Klima- og Miljøudvalget - Referat fra mødet den 26-05-2016

Referat

  • 1 Målsætninger i en Strategisk Energiplan
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 28. april 2016 (sag nr. 2), at der i en Strategisk Energiplan fokuseres særligt på temaerne konvertering fra gas, anvendelse af biomasse, herunder evt. egenproduktion af biomasse samt en vurdering af kommunens egen anvendelse af grøn energi. På samme møde godkendte udvalget en procesplan for energiplanlægningen, hvor udvalget i maj måned 2016 tager stilling til, hvilke målsætninger der skal indgå ved udarbejdelse af en Strategisk Energiplan.

       

      Eksisterende energipolitiske målsætninger

      For perioden frem til 2020 er rammerne for udviklingen i energisystemet aftalt i energiaftalen fra marts 2012, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget. Energiaftalen vil sikre, at følgende milepæle nås i 2020:

      ·           Mere end 35% af det endelige energiforbrug dækkes af vedvarende energi.

      ·           Vindkraft dækker ca. 50% af elforbruget.

      ·           Bruttoenergiforbruget reduceres med 7,6% i forhold til 2010.

      ·           Udledningen af drivhusgasser reduceres med 34% i forhold til 1990.

       

      I midt.energistrategi - Strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner og

      aktører i Region Midtjylland er visionen for Region Midtjylland:

      I 2025 stammer 50 % af energiforbruget, set over regionen som gennemsnit, fra vedvarende energi.

       

      Byrådet vedtog i 2009 en klimastrategi med en målsætning for reduktion af CO2 udledningen: ”Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så Kommunen som helhed bliver CO2-neutral”. Der er ikke fastsat en tidshorisont for målet.

       

      Grøn teknologi og bæredygtig produktion er et tema i Viborg Kommunes Udviklingsstrategi 2015, som handler om at understøtte og udvikle kommunens erhvervsmæssige styrkeposition på dette felt. Her er det bl.a. Byrådets målsætning at:  ”Samarbejde om konkrete projekter, initiativer og forsøg, der kan bidrage til nye bæredygtige løsninger, teknologier og viden som kan omsættes til vækst og arbejdspladser. ”

       

      Arbejde med målsætninger

      Fastlæggelse af energipolitiske målsætninger kan hjælpe til en prioritering mellem indsatsområder og styre initiativer til at reducere udledningen af drivhusgasser. Her kan tilgangen være at gå efter mange klimatiltag eller udvælge tiltag med størst klimaeffekt. Formålet med en energiplanlægning kan være:

      ·           at igangsætte en bred vifte af handlinger, så vi her og nu gør mest muligt for at fremme en bæredygtig udvikling, eller

      ·           at udvælge tiltag, hvor kommunen har de bedste forudsætninger for at opnå resultater med CO2-besparelser, og hvor vi får mest miljø for pengene.

       

      Afhængig om det politiske fokus ligger på klimaforandringer, miljø, forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, forbrugerøkonomi eller erhvervsudvikling kan der lægges vægt på forskellige typer målsætninger:

      ·           Reduktioner af CO2 udledning (tons)

      ·           Energibesparelser (MWh)

      ·           Produktion af vedvarende energi (MWh)

      ·           Gennemførelse af kommunale tiltag (kr.)

      ·           Kommunens krav, anbefalinger og aftaler til tiltag ved andre aktører (partnerskaber/ arbejdsmetoder)

       

      Ved formulering af målsætninger kan der arbejdes på udbygning af kommunens klimastrategi med mere detaljerede trinvise mål og handlinger, med fokus på at gøre målene specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte.

       

      Forslag til målsætninger

      Forvaltningen foreslår, at f.eks. følgende målsætninger kunne indgå for Viborg Kommune som geografisk område ved udarbejdelsen af en Strategisk Energiplan:

       

      Overordnet vision

      ·           I 2050 er Viborg Kommune CO2-neutral.

       

      Mål for vindmøller

      ·           I 2020 er den samlede elproduktion fra vindmøller på ca. 145.000 MWh/år (næsten 50 % mere end i 2013)

      ·           I 2025 er den samlede elproduktion fra vindmøller på ca. 195.000 MWh/år (en fordobling ift. 2013)

       

      Mål for biogasanlæg

      ·           I 2025 er den samlede biogasproduktion på ca. 70.000 MWh/år (en femdobling ift. 2013)

      ·           I 2030 udnyttes mindst 50 % af husdyrsgødningen til biogasproduktion (4,3 % af husdyrgødningen blev udnyttet i 2013)

       

      Mål for biomasse

      ·           Lokal produktion af biomasse til energi skal øges, primært ved udnyttelse af restprodukter fra landbrug og skovbrug, sekundært ved biomasse fra naturarealer og dyrkning af energiafgrøder, hvis det er forbundet med miljøfordele og hvis den nuværende produktion af fødevarer, foder og højværdiprodukter kan opretholdes.

       

      Mål for varmeforsyning

      ·           I 2035 er der ingen ejendomme, der varmeforsynes med naturgasfyr, da disse ejendomme er konverteret til fjernvarme eller anden vedvarende energi.

      ·           I 2035 baseres fjernvarmeforsyningen på 100 % vedvarende energi.

      ·           I 2020 produceres mindst 20 % af fjernvarmen som solvarme i de enkelte fjernvarmenet, medmindre der arbejdes på at udnytte overskudsvarme.

      ·           Alle overskudsvarmekilder udnyttes, hvor det er samfunds- og selskabsøkonomisk rentabelt.

      ·           I 2020 har de største byer med fjernvarme forbindelse med ledninger til andre fjernvarmebyer og virksomheder med overskudsvarme, efter hvad der giver den billigste og mest fleksible varmeforsyning.

      ·           Alle områder med byudvikling forsynes med fjernvarme i og ved byer med fjernvarme.

       

      Mål for kommunale bygninger

      ·           Alle nye kommunale bygninger opføres efter kravene i bygningsreglementet for bygningsklasse 2020.

      ·           Der udføres energibesparende foranstaltninger på kommunale bygninger, hvilket primært prioriteres efter rentabilitet og tilbagebetalingstider med udgangspunkt i en energimærkning.

       

      Mål for transport

      ·           Ladestandere og gastankstationer udbredes.

      ·           Kommunen arbejder på, at bybusdrift og renovationskørsel i Viborg Kommune kan ske med køretøjer, der kører på biogas.

       

      Bemærkninger til målsætningerne fremgår af bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager stilling til, hvilke målsætninger der skal indgå ved udarbejdelse af en Strategisk Energiplan.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at forvaltningen, på baggrund af de faldne bemærkninger, til et kommende møde udarbejder forslag til målsætninger/handlinger inden for den strategiske energiplanlægning.

  • 2 Dispensation til fårehold i Byzone
    • Sagsfremstilling

      Viborg Kommune godkendte på Klima- og Miljøudvalgsmøde den 3. oktober 2013 (sag nr. 6), at meddele Karup Varmeværk a.m.b.a. (KV) en 2-årig dispensation til fåreafgræsning af solfangerareal beliggende i byzonen ved Ericavej i Karup.

       

      Dispensationen udløb pr. 1. november 2015. Dispensationen i 2013 blev meddelt med to vilkår. Vilkår 1 gik på et maksimalt dyrehold på 6 moderfår m. lam pr ha. Vilkår 2 var et krav om, at fårene ikke måtte fodres. Det blev besluttet, at dispensationen skulle være gældende i 2 år.

       

      I marts 2016 har Karup Varmeværk søgt om en fornyet dispensation til at lade får afgræsse solfangerarealet, nu uden vilkår om maks. antal dyr.

       

      Generelt er fårehold forbudt i byzonen, dog kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation med vilkår, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af omkringboende mod de gener, fåreholdet kan give. I forbindelse med ansøgning har der været afholdt en naboorientering til beboerne på Ericavej og Ribesvej. I alt 8 naboer har bemærkninger til ansøgningen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Planmæssige forhold

      Inden etablering af solfangeranlægget blev der i 2012 lavet en lokalplan for området, hvor områdets status blev ændret fra landzone til byzone.

       

      Lovgrundlag

      Jf. §7 i husdyrgødningsbekendtgørelse (bek. nr. 1318 af 26. november 2015) er etablering af dyrehold i byzone ikke tilladt. Dog er der mulighed for at dispensere fra forbuddet. Læskure, vandingssteder mm. skal jf. §7 placeres mindst 50 meter fra nabobeboelse.

       

      Naboorientering

      Naboorientering i forbindelse med 2016 ansøgningen medførte to høringssvar, der er vedlagt som bilag 3 og 4.

       

      8 naboer, som bor nærmest indhegningen, har lavet et fælles høringssvar, hvori de anfører bekymring over fjernelse af vilkåret om antal dyr, samt at fårenes brægen virker generende. Det andet høringssvar (hvor afsender også er medunderskriver på det første høringssvar) drejer sig om generende fugle, der kædes sammen med fårenes tilstedeværelse, samt bekymring over antal får.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Karup Varmeværk ønsker en afgræsning med får, da man har et ønske om at holde en grøn profil. Fårene fodres ikke med tilskudsfoder. Der er ikke planer om læskur, og vandingssted er placeret ved solvarmebygningen ca. 60 m fra nabobeboelse.  

       

      De sidste to år er afgræsningen foregået, ved at flokke på ca. 10 moderfår m. lam i perioder på ca. 14 dage er sat ind på arealet. Her har de gået, til græsset er bidt ned og ikke længere kan ”ernære” fårene. Herefter fjernes flokken, og græsset ”hviler” i 2-4 uger, indtil arealet igen kan afgræsses. Dette forløb gentages, indtil væksten stopper i september-oktober. Hvis vejret er meget gunstigt, og græsset gror kraftigt, kan det blive svært for 10 får at følge med græsvæksten. Derfor ønsker Karup Varmeværk, at vilkåret om et maks. antal dyr udgår, da man i de perioder ønsker mulighed for at sætte flere dyr på arealet.

       

      Det er forvaltningens vurdering, at et vilkår om maks. antal dyr skal fastholdes. Med et vilkår om 6 moderfår m. lam pr. ha. svarer dette til ca. 14 moderfår m. lam på arealet.

       

      Fåreavleren har endvidere oplyst, at de 10 moderfår m. lam er passende for det pågældende areal i langt de fleste perioder. Endvidere giver det naboerne en tryghed i, hvad de kan forvente af aktiviteter på arealet.

       

      I perioden 2014-2015 har forvaltningen modtaget to henvendelser fra naboer. Den ene gik på en undren over antal får på arealet, og den anden på det samme forhold men dertil også, at dyrene var støjende.

       

      Får med lam vil i forbindelse med digegivning kalde (bræge) på deres lam, hvis de da ikke er i nærheden. Omfanget af denne brægen er meget svær at vurdere. Endvidere er det også meget svært rent teknisk at måle støjniveauet, da der ikke er tale om en konstant ”støj”. Det vurderes generelt, at støjniveauet ikke vil overskride evt. støjgrænser, som det kendes fra industrien.

       

      Fåreavleren har over for Karup Varmeværk oplyst, at han primært vil anvende ”enlige” får (får uden lam) til afgræsning på arealerne ved solfangerne for at nedbringe brægen.

       

      Samlet vurdering

      Samlet vurderes det, at afgræsning med får i indhegningen ikke vil give anledning til væsentlige støjgener, og en eventuel dispensation vil kunne meddeles med følgende vilkår:

      ·           Der tillades afgræsning med maks. 6 moderfår m. lam pr. ha indhegnet areal eller 12 får uden lam pr ha. indhegnet areal. Ved en kombination af de to dyregrupper beregnes 1 moderfår m. lam som 2 får uden lam.

      ·           Ud over mineraler og vitaminer må der ikke tilføres yderligere foder.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget tager stilling til, om der kan meddeles dispensation til fåreafgræsning af arealerne ved solfangeranlægget, og såfremt der gives dispensation til fårehold,

       

      at der i tilfælde af en dispensation stilles vilkår om dyreholdets størrelse og fodring, som beskrevet i sagsfremstillingen.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at der meddeles dispensation til fåreafgræsning af arealerne ved solfangeranlægget, og

       

      at der stilles vilkår om dyreholdets størrelse og fodring, som beskrevet i sagsfremstillingen.

  • 3 Repræsentantskabsmøde 2016 i affaldsselskabet Energnisten
  • 4 Ny affaldsløsning i Midtbyen (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede sagen på sit møde den 11. maj 2016 (sag nr. 31) med følgende sagsfremstilling:

       

      "Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 28. april 2016 (sag nr. 9) med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget behandlede på sit møde den 17. marts 2016 sag vedr. Plan for nye affaldsløsninger i Viborg Midtby (sag nr. 3), hvor forskellige modeller for affaldsløsningen blev drøftet. På mødet vedtog udvalget:

       

      "Indstillingen blev godkendt med en model bestående af 15 placeringer, hvoraf 8 af placeringerne er i standardudgaven, og 7 er i standardudgave med tombak-plader."

       

      For at realisere den godkendte løsningsmodel skal der frigives midler svarende til i alt 3.620.000 kr. jf. økonomioversigt i vedlagte bilag 1.

       

      Klima- og Miljøudvalget godkendte ligeledes på sit møde den 17. marts 2016 tidsplan for udførelse af arbejdet (se bilag 2). Ifølge tidsplanen skal projekterings- og monteringsarbejdet ske i perioden medio til ultimo 2016, hvilket er de omkostningstunge poster i budgettet.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget stramninger omkring anlægsinvesteringer i 2017-2018, som medfører, at anlægsrammen inden for udvalgets eget område ikke må udvides. Derfor foreslås, at processen fremrykkes, så den gennemføres i 2016.

       

      Når der er frigivet midler, kan proces vedr. borgerinddragelse og projektering mv. fortsætte som planlagt."

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.620.000 kr. til kontoen ”Affaldsløsning i Midtbyen” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 3.620.000 kr. finansieres af kassebeholdningen"

       

      På baggrund af ovenstående besluttede Økonomi- og Erhvervsudvalget på sit møde den 11. maj 2017,

       

      "at sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget med henblik på at anvise finansiering inden for udvalgets område."

       

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning genfremstilles sagen hermed for Klima- og Miljøudvalget til drøftelse.

       

      Forvaltningen vil under mødet fremlægge scenarier for udfordringer og muligheder for realisering af projektet under hensyn til ovenstående.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter sagen på ovenstående grundlag

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede, at der i forbindelse med behandling af anlægsbudget for 2017-2020 foreslås et anlægsprojekt vedr. ”Affaldsløsning i midtbyen” som finansieres med 2 mio. kr. i 2017 og 1,62 mio. kr. i 2018.

  • 5 Orientering om bindingsgraden af vandplanernes vandløbsindsatser for kommunerne (orienteringssag)
    • Sagsfremstilling

      Siden vandrammedirektivet blev implementeret i dansk lovgivning har det været kendt, at vandplanernes planlagte vandløbsindsatser var bindende, men der har ikke været præcise statslige tilkendegivelser om, hvad det betød for berørte lodsejere samt for kommunernes administration og tilskudsmuligheder (bindingsgraden).

       

      Kun i et enkelt tilfælde har en lodsejer hidtil sagt nej til realisering af et vandplanprojekt i vandløb i Viborg Kommune. Det drejer sig om en indsats, som handler om at frilægge det lille rørlagte vandløb, Hølken, mellem Vinkel og Bruunshåb.

       

      På grund af usikkerhed om bindingsgraden har forvaltningen ikke søgt om realisering af indsatsen ved vandløbet Hølken i den sidste tilbageværende ansøgningsrunde for vandplan 2009-2015. Indsatsen ved Hølken forventes i stedet at kunne overføres til indsats i kommende vandplanperiode (2015-2021).

       

      Præcisering af bindingsgraden

       

      Naturstyrelsen har tidligere i år udsendt en orientering, der understreger, at kommunerne er forpligtigede til at gennemføre vandplanernes vandløbsindsatser, og at kommunerne kan opnå tilskud til gennemførelse af indsatserne uanset lodsejeropbakning. Orienteringen fremgår af bilag 1.

       

      Det fremgår af Naturstyrelsens orientering, at ”kommunerne er forpligtigede til at gennemføre alle fastlagte indsatser, uanset om der kan opnås frivillig medvirken fra lodsejere. Vandløbslovens § 37 indeholder den fornødne hjemmel hertil”.

       

      På baggrund af orienteringen var forvaltningen i tvivl, om der kan blive behov for at træffe ekspropriationsbeslutning med henblik på at gennemføre vandløbsindsatser. Forvaltningen har derfor anmodet Naturstyrelsen om at uddybe deres orientering.

       

      Naturstyrelsen har svaret følgende: ”Efter vandløbslovens § 37 kan vandløbsmyndigheden (kommunen) beslutte at gennemføre en vandløbsrestaurering. Gennemførelsen af vandløbsrestaurering efter vandløbslovens § 37 er en såkaldt ekspropriationslignende foranstaltning, der kan gennemføres også mod lodsejernes vilje. Dette følger indirekte af § 37, stk. 4, som giver enhver, der lider tab ved en vandløbsrestaurering, ret til erstatning.

      Efter lovens § 71 er der hjemmel for vandløbsmyndigheden til at ekspropriere til gennemførelse af foranstaltninger efter loven. Naturstyrelsen er ikke bekendt med, at denne hjemmel nogensinde er anvendt i forbindelse med vandløbsrestaurering. Det antages, at ekspropriation evt. kunne blive relevant, hvis kommunen (eller staten) har behov for at eje et vandløb/en vandløbsstrækning. Vandløbslovens § 61 og § 57 giver vandløbsmyndigheden adgang til vandløbene til henholdsvis undersøgelser og arbejder.”

       

      Baggrund

      Implementering af vandplanerne

      Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster (vandløb, søer, kystvande og grundvand). 

       

      Rammerne for vandplanarbejdet er fastsat i miljømålsloven og i lov om vandplanlægning. Heri pålægges miljøministeren ansvaret for, at vandplanlægningen gennemføres. I praksis betyder det, at Naturstyrelsen har bemyndigelse til at forestå udarbejdelsen af vandplaner, indsatsprogrammer, dataindsamling samt overvågning af vandmiljøet.

      I lovgivningen pålægges kommunerne at gennemføre en del af vandplanernes indsatsprogram. Kommunens opgaver ligger bl.a. inden for vandløbsrestaurering og fjernelse af spærringer i vandløb.

       

      Kommunerne skal for hver vedtaget vandplan udarbejde en vandhandleplan, der redegør for, hvorledes vandplanens indsatsprogram bliver realiseret inden for kommunens geografi. Det er her forudsat, at realisering af vandhandleplanen kan gennemføres med fuld økonomisk kompensation til kommunerne.

       

      For de enkelte vandløbsindsatser skal kommunen først søge om tilskud til at udføre en forundersøgelse af mulighederne for at realisere indsatsen. I den forbindelse vil berørte lodsejere blive hørt. Hvis det i forundersøgelsen vurderes, at en indsats vil medføre den ønskede forbedrende effekt, samt at de økonomiske omkostninger hertil vil stå i rimeligt forhold til effekten, skal kommunen søge om tilskud til realisering af et konkret projekt.

       

      Erstatning for tab
      For hvert projekt skal der træffes afgørelse efter vandløbsloven. Det fremgår af loven, at enhver, der lider tab ved en foranstaltning, der gennemføres af vandløbsmyndigheden for at forbedre de fysiske forhold i og omkring vandløb, har ret til erstatning.

       

      Hvis en lodsejer alene er uenig i erstatningsfastsættelsen, kan der godt indgås en frivillig aftale om den fysiske gennemførelse af et projekt. Det afskærer ikke lodsejeren fra at få prøvet spørgsmålet om erstatningens størrelse ved taksationskommissionen.

       

      Gennemførelse af vandløbsindsatser uden fuld lodsejeropbakning
      Hvis en indsats ikke kan gennemføres med frivillig medvirken fra lodsejere, kan Kommunen ikke undlade at gennemføre indsatsen. Kommunen har hjemmel i vandløbslovens § 37 til at gennemføre indsatsen, mens samme lovs § 61 og § 57 giver vandløbsmyndigheden adgang til vandløbene til henholdsvis undersøgelser og arbejder.  

       

      Lovens § 37 er en såkaldt ekspropriationslignende foranstaltning, der giver Kommunen rettigheder vedrørende vandløbsretslige forhold til at realisere indsatsen, også mod lodsejers vilje. I sådanne sager afklares erstatningsfastsættelsen efterfølgende af en taksationskommissionen.

       

      Kun i meget sjældne tilfælde kan det komme på tale, at Kommunen skal træffe ekspropriationsbeslutning efter vandløbslovens § 71 med henblik på gennemførelse af vandløbsindsatser. Det forudsætter, at det er nødvendigt at erhverve et areal for at gennemføre vandløbsindsatsen. For stort set alle vandløbsindsatser er det tilstrækkeligt at erhverve de rettigheder, som lovens § 37 giver mulighed for.

       

      Såvel vandløbsretslige afgørelser som afgørelser om ekspropriation og taksation kan påklages.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Generelt gennemføres langt de fleste vandløbsindsatser ved frivillig medvirken fra lodsejerne. I Viborg Kommune har der hidtil været udbredt opbakning fra lodsejerne til at gennemføre de planlagte indsatser. Ud over positive lodsejere skyldes det også, at forvaltningen, hvor det er muligt inden for vandplanernes rammer, er fleksibel over for projekttilpasninger fra lodsejerne.

       

      Det kan imidlertid ikke helt undgås, at der er sager, hvor der ikke er enighed om størrelsen af en evt. erstatning, eller hvor der ikke er fuld lodsejeropbakning til at realisere indsatsen.

       

       

      Det er forvaltningens vurdering, at der fremadrettet vil opstå tilsvarende sager – som den tidligere nævnte ved Hølken – især vedrørende fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte vandløbsstrækninger. Udvalget vil løbende blive orienteret om status, herunder også tilkendegivelser fra Naturstyrelsen.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller til Klima- og Miljøudvalget,

       

      at orienteringen tages til efterretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

  • 6 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 25. februar 2016 (sag nr. 7), med henblik på offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at det for en række fælleskloakerede kloakoplande er vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem, og i den forbindelse ønskes oplandene omlagt fra fælles- til separatkloak. Det drejer sig om:

      ·           Område ved Sønder Allé, Mosevej og Søndervang i Viborg

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget tre høringssvar til planforslaget, hvor der rejses spørgsmål til følgende: 

      ·           Ejerskab og ansvar på stikledninger der krydser grunde i området.

      ·           Informationsniveau i forbindelse med høring og vedtagelse af tillægget.

      ·           Grundlag for at pålægge grundejere udgifter til omlægning af kloak på egen grund.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·         At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak.

      ·         At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak. 

      ·         At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. Forvaltningen har derudover vurderet, at indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

       

      at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar, og

       

      at Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

  • 7 Principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlæg vedtaget i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Energi Viborg Vand A/S (EVV) har anmodet Byrådet om at træffe principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune. Tillægget vedrører omlægning fra fælles- til separatkloak.

       

      Baggrund

      For at realisere planlagte spildevandsanlæg ønsker EVV at erhverve arealer og/eller rettigheder til de anlæg, der er beskrevet i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014-2018. EVV ønsker som udgangspunkt at erhverve de nødvendige arealer og øvrige rettigheder over fast ejendom gennem frivillige aftaler med de berørte grundejere. Det er i den forbindelse en forudsætning for skattefrihed for grundejeren, at aftalen kan indgås på ekspropriationslignende vilkår.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Følgende betingelser for at opnå skattefrihed skal være opfyldt på aftaletidspunktet:  

      ·           Der skal være hjemmel til at ekspropriere, hvilket er opfyldt, når spildevandsanlægget er optaget i vedtaget spildevandsplan.  

      ·           Det skal kunne påregnes, at aftalens indhold vil blive gennemtvunget ved en kommunal ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke indgås.  

       

      For at disse to betingelser er opfyldt på aftaletidspunktet, har EVV anmodet om, at Byrådet træffer principbeslutning om ekspropriationshensigt for anlægsprojekter vedtaget i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018.

       

      Anlægsprojekter og berørte arealer fremgår af vedtaget ”Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 – 2018 for Viborg Kommune”. Det drejer sig om:

      ·           Område ved Sønder Allé, Mosevej og Søndervang i Viborg.

       

      Ekspropriation af arealer til spildevandsanlæg gennemføres i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap. 8 og i overensstemmelse med proceduren i Lov om offentlige veje.

       

      Forvaltningens vurdering

      Etablering af de planlagte spildevandsanlæg er en forudsætning for, at indholdet i Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2014 - 2018 kan realiseres.

       

      Alternativ til en overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil være, at ekspropriationshensigten vedtages for de enkelte anlægsprojekter i spildevandsplanen. En overordnet principbeslutning om ekspropriationshensigt vil forenkle arbejdsgangen ved indgåelse af frivillige aftaler samt mindske antallet af sager, der skal forelægges Byrådet.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det tilkendegives, at Viborg Kommune agter at ekspropriere udpegede arealer og/eller rettigheder til spildevandsanlæg vedtaget i ”Tillæg nr. 7 Spildevandsplan 2014 – 2018” for Viborg Kommune, hvis der ikke kan indgås frivillig aftale med berørte grundejere.

  • 8 Overordnet spildevandsplanlægning
    • Sagsfremstilling

      I forbindelse med Byrådets vedtagelse af Spildevandsplan 2014-2018 den 4. september 2014 (sag nr. 22) blev det besluttet, at der skal udarbejdes en samlet overordnet planlægning for omlægning af de fælleskloakerede områder i Viborg Kommune.

       

      Forvaltningens bemærkning

      Rammerne for spildevandsplanlægningen i Viborg Kommune samt udmøntningen af konkrete spildevandsprojekter er vedtaget i ”Spildevandsplan 2014-2018” eller i tillæg til denne. Det fremgår blandt andet af spildevandsplanen, at sanitært spildevand samt processpildevand fra virksomheder ønskes håndteret centralt, mens tag- og overfladevand, så vidt det er muligt, ønskes håndteret decentralt.

       

      Den overordnede plan for de fælleskloakerede områder er derfor, at spildevand skal adskilles fra tag- og overfladevand. Dette kan enten ske ved separatkloakering eller ved lokal afledning af regnvand på egen grund.  Omlægningen af et område planlægges som udgangspunkt først, når der i øvrigt er behov for en renovering af kloakken på grund af kloakkens tilstand, kapacitetsproblemer eller lignende.

       

      Tidshorisonter

      Energi Viborg Vand A/S har analyseret de fælleskloakerede oplande i kommunen med hensyn til kloakanlæggenes tilstand og kapacitet. På baggrund af analysen er omlægningen af de fælleskloakerede oplande inddelt i følgende tidsperioder:

      ·           2016-2018

      ·           2019-2029

      ·           2030-2045

      ·           2046 –

       

      De fælleskloakerede områder udgør ca. 35% af de kloakerede områder i Viborg Kommune. Af det samlede fælleskloakerede område forventes cirka 46% først omlagt i perioden efter 2046.

       

      Forhold der kan ændre den overordnede planlægning

      Analysen af kloakkens tilstand og kapacitetsproblemer er gennemført på et overordnet niveau, hvorfor der kan være forhold, som Energi Viborg Vand A/S ikke har kendskab til på nuværende tidspunkt. Det kan derfor blive nødvendigt at fremskynde eller udskyde omlægningen af kloakken i et område.

       

      Derudover vil der opstå situationer, hvor det samlet set vil være fordelagtigt at fremskynde en omlægning – eksempelvis:

      ·           I forbindelse med omlægning af andre forsyningsledninger.

      ·           I forbindelse med udskiftning og renovering af asfalt og øvrige belægninger.

      ·           I forbindelse med byomdannelse, eksempelvis Banebyen.

       

      I forhold til de to første punkter vil det være økonomisk fordelagtigt for Energi Viborg Vand A/S at omlægge spildevandssystemet, samtidig med at der i øvrigt skal laves anlægsarbejder. For borgerne vil det være en fordel, at gener som følge af anlægsarbejder reduceres og begrænses mest muligt. I forbindelse med byomdannelse kan det være nødvendigt at etablere nye spildevandsledninger, hvis der stilles nye krav til forsyningen af området. I Banebyen skal spildevandssystemet eksempelvis omlægges på grund af omlægning af veje, flere boliger osv., selvom det eksisterende system endnu ikke er udtjent.

       

      Offentliggørelse

      Tidshorisonterne for den overordnede planlægning kan offentliggøres via digitale kort på kommunens hjemmeside. Via de digitale kort vil borgere og virksomheder nemt kunne få adgang til informationer om, hvornår konkrete områder forventes omlagt. Såfremt der opstår behov for ændring af planlægningen, kan tidhorisonterne løbende tilrettes, således at den overordnede planlægning altid afspejler nyeste viden om, hvornår kloakken i et område forventes omlagt.

       

      Forvaltningens vurdering

      Borgernes rettigheder i forbindelse med planlægning af spildevandsprojekter sikres via vedtagelse af et tillæg til spildevandsplanen. Planprocessen sikrer blandt andet, at de berørte borgere bliver hørt om de forestående planer, og at de forberedes på eventuelle udgifter i forbindelse med omlægning af kloak på egen grund.

       

      Det er derfor forvaltningens vurdering, at den langsigtede planlægning udelukkende bør tjene som information til borgerne om, hvornår det på baggrund af den nuværende viden kan forventes, at kloakken i et område skal omlægges. Derved sikres, at den overordnede planlægning bliver dynamisk og kan tilrettes løbende i takt med, at nye oplysninger om kloakkens tilstande, øvrige anlægsarbejder og behov for byudvikling opstår.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at tidshorisonterne for den overordnede planlægning af, hvornår spildevand skal adskilles fra tag- og overfladevand i fælleskloakerede områder, offentliggøres via digitale kort på kommunens hjemmeside, første gang umiddelbart efter sommerferien

       

      at forvaltningen løbende og i samarbejde med Energi Viborg Vand A/S tilretter tidshorisonterne i overensstemmelse med nyeste viden om behov for omlægning af fælleskloakken.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 9 Status og plan for renovering af Trækstien ved Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Byrådet vedtog den 10. oktober 2013 Budget 2014-2017 (sag nr. 1). Heri blev der afsat anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2014 under Klima- og Miljøudvalget til ”Etab. Pramdragersti Kjælling-Engvej” samt 0,5 mio. kr. under Teknisk Udvalg til ”Kaj- og ophaleranlæg ved Gudenåen”.

       

      Proces

      Forvaltningen tog på baggrund af anlægsbevillingerne initiativ til etablering af et Grønt GudenåPartnerskab, som blev etableret ved opstartsmøde den 6. februar 2014.

      Partnerskabsprojektet skulle samtænke renoveringen af Trækstien og etableringen af kaj- og ophalerpladsen samt skabe lokal forankring af det samlede projekt. Desuden var der på daværende tidspunkt særdeles gode udsigter til at kunne geare anlægsmidlerne til et både i omfang og kvalitetsmæssigt større og mere ambitiøst projekt.

       

      Det Grønne GudenåPartnerskab har helt fra start haft stor og bred lokal opbakning med repræsentanter fra: Bjerringbro Udviklingsråd, Brogruppen Bjerringbro, Bjerringbro Kano- og Teltplads, Bjerringbro Atletik & Motion, Energimuseet, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Bjerringbro & Omegns Sportsfiskerforening, Naturskolen Kjællinghøl, Naturstyrelsen Søhøjlandet og Viborg Kommune. Sidenhen er Favrskov Kommune og Fodslaw Bjerringbro desuden trådt ind i partnerskabet.

       

      I første halvår 2014 blev der udarbejdet en samlet projektbeskrivelse for Trækstiens delstrækning fra Violvej i vest til kommunegrænsen mod Favrskov Kommune i øst, herunder kaj- og ophalerpladsen.

       

      Favrskov Kommune havde fra starten ikke ressourcer til at gå ind i projektet, da de havde tilsvarende projekter i gang ved Ulstrup. Derfor måtte projektet afgrænses til Viborg Kommune, hvorfor den sidste delstrækning på ca. 500 meter ud til Kjællinghølbroen i øst ikke kom med i første omgang.

       

      Efter udarbejdelse af projektbeskrivelse gik arbejdet med at skaffe ekstern medfinansiering til projektet i gang. Der blev hurtigt opnået tilsagn på 267.000 kr. fra Friluftsrådet samt senere 200.000 kr. fra Naturstyrelsens pulje til Grønne partnerskaber.

       

      Ud over disse tilsagn er der løbende undersøgt muligheder for restfinansieringen hos forskellige større fonde siden efteråret 2014 (bla. Nordea, Velux/Villum, A. P. Møller-Fonden), hvor der senest i marts 2016 er modtaget afslag fra A. P. Møller-Fonden.

       

      I denne proces er Favrskov Kommune blandt andet trådt ind i partnerskabet, så projektet i de sidste fondsansøgninger har omfattet delstrækninger i Favrskov Kommune ud til og forbi Kjællinghølbroen.

       

      Efter sidste afslag på fondsstøtte står partnerskabet i den situation, at der fortsat mangler finansiering af ca. 1,5 mio. kr.

       

      På denne baggrund har der været afholdt møde i partnerskabet den 27. april 2016, hvor det blev drøftet, hvordan projektet kunne komme nærmere en realisering.

       

      Anbefaling fra partnerskabet

      På mødet i partnerskabet blev alternative muligheder for medfinansiering drøftet. Det blev drøftet at afsøge mulighederne for støtte fra LAG Skive-Viborg samt den nye lokale el-fond. Desuden vil de lokale partnere tage kontakt til Grundfos, efter at ovenstående muligheder var afsøgt, og projektet var skåret lidt til.

       

      Partnerskabet tilkendegav desuden, at de finder, det haster med en realisering, og at de ønsker processen frem mod realisering igangsat, selvom det eventuelt betyder en nedskæring af projektets omfang. Der var desuden bekymring for, om de kommunalt afsatte anlægsbevillinger risikerer at blive mistet, hvis der ikke snart sker noget.

       

      Partnerskabet anbefaler således, at der arbejdes videre med en etapeopdeling (se bilag 1), hvor den mest bynære etape 1 fra Violvej i vest til Borrevej (omfartsvejen) prioriteres højest og sættes i gang snarest muligt, mens etape 2 fra Borrevej til Kjællinghølbroen i øst afventer mulig restfinansiering.

       

      Tidsplan

      Med udgangspunkt i partnerskabets forslag til at sætte gang i realiseringsprocessen tilpasset den nuværende finansiering er det muligt at skære projektet til og på dette grundlag søge de nødvendige myndighedsgodkendelser til projektaktiviteterne.

       

      Dette omfatter blandt andet behandling og godkendelse i Fredningsnævnet, som har en normal sagsbehandlingstid på 5-6 måneder. Det er derfor ikke realistisk, at anlægsarbejdet kan sættes i gang før tidligst ultimo 2016.

       

      Disse forhold er partnerne bekendte med, så der stiles efter realisering i løbet af foråret 2017 – eventuelt begyndende med enkelte delelementer allerede i vinteren 2016-17.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 1.500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej”. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forvaltningen arbejder videre med en realisering af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen, og

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej” med rådighed i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 1.500.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Etab. pramdragerstien Kjælling til Engvej”. 

  • 10 Ansøgning om tilskud til etablering af anløbsbroer i Tange Sø
    • Sagsfremstilling

      Baggrund

      Støtteforeningen vedr. tursejlads på Tange Sø indsendte den 12. februar 2016 til borgmester Torsten Nielsen en ansøgning om støtte til etablering af 3 naturbroer (anløbsbroer) i Tange Sø. Der søges om et økonomisk tilskud på 44.000 kr.

      Ansøgning samt bilag til ansøgningen er vedlagt i bilag 1-3.

       

      Støtteforeningen har sendt en tilsvarende ansøgning om økonomisk støtte på 44.000 kr. til Silkeborg kommune. Her har ansøgningen været behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget, som valgte at imødekomme ansøgningen med tilskud på 44.000 kr. forudsat, at der er ekstern finansiering.

       

      Proces

      Forvaltningen har sideløbende behandlet ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til etableringen af 2 anløbsbroer beliggende i Viborg Kommune. Her har forvaltningen den 8. marts 2016 meddelt dispensation til etableringen. Der er inden for den 4 ugers klagefrist ikke modtaget nogen klager.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Det bemærkes, at borgmestrene i Viborg, Silkeborg, Favrskov og Randers i september 2015 har igangsat et kommunalt samarbejde om udarbejdelse af forslag til Gudenåens fremtidige forløb ved Tange Sø. Arbejdet sigter på at skitsere to-fire overordnede, alternative løsningsforslag, som kommunerne er enige om. Løsningsforslagene skal tage højde for:

      ·           at Tange Sø bevares,

      ·           at miljømålene for vandløbene op- og nedstrøms kan opfyldes,

      ·           at der kan etableres naturlige, levedygtige bestande af laks og havørred, og

      ·           at et fungerende Tangeværk bevares.

      Afhængigt af hvordan en løsning til Gudenåes forløb ved Tange Sø udformes og placeres, vil det kunne medføre, at en eller flere af de her ansøgte anløbsbroer senere skal flyttes eller tilpasses.

       

      Økonomi

      Jf. Strategi for naturindsatsen i Viborg kommune 2016-2019, som blev behandlet og godkendt på udvalgsmøde den 28. januar (sag nr. 10), er det overordnede prioriteringsgrundlag: ”Natur- og friluftsprojekter, der ligger indenfor rammerne af Viborg kommunes natur- og parkpolitik ’Grønne Sammenhænge’, og som fremmer Viborg Kommunes vækstmuligheder i forhold til bosætning og erhverv, prioriteres.”

       

      I Natur- og Parkpolitikken er én af målsætningerne under overskriften Livskvalitet bl.a. at ”sikre et varieret udbud af faciliteter, der understøtter borgeres rekreative muligheder”.

       

      Finansieringen af en eventuel imødekommelse af ansøgning vil kunne findes på driftskontoen Naturgenopretning. Der vil kunne argumenteres for, at det nærværende projekt fremmer de rekreative og friluftsmæssige muligheder på og ved Tange Sø, selvom projektet jo ikke i sig selv er et egentlig naturgenopretningsprojekt.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Udvalget drøfter og tager stilling til ansøgningen om økonomisk støtte, og

       

      at udgiften, såfremt ansøgningen besluttes imødekommet, finansieres over driftskontoen Naturgenopretning

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede at godkende ansøgningen, og at udgiften finansieres over driftskontoen Naturgenopretning.

  • 11 Strategi for køb og salg af kommunale skov- og naturarealer
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget havde den 29. marts 2012, sag nr. 44, en temadrøftelse vedr. de kommunale skovarealer. Her blev det besluttet at arbejde videre med formuleringen af Natur- og Parkpolitikken samt en overordnet strategi for køb og salg af natur- og skovarealer.

       

      Emnet er efterfølgende blevet drøftet flere gange, bl.a. på Klima- og Miljøudvalgets møde den 11. april 2013, sag nr. 1, hvor der blev godkendt en strategi for den overordnede prioritering af midlerne i budget 2014 - 2017 til naturgenopretning og friluftsaktiviteter.

       

      Hovedpunktet i strategien er, at Natur- og friluftsprojekter, der fremmer Viborg Kommunes vækstmuligheder i forhold til bosætning og erhverv, prioriteres. Samt at: Bynær natur, skov og friluftsaktiviteter prioriteres, ….  således at de bynære muligheder for friluftsliv og rekreative aktiviteter øges.

       

      Med Natur- og Parkpolitikken har Byrådet vedtaget at styrke de ”grønne sammenhænge” i kommunen, herunder: at borgerne skal sikres nem adgang i dagligdagen til rekreative oplevelser i parker, grønne områder, skove og naturarealer til gavn for den mentale og fysiske sundhed.

       

      Klima- og Miljøudvalget har behandlet flere konkrete sager vedr. køb af arealer, senest vedr. et mindre skovareal ved Ørum, hvor det blev besluttet at sælge Rørdahl Plantage for at finansiere købet af arealet i Ørum, som ligger meget bynært (møde 13. april 2016, sag nr. 27).

       

      Kommunalt ejede skove

      Viborg Kommune ejer og driver mere end 1.060 ha skov og naturarealer, hvoraf de 970 ha hører under Klima- og Miljøudvalget. Det resterende areal er bynære skove, som plejes mere intensivt som en del af parkdriften. Disse arealer hører under Teknisk Udvalg.

       

      725 ha af de 970 ha, som Klima- og Miljøudvalget driver, er meget bynært beliggende, og de største sammenhængende arealer ligger ved Viborg og Bjerringbro (bilag 1 oversigtkort over kommunalt ejede skov og parkarealer samt statsejede skove).

       

      De kommunalt ejede skovarealer er i nogen grad resultat af en helt bevidst målsætning fra tidligere tiders beslutningstagere. Mindre arealer beliggende uden relation til bymæssig bebyggelse kan ofte være et resultat af kommunalt opkøb af en ejendom til byudvikling, hvorved der er fulgt et stykke skov eller mose med. Andre skovarealer, som for eksempel Undallslund, er et resultat af en klar målsætning fra Viborg Købstad om at rejse skov på hedearealerne rundt om byen tilbage i 1870erne. Eller skoven er planlagt, som ved Hedemøllevej i Bjerringbro, hvor der var skitseret en mulighed for skovrejsning i en lokalplan. Her blev der rejst skov i 2012 i samarbejde med Grundfos på det kommunalt ejede areal, og området er allerede nu meget benyttet af de lokale beboere.

       

      En del af de skovarealer, der ikke ligger i forbindelse med bymæssig bebyggelse, har typisk en mindre rekreativ værdi (færre brugere) end de bynære. Men skovarealer i større afstand fra en by kan også have mange brugere. F.eks. er Støttrup Plantage, der ligger 6,5 km fra Møldrup, meget benyttet af de lokale borgere til gåture og hundeluftning, sandsynligvis fordi her er langt til andre offentligt ejede skove med gode adgangsforhold. Det samme gør sig gældende med Birkesø og det nærtliggende hedeareal, som bliver meget benyttet af borgerne i Stoholm, selv om arealet ligger 5 km fra byen.

       

      Bynære landskaber

      Byrådet vedtog udpegning af bynære landskaber i kommuneplanen på baggrund af den gennemførte landskabsplanlægning for Bynære landskaber for udvalgte byer i 2013. Heraf fremgår det, at især Stoholm, Sparkær, Møldrup og Rødkærsbro mangler rekreative arealer tæt på byen, hvorimod Viborg og Bjerringbro havde ganske gode nærrekreative muligheder. Siden er der etableret nyt stisystem i forbindelse med et vådområdeprojekt ved Rødkærsbro, og der er lavet et 8 ha stort skovområde ved Møldrup.

       

      Af kort i bilag 2 fremgår hvor god tilgængelighed, borgerne har til nærrekreative arealer. I bilag 2 er en prioriteret liste, der viser, hvilke byer der pt. har få nærrekreative arealer, samt hvilke skove der kun har ringe rekreativ brug og derfor kunne være relevante at afhænde.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Adgang til rekreative arealer

      Ved kommunalt ejerskab til skovarealer bliver der som udgangspunkt forbedrede adgangsforhold. Offentligt ejede skove er åbne for færdsel hele døgnet, hele året, og man må færdes overalt. I private skove må man færdes på veje og stier fra kl. 6 til solnedgang, dog er der mulighed for at lukke skoven helt for besøgende i forbindelse med afholdelse af jagt. Samtidig kan ejer – om ønsket – omlægge og fjerne stier og veje i skoven.

       

      Kommunalt ejerskab giver i højere grad mulighed for at understøtte og forbedre de rekreative muligheder i skoven. En privat ejer vil ofte have andre interesser med sin skov, end at understøtte den almene offentlige benyttelse af området. Der vil undertiden være konflikt imellem den brug, en privat ejer ønsker, f.eks. jagt eller fred og ro, og den almene brug, hvor naboer ønsker stiforbindelser, børnehaver vil lege i skovbunden, og MTB-kørerne vil lave spor osv.

       

      Strategi for køb og salg af skov- og naturarealer

      Det foreslås, at udvalget drøfter en prioritering af byerne i forhold til, hvor der skal opkøbes arealer til ny skov. Der kan tænkes flere muligheder:

      ·        At kun de to første kategorier – eller kun den første kategori (byer og landsbyer med ringe adgang til nærrekreative arealer) – prioriteres

      ·        At kun byer over en vis størrelse prioriteres (f.eks. byerne, der var udpeget i ”Bynære landskaber”).

      ·        At udvalget – med baggrund i egen viden – ændrer på kategorierne

      ·        En kombination af to eller alle de ovenstående at’er.

       

      Det foreslås desuden, at Kommunen løbende (på gunstige tidspunkter for salg) iværksætter salg af følgende skove:

      ·        Kragsø Plantage

      ·        Fastruplund

      ·        Skovparcel mellem Sjørup og Hagebro

       

      Endelig foreslås det, at der i Byrådet godkendes en aftale om, at indtægterne fra salget kan indgå som en pulje / en skovfond til opkøb af nye arealer til skov i overensstemmelse med strategien.

       

      Udmøntning af strategien

      Der kan kort skitseres nedenstående scenarier for udmøntningen af strategien for køb og salg af natur- og skovarealer:

       

      1.     Inden for den eksisterende økonomiske ramme. Kommunen køber – når mulighed opstår og der er midler i puljen - naturarealer, skov eller arealer til etablering nye rekreative arealer med baggrund i den valgte strategi. Scenariet vil i nogen grad kunne give øgede driftsomkostninger, da plejeniveauet ofte vil være højere på arealer med stort publikumstryk, modsat arealer med ringe rekreativ anvendelse.

       

      2.     Forøgelse af den økonomiske ramme. Det samlede skovareal øges – når mulighed opstår og der er midler i puljen - ved køb af naturarealer, skov eller arealer til etablering nye rekreative arealer i forhold til den fastlagte strategi. Puljen styrkes ved at den – efter konkret beslutning i udvalget - forøges med driftsmidler, der i forvejen er afsat til rekreative formål. Scenariet vil i højere grad give øgede driftsudgifter.

       

      For begge scenarier gælder, at i det omfang, der er sammenfald mellem indsatsområder til beskyttelse af grundvand og relevant placering af rekreative skovarealer, kan det være en mulighed at indgå samarbejde med lokale vandværker om medfinansiering af evt. skovrejsning.

       

      Konkret kan scenarierne implementeres på følgende vis:

       

      ·           Udbydes der arealer til salg, eller tilbydes kommunen aktivt arealer i tilknytning til de byer og landbyer, udvalget prioriterer, og vurderer forvaltningen, at byerne kan tilføres stor rekreativ værdi ved evt. anlæg af ny skov, stier eller lignende, forelægges de for Klima- og Miljøudvalget med indstilling om køb.

       

      ·           Er der sammenfald mellem indsatsområder for drikkevand og arealer, der kan tilføre byer/lokalområder en rekreativ værdi, afsøges mulighederne for samarbejde med vandværkerne om finansiering af skovrejsning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget drøfter strategi og opstillede scenarier for køb og salg af skov og naturarealer med henblik på, at forvaltningen kan forelægge et mere konkret forslag på et kommende møde

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede strategi og opstillede scenarier for køb og salg af skov og naturarealer. Med baggrund i de faldne bemærkninger forelægger forvaltningen et mere konkret forslag på et kommende møde.

  • 12 Fastsættelse af gebyr for rottebekæmpelse i 2017
    • Sagsfremstilling

      Der fastsættes gebyr for rottebekæmpelse med takstoversigten i Kommunens budget.

       

      Bekæmpelsen foretages af eksterne leverandører på kontrakt. Rottebekæmpelsen er brugerfinansieret og opkræves i forhold til ejendomsværdierne i Kommunen.

       

      Efter § 16 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. kan Kommunen opkræve gebyr til dækning af omkostningerne heraf.

       

      Gebyret pålægges samtlige faste ejendomme i Kommunen og opkræves som en andel af ejendomsværdien.

       

      Byrådet fastsætter for hvert regnskabsår de nærmere bestemmelser om gebyrets størrelse. Gebyret kan opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter. Kommunen kan ikke meddele dispensation for betaling af gebyret.

       

      Omkostningerne ved rottebekæmpelse i 2017 skønnes at andrage ca. 3.577.000 kr. inkl. administration, et forbrug til indkøb af egne bekæmpelsesmidler samt elektroniske fælder.

       

      Gebyret i 2016 udgør 0,052 promille.

       

      Ud fra de forventede ejendomsværdier (ca. 79,1 mia. kr.) foreslås det, at gebyret for 2017 fastsættes til 0,046 promille af ejendomsvurderingerne. Denne sats vil give et provenu på ca. 3.640.000 kr.

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at det foreslåede gebyr på 0,046 promille godkendes ved optagelse i takstoversigten for budget 2017

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 13 Takster for dagrenovation og genbrugsordninger m.v. 2017
    • Sagsfremstilling

      Revas (affaldsbehandling og -håndtering) har i forbindelse med budgetlægning for 2017 – 2020 udarbejdet et forslag til budget for virksomheden, der overholder de langsigtede, finansielle mål for virksomheden, samtidig med at det tilgodeser forudsætninger og målsætninger for virksomhedens drift og investeringer.

       

      Revas’ budget og regnskab følger de kommunale regler for omkostningsregnskab, som angivet i budget- og regnskabssystem for kommuner og udmøntet i Viborg Kommunes overordnede principper for økonomistyring. Dette budget svarer ikke til Kommunens traditionelle budget.

       

      Det omkostningsbaserede budget bruges til at fastsætte de årlige takster for brugen af Revas. I den sammenhæng fordeles udgifterne til investeringer derfor over den periode, hvor investeringerne forventes at kunne fungere (og dermed afskrives).

       

      Det omkostningsbaserede budget for 2017 er opsummeret som følger (bilag 1):

       

      Driftsudgifter

      106.607.000 kr.

      Driftsindtægter

      -124.762.000 kr.

      Resultat før afskrivninger

      (udgiftsbaseret)

      -18.155.000 kr.

      Afskrivninger 

      11.653.000 kr.

      Resultat (omkostningsbaseret)

      (overskud)

      -6.502.000 kr.

       

      Med dette som udgangspunkt foreslås fastsat følgende takster for indsamling af dagrenovation, benyttelse af genbrugsstation, aflevering af papir og glas, farligt affald og andet affald m.v. 

      Enhed

      2016
       kr. ekskl. Moms

      2017
       
      kr. ekskl. moms

      2017

      kr. inkl.

      moms

      Dagrenovation pr. 100 l/uge *)

      884,00

      884,00 

      1.105,00

      Glas, papir og pap ”bobler” *)

      110,00

      110,00 

      137,50

      Kapacitetsgebyr – farligt affald *)

      60,00

      70,00 

      87,50

      Genbrugsstation *)

      540,00

      540,00 

      675,00

      Håndværksvirksomheder 0-1 ansat

       3.000,00

       3.000,00

       3.750,00

      Håndværksvirksomheder 2-10 ansatte

      6.000,00 

      6.000,00

      7.500,00

      Håndværksvirksomheder over 10 ansatte

      9.500,00 

      9.500,00

      11.875,00

      Øvrige virksomheder

      1.000,00 

       1.000,00

      1.250,00

      Personbil

      145,00

      145,00 

      181,25 

      Personbil m/ trailer

      181,00

      181,00 

      226,25 

      Kassevogn/ladvogn

      211,00

      211,00 

      263,75 

      Kassevogn/ladvogn m/ trailer

      245,00

      245,00 

      306,25 

      Obligatorisk gebyr genbrugspladser

      347,00

      347,00

      433,75

      Abonnement farligt affald genbrugsstationer

      1.291,00

      1.291,00

      1.613,75

      Asbestaffald afleveret på genbrugsstationer pr. ton

      1.325,00

      1.325,00

      1.656,25

       

       

       

       

      Enhed

        2016

      kr. ekskl. Moms

      2017
       
      kr. ekskl. moms

      2017

      kr. inkl.

      moms

      Øvrige takster

       

       

       

      Deponering (excl. statsafgift)

       

       

       

      Blandet affald

      414,00

            408,00 

      510,00

      Asbestaffald

      619,00

       612,00

      765,00

      Genanvendelse (ikke statsafgiftspligtigt)

       

       

       

      Ren jord

      158,00

      158,00 

      197,50

      Beton og tegl

      75,00

      75,00

      93,75

      Have- og parkaffald

      150,00

      150,00

      187,50

      Sorteringsanlæg

       

       

       

      Usorteret affald

      2.200,00

      2.200,00 

      2.750,00

      Fejlsorteret affald

      3.000,00

      3.000,00 

       3.750,00

      Forbrænding

       

       

       

      Brændbart affald

      506,00

      459,00 

      573,75

      Brændbart affald til sortering

      581,00

       534,00

      667,50

      Modtagestation (ikke statsafgiftspligtig)

       

       

       

      Håndteringsgebyr pr. ton eget anlæg

      400,00

      450,00 

      562,5

      Håndteringsgebyr pr. ton virksomheder

      490,00

       540,00

      675,00

      Vejegebyr pr. vejning

      57,00

       65,00

      81,25

      Klinisk risikoaffald pr. kg.

      16,80

      16,85 

      21,00

      Tømning/olieudskiller 1. tømning

      355,00

      405,00 

      506,25

      Tømning/olieudskiller 2. tømning

      300,00

       350,00

      437,50

      Tømning/sandfang 1. tømning

      589,00

       639,00

      798,75

      Tømning/sandfang 2. tømning

      376,00

       426,00

      532,50

      Dagrenovation

       

       

       

      Specialtømning pr. sæk

      183,00

      183,00 

      228,75 

      Specialtømning pr. container

      183,00

      183,00 

      228,75 

      Ekstra tømning pr. sæk

      124,00

      124,00 

      155,00 

      Ekstra tømning pr. container 240 liter

      145,00

      145,00 

      181,25 

      Ekstra tømning pr. container 400 liter

      156,00

      156,00 

      195,00 

      Ekstra tømning pr. container 600 liter

      174,00

      174,00 

      217,50 

      Ekstra tømning pr. container 800 liter

      190,00

      190,00 

      237,50 

      Ekstra sække opkrævet hos brugerne

      24,00

      24,00 

      30,00 

      *) Opkræves hos den private husstand via ejendomsskattebilletten.

      Taksterne er sammen med de udgiftsmæssige forudsætninger indarbejdet i Klima- og Miljøudvalgets budgetforslag 2017-2020.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Dagrenovation: Taksten fra 2016 fastholdes på 17,00 kr. pr. sækkeenhed (100 liter), idet den opsparede kapital for dagrenovation har nået et niveau, der svarer til de planlagte investeringer, der efter godkendelse af affaldsplanen implementeres i 1. halvår af 2017.

       

      I 2017 er der indregnet en samlet driftsbesparelse på ca. 8,7 mio. kr., der fordeler sig på ca. 3 mio. kr. på udgifter til transport, ca. 0,8 mio. kr. på udgifter til bortskaffelse, ca. 1,8 mio. kr. på indkøb af sække samt indtægter fra salg af materialer på ca. 3,1 mio. kr. I overslagsårene forventes den samlede driftsbesparelse at være på ca. 10 mio. kr.

       

      Ordning for glas, papir og pap: Taksten fra 2016 fastholdes på 110,00 pr. boligenhed, idet den opsparede kapital for indsamlingsordningen for glas, papir og pap har nået et niveau, der svarer til de planlagte investeringer.

       

      Genbrugsstationer: Taksten fra 2016 fastholdes for både private boligenheder og erhvervenes adgang til genbrugsstationerne, idet den opsparede kapital for genbrugsstationerne har nået et niveau, der svarer til de planlagte investeringer.

       

      Modtagestation for farligt affald: Med baggrund i stigende udgifter til transport og bortskaffelse af farligt affald hæves taksterne for modtagelse af farligt affald, således at kapacitetsgebyret hæves med 10 kr. pr. boligenhed og virksomhed. Desuden hæves generelle behandlingspriser med 5 øre pr. kg.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at taksterne godkendes ved optagelse i takstoversigten for budget 2017, og

        

      at det omkostningsbaserede budget for Revas godkendes

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 14 Driftsbudget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Efter den fælles procesplan for budgetlægningen, som Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2), skal udvalgene senest i maj behandle deres forslag til driftsbudget, mens anlægsbudgettet senest skal behandles i juni.

       

      Klima- og Miljøudvalget blev på mødet den 25. februar 2016 (sag nr. 14) orienteret om budgetproces, principper og spilleregler for budgetlægningen for 2017-2020, herunder om de budgetmæssige konsekvenser af Økonomi- og Erhvervsudvalgets krav om 2% omprioritering og effektivisering.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 28. april (sag nr. 20):

       

      ”at forvaltningen arbejder videre med forslaget til effektivisering/omlægning på plan, natur og miljøområdet på 2%, hvori indgår effektivisering på 164.500 kr., som forvaltningen kommer med forslag til på kommende møde, samt omlægningerne på 10.000 kr. på Mere natur for pengene, 70.000 kr. på Brugerbetaling og 84.500 kr. på Harmonisering af vandløbsvedligeholdelsen.

       

      Med henblik på at afklare, hvad tilbageføringspuljen anvendes på, undersøger forvaltningen til næste møde mulighed for at bidrag til optimering af privat energiforbrug.”

       

      På dette møde behandles Klima- og Miljøudvalgets forslag til driftsbudget for 2017-20.

       

      Udvalgets forslag til driftsbudget vil efterfølgende indgå i det basisbudget, som udgør grundlaget for Byrådets budgetforhandlinger efter sommerferien.

       

      Desuden drøftes anlægsbudget for forsyningsområdet, idet Økonomi- og Erhvervsudvalget den 8. juni 2016 drøfter det samlede drifts- og anlægsbudget for forsyningsområdet.

       

      Forslag til driftsbudget

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2) principper for fastsættelse af budgetrammer på de forskellige politikområder. På baggrund af disse principper har forvaltningen beregnet de budgetrammer, som udvalgene skal udarbejde deres budgetforslag inden for. Rammerne er bl.a. reduceret med to procent af serviceudgifterne, og der er lagt en pulje ind til nye driftsinitiativer og budgetudfordringer på en halv procent af serviceudgifterne. Budgetrammerne er prisfremskrevet siden første rammeudmelding, og der er indarbejdet vedtagne tillægsbevillinger.

       

      I tabellen nedenfor ses udvalgets budgetforslag sammenholdt med rammen.

       

      Tabel 1. Budgetforslag for det skattefinansierede område

      (1.000 kr., 2017-priser)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Samlet ramme

      16.342

      16.342

      16.342

      16.342

      Budgetforslag

       

       

       

       

       Plan, Natur og Miljø

      16.342

      16.342

      16.342

      16.342

      Afvigelse mellem budgetforslag og ramme

      0

      0

      0

      0

       

      Tabellen viser, at det foreslåede budget overholder rammen.

        

      Tabel 1a. Budgetforslag for forsyningsområdet

      (1.000 kr., 2017-priser)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Forsyning (affald og genanvendelse)

       

       

       

       

      Udgifter

       106.607

      106.607

      106.607

      106.607

      Indtægter

      -124.762

      -124.762

      -124.762

      -124.762

      Resultat (driftsover-/underskud)

      -18.155

      -18.155

      -18.155

      -18.155

       

      Forsyningsområdets økonomi skal over en kortere årrække hvile i sig selv. Driftsoverskuddet anvendes til reinvestering og anlæg på området.

      Forslag til anlægsbudget for forsyningsområdet fremgår af bilag 1.

      Forslag til forsyningsområdets mellemværende med kommunekassen fremgår af bilag 2.

       

      Effektivisering og omprioritering

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 20. januar 2016 (sag nr. 2), at der i budgetlægningen 2017-2020 skal skabes et økonomisk råderum på to procent af serviceudgifterne svarende til 72 mio. kr. Råderummet skabes så vidt muligt via effektiviseringer, men der kan også blive tale om serviceomlægninger og tilpasninger af service, som kan opfattes som servicereduktioner. Halvdelen af råderummet svarende til 36 mio. kr. reserveres til at finansiere det statslige omprioriteringsbidrag. Byrådets eget råderum på 36 mio. kr. deles, så Byrådet har et råderum på en halv procent (ca. 18 mio. kr.), og udvalgene har et råderum på en halv procent (ca. 18. mio. kr.) til finansiering af egne budgetudfordringer og nye initiativer. Nedenfor er det beskrevet, hvordan rammereduktionen på to procent er indarbejdet i udvalgets budgetforslag, og hvad udvalget eget råderum på en halv procent er anvendt til.

       

      Tabellen nedenfor viser den samlede rammereduktion på to procent på Klima- og Miljøudvalgets område, herunder hvor meget der realiseres gennem henholdsvis effektivisering og service-omlægninger/servicetilpasninger.

       

      Tabel 2. Rammereduktionens fordeling i budgetforslaget for 2017

      (i 1.000 kr.)

      Beløb

      Effektivisering

      164,5

      Serviceomlægninger/servicetilpasninger

      164,5

      I alt

       329

       

      De konkrete forslag til effektiviseringer og omlægninger fremgår af bilag 3. 

       

      I forhold til udvalgets behandling den 28. april 2016 (sag nr. 20) er der på baggrund af beslutningen på mødet tilføjet forslag til:

       

      Effektivisering af sø-restaureringsprojekter. Det indebærer primært driftsoptimering af eksisterende restaureringstiltag, øget konkurrenceudsættelse af restaureringstiltag (50.000 kr.).

       

      Desuden er det foreslået, at serviceomlægninger/servicetilpasninger i form af privatisering af vandløb i overensstemmelse med udvalgets beslutning begrænses til 84.500 kr.

       

      Af bilag 4 fremgår, igen med udgangspunkt i udvalgets beslutning den 28. april 2016, forslag til, hvorledes udvalget anvender sit eget råderum på en halv procent til optimering af privat energiforbrug. Notat herom er vedlagt som bilag 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller.

       

      at ”Notat om optimering af privat energiforbrug” drøftes

       

      at forslaget til driftsbudget 2017-2020 godkendes.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget godkendte forslag til driftsbudget 2017-2020.

       

      Forvaltningen arbejder videre med forslaget ”Husets energi” (evt. i en form hvor der indarbejdes brugerbetaling). Et konkret forslag forelægges udvalget på kommende møde.

       

      Flemming Gundersen kunne ikke medvirke til beslutningen vedr. driftsbudget, da der er tale om nedskæringer. Specielt er forslag 1-3 ikke specificerede.

  • 15 Anlægsbudget 2017-2020
    • Sagsfremstilling

      Udvalget blev på mødet i den 25. februar 2016 (sag nr. 14) forelagt det allerede vedtagne anlægsbudget for 2016-2019.

       

      Hvis udvalget har nye presserende anlægsbehov, skal disse anlægsønsker finansieres inden for udvalgets egne projekter i det vedtagne anlægsbudget, så udvalgets anlægsramme er uændret.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget, at nye presserende aktuelle anlægsbehov i 2017 og 2018 skal finansieres inden for udvalgenes nuværende anlægsbudget i 2017 og 2018. Det betyder, at hvis et udvalg har nye presserende anlægsbehov i 2017 og 2018, skal disse anlægsønsker finansieres inden for udvalgets egne projekter i det vedtagne anlægsbudget, så udvalgets anlægsramme i 2017 og 2018 er uændret, og at der ikke kan foreslås nye anlægsprojekter efter 2018.

       

      De nye krav skyldes dels, at der allerede er vedtaget et stort anlægsprogram, og dels at det samlede anlægsloft for kommunerne forventes yderligere nedsat i 2017.

       

      Udvalget har desuden på mødet den 28. april 2016 (sag nr. 20) haft en indledende drøftelse af anlægsbudget 2017-2020.

       

      Forvaltningen har på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning og udvalgets hidtidige drøftelser udarbejdet et idéoplæg, der beskriver nye anlægsønsker med dertilhørende finansiering. Ideoplægget kan ses af bilag 1.

       

      Med undtagelse af undersøgelsen af forbedringsmuligheder for kanosejlads på Mølleåen ved Bruunshåb kan de ønskede projekter imidlertid ikke realiseres i 2016. Ifølge spillereglerne fra Økonomi- og Erhvervsudvalget kan der ikke foreslås nye anlægsprojekter i 2017 og 2018, der forøger rammen. Alternativt kan det derfor foreslås, at projekterne finansieres ved at reducere rammen i 2017 og 2018 for ikke frigivne projekter, Karup Elværks Dambrug, Puljen til realisering af Natur- og Parkpolitik og større projekter og Hævning af pramdragerstien.

       

      Forvaltningen har ingen forslag til tekniske ændringer af det allerede vedtagne anlægsbudget. Anlægsbudgettet kan ses som bilag 2. 

       

      Der er desuden udarbejdet idékatalog over langtidssigtede anlægsprojekter, kan ses som bilag 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at udvalget drøfter idéoplæg samt eventuel finansieringen heraf

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget drøftede anlægsbudget samt idéoplæg. Anlægsbudget behandles endeligt på næste møde.

       

      Sag vedr. frigivelse af anlægningsmidler i 2016 til projekt vedr. kanosejlads på Mølleåen ved Bruunshåb behandles på kommende møde.

       

      Forslagene vedr. ”Løbende spildevandsplanlægning” og ”Opfølgning på rapport om Viborg Søerne” søges finansieret over driftsbudgettet i forbindelse med handlingsplan for naturprojekter 2017.

       

      Forslag til anlægsprojekt vedr. ”Affaldsløsning i midtbyen”, nævnt under sag nr. 4 på denne dagsorden, indarbejdes i forslaget til anlægsbudget.

  • 16 Mødeliste for Klima- og Miljøudvalget
    • Sagsfremstilling

      Der er udarbejdet revideret mødeliste for Klima- og Miljøudvalget bl.a. med henblik på godkendelse af konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (Styrelsesloven §16 stk. 1, litra f).

       

      Se mødelisten i bilag 1.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at Klima- og Miljøudvalget godkender mødelisten

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Indstillingen blev godkendt.

  • 17 Mødeplan for Klima- og Miljøudvalget 2017
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 18. maj 2016 (sag nr. 9) den politiske mødeplan for 2017.

       

      For så vidt angår møderne for Klima- og Miljøudvalget bemærkes, at det er udvalget selv, der fastsætter sin mødeplan. Samtidig bemærkes det, at der i mødeplanen er taget hensyn til de udvalg, hvori der er sammenfald af medlemmer, således at disse udvalg ikke holder møder samtidigt. Dette forhold vil i givet fald skulle iagttages, hvis udvalget ønsker at ændre på de foreslåede mødedatoer.

       

      Af mødeplanen fremgår følgende mødedatoer med starttidspunkt kl. 12.30 for Klima- og Miljøudvalget i 2017:

       

      Torsdag den 5. januar

      Torsdag den 26. januar

      Torsdag den 2. marts

      Torsdag den 23. marts

      Torsdag den 27. april

      Torsdag den 1. juni

      Torsdag den 22. juni

      Torsdag den 10. august

      Torsdag den 31. august

      Torsdag den 28. september

      Torsdag den 2. november

      Torsdag den 30. november

       

      Derudover er det en mulighed at reservere datoer til særlige temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at mødeplan 2017 godkendes

       

      at udvalget vurderer, om der allerede nu kan fastlægges mødedatoer mhp. temamøder, besigtigelser o.lign.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Klima- og Miljøudvalget besluttede,

       

      at mødeplan 2017 godkendes, idet starttidspunkt fastlægges til kl. 11.30

       

      Forvaltningen kommer med forslag til 2 mødedatoer mhp. temamøder, besigtigelser o.lign.

  • 18 Meddelelser og gensidig orientering, herunder orientering ved formanden dels om afholdte møder m.m. siden sidste udvalgsmøde, dels om planlagte møder - 2016
    • Sagsfremstilling

      Status for Tange Sø (fast punkt)

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 26-05-2016

      Chef for Byggeri og Miljø, Niels Eriksen, orienterede om henlæggelse af byggeaffald, brokker mv.

       

      Poul Møller orienterede om resultat af udbud af genbrugsstation i Bjerringbro og model for finansiering heraf.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt orienterede om Viborg Naturpark.