.

       

      Desuden samarbejder Forvaltningen med den konsulent, der i efteråret var hyret ind til at understøtte udviklingen i Bjerringbro (i det følgende benævnt ”Udvikling i Bjerringbro”), indtil en mere permanent organisering af Bjerringbro er mulig, om tilrettelæggelse af en kampagne med aktiviteter, der markedsfører Bjerringbro.

       

      Der er mellem konsulenten og Forvaltningen enighed om at foreslå, at der skal være en professionelt tilrettelagt kampagne - gerne i samarbejde med et reklamebureau. Formålet er at opnå større kendskab til Bjerringbro, at vise Bjerringbro som det lille, sikre samfund med et globalt udsyn, som kendetegner Bjerringbro anno 2017, samt at øge bosætningen i Bjerringbro. Som eksempler på aktiviteter, der kan indgå i en kampagne kan nævnes:

      • Professionelt produceret film til elektroniske-, digitale- og sociale medier.  En film, der kan bruges i mange sammenhænge, når Bjerringbro skal præsentere sig
      • PR og/eller lignende indirekte markedsføring båret af gode historier om Bjerringbro (content marketing)
      • Konkurrence blandt børn og unge i Bjerringbro om at lave film, som kan bruges på sociale medier - eventuelt i forskellige kategorier
      • Bredere markedsføring af Bjerringbro Motion & Atletiks ’Gudenåløbet’ den 20. maj
      • Markedsføring af ”Åben By". "Udvikling i Bjerringbro" arrangerer "Åben By” (samme dag som Gudenåløbet), som er målrettet personer, der pendler ind til Bjerringbro
      • Indstik i Jyllands-Posten med fokus på Bjerringbro. Et indstik om Bjerringbro kan knapt bære 16 sider alene, men kan med god effekt tænkes sammen med markedsføring af f.eks. animation og kultur i resten af kommunen
      • Erhvervsevents mod fokus på iværksætteri
      • ”Bjerringbro.dk”-kampagne, blandt andet via sociale medier
      • Man flytter hen, hvor der er andre, der ligner en. En generel markedsføring af Bjerringbro kan tænkes den vej rundt.

       

      Beskrivelse

      Aktiviteterne, som er planlagt i samarbejde med ”Samarbejde på Tværs”, er tilrettelagt ud fra følgende principper:

      • Aktiviteterne skal understøtte den fælles markedsføringsstrategi (bilag nr. 1)
      • Finansiering skal ske 50/50 mellem Viborg Kommune og eksterne samarbejdspartnere
      • Markedsføringen skal række ud over kommunegrænsen.

       

      På denne baggrund har parterne i ”Samarbejde på Tværs” i fællesskab lavet en plan med en række aktiviteter. Disse er beskrevet i bilag nr. 2, fordelt på de enkelte parter i ”Samarbejde på Tværs”. Ambitionen er, at parterne fremstår som en koordineret og samlet enhed.

       

      Herudover er der i planen som nævnt afsat 0,7 mio. kr. til markedsføring af Bjerringbro. De enkelte aktiviteter herunder planlægges i tæt samarbejde med konsulenten fra ”Udvikling i Bjerringbro”. I modsætning til de øvrige aktiviteter med partnere, er der her ikke forventning om 50% egenfinansiering.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Aktiviteterne i handlingsplanen gennemføres i samarbejde med parterne i ”Samarbejde på Tværs”, samt med ”Udvikling i Bjerringbro”.

       

      Forvaltningen og konsulenten fra ”Udvikling i Bjerringbro” anbefaler, at markedsføringen af Bjerringbro bliver en længerevarende kampagne, som kan forlænges ind i første kvartal 2018 og at ressourcerne fordeles således at det kraftigste pres kommer i foråret 2017. Derfor foreslås der i 2017 afsat 500.000 kr., og 200.000 kr. i 2018.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Finansieringen af de fælles markedsføringsaktiviteter udgøres af en byrådsbevilling på 2 mio. kr., som modsvares af minimum 2 mio. kr. fra samarbejdspartnerne. Dertil kommer 500.000 kr. fra den oprindelige bevilling til markedsføring af Viborg Kommune. I alt 4,5 mio. kr.  

       

      I handlingsplanen for 2016 er der nogle aktiviteter, som er blevet aflyst. Derfor er der et uforbrugt beløb på ca. 1,3 mio. kr., som foreslås overført til 2017. Beløbet anvendes delvist til de aktiviteter, som finansieres 100% af Viborg Kommune (ca. 300.000 kr.), og delvist til de samfinansierede aktiviteter (ca. 1 mio. kr.), hvortil samarbejdspartnerne bidrager med i alt 3,1 mio. kr.  

       

      Som en del af budgetforliget 2017 er det aftalt, at der spares 200.000 kr. fra puljen til den fælles markedsføring.

       

      Det samlede budget til markedsføring af Viborg Kommune ender således på godt 6,7 mio. kr. Se bilag nr. 3.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 18 Tilsyn med boligorganisationernes regnskaber 2015
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har gennemført den økonomiske del af tilsynet med regnskaberne for

      2015 for de almene boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem.

       

      Tilsynets omfang 

      Tilsynet har omfattet følgende enheder:

      • Bjerringbro Andelsboligforening
      • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
      • Boligselskabet Viborg
      • Boligselskabet Viborg Amt
      • Lejerbo Møldrup (regnskab 1. maj 2015 – 30. april 2016)
      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
      • Friplejehjem mv.

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.

       

      Boligselskabet Viborg er administrator for den selvejende institution Merkurkollegiet.

       

      Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligselskabet har hjemsted i en anden kommune.

       

      Tilsynets udførelse

      Tilsynet med boligorganisationerne er udført som en integreret del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligselskaber. For Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Boligselskabet Viborg omfatter styringsdialogmødet også de boligselskaber, som de hver især er administrator for. Grundlaget for dialogmøderne er boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter samt dokumentationsmateriale i øvrigt. 

       

      Referaterne fra dialogmøderne offentliggøres på Kommunens hjemmeside, jævnfør Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. § 164, stk. 2.  

       

      Tilsynets indhold

      Tilsynet har bestået af 3 elementer:

       

      1.    Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater, bestyrelsernes årsberetning til årsregnskab 2015 samt dokumentationsmateriale i øvrigt.

      2.    Vurdering af nøgletal jf. dokumentationsmaterialet.

      3.    Tilsyn med forvaltningsrevision.

        

      Ad 1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater mv.

      Forvaltningen har foretaget gennemgang af regnskaber, styringsrapporter og revisionsprotokollater m.v.  Enkelte forhold har været drøftet med boligselskaberne på dialogmøderne. De væsentligste forhold er medtaget i afsnittet nedenfor om særlige problemområder.

       

      Ad 2. Nøgletal

      Boligorganisationernes styringsrapport indeholder blandt andet forskellige regnskabsnøgletal med angivelse af eventuelle kritiske nøgletal. Kritiske nøgletal og herunder de enkelte boligselskabers tiltag til forbedring heraf har været drøftet på dialogmøderne. De mest kritiske forhold vedrørende nøgletallene er afspejlet i de nedenfor nævnte særlige problemområder.

       

      Ad 3. Forvaltningsrevision

      De enkelte boligorganisationers udførte forvaltningsrevision fremgår af det samlede dokumentationsmateriale. Der er redegjort for, på hvilke områder der har været udført forvaltningsrevision og resultatet heraf.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med tilsynet for 2015 konstateret, at boligorganisationerne har fokus på forvaltningsrevision. Der er fastsat konkrete målsætninger med efterfølgende mulighed for at kunne måle på resultatet. Der arbejdes fortsat med forvaltningsrevisionen, så den altid er tilpasset den aktuelle situation som de forskellige boligorganisationer står i.

       

      Selvejende institutioner og friplejehjem

      Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2015 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende selvejende institutioner og friplejehjem:

      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
      • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen
      • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
      • Friplejehjemmet Nordstjernen
      • Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken og Blåbærhaven
      • Friplejehjem, Bofællesskabet Hjertebo
      • Seniorbofællesskabet Egely

      Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne gennemgang, bortset fra nedenstående vedrørende Merkurkollegiet.
       

      Særlige problemområder

      De væsentligste problemstillinger er nævnt nedenfor.

       

      Generelt

      Boligselskaberne oplyser, at det generelt er blevet nemmere at udleje boliger i forhold til tidligere år. Der er dog fortsat flere boligafdelinger, primært i de mindre bysamfund, der oplever udlejningsproblemer med lejetab til følge.

       

      For at minimere udlejningsvanskelighederne mest muligt, har man i nogle boligafdelinger været nødsaget til at holde huslejen nede, med de konsekvenser, at der ikke henlægges midler nok, til fremadrettet at kunne foretage de nødvendige og planlagte vedligeholdelses- og renoveringsarbejder samt til at kunne modstå udgifter til lejetab og tab på fraflyttere.

       

      Lejerbo Møldrup

      Egenkapitalen (dispositionsfond og arbejdskapital) i Lejerbo Møldrup er negativ, og boligorganisationen har store økonomiske udfordringer. Det er derfor ikke muligt for Lejerbo Møldrup at løfte opgaven som selvstændig boligorganisation. Byrådet behandlede den 21. december 2016 (sag nr. 10) ansøgning fra Lejerbo Møldrup vedrørende dispensation fra reglerne for dækning af lejetab via dispositionsfonden.

       

      Landsbyggefonden har overfor Kommunen bekræftet, at den vil støtte boligorganisationen. Støtten fra Landsbyggefonden til genopretning af Lejerbo Møldrup omfatter bl.a. en fysisk helhedsplan. En del af helhedsplanen er, at de tre afdelinger i Lejerbo Møldrup lægges sammen. Helhedsplanen skal godkendes af alle afdelinger i Lejerbo Møldrup, hvorefter den skal godkendes i Byrådet.

       

      Herudover forventer Lejerbo Møldrup en fusion mellem Lejerbo Møldrup og Lejerbo Randers, med Lejerbo Randers som den fortsættende boligorganisation. Det blev på styringsdialog mødet mellem Lejerbo Møldrup og Viborg Kommune i november 2016 oplyst, at man forventer en fusion pr. 1. januar 2017. Denne beslutning skal tages af repræsentantskaberne i de to fusionerende boligorganisationer, og forventes taget i første kvartal af 2017 med tilbagevirkende kraft.


      Den selvejende institution Merkurkollegiet

      Boligselskabet Viborg er administrator for Merkurkollegiet. Aktuelt sikrer en udlejningsaftale indgået med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Foulum udlejning af 25 boliger indtil 31. juli 2019. Regnskabet 2015/2016 har været positivt, hvilket primært skyldes, at udlejningen går godt og at der har været lave fraflytningsomkostninger. Dog har DJF Foulum ultimo 2016 meddelt, at de gerne vil reducere udlejningsaftalen med mindst 8 boliger.

       

      Kollegiet mangler midler til en tagrenovering, idet taget fra 1992 er af dårlig kvalitet og trænger til udskiftning. Huslejeniveauet er lavere end balancelejen for at undgå lejeledighed, og derfor er henlæggelserne ikke store nok til at dække den nødvendige renovering.

       

      Boligselskabet Viborg har opdateret vedligeholdelsesplanen for Merkurkollegiet. På nuværende tidspunkt er vurderingen fra Boligselskabet, at der skal tilføres 1.150.000 kr. i tilskud til Merkurkollegiet. Herefter vil økonomien være genoprettet. Boligselskabet/Merkurkollegiet vil primo 2017 sende en ansøgning til Viborg Kommune om et tilskud på 1.150.000 kr. til vedligeholdelsesarbejderne i henhold til boligbyggeriloven. Tilskuddet kan finansieres af det afsatte beløb i puljen til kapitaltilførsler, jf. seneste kvotesag.

       

      Både bestyrelsen for Merkurkollegiet og hovedbestyrelsen for Boligselskabet Viborg har på mødet den 22. november 2016 sagt ja til at arbejde videre med mulighederne for en fusion mellem de to, således at det vil ske en omdannelse af kollegiet til en almen afdeling under boligselskabet.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at regnskaberne for 2015 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og

      friplejehjem tages til efterretning på baggrund af Forvaltningens bemærkninger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 19 Ny selskabsform for Forskerpark Foulum
    • Sagsfremstilling

      Bestyrelsen for Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum (Forskerpark Foulum) har indstillet til stifterne Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Viborg Kommune, at Forskerpark Foulum omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen vurderer, at det vil lette beslutningsgangene i Forskerpark Foulum at drive forskerparken inden for privatrettens område i lighed med driften af lignende forskerparker.

       

      Bestyrelsen indstiller endvidere, at Region Midtjylland og Viborg Kommunes rente- og afdragsfrie lån eftergives.

       

      Brevet fra bestyrelsen for Forskerpark Foulum med anmodning om ændring af selskabsform og tilhørende bilag kan ses i bilag nr. 1.

       

      Jf. de gældende vedtægters § 26 for Forskerpark Foulum (se bilag nr. 2) skal en ny selskabskonstruktion godkendes af alle selskabets stiftere og behandles derfor samtidig af Aarhus Universitet, Region Midtjylland og Viborg Kommune.

       

      Argumenter for ændring

      Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har indstillet overfor stifterne af forskerparken, at selskabet omdannes fra et selvstændigt forvaltningssubjekt til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen peger i et notat på følgende argumenter for ændringen:

       

      • Forskerparkens aktiviteter ligger hovedsageligt inden for privatrettens område. Lignende forskerparker er organiserede som erhvervsdrivende fonde.

       

      • Bestyrelsen oplever i dag lange og omstændelige beslutningsprocesser. Bl.a. skal forskerparkens regnskab i dag revideres af Rigsrevisionen. Betegnelsen "Det Selvstændige Forvaltningssubjekt" giver anledning til misforståelser. En anden selskabsform vil give et mere dynamisk beslutningsmiljø.

       

      • Bestyrelsen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at forskerparken er defineret som et offentligretligt organ med de krav, der hermed følger til at overholde offentlighedsloven i forhold til aktindsigt og offentlighed omkring indgåelse af aftaler og strategiske samarbejder.

       

      • Stifterne vil fortsat være repræsenteret i bestyrelsen, men vil ikke skulle tage driftmæssige beslutninger.

       

      For yderligere uddybning af argumenterne henvises til notatet i bilag nr. 3.

       

      Historik

      Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum blev stiftet i 1999 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Tjele Kommune, Viborg Kommune, og Viborg Amt. Oprindeligt var det planen, at Forskerparken skulle etableres som en privatretlig, erhvervsdrivende fond. 

       

      Konstruktionen med et selvstændigt forvaltningssubjekt blev skabt efter ønske fra Fødevareministeriet, fordi der på stiftelsestidspunktet var politisk debat om diverse fondskonstruktioner i Danmark.

       

      Selvstændige forvaltningssubjekter er selvstændige retssubjekter, men de er som udgangspunkt ikke beskyttet mod indgreb fra lovgivningsmagten, og kan nedlægges ved lov, i hvilken forbindelse institutionens formue kan tilbageføres til stifterne. Modsat erhvervsdrivende fonde, hvor stiftelseskapital ikke kan føres tilbage til stifterne.

       

      Bestyrelsens indstilling til stifterne november 2016 er således en tilbagevenden til den oprindelige plan med en erhvervsdrivende fond som selskabsform.

       

      Forskerpark Foulums økonomiske grundlag blev skabt via indskud fra de oprindelige stiftere. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med 6 mio. kr., Viborg Amt med 10 mio. kr., Tjele Kommune og Viborg Kommune hver med 5 mio. kr., i alt 26 mio. kr. Se bilag nr. 2.

       

      Forskerpark Foulum søgte i 2004 og fik et par år senere bevilliget et samlet rente- og afdragsfrit lån på 8 mio. kr., fordelt med 4 mio. kr. til Viborg Amt og 4 mio. kr. til fordeling mellem Viborg og Tjele kommuner (Viborg Kommune – 3 mio. kr., Tjele Kommune – 1 mio. kr.). Lånet blev søgt med henblik på at sikre fonden en bedre likviditet ved indfrielse af lån, der blev stiftet i forbindelse med etableringen af bygninger og faciliteter. Se byrådsmøde den 3. marts 2007 (sag nr. 149).

       

      I forbindelse med kommunalreformen overtog Region Midtjylland sin andel af Forskerpark Foulum fra Viborg Amt og Viborg Kommune overtog sin andel fra de gamle Viborg og Tjele kommuner. I 2014 overdrog Fødevareministeriet sin andel til Aarhus Universitet.

       

      Konsekvenser for Viborg Kommune

      Ved at omdanne forskerparken til en erhvervsdrivende fond vil retten til den indskudte kapital fra stifterne overgå til den erhvervsdrivende fond. Det betyder for Viborg Kommune, at den indskudskapital på nominelt 10 mio. kr., som Viborg Kommune har ydet, ikke vil blive ført tilbage ved Fondens evt. opløsning, men i stedet vil blive anvendt i overensstemmelse med fondens formål.

       

      Viborg Kommune udpeger to medlemmer til bestyrelsen på i alt 6 personer i det nuværende forvaltningssubjekt. Viborg Kommune udpeger fortsat to medlemmer til bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond. Eneste ændring i den sammenhæng er, at bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond kan bestå af op til 7 medlemmer.

       

      Bestyrelsen for Forskerpark Foulum har endvidere indstillet til Viborg Kommune, at det rente- og afdragsfrie lån på i alt 4 mio. kr. som Viborg og Tjele kommuner (nu Viborg Kommune) ydede i 2007 til Forskerpark Foulum eftergives i forbindelse med den ny selskabskonstruktion. I gældsbrevet fra Forskerpark Foulum står, at ”Lånet forfalder til indfrielse, såfremt Ejendomsfonden ændrer formål”. Se bilag nr. 4. Som det fremgår af de gældende vedtægter (bilag nr. 2) og vedtægter for den erhvervsdrivende fond (bilag nr. 5), så ændrer Ejendomsfonden/Forskerpark Foulum ikke formål.

       

      Forhold til Agro Business Park A/S og Agro Business Innovation A/S ændres ikke

      Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum ejer bygningerne og de andre fysiske rammer, der er nødvendige for forskerparken. Selve driften af forskerparken varetages af Agro Business Park A/S. Derudover består forskerparken af Agro Business Innovation A/S, der investerer i vidensbaserede virksomheder og udviklingsprojekter indenfor jordbrug, fødevarer, bioenergi og miljøteknologi.

       

      Ændringerne i ejendomsselskabet vil ikke få indflydelse på driftsselskabet Agro Business Park A/S, der i dag fungerer som operatør på en lang række nationale og regionale projekter inden for biomasse, fødevarer og miljøteknologi.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune godkender, at Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum overdrager sine rettigheder og pligter til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum,

       

      at vedtægterne for Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum godkendes,

       

      at Viborg Kommune afskriver indskudskapitalen på i alt 10 mio. kr. til Den Erhvervsdrivende Fond Agro Business Park Foulum,

       

      at Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum efterfølgende opløses, og

       

      at Viborg Kommune eftergiver det rente- og afdragsfrie lån på samlet 4 mio. kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Sagen udsættes, idet Det Selvstændige Forvaltningssubjekt Forskerpark Foulum anmodes om en nærmere begrundelse for ønsket, herunder behovet for eftergivelse af de 10 mio. kr. og de 4 mio. kr. fra Viborg Kommune. Herudover anmodes om en handleplan for, hvordan der fremadrettet opnås balance i økonomien.

  • 20 Godkendelse af samarbejdsaftale på respirationsområdet
    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.

       

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.

    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børne og Ungdomsudvalget behandlede sagen på deres møder den 3. januar 2017 med nedenstående sagsfremstilling. Social-  og Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen på deres møde den 19. januar 2017.

       

      ”Baggrund og formål

      Samarbejdsaftalen på respirationsområdet er en aftale for borgere, som har behov for hjælp til vejrtrækningen og den behandling og pleje, som er forbundet hermed. Aftalen omfatter udelukkende borgere, hvor der er indgået en aftale mellem Respirationscenter Vest i Skejby og den enkelte kommune. (Aftalen er vedhæftet som bilag 1).

       

      Aftalen er godkendt administrativt i Sundhedsstyregruppen den 3. november 2016 og politisk godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016. Aftalen er sendt til godkendelse i regionens kommuner 5. december 2016.

       

      To forhold ligger til grund for den nye samarbejdstale.

      1. I sundhedsaftalen 2015-2018 er det aftalt, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.
      2. Ny lovgivning og retningslinjer på området, som skal medvirke til at region og kommuner tilrettelægger de fælles hjælpeordninger på en måde så de forenkles.

       

      Formålet med aftalen er:

      • at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv, og samtidig får behandling af høj kvalitet.
      • at regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres.
      • bedre ressourceudnyttelse.

       

      For Viborg Kommune gælder det, at samarbejdsaftalen omfatter sager, der administreres på chefområderne Børn og Unge, Social og Sundhed og Omsorg.

       

      Aftalens indhold

      Det har været et bærende princip i aftalen, at der arbejdes sammen om borgeren ud fra et helhedssyn og et fælles ønske om mindre og mere enkel administration af området.

       

      Myndighedsansvaret for respirationsbehandlingen, herunder det faglige ansvar, er hos regionen, mens kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det betyder, at regionen fastlægger behovet for respirationsbehandlingen og kompetenceniveauet hos hjælperne, der udfører respirationsbehandlingen. Kommunen vurderer behovet for hjælp efter serviceloven samt nødvendige kompetencer hos hjælperne.

       

      Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august 2015.

      Det betyder, at:

      • udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft fra denne dato.
      • igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsen trådte i kraft og ordninger indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden, også er omfattet.

      Dette har betydning for den fordelingsprocent, der har været aftalt på eksisterende sager.

       

      Samarbejdsaftalen indeholder desuden principper for fordeling af udgifter omkring følgende:

      • Opstart af fælles hjælperordning.
      • Den periode det tager at oplære et hjælperhold til at varetage respirationsbehandling i hjemmet.
      • Hvis borgeren bliver indlagt på hospital.
      • Hvis kravene til hjælperens kompetencer for at varetage respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven §§ 83, 85, 95 eller 96 er forskellige (Baggrundsnotat vedhæftet som bilag 2).

       

      Økonomi

      Udgifterne til respirationspatienterne er, efter forhandling mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner, fastlagt efter følgende principper: Regionen afholder 67 procent af udgifterne og kommunen afholder 33 procent. Fordelingsnøglen gælder både ved midlertidige vikarhold og ved indlæggelse på hospital.

       

      Udgiften til et fast hjælperhold, som typisk består af social- og sundhedsassistenter, vil årligt ligge på ca. 2 mio. kr. når der er tale om 24-timers overvågning. Det betyder, at den kommunale udgift vil være på ca. 0,66 mio. kr.

       

      Den samlede udgift for de 161 borgere, som var visiteret i april 2016, var på 340 mio. kr. og den samlede kommunale udgift var således 116,7 mio. kr. Der var pr. 18. april 2016 161 borgere i regionen, som var visiteret til behandling for respirationsinsufficiens i eget hjem.

       

      (…)

       

      Det er vanskeligt at vurdere de samlede økonomiske konsekvenser for de berørte områder, da antallet af enkeltsager kan skabe store udsving i områdernes økonomi. Det er vurderingen at kommunens økonomi samlet set vil være uberørt af samarbejdsaftalen.

       

      Den videre proces

      Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. februar 2017 og evalueres i 2018.”

       

       

      Af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”For ældreområdet i Viborg Kommune betyder den nye ordning, at der er én sag som skal reguleres for perioden 1. december 2015 - 31. december 2016. I denne sag vil fordelingsprocenten blive ændret med 13,7 %, hvilket betyder en øget udgift på ca. 385.000 kr. I efteråret 2016 er der opstartet to nye aftaler efter den nye fordelingsprocent.”

       

      Af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden fremgår de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”For Socialområdet i Viborg Kommune betyder den nye samarbejdsaftale en øget refusion på ordningen, idet den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 % af udgifterne og kommunen afholder de resterende 33% Pr. 1. september 2015 var der seks aftaler, som alle var med fordelingen 50 % af udgifterne til hver af parterne. En af disse aftaler ophørte i november 2015 og i august 2016 er der indgået en ny aftale.”

       

      Af Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”I Børn og Unge, Familieområdet, er der p.t. en respirationspatient, hvortil der er afsat 168.000 kr. til en fordeling på 6%. Denne fordeling er netop ændret så den nu hedder 19,41 % svarende til en formodet udgift på 543.000 kr. årligt. Såfremt fordelingsnøglen ændres til 33%, vil det medføre en anslået udgift på 930.000 kr. årligt. Med andre ord medfører den nye samarbejdsaftale en merudgift for familieområdet på 387.000 kr.

      Merudgifterne finansieres i 2016 og fremover indenfor den eksisterende økonomiske ramme på handicapområdet.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at samarbejdsaftalen for borgere med kronisk respirationssufficiens godkendes.

       

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.

  • 21 Anlægsopgave - Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af Rosengården og Kærhuset i Skals. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):

       

      År 2017

      År 2018

      3.000.000

      7.000.000

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 10.000.000 kr. er afsat med henblik på at samling af Rosengården og Kærhuset i Skals ved en tilbygning til Kærhuset, så der skabes plads til ca. 70 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn. Dette kræver en tilbygning på ca. 490 m2, der samtidig skaber plads til heldagslegestue for dagplejerne i Skals.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 600.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Finansiering

      Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

  • 22 Anlægsopgave - Samling af institutionerne i Frederiks (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af daginstitutioner i Frederiks.

      Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):

       

      År 2017

      År 2018

      År 2019

      1.170.000

      5.250.000

      5.250.000

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 11.670.000 kr. er afsat med henblik på at samle daginstitutionerne i Frederiks samt etablering af vuggestue på adressen Sol ó Mio, Solvænget 172. Der bliver plads til ca. 125 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Tilbygningen bliver på ca. 680 m2.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 700.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Finansiering

      Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

  • 23 Godkendelse af pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet 2017-2019
  • 24 Mulighed for at vælge halvdagsplads i vuggestue
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Viborg Kommune har siden kommunesammenlægningen tilbudt forældrene mulighed for at vælge en formiddags- eller eftermiddagsplads til børn i børnehaven.

       

      Der er et ønske fra nogle forældre om, at denne mulighed også tilbydes i vuggestue. Det foreslås derfor, at der tilbydes denne mulighed efter samme princip som halvdagspladserne i børnehave:

       

      Formiddagsplads: Fra institutionens åbningstid til 12.15 (dog maks. 30 timer om ugen)

       

      Eftermiddagsplads: Fra 12.15 til institutionens lukketid (dog maks. 25 timer om ugen)

       

      I børnehaven betales 0,6 * fuldtidsbetaling for en formiddagsplads og 0,5 * fuldtidsbetaling for en eftermiddagsplads.

       

      Prisen i 2017 for en vuggestueplads er 3.033 kr. pr. måned i 11 måneder. Hvis prisen for en halvdagsplads skal følge samme fordeling som i børnehaven, vil prisen i 2017 være:

       

      Formiddagsplads: 3.033 * 0,6 = 1.820 kr.

       

      Eftermiddagsplads: 3.033 kr. * 0,5 = 1.517 kr.

       

      Hvis der i vuggestuen findes en kommunal frokostordning, skal der betales særskilt for denne ved en formiddagsplads.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue

       

      at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.

       

      at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.

  • 25 Puljer til mindre ombygninger på dagtilbud og skole området (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Daginstitutionerne og skolerne har ofte behov for anlægsbeløb til udbedring af forskellige pludselige opståede større renoveringer samt mindre uforudsete anlægsopgaver.

       

      På anlægsbudgettet for 2017 er der afsat et puljebeløb (i 2017 priser) på henholdsvis:

      Dagtilbudsområdet

      1.950.000 kr.

      Skole området

      3.900.000 kr.

                        

      Beløbene søges frigivet, til udbedring af pludselige opståede renoveringsopgaver, påbudte arbejdstilsynssager, mindre uforudsete anlægsopgaver, som ikke er omfattet af de forpligtigelser, som Ejendomme & Energi har ansvaret for.
      På dagtilbudsområdet indeholder puljen også ombygning af køkkenfaciliteter. Efter afstemning i efteråret 2016 skal der kigges på etablering af køkkenfaciliteter 15 nye steder. Det må derfor antages, at denne udgift overstiger beløbsrammen. Der vil snarest muligt komme en særskilt sag på dette.

       

      Anlægsudgifter til ovennævnte foreslås frigivet i to puljer. 

       

      Puljerne foreslås i praksis forvaltet henholdsvis af dagtilbudschefen og af skolechefen inden for deres ansvarsområde efter bemyndigelse fra Direktøren for Børn og Unge.

       

      Finansiering:

      Anlægsudgiften kan finansieres ved frigivelse af rådighedsbeløbet, som er optaget på investeringsoversigten for 2017.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen og skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

  • 26 Om- og tilbygning på Vinkelvej 20
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klubben Toften skal fremover have fysisk placering på Vinkelvej 20 sammen med Overlund og Rosenvængets Skoler.

       

      Dette blev besluttet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 29. november 2016 (sag nr. 5) efter at have været i høring hos Ungdomsskolens bestyrelse (ansvarlig for klubberne), i Overlunds Skoles bestyrelse, i Rosenvængets Skoles bestyrelse samt i de tre skolers respektive MED-udvalg.

       

      Arkitekt Gorm Nielsen har efterfølgende udarbejdet nyt forslag til helhedsplan (bilag 1) ud fra de ønsker klubben Toften har tilkendegivet. (Bevægerum, plads til computerspil samt adgang til faglokaler og idrætssale).

       

      I forslaget placeres klubben i underetagen under kantinen. Området her er rummeligt og vil kunne indrettes med de ønskede aktiviteter.

      En samlet udvidelse af byggeriet på 311 m2. (223 m2 i underetagen til faglokalefløj og omklædningsrum og 88 m2 til anden placering af fysioterapien på 1. sal).

      Dette betyder en merudgift på ca. 4. mio. kr. Ca. 2.7 mio. kr. til klubben og ca. 1.3 mio. kr. til flytning af fysioterapien.

      Det foreslås at evt. provenu ved salg af klubben Toften, beliggende på Gl. Randersvej 49, tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20.

       

      Den 6. december 2016 blev der afholdt møde med ledelserne fra Overlund Skole, Rosenvængets Skole og Ungdomsskolen, hvor det nye forslag til helhedsplan blev fremlagt. Alle var meget positive overfor det nye forslag og finder at det tilgodeser klubbens ønsker til lokaler og samtidig ikke forringer Overlund og Rosenvængets skolers lokalebehov og alle tilkendegiver, at alle høringssvarene er imødekommet. Den nye helhedsplan er tillige forelagt for skolebestyrelsesformænd, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på de 3 skoler, og alle parter har udtalt sig meget positivt om forslaget.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget godkender forslaget til ny helhedsplan for Vinkelvej 20

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomi og Erhvervsudvalget, at et eventuelt provenu ved salg af klubben Toften beliggende Gl. Randersvej 49 tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Forslaget til ny helhedsplan for Vinkelvej 20 blev godkendt for så vidt angår den fysiske placering af klubben Toften, udvidelsen af fagfløj og fysioterapifaciliteter.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget tager forbehold for afsnit G i bilag 1 ”Idræt, bevægelse og musik”, idet udvalget ønsker at afvente input fra arbejdsgruppen ”idrætsfaciliteter i Viborg Østby” samt fra kapacitetsanalysen fra Kultur- og Fritidsudvalget. Begge dele ønskes fremskyndet mest muligt.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget tilkendegiver, at der ikke for nuværende skal indgås aftale med Viborg Gymnastik- og Idrætshøjskole vedr. benyttelse af faciliteterne på Idrætshøjskolen.

       

       

      Herudover indstiller Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomi og Erhvervsudvalget,

       

      at et eventuelt provenu ved salg af klubben Toften beliggende Gl. Randersvej 49 tilgår finansieringen af skolen på Vinkelvej 20

  • 27 Behandling af høringssvar fra fordebat samt supplerende notat i forbindelse med vindmølleplanlægning ved Låstrup
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget besluttede den 1. december 2016 (sag nr. 3) at udsætte behandlingen af sagen om vindmølleplanlægning ved Låstrup med henblik på, at ansøger skal undersøge, hvorledes projektet i større omfang kan tage hensyn til Viegaard Stutteri, samt at vindmøllers påvirkning af heste belyses yderligere.

       

      Ansøgers konsulent har den 15. december 2016 sendt et notat (vedlagt i bilag 1), som ansøger ønsker behandlet så hurtigt som muligt på grund af en ændring af tilskudsreglerne fra 2018.

       

      Notatet beskriver, at det fra ansøgers side kan garanteres, at der ikke kommer skyggekast på det lokalplanlagte areal for Viegaard Stutteri samt på stutteriets dressurbaner og staldbygninger. Det fremgår også, at ansøger kan garantere, at vindmøllerne kan overholde et støjkrav på hhv. 37 dB og 39 dB ved vindhastigheder på hhv. 6 og 8 m/s målt i 10 meters højde over jorden på det lokalplanlagte areal ved Viegaard Stutteri. Det svarer til gældende støjkrav for vindmøllers støjudbredelse i bymæssig bebyggelse.

       

      Ifølge notatet vil der blive indledt en dialog mellem ansøger og Viegaard Stutteri. Der er desuden truffet aftale med Aarhus Universitet om, at deres forskningsbaserede viden om samspillet mellem hesteopdræt og vindmølledrift inddrages i en VVM-redegørelse.

       

      Notatet oplyser, at vindmøllerne ikke bør placeres længere mod vest af hensyn til flagermusforekomster.

       

      På baggrund af ovenstående ønsker ansøger at fastholde den ansøgte placering, som har været i fordebat.

       

      Forvaltningens vurdering af supplerende notat

      Det supplerende notat redegør for, at det ikke er muligt at flytte vindmøllerne længere væk fra Viegaard Stutteri (mod vest), da der også skal tages hensyn til flagermus vest for det ansøgte vindmølleområde. For at tage hensyn til Viegaard Stutteri er ansøger ifølge notatet villig til at overholde i skærpede vilkår med hensyn til støj og skyggekast i forhold til stutteriet. 

       

      Vindmølleprojektet som ansøgt overholder gældende lovkrav. Forvaltningen vurderer, at der på den baggrund er grundlag for at behandle høringssvar fra fordebatten, som fremgår af sagsfremstillingen herunder.

       

      Historik (se også Klima- og Miljøudvalget behandling den 1. december 2016 (sag nr. 3))

      Fordebat

      Der har været afholdt fordebat i perioden 11. august 2016 til 7. september 2016 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og til indholdet af miljørapporten / VVM-redegørelsen. Til fordebatten og høringen af berørte myndigheder blev der udarbejdet et debatmateriale (bilag 2).