Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 01-09-2016

Referat

  • 1 Budgetstyreliste Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Budgetstyrelisten blev senest forelagt Klima- og Miljøudvalget den 28. april 2016 (sag nr. 23).

       

      Hvert kvartal gives en status over igangværende og kommende aktiviteter, som er fastlagt i forbindelse med budgetlægningen og øvrige aktiviteter besluttet af Klima- og Miljøudvalget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 2 Godkendelse af projekt efter varmeforsyningsloven for fjernvarmeforsyning af Heimdalsvej 8 i Bjerringbro
    • Sagsfremstilling

      Bjerringbro Varmeværk ansøger om at få godkendt et varmeprojekt efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen). Projektforslaget fremgår af bilag 1.

       

      Bjerringbro Varmeværk ønsker at udvide sit forsyningsområde med virksomheden Implast A/S på Heimdalsvej 8, 8850 Bjerringbro, herunder at etablere de nødvendige fjernvarmeledninger til ejendommen.

       

      Implast A/S dækker sit varmeforbrug ved at forbrænde eget træaffald i et kedelanlæg og ved 2 ældre naturgaskedler, som anvendes til reserveformål. Kedelanlægget er gammelt og udtjent. Implast har efter drøftelser med Bjerringbro Varmeværk vurderet, at fjernvarmeforsyning vil være den bedste løsning for virksomheden.

       

      Ejendommen ligger i HMN GasNets forsyningsområde. Godkendelse af projektet indebærer, at fjernvarmeselskabets forsyningsområde udvides, og at naturgasselskabets forsyningsområde indskrænkes, hvilket fremgår af bilag 2.

       

      Lovgrundlag

      Projektets gennemførelse kræver godkendelse af Byrådet. Forinden Byrådet kan meddele godkendelse, skal Byrådet jf. projektbekendtgørelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Byrådet skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

       

      Jf. projektbekendtgørelsens § 8 kan Byrådet godkende projekter, der ændrer et områdes forsyningsform fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, under forudsætning af at varmedistributionsvirksomheden yder en økonomisk kompensation til naturgasdistributionsselskabet. I så fald skal Byrådet træffe afgørelse, om kompensationens grundlag efter nærmere fastsatte regler.

       

      Høring af berørte parter

      Forvaltningen har i henhold til projektbekendtgørelsen foretaget en 4 ugers høring af berørte parter, hvilke er HMN GasNet. Jf. projektforslaget forventes ledningerne at blive anlagt langs vejarealer, så det ikke påvirker lodsejere i området.

       

      HMN GasNet har oplyst, at selskabet ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget. Høringssvaret er i bilag 3.

       

      Kompensation

      HMN GasNet har oplyst, at kompensationsgrundlaget udgør 12.720 m3 gas, hvilket er ejendommens gennemsnitlige årsforbrug af gas over de seneste tre naturgasafregningsår. Hvis konverteringen fra naturgas til fjernvarme foretages i 2016 vil kompensationsbetalingen fra Bjerringbro Varmeværk til HMN GasNet være 3.918 kr.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningen vurderer, at projektforslaget opfylder betingelserne i projektbekendtgørelsen:

      ·           Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse.

      ·           Projektforslaget indregner den påkrævede økonomiske kompensation fra Bjerringbro Varmeværk til HMN GasNet.

      ·           Det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, at ejendommen forsynes med fjernvarme i forhold til omstilling fra træfyring til gasfyring.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender projektforslaget for fjernvarmeforsyning af Heimdalsvej 8 i Bjerringbro, hvilket omfatter ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen samt etablering af de nødvendige fjernvarmeledninger til ejendommen.

       

      at udvalget godkender det beskrevne grundlag for økonomisk kompensation fra Bjerringbro Varmeværk til HMN GasNet.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 3 Forslag til Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2014 - 2018
    • Sagsfremstilling

      I henhold til Spildevandsplan 2014-2018 prioriteres en omlægning fra fælleskloak til separatkloak i forbindelse med kloakrenoveringer eller centralisering af renseanlægsstrukturen. Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2014-2018 danner grundlag for, at det fælleskloakerede opland i Banebyen kan omlægges i takt med, at området omdannes i overensstemmelse med ”Helhedsplan for Viborg Baneby”. 

       

      Tillægget skal i henhold til spildevandsbekendtgørelsen offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor der er adgang til at kommentere forslaget. Samtidig skal forslaget sendes til Styrelsen for Vand og Naturforvaltning til orientering.

       

      Oversigtskort med de planlagte kloakoplande fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via følgende link:

      ·           Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2014-2018

      Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Baggrund 

      I forbindelse med den løbende omdannelse af Banebyen vil det være nødvendigt at omlægge nogle af de kloakledninger, der ligger i de veje, som skal nedlægges. Energi Viborg Vand A/S vil i takt med etablering af nye veje og stier udskifte fælleskloakken til separatkloak, således at behovet for nødvendige anlægsarbejder i området forhåbentlig kan minimeres.

       

      Energi Viborg Vand A/S har derfor vurderet, at der over en årrække bliver behov for renovering af kloaksystemet i hele det fælleskloakerede opland, hvorfor hele området ønskes omlagt fra fælles- til separatkloak. Prioriteringen af området tager udgangspunkt i en samlet afvejning af, hvor der er størst behov for kloakrenovering i kommunen.

       

      Det kunne være et alternativ til en omlægning fra fælles- til separatkloak at lade de enkelte ejendomme udtræde af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand, hvorefter regnvand fra de enkelte ejendomme skal nedsives på egen grund. Baggrunden for at denne løsning ikke er valgt, er: 

       

      ·           Der skal under alle omstændigheder ske en omlægning af den eksisterende kloak i oplandene. Det indebærer blandt andet, at Energi Viborg Vand A/S’ samlede udgifter til projekterne ikke ændres afgørende, selvom ejendommene eventuelt håndterer tag- og overfladevand på egen grund. På den baggrund vurderer Energi Viborg Vand A/S, at der ikke er økonomisk grundlag for en løsning, hvor forbrugernes betaling for at blive tilsluttet selskabets regnvandsledning (tilslutningsbidraget) helt eller delvist tilbagebetales. Den enkelte grundejer vil altså ikke få økonomisk kompensation for at frasige sig retten til at aflede tag- og overfladevand til offentlig kloak,

       

      ·           Samtidig er det Energi Viborg Vands A/S’ vurdering, at nedsivningsforholdene ikke giver mulighed for, at alt tag- og overfladevand kan nedsives på de enkelte grunde. Der er altså behov for spildevandsanlæg til afledning af tag- og overfladevand fra de planlagte oplande.

       

      Yderligere begrundelse for at valg af planlagt kloakeringsprincip er yderligere beskrevet i afsnittet ”Plangrundlag” i tillægget.

       

      I forbindelse med omlægningen fra fælles- til separatkloak skal grundejer omlægge kloaksystemet på egen grund, så husspildevand fortsat afledes til renseanlæg, mens tag- og overfladevand fremadrettet afledes til vandløb eller sø via regnvandssystemet. Udgifter til omlægning af kloak på egen grund afholdes af grundejer.

       

      Omlægning af kloak skal udføres i overensstemmelse med administrationspraksis og tidsfrister i spildevandsplanen. Det skal hertil bemærkes, at Banebyen adskiller sig fra de typiske områder, der planlægges omlagt fra fælles- til separatkloak. Banebyen er et omdannelsesområde, hvor tidspunktet for omdannelse af konkrete delområder, og dermed behovet for nyt kloaksystem, ikke er fastlagt på forhånd. Ejerne af de blivende ejendomme kan derfor have mere end 24 måneder, som er minimumsfristen fastsat i spildevandsplanen, til omlægning af kloak på egen grund.  For de nye ejendomme i området skal den interne kloak etableres fra starten.

       

      Berørte ejendomme

      Berørte grundejere vil blive orienteret om planforslaget i høringsperioden.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand.

       

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget til tillæg for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget i den digitale planportal. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget godkender forslaget til tillæg som forelagt,

       

      at forvaltningen sender tillægget i offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

        

      at berørte ejendomme orienteres om forslaget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 4 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 25. februar 2016 (sag nr. 7), med henblik på offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 9 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at det for det fælleskloakerede kloakopland i Skringstrup er vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem.  I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak.

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget to høringssvar til planforslaget, hvor der rejses spørgsmål til følgende: 

      ·           Anmodning om informationsmøde inden kloakprojekt igangsættes,

      ·           Indsigelse mod placering af planlagt rensedam samt bemærkning angående informationsniveau.

       

      Energi Viborg Vand A/S afholder informationsmøder inden et kloakprojekt igangsættes, hvor der informeres om praktiske forhold vedrørende projektet samt om frister og muligheder for omlægning af kloak på egen grund.

       

      Energi Viborg Vand A/S har efter høringen undersøgt mulige alternative placeringer af den planlagte rensedam. Der har imidlertid ikke vist sig andre placeringer der af tekniske eller økonomiske grunde, eller med hensyn til berørte grundejere, har vist sig mere fordelagtige. Energi Viborg Vand A/S har i den forbindelse haft kontakt til de berørte grundejere.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. Forvaltningen har derudover vurderet, at indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget, hvilket begrundes med følgende:

      ·           Ønske om informationsmøde efterkommes,

      ·           Det har ikke været muligt at finde mere velegnede placeringer af planlagt rensedam.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

  • 5 Forslag til Klimatilpasningsplan – Kommuneplantillæg nr. 57
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune.

       

      Planforslaget fremlægges til politisk behandling med henblik på efterfølgende offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring fremlægges planforslaget samt eventuelt indkomne bemærkninger til endelig vedtagelse af Byrådet.

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet forslaget til klimatilpasningsplan:

      ·         Igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 28. januar 2016, sag nr. 7.

      ·         Revision af klimatilpasningsplan – stillingtagen til indkomne bemærkninger i fordebat den 17. marts 2016, sag nr. 11.

       

      Baggrund

      Vores klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. På den baggrund skal der i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

       

      Den første klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev vedtaget af Byrådet den 19. november 2014, som tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025, sag nr. 18. I denne første klimatilpasningsplan var det ikke praktisk muligt at færdiggøre datagrundlaget for hele kommunen, men kun for Viborg by og Bjerringbro.

       

      Det indgik derfor i planen, at denne skulle revideres og dække hele kommunen. På baggrund af udvalgets beslutning den 17. marts 2016 er der gennemført en screening af oversvømmelsesrisiko for infrastruktur omkring Hjarbæk Fjord. Færdiggørelsen af denne screening har betydet, at planen ikke som planlagt kan færdiggøres til endelig vedtagelse i 2016, men i stedet primo 2017.

       

      Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortdelen kan tilgås via dette link, som også findes i selve planen.

       

      Debatfase
      Der har i perioden fra den 1.-22. februar 2016 været indkaldt ideer og forslag via et debatoplæg. Disse har været behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 17. marts 2016, sag nr. 11. Derudover har der været afholdt borgermøde omkring høj vandstand i Gudenåen i Bjerringbro den 8. marts 2016.

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 28. januar 2016.

       

      Planen består af: 

      ·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier

      ·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 77 risikoområder. Tabel samt oversigtskort over de udpegede områder fremgår af bilag 2. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.

       

      Efterfølgende planlægning

      Som sideløbende indsats for de udpegede risikoområder vil et nyt digitalt indrapporteringsmodul blive igangsat for systematisk at indhente viden om borgernes oplevede oversvømmelsesproblemer. Beboere i og omkring de udpegede områder vil i løbet af kommuneplanperioden modtage brev med link til modulet, hvor de kan gå ind og registrere deres oplevelse af de konkrete oversvømmelsesproblemer på kort. Modulet vil desuden kunne tilgås af alle borgere gennem Kommunens hjemmeside. Data kan herefter bruges til løbende at vurdere, om der er behov for at revidere udpegningen og prioriteringen.

       

      Redningsberedskabets udstyr

      Klimaændringer, herunder kraftige regnskyl, kan øge behovet for assistance fra redningsberedskabet. Beredskabet råder i dag over udstyr, som kan afværge eller mindske konsekvenser af oversvømmelseshændelser. Midtjysk Brand og Redning råder dog ikke over særligt udstyr til at pumpe større vandmængder væk. Ved oversvømmelser med store vandmængder, over større strækninger – og ved flere samtidige lokaliteter – vil beredskabet være afhængigt af assistance fra primært Beredskabsstyrelsen med indsættelse af pumpekapacitet og eventuelt fleksible mobile dæmninger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse, skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.

       

      Miljøvurdering af planer og programmer

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget som bilag 3. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Vurdering og prioritering af risikoområder

      Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i Kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.


      Udover kystområdet ved Sundstrup og vejen ved Nybro over Fiskbæk Å i oplandet til Hjarbæk Fjord er der ikke udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag ikke viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner. Udpegningen af Nybro er sket på baggrund af en screening, som kan findes i bilag 4.


      Viborg Kommune har især prioriteret oversvømmelser ud fra vanddybde, påvirkning af vigtige trafikforbindelser og bygninger og i mindre grad oversvømmelse af mindre vigtige veje, parkeringspladser m.v. Desuden er områder med fælleskloak prioriteret højere end separatkloakerede områder.

      Områderne er opdelt i 5 kategorier, som kan ses i bilag 2.

       

      Økonomi og handleplan

      For ansvarsfordelingen af projekter gælder den overordnede opdeling, at Forsyningen dækker udgifter til kloak, mens Kommunen og eventuelle private lodsejere deler andre udgifter. Der vil i forundersøgelsesstadiet til de konkrete projekter blive taget stilling til den præcise ansvarsfordeling for det konkrete projekt.

       

      Igangsætning af projekter vil blive påbegyndt med en sag om frigivelse af en bevilling til forundersøgelse, der kan klarlægge problemets omfang, indsatsmuligheder og økonomi. Hernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt. Mindre problemstillinger forventes finansieret af driftsbevillingen til klimatilpasning uden forudgående politisk behandling.

       

      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne anden klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

  • 6 Deltagelse i EU-LIFE projekt ”Landmanden som naturforvalter” (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. januar 2015 (sag nr. 17), at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for et naturgenopretningsprojekt i Nørreådalen, finansieret af LIFE-midler.

       

      Der er på anlægsbudgettet for 2016-2019, efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget (16. juni 2016, sag nr. 7), reserveret 1.500.000 kr. i 2016 og 2.000.000 kr. i hvert af årene 2017-19 til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen.

       

      Forvaltningen har på den baggrund, sammen med 7 andre kommuner, landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen, siden slutningen af 2015 deltaget i forberedelsen af ansøgning om et integreret LIFE-projekt i ådalene i Himmerland. Projektet har titlen: ”Landmanden som naturforvalter”.

       

      EU’s LIFE-program støtter medlemslandenes arbejde med at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områder. Projektet tager således udgangspunkt i Natura 2000-planerne for en række Natura 2000-områder i Himmerland og sigter under overskriften ”Landmanden som naturforvalter” på at medvirke til en integreret tilgang til naturpleje i ådalene, herunder Nørreådalen, Skals Å-dalen og Simested Å-dalen.

       

      Som bilag 1 er vedlagt en kort projektbeskrivelse fra Naturstyrelsen.

       

      Fokus i projektet er at sikre større, mere sammenhængende og dermed mere økonomisk rentable forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerskabsforhold. Jordfordeling, græsningslaug, udvikling af maskiner til høst af biomasse på våde enge, og mere målrettet anvendelse af landbrugsstøtteordningerne, er blandt projektets virkemidler. Mere information kan findes på projektets hjemmeside: Integreret LIFE projekt Himmerland.

       

      Den nuværende status er, at en såkaldt ”concept note”, som beskriver projektet i overordnede vendinger, er under udarbejdelse og skal fremsendes til EU-Kommissionen i september 2016. Godkendes projektkonceptet, skal der udarbejdes en egentlig ansøgning, som indsendes i april 2017. Projektets forventede opstart er i 2018, og det forventes at forløbe over 7 år.

       

      Budgetrammen for det samlede projekt er op mod 125 mio.kr, hvoraf der kan opnås EU-medfinansiering på 60% op til 75 mio. kr. Af den nationale medfinansiering på 40% har staten (Naturstyrelsen) pt. afsat 33 mio. kr. For at opnå fuld hjemtagning på de 75 mio. kr. fra EU mangler der således 17 mio. kr. i national medfinansiering. Her forventes projektpartnerne, inklusiv kommunerne, at bidrage med medarbejdertimer og anden medfinansiering af projektets aktiviteter, og der forventes desuden opnået medfinansiering til projektet via forskellige fonde. Naturstyrelsen har i den forbindelse allerede opnået økonomisk støtte fra 15. juni-Fonden til selve projektudviklingen. Forvaltningen (Viborg kommune) har desuden haft kontakt med Den Danske Naturfond om eventuelt partnerskab om en større indsats i Nørreådalen i forbindelse med LIFE-projektet.

       

      Det er desuden en vigtig forudsætning for LIFE-projektet, at eksisterende tilskudsordninger til for eksempel vådområder, lavbundsjorde og afgræsning af Natura 2000-arealer i videst muligt omfang bringes i spil, så der opnås en samlet og integreret indsats.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      LIFE-projektet er en god mulighed for at bringe mange forskellige aktører på banen i bestræbelserne på at gøre det mere økonomisk attraktivt for landmænd og lodsejere at have naturpleje som en driftsgren. Ved at fremme sammenlægning af driftsenheder, udvikle maskiner der kan høste på våde arealer, udnytte de eksisterende tilskudsordninger optimalt samt være med til at påvirke fremtidige ordninger, kan projektet få en mærkbar indflydelse på forvaltningen af ådalene.

       

      Til forskel fra mere traditionelle LIFE-projekter har dette integrerede projekt som en del af sit formål at bidrage til at fjerne barrierer og optimere effekten af andre tilskudsordninger og finansieringskilder. Det er således muligt indenfor projektets rammer at målrette finansiering fra fonde og kommuner, så de understøtter projektets formål om god bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne på udvalgte lokaliteter.

       

      Projektområde i Viborg Kommune

      For Viborg Kommunes vedkommende er det især Nørreådalen, som er en del af Natura 2000-område nr. 30, der er i fokus. Men også ådalene ved Skals Å og Simested Å, Tjele Langsø og de to små Natura 2000-områder ved Rosborg Sø og Bredsgård Sø er med i projektet. Andelen af de samlede projektarealer, der er beliggende indenfor Viborg Kommune, er forholdsvis stor (ca. 33 %). Viborg kommune forventes sammen med to andre deltagende kommuner at få en plads i projektets styregruppe, der også vil omfatte Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og landbrugsorganisationer.

       

      Projektet udgør således den overordnede ramme for målrettede indsatser for at sikre naturpleje på private, lysåbne arealer i ådalene. Projektet skal skabe incitamenter for at fremme naturpleje som driftsgren for de landmænd, der har arealer indenfor Natura 2000-områderne. Aktiviteterne i projektet vil, i kraft af at så mange aktører går sammen, gøre det lettere for kommunen at opfylde sine forpligtelser i forhold til at fremme naturpleje på private Natura 2000-arealer. Det er også forventningen, at projektet vil kunne bidrage til at mindske konflikterne knyttet til vandstandsforholdene i Nørreådalen. Den enkelte kommune har gode muligheder for at målrette indsatsen indenfor kommunegrænsen, både i planlægningsfasen og under realiseringen, ved at fastsætte øremærkede bidrag til projektet.

       

      Ådalsplan for Nørreådalen

      I projektets planlægningsfase, som forløber i 2016-2017, kan der således udføres et projektforberedende arbejde på udvalgte lokaliteter.

       

      Her tænkes der især på Nørreådalen, hvor udarbejdelse af et oplæg til en ådalsplan, kan belyse mulighederne for en særlig samlet indsats i forhold til landbrugsinteresser, naturinteresser, rekreative interesser, afvandingsforhold og spildevandsforhold. Det kan være et mål at belyse mulighederne for etablering dels af større sammenhængende driftsenheder for at fremme vækst og udvikling, dels større sammenhængende områder med naturmæssig og rekreativ potentiale.

       

      I denne sammenhæng bør mulighederne for at etablere en hydrologisk model, der kan bidrage til det bedst mulige beslutningsgrundlag for forskellige indsatser, belyses. Modellen vil kunne gøre det muligt at afveje forskellige virkemidler mod hinanden og regne på økonomi og effekt.

       

      En ådalsplan for Nørreådalen vil desuden kunne anvendes i forbindelse med yderligere fundraising og et eventuelt samarbejde med Den Danske Naturfond.

       

      Randers Kommune er en af de 7 deltagende kommuner i LIFE-projektet og samtidig myndighed på den nedstrøms del af Nørreåen. Det foreslås på den baggrund, at forvaltningen drøfter mulighederne for et fælles projekt i Nørreådalen med Randers Kommune.

       

      Økonomi

      Der er på anlægsbudgettet for 2016-2019 reserveret 1.500.000 kr. i 2016 og 2.000.000 kr. i hvert af årene 2017-19 til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning.

       

      En mindre del af budgettet (ca. 400.000 kr.) forventes anvendt til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, herunder også projekter der er lokaliseret indenfor LIFE IP-projektets område.

       

      De resterende midler foreslås anvendt til projektforberedende aktiviteter, medfinansiering af en realisering af en ådalsplan og medfinansiering af LIFE-projektet.

       

      Det foreslås derfor indledningsvist at frigive beløbet for perioden 2016, 1.500.000 kr. Beløbet anvendes til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, projektforberedende aktiviteter knyttet til LIFE IP-projektet, udarbejdelse af ansøgning til LIFE IP-projektet og udarbejdelse af et oplæg til en helhedsplan for Nørreådalen.

       

      De resterende reserverede midler forslås anvendt som medfinansiering af en realisering af ådalsplan for Nørreådalen og medfinansiering af LIFE IP-projektet. Når et udkast til projektbeskrivelse for LIFE IP-projektet, med rammer for Viborg Kommunes medfinansiering og et udkast til ådalsplan for Nørreåen foreligger, udarbejdes et politisk beslutningsoplæg om anvendelsen af de resterende reserverede midler. Beløbene i årene foreslås således stadig afsat 2017-2019.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” med rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. i 2016,

       

      at udgiften på 1.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet.  

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” med rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. i 2016,

       

      at udgiften på 1.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet.  

  • 7 Harmonisering af vandløb i Viborg Kommune
    • Sagsfremstilling

      Udvalget har den 2. december 2010 (sag nr. 159) behandlet en sag om harmonisering af vandløbene i Viborg Kommune. Harmoniseringen af vandløbene blev imidlertid stillet i bero, da en lovændring forhindrede en gennemførelse i perioden 2011 til 2014.

       

      Harmoniseringen af vandløbene er efterfølgende nævnt i plan for revision af regulativer for vandløb behandlet af udvalget den 1. oktober 2015.

       

      Lovgrundlag

      Vandløbsloven inddeler vandløbene i to klasser – offentlige og private vandløb. Viborg Kommune er vandløbsmyndighed for både offentlige og private vandløb. Offentlige vandløb omfatter de vandløb, som vandløbsmyndigheden har optaget som offentlige vandløb og vedligeholder i henhold til de gældende regulativer for vandløbene. Viborg Kommune har ca. 450 km offentlige vandløb.

       

      Private vandløb omfatter alle de vandløb, som ikke er optaget som offentlige. For private vandløb er det bredejerne, der skal sørge for vedligeholdelsen (evt. i henhold til gældende vedligeholdelsesinstruks eller vedligeholdelsespraksis og gældende lovgivning for vandløbet). Antal km private vandløb i Viborg Kommune er ikke opgjort, det vurderes, at der er flere tusinde km.

       

      Det er vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, der afgør, om et vandløb er offentligt eller privat, og om der skal ske en omklassifikation.

       

      Alle vandløb ejes af bredejerne, og en klassifikation af vandløbet ændrer ikke ejerforholdet, men afgør kun om det er kommunen eller lodsejeren, der har ansvaret for vedligeholdelsen af vandløbet.

       

      Der står i formålsparagraffen for Bek. om klassifikation af vandløb: ”at vandløbsmyndigheden skal tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret”.

       

      Med lovændringen i 2014 (bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014) blev den praksis, der har været gældende fra vedtagelsen af den ”nye” vandløbslov i 1982 til 2011, genindført. Det vil sige, at det nu igen er muligt at nedklassificere vandløb fra offentlige til private og omvendt.

       

      En harmonisering går i korte træk ud på at klassificere vandløbene i Viborg Kommune, sådan at vandløb, der vurderes primært at tjene private formål, kan privatiseres, og vandløb, der vurderes primært at tjene offentlige formål, kan optages som offentlige vandløb. Private formål kan f.eks. være, at de i det væsentlige tjener private afvandingsmæssige interesser. Offentlige formål kan være, at der er væsentlige offentlige afvandingsmæssige interesser i form af f.eks. spildevand eller høje miljømål.

       

      Et vandløb kan ikke nedklassificeres, hvis opstrøms strækninger er offentlige. Såfremt et vandløb skal omklassificeres og gennemløber flere kommuner, skal der indhentes udtalelse fra vandløbsmyndigheden i de berørte kommuner, ligesom NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen skal underrettes.

       

      En omklassifikation ændrer ikke målsætning eller udpegning efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligesom det ikke ændrer på adgangen til at ændre på afvandingsforhold. Ændring af afvandingsforhold kan kun ske ved reguleringsprojekter og kræver tilladelse af vandløbsmyndigheden.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Der kan ved sammenligning af vandløb fra de tidligere kommuner ses, at klassifikationen kan variere meget mellem de sammenbragte kommuner. For at kunne harmonisere vandløbenes klassifikation indenfor den nye kommunes rammer er der derfor behov for kriterier, der sikrer, at klassificeringen sker på et ensartet grundlag.

       

      Kriterier for harmonisering

      Udvalget vedtog på mødet 2. december 2010  (sag nr. 159)  en række prioriterede kriterier for klassifikation af vandløb.

       

      Der er, siden sagen blev behandlet i 2010 kommet ny lovgivning og målsætning for vandløb. Derfor har forvaltningen tilrettet i overensstemmelse hermed og samtidig forenklet kriterierne.

       

      Prioriterede kriterier for klassifikation som offentligt vandløb: 

      1.     Vandløb, som er målsat til høj eller god økologisk tilstand og med et stort opland.

      2.     Vandløbet er en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien i området, eller hvor arealerne omkring vandløbet er en del af et særligt naturområde.

      3.     Vandløb, hvor vandløbskvaliteten (vandløbets fysiske tilstand og vandkvaliteten) er høj.

      4.     Vandløb, der modtager væsentlige mængder spildevand fra rensningsanlæg, offentlige vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg, hvori der ikke er indbygget forsinkelsesbassiner eller lignende.

      5.     Offentlige vandløb, der ikke opfylder ovenstående kriterier, men ligger i områder, hvor der planlægges gennemført vådområdeprojekter, bevares som offentlig. Gennemføres projektet ikke, revurderes beslutningen (se bilag 1).

       

      Vandløb, som ikke falder ind under disse kriterier, er enten allerede private eller søges nedklassificeret.

       

      Forvaltningen vil med udgangspunkt i ovenstående kriterier udarbejde en oversigt over vandløb, der forventes op- og nedklassificeret. Oversigten forelægges udvalget på et kommende møde.

       

      Proces

      Udvalget tilføjede ved behandlingen 2. december 2010, at der desuden skal fastlægges kriterier for implementeringen, og høring af interessenter. Forvaltningen vurderer, at dette er tilgodeset med den nedenfor beskrevne proces.

       

      Gennemførelse af harmonisering indebærer et ressourceforbrug bl.a. til sikring af, at nedklassificerede vandløb afleveres i regulativmæssig stand. Forvaltningen foreslår, at harmoniseringen gennemføres parallelt med revision af regulativerne, således at udgifterne fordeles over en årrække.

       

      Forvaltningen forventer indenfor denne tidsperiode at gennemføre harmonisering i geografisk afgrænsede områder sammenfaldende med grupperingen af vandløbene i planen for regulativrevisionen.

       

      Sagsforløbet er følgende:

      ·           Kontrol af vandløbets tilstand, evt. opmåling (kommende private)

      ·           Udarbejdelse af vedligeholdelsesbestemmelser (kommende private)

      ·           Sikre at vandløbet afleveres i regulativmæssig stand (kommende private)

      ·           Opmåling og udarbejdelse af regulativ udkast (kommende offentlige)

      ·           Myndighedsbehandlingen incl. partshøring

       

      Vandløbsmyndigheden skal i forbindelse med sagsbehandlingen tage hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet samt sikre, at administrationen er forenelig med vandløbets miljømæssige målsætning.

       

      Økonomi

      Generelle konsekvenser

      Opklassificering

      Ved en opklassificering fra private- til offentlige vandløb skal der udarbejdes nye vandløbsregulativer.  

       

      Afhængigt af hvor mange km der opklassificeres vurderer forvaltningen en samlet engangsudgift i størrelsesorden 100.000 – 200.000 kr. til regulativ udarbejdelse. Dertil kommer en årlig vedligeholdelsesudgift, der naturligvis vil afhænge af antal skæringer, men umiddelbart vurderes til ca. 80.000 kr..

       

      Nedklassificering

      Ved nedklassificering af offentlige til private vandløb skal eksisterende regulativer ikke revideres. Men kommunen skal overdrage vandløbet til lodsejerne i regulativmæssig stand, og der skal udarbejdes vedligeholdelsesbestemmelser. Dette skal sikre, at alle hensyn varetages – herunder både miljø og afvanding.

       

      Afhængigt af antal km der nedklassificeres, vurderer forvaltningen, at udgiften hertil vil være i størrelsesordenen 600.000 - 900.000 kr.

       

      Som beskrevet i sagen behandlet den 2. december 2010 (sag nr. 159) vurderede forvaltningen, at harmonisering kan medføre en besparelse på driften på ca. 170.000 kr. årligt. Budgettet blev allerede her reduceret med 130.000 kr. årligt.

       

      Dertil kommer, at udvalget på mødet den 28. april 2016 (sag nr. 20) har vedtaget, at der skal spares yderligere 84.500 kr. på nedklassificering.

       

      Samlet vurdering

      Det forventes, at en harmonisering de første år vil betyde et uændret eller let forøget administrativt ressourceforbrug, da antallet af vandløbslovssager med baggrund i tvister om vandløbsvedligeholdelsen forventes at stige. Gennemføres harmoniseringen over en fire-otteårig periode, vurderer forvaltningen, at nettoudgiften vil kunne afholdes indenfor rammerne af drifts- og anlægsbudgettets konti afsat til vandløbsvedligeholdelse og regulativudarbejdelse.

       

      Konsekvenser for lodsejerne

      Forvaltningens forslag til en harmonisering vurderes at medføre en samlet merudgift til vedligeholdelse for lodsejere ved vandløb, der privatiseres, på ca. 250.000 kr. årligt.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget beslutter, at forvaltningen arbejder videre med en harmonisering af vandløbenes klassifikation med udgangspunkt i proces og kriterier, som beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 8 Anlæg af græsplæne i beskyttet natur ved Nørresø - matr. nr. 6bu og 6cn Overlund By, Asmild
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen er blevet gjort opmærksom på et anlægsarbejde foretaget på et areal ud til Nørresøs bred ud for Nørresøvej 60, 8800 Viborg.

      Oversigtskort er vedlagt som bilag 1 og søregulativet som bilag 2.

       

      Baggrund - sagsgang

      Der er tale om et areal med flere ejere. Forvaltningen besigtigede den 2. maj 2016 arealet sammen med de grundejere, som har fået anlægsarbejdet udført. De to resterende ejere har meddelt, at de afventer sagens forløb.

       

      Ved besigtigelsen forklarede de fremmødte, at de ikke var bekendt med lovgivningen på området, men havde ønsket at fjerne ukrudt og rydde op. Derfor blev betonrester fra en gammel terrasse, to trapper og plantedækket fjernet, der blev fældet træer, jorden blev planeret, og der blev lagt rullegræs.

       

      Forud for besigtigelsen har forvaltningen ved to lejligheder været i kontakt med ejerne:

      ·           En af de tilstedeværende ejere mødtes den 29. oktober 2014 med forvaltningen i forbindelse med en forespørgsel om plantning på jordstykket. Forvaltningen gjorde her opmærksom på, at der skulle søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens §§ 3 og 16 samt tilladelse efter søregulativet for Viborgsøerne til beplantning, terrænændring, anlæg af bådebro m.m. Forvaltningen fulgte efter mødet op med en e-mail, hvor sagsgang og regelsæt blev opsummeret.

      ·           En anden af de tilstedeværende ejere blev telefonisk den 22. april 2016 i forbindelse med den indledende træfældning gjort opmærksom på, at ændringer og anlæg kan kræve dispensation eller tilladelse på sønære arealer, og der blev opfordret til at henvende sig til forvaltningen i tvivlstilfælde.

       

      Ejerne forklarede den 2. maj 2016, at arbejdet ikke var af et omfang, som krævede henvendelse til Kommunen, da der er tale om en eksisterende have. Forvaltningen oplyste, at de nævnte lovbestemmelser også gælder arealer, der anvendes til have, men at hvis den efterfølgende sagsbehandling skulle vise, at der er tale om terrænændring og beplantning på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens forbud, kan der søges lovliggørende dispensation og tilladelse. Ejerne bad desuden om at få sagen forelagt Byrådet, hvorefter Forvaltningen beskrev den almindelige sagsgang på området.

       

      Efter studier af luftfotos og højdekurver, besigtigelse af plantearter og terrænforhold samt oplysningerne fra ejerne den 2. maj 2016 vurderede forvaltningen, at en bræmme på ca. 1,5 m fra vandfladen var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at der var foretaget terrænændring indenfor søbeskyttelseslinjen.

       

      Derfor blev der fremsendt partshøring med varsel (bilag 3) om påbud om genetablering af naturtilstanden og terrænet indenfor 1,5 m fra søen samt oplysninger om mulighed for at søge om lovliggørende dispensation. Ejerne bad herefter om et møde om sagen.

       

      Der blev afholdt et møde den 28. juni 2016, hvor forvaltningen igen redegjorde for regelsæt og praksis på området, og ejerne fremlagde fotos af arealet under arbejdet i foråret 2016.

       

      Lovgrundlag

      Praksis i Natur- og Miljøklagenævnet fastlægger, at ansøgninger om lovliggørelse skal behandles, som om det ansøgte ikke var udført.

       

      Naturbeskyttelseslov

      Ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 er alle søer over 100 m2 med dertilhørende vådbunds-bredzone beskyttet imod alle former for tilstandsændringer. Formålet er at bevare de beskyttede naturtyper som levesteder for vilde dyr og planter.

       

      Naturbeskyttelseslovens § 65 giver Kommunen mulighed for i særlige tilfælde at dispensere fra § 3, f.eks. når der ud fra en konkret vurdering er tale om en ændring til naturens fordel.

       

      Inden for søbeskyttelseslinjen kræver bl.a. terrænændringer dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 om forbud inden for søbeskyttelseslinjen. Formålet med beskyttelseslinjen er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningsveje for planter og dyr. Der er søbeskyttelseslinje på hele grunden.

       

      Det er Kommunens praksis at vurdere terrænændringer svarende til et spadestik som værende af underordnet betydning, hvorefter det ikke kræver dispensation.

       

      Desuden kan Kommunen – hvis der kræves dispensation - ifølge Miljøministeriets vejledning om naturbeskyttelsesloven være mest restriktiv ved en sø med uberørte omgivelser, hvilket medfører, at Kommunen kan have en mere lempelig dispensationspraksis her i byen end i det åbne land.

       

      Søregulativ/vandløbslov

      Søregulativet fra 1981 er udarbejdet i henhold til bl.a. vandløbsloven og beskriver bl.a. regulering af bredzonen. I regulativets pkt. D.2 er det fastlagt, at: ”Dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker må ingensinde uden kommunalbestyrelsens tilladelse finde sted inden for en afstand af 8 m fra søernes øverste kant”.

       

      Forvaltningens vurdering

      Naturbeskyttelsesloven

      Nørresø er pga. størrelse og naturindhold omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ud fra luftfotostudier, data fra den digitale højdemodel, besigtigelsen den 2. maj 2016 samt ejers eftersendte fotos, vurderes det, at de lavest liggende dele af grunden har ligget hen med naturligt plante- og dyreliv i sammenhæng med resten af jordstykket, der har været anvendt til have.

       

      Det vurderes, dels på baggrund af besigtigelsen, dels på baggrund af ejernes partshøringssvar, at bred-zonen med naturligt hjemmehørende vådbundsplanter mellem vandflade og haveanlæg har været ca. 1 m, og at etablering af rullegræs er en væsentlig ændring, der kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

       

      Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 16. Ud fra luftfotostudier, data fra den digitale højdemodel, besigtigelsen den 2. maj 2016 samt ejers eftersendte fotos, vurderes det, at forvaltningen ikke med sikkerhed kan sige, at der er foretaget en terrænændring af et omfang, der kræver dispensation.

       

      Vandløbslov/Søregulativ

      Forvaltningen kender ikke baggrunden for bestemmelsen om at holde en 8 m bred zone fri for dyrkning, plantning, opfyldning, udgravning og opførelse af bygværker, men vurderer at formålet har været at sikre æstetiske og landskabelige hensyn, dyrelivets adgang til fast grund kombineret med et sædvanligt krav om muligt arbejdsbælte langs vandløb og søer. Forvaltningen vurderer derfor, at etablering af rullegræs ikke falder indenfor Søregulativets pkt. D.2.

       

      Samlet vurdering

      En forudgående besigtigelse af området ville normalt have klarlagt de faktiske forhold, og på baggrund heraf ville Kommunen have truffet afgørelse.

       

      Da det ikke længere er muligt at kortlægge naturtilstanden inden indgrebet, må vurderingen foretages på baggrund af luftfotos, oplysninger fra lodsejerne, data fra den nationale digitale terrænmodel, nuværende terrænforhold samt plantesammensætning på naboarealerne.

       

      Forvaltningen vurderer, at etablering af rullegræs i beskyttet natur kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Forvaltningen vurderer derfor, at der skal meddeles påbud om genetablering af naturtilstanden i en bræmme på 1 m langs søbredden jf. naturbeskyttelseslovens § 73. Genetablering af naturtilstanden langs søen kan ske, ved at rullegræsset fjernes, og man lader den naturlige flora indfinde sig af sig selv. De planter, der indfinder sig af sig selv, må gerne slås i sammenhæng med resten af arealet, men lodsejer er ikke forpligtet til det.

       

      Forvaltningen vurderer samlet, at etablering af rullegræs på de nederste 8 m kræver tilladelse i forhold til søregulativets forbud mod dyrkning og plantning. Da der ikke er søgt, kan forvaltningen ikke meddele en tilladelse. Der skal derfor meddeles et påbud om at fjerne rullegræsset med oplysning om, at der kan forventes en tilladelse i bræmmen mellem 1 og 8 m fra søen, hvis der søges en lovliggørende tilladelse.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget beslutter at meddele påbud om genetablering inden for 1 m fra Nørresøs kant med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 73 stk. 5, og

       

      at udvalget beslutter at meddele påbud om genetablering med hjemmel i søregulativets pkt. D.2, idet det samtidigt tilkendegives, at der kan forventes tilladelse til rullegræs mellem 1 og 8 m fra Nørresøs kant.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at sagen udsættes med henblik på at belyse sagen nærmere.

  • 9 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Indstillingen blev godkendt.

       

      Repræsentanter fra udvalget deltager på affaldsdage.

       

      Claus Clausen var fraværende.

  • 10 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      ·           Workshop: Der er ”workshop for borgere i forbindelse med planlægning for Skt. Mathias Port, Nedre Gravene og Hjultorvet – præsentation af skitser” torsdag den 13. oktober kl. 17.30-20.00 i Multisalen.

      ·           Orientering om ændring i bestemmelserne om rottebekæmpelse

      ·           Orientering om forslag til at der udarbejdes regler om kørsel med knallert, gokart og lignende på privat grund

      ·           Status for Tange Sø (fast punkt)

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Martin Sanderhoff spurgte til fjernvarmeprojekt ved Tange.     

       

      Martin Sanderhoff spurgte til projekt vedr. opstemning i Bjerringbro.

       

      Repræsentanter fra udvalget deltager på besigtigelsestur med Det Grønne Råd.

       

      Chef for Natur og Vand, Jørgen Jørgensen, orienterede om status for Tange Sø.

       

      Martin Sanderhoff spurgte til indsatsplaner for vand.

       

      Mads Panny orienterede om fælles indsats omkring kvælstof/vand - Gudenåkomiteen.

       

      Mads Panny orienterede om deltagelse i indvielse af Jordbro/Engsø.

       

      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om ændring i bestemmelser om rottebekæmpelse.

       

      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om Silkeborgs model vedr. regler om kørsel med knallert, gokart og lignende på privat grund.

       

      Udvalget godkendte forslag til temadag om organisering af affaldsområdet med enkelte justeringer.

       

      Johannes Vesterby spurgte til afviklingsform for borgermøder omkring vindmøller.

       

      Claus Clausen var fraværende.