Byrådet - Referat fra mødet den 25-01-2017

Referat

Jens Rohde af arbejdsmæssige årsager. I stedet deltager stedfortræder Morten Otte. Søren Gytz Olesen på grund af ferie. I stedet deltager stedfortræder Kai O. Andersen. Peter Juhl af arbejdsmæssige årsager. I stedet deltager stedfortræder Michael Hansen. Claus Clausen forlod mødet kl. 18.15 under behandlingen af sag nr. 17.

  • 1 Bestyrelsen for Fonden Center for Industri (CFI) - ændret udpegning
    • Resume

      Nina Hygum er tidligere udpeget som et af Viborg Kommunes medlemmer af bestyrelsen for Fonden Center for Industri (CFI). Nina Hygum har meddelt, at hun ønsker at udtræde af bestyrelsen, og Byrådet skal derfor udpege et nyt medlem.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at der udpeges et nyt medlem til bestyrelsen for CFI i stedet for Nina Hygum.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Ib Bjerregaard udpeges som medlem af bestyrelsen for Center for Industri i stedet for Nina Hygum.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet godkendte på møde den 17. december 2014 (sag nr. 12) vedtægterne for Fonden Center for Industri (CFI).

       

      Af vedtægterne fremgår, at Viborg Kommune udpeger to medlemmer til bestyrelsen for CFI.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Aktuelt er Viborg Kommune repræsenteret af Per Møller Jensen og Nina Hygum i bestyrelsen for CFI.

       

      Nina Hygum har meddelt at hun ønsker at trække sig fra hvervet som medlem af bestyrelsen for CFI.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 2 Mødeliste for Byrådet
    • Resume

       

      I henhold til de af Byrådet vedtagne retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd - herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste – skal Byrådet og udvalgene godkende aktiviteter, inden disse kan danne grundlag for udbetalinger. En opdateret mødeliste bliver derfor forelagt udvalget på alle møder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Mødelisten blev godkendt.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

       

      Beskrivelse

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

       

       

      Alternativer

      Intet.

       

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet. 

       

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

    • Bilag

  • 3 Spilleregler og proces for budget 2018-21
    • Resume

      På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering af sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6) er der udarbejdet oplæg til budgetlægningen for budget 2018-21. Oplægget indeholder bl.a. forslag til målsætningerne i den økonomiske politik, spillereglerne for drifts- og anlægsbudgettet samt procesplanen for budgetlægningen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren indstiller,

       

      1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 250 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,

       

      2. at de foreslåede spilleregler for driftsbudgettet godkendes, jf. pkt. 1-6, og herunder at alle servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent, så der skabes råderum for Byrådet,

       

      3. at det drøftes, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi,

       

      4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,

       

      5. at den foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,

       

      6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,

       

      7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og

       

      8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Inden mødet var referatet af Hoved-MEDs drøftelse af sagen den 16. januar 2017 udsendt. Referatet fra Hoved-MED kan ses som nyt bilag nr. 2

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at måltallene i den økonomiske politik fastsættes til minimum 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag, minimum 200 mio. kr. i skattefinansierede nettoanlægsudgifter og minimum 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet,

       

      2. at Forvaltningen udarbejder forslag om reduktioner på 18 mio. kr. årligt til Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde i maj,

       

      3. at der ikke udpeges særlige budgetudfordringer, idet udvalgene selv finansierer alle udfordringer inden for eget budget,

       

      4. at den særlige proces fra sidste års budgetlægning, hvor partierne havde mulighed for at fremsætte forslag, udgår af dette års budgetlægning,

       

      5. at den i sagsfremstillingen foreslåede spilleregel for anlægsbudgettet godkendes,

       

      6. at procesplanen for budgetlægningen godkendes,

       

      7. at der ikke for nærværende igangsættes yderligere analyser i forbindelse med budgetlægningen, og

       

      8. at principper for fastsættelse af budgetrammer godkendes.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Økonomi- og Erhvervsudvalget evaluerede sidste års budgetlægning på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6).

       

      Inddragelse og høring

      Referat fra drøftelse af oplægget i Hoved-MED den 16. januar 2017 vil blive eftersendt. Hoved-MED har desuden drøftet budgetlægningen på møderne den 14. oktober 2016 og 19. december 2016.

       

      Beskrivelse

      Økonomisk politik

      Forligspartierne bag det seneste budgetforlig om budget 2017-2020 bekræftede den hidtidige økonomiske politik, der består af følgende tre målsætninger:

       

      ·                Min. 200 mio. kr. i overskud før anlæg og afdrag

      ·                Min. 200 mio. kr. i anlægsbudget (skattefinansierede nettoanlægsudgifter)

      ·                Min. 200 mio. kr. i gennemsnitlig likviditet


      Tabel 1 nedenfor viser med trafiklysfarver, om budget 2017-20 efterlever målsætningerne:

       

      Tabel 1. Måltallene i budget 2017-2020

      (mio. kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Overskud før anlæg og afdrag*

      -195,9

      -228,8

      -276,6

      -320,5

      Skattefinansierede nettoanlægsudgifter**

      214,0

      234,2

      212,3

      128,2

      Gennemsnitlig likviditet***

      415

      360

      315

      355

      Disponibel likviditet***

      50

      -5

      -50

      -10

      * Negativt fortegn = indtægter/overskud, ** positivt fortegn = nettoudgifter, *** positivt fortegn = positiv likviditet. Den gennemsnitlige likviditet er beregnet på baggrund af budgetopfølgningen pr. 30/9.


      Tabel 1 viser, at næsten alle måltal i det vedtagne budget lever op til målsætningerne (markeret med grønt). Overskuddet før anlæg og afdrag ligger lige under 200 mio. kr. i 2017 (markeret med gult). Det uopfyldte måltal vedrørende niveauet for nettoanlægsudgifter på 128,2 mio. kr. i 2020 er markeret med rødt.

      For at realisere overskuddet før anlæg og afdrag forudsættes det, at en række ikke-udmøntede reduktioner gennemføres. Der er indarbejdet en årlig reduktion på en procent af serviceudgifterne, og desuden er statens moderniserings- og effektiviseringsprogram indarbejdet. Disse reduktioner vises nedenfor i tabel 3.

       

      Den gennemsnitlige likviditet ligger på et betydeligt højere niveau end den gjorde, da budgettet blev vedtaget. Det skyldes, at budgetopfølgningen pr. 30. september udviser et kassetræk, som er 135,2 mio. kr. mindre i forhold til budgetopfølgningen pr. 30. juni pga. et forøget mindreforbrug på både drifts- og anlægsbudgettet. Likviditetsberegningen vil forsat ændre sig, indtil det endelige regnskab for 2016 er gjort op. Den gennemsnitlige disponible likviditet er 365 mio. kr. lavere, svarende til de overførsler, der forventes fra 2016 til 2017 ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2016. Beløbet omfatter opsparede overskud på driftsbudgettet, anlægsoverførsler og forsyningsområdets tilgodehavende.

      I budgettet er der særligt to usikkerhedsfaktorer, som kan påvirke den økonomiske udgangssituation forud for de kommende budgetforhandlinger. Der er for det første usikkerhed om, hvorvidt det ekstraordinære finansieringstilskud fra Staten fortsætter og på hvilket niveau. For det andet er der usikkerhed om nettoudgifterne på overførselsområdet, hvor Kommunen enten belønnes eller straffes økonomisk alt efter hvor god udviklingen er i Viborg Kommune i forhold til konjunkturudviklingen på landsplan.

      Tabel 1 viser også, at den gennemsnitlige likviditet falder med 100 mio. kr. fra 2017 til 2019, selvom overskuddet før anlæg og afdrag samlet set overstiger anlægsudgifterne i samme periode. Det skyldes, at afdragene på kommunens gæld overstiger lånoptagelsen og desuden udgifter til grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Kassevirkningen af disse forhold ses af tabellen nedenfor:

      Tabel 2. Afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i budget 2017-20

      (mio. kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Afdrag

      -75,3

      -77,4

      -79,0

      -80,5

      Lånoptagelse

      39,1

      30,4

      12,7

      12,7

      Nettolånoptagelse

      -36,2

      -47,0

      -66,3

      -67,8

      Grundkapitalindskud i landsbyggefonden

      -32,6

      -24,4

      -33,5

      -23,6

      Kassevirkning i alt

      -68,8

      -71,4

      -99,8

      -91,4

      * Negativt fortegn = reduktion af kassebeholdning, positivt fortegn = forøgelse af kassebeholdning

      Tabellen viser, at der er en betydelig negativ kassevirkning af afdrag, lånoptagelse og grundkapitalindskud i landsbyggefonden. Afdragene overstiger lånerammen, hvilket betyder, at Kommunens gæld nedbringes. Da det ikke kan forventes, at Viborg Kommune kan opnå lånedispensationer svarende til den negative kassevirkning af ovennævnte forhold i tabel 2, foreslås det, at målsætningen for overskud før anlæg og afdrag opjusteres fra 200 mio. kr. til 250 mio. kr. De øvrige målsætninger i den økonomiske politik forslås uændrede.

      Spilleregler for driftsbudgettet

      For driftsbudgettet kan der vedtages nogle spilleregler, som sikrer, at der tilvejebringes et økonomisk råderum for Byrådet i budgetlægningen.

       

      Byrådets effektiviseringsstrategi, der indgår i direktionens strategiplan 2016-2018, har som målsætning, at der skal realiseres en årlig effektiviseringsgevinst på minimum én procent af serviceudgifterne for at skabe et råderum for Byrådets omprioriteringer og nye investeringer. Procentsatsen fastsættes ved den årlige procedure for budgetlægningen. Effektiviseringsstrategien indebærer også, at der løbende skal effektiviseres på de enkelte politikområder med fokus på at fastholde kvaliteten i forhold til borgerne og medarbejdernes trivsel.

       

      I det seneste budget 2017-20 blev det vedtaget at indarbejde årlige reduktioner på én procent af serviceudgifterne i rammerne på de enkelte politikområder i overslagårene 2018, 2019 og 2020, svarende til en reduktion på 36 mio. kr. årligt. Den ene halvdel (18 mio. kr. årligt) er lagt i kassen som finansiering af det eksisterende budget, og den anden halvdel (18 mio. kr. årligt) er budgetlagt som en pulje til Byrådets disposition under politikområdet, politisk organisation.

       

      Tabel 3 nedenfor viser, hvor stort et råderum der er tilbage for Byrådet med de ikke-udmøntede reduktioner, som allerede er indlagt i budgettet, og de beløb, som allerede er disponeret heraf. Det antages, at Byrådets effektiviseringsstrategi også gælder i 2021, hvorfor serviceudgifterne i tabel 3 reduceres med yderligere én procent svarende til et råderum på 36 mio. kr.

       

      Tabel 3. Beregning af råderum for Byrådet i budget 2018-21

      (mio. kr.)

      2018

      2019

      2020

      2021

      Én procent reduktion af serviceudgifterne årligt

      36

      72

      108

      144

      Moderniserings- og effektiviseringsprogram

      8

      16

      24

      24

      Ikke-udmøntede reduktioner i alt

      44

      88

      132

      168

      0,5% i hvert af årene 2018 - 2020 er disponeret i budgetforliget 2017 - 2020

      -18

      -36

      -54

      -54

      Reduktion af bloktilskuddet pga. moderniserings- og effektiviseringsprogrammet

      -8

      -16

      -24

      -24

      Disponeret i alt

      -26

      -52

      -78

      -78

      Til Byrådets disposition

      18

      36

      54

      90

       

      Tabellen viser, at der er et råderum for Byrådet på 18 mio. kr. i 2018 stigende til 90 mio. kr. i 2020.

       

      Totalt set er der ikke-udmøntede reduktioner i budgettet på 44 mio. kr. i 2018 stigende til 168 mio. kr. i 2020. Derudover er der en ikke-udmøntet reduktion på 3,7 mio. kr., som vedrører centralisering af dele af administrationen på dagtilbud og skoler. Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 2), at valg af ny model for organisering af opgaveløsning af administrationen på dagtilbud og skoler udsættes og stillingtagen indgår i drøftelserne om fremtidens folkeskole.

       

      Med udgangspunkt i ovenstående kunne spillereglerne for driftsbudgettet være følgende:

       

      1. Udvalgenes servicerammer reduceres med en af Økonomi- og Erhvervsudvalget fastlagt procent til dækning af den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af Byrådets egen effektiviseringsstrategi, samt med henblik på at skabe råderum for Byrådet i budgetlægningen.
      2. Udvalgene beskriver konsekvenserne af rammereduktionerne på tre parametre:

             Effektivisering, idet det forudsættes, jf. effektiviseringsstrategien, at der kan findes mindst én procent på alle serviceområder via effektiviseringer

             Kvalitet overfor borgerne. Såfremt rammereduktionen fastsættes over én procent, kan der forekomme serviceomlægninger mv. som vil kunne opleves som forringelser

             Trivsel for medarbejderne, herunder arbejdsmiljø

      1. Det skabte råderum indarbejdes i basisbudgettet som en ikke-disponeret pulje.
      2. Den i budgettet allerede indlagte reduktion som følge af den statslige del af moderniserings- og effektiviseringsprogrammet udmøntes efter samme princip som ved ny lovgivning (DUT-princippet), når staten fremlægger konkrete initiativer.
      3. Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter, om der skal udpeges særlige budgetudfordringer, som skal dækkes af Byrådets råderum, eksempelvis demografi.
      4. Udvalgene finansierer selv alle budgetudfordringer inden for eget budget.

      Sidste år udpegede Økonomi- og Erhvervsudvalget demografiudviklingen og udviklingen på flygtningeområdet som særlige budgetudfordringer. I forhold til sidste år er det en skærpelse, at udvalgene ikke har mulighed for at rejse særlige økonomiske udfordringer overfor Økonomi- og Erhvervsudvalget. Den økonomiske udfordring vedr. demografi er vist i tabel 4 nedenfor.

      Tabel 4. Beregning af demografiregulering i budget 2018-21

      (mio. kr.)

      2018

      2019

      2020

      2021

      Dagtilbud

      -1,9

      -3,3

      0,9

      4,8

      Skoler

      3,6

      6,3

      0,4

      -7,0

      Ældreområdet

      8,7

      19,0

      29,3

      39,2

      I alt

      10,4

      22,1

      30,6

      37,0


      Tabellen viser, at der er en samlet udfordring på 10,4 mio. kr. i 2018 stigende til 37,0 mio. kr. i 2021. Beregningen er foretaget efter sidste års befolkningsprognose og foretages igen i marts 2017 efter den nye befolkningsprognose.


      Byrådet har i budgetforliget for 2016-2019 bevilget flere midler til flygtninge begrundet i en forventet stor tilstrømning af flygtninge. Da tilgangen af flygtninge foreløbigt har været betydeligt mindre end forventet, udarbejdes til Byrådets plankonference et notat, hvor udgiftsbehovet genberegnes i forhold til de aktuelle forventninger til tilgangen af flygtninge.

      Det kan ligeledes drøftes, om partierne ligesom sidste år skal have mulighed for at fremsætte forslag om udvidelser og reduktioner, som Forvaltningen belyser konsekvenserne af frem mod budgetforhandlingerne. Partierne havde sidste år frist for indsendelse af forslag ultimo maj, hvorefter Økonomi- og Erhvervsudvalget i juni foretog en prioritering af, hvilke forslag, der skulle belyses.


      Hvordan arbejdes der med reduktioner/effektivisering?

      Udvalgenes arbejde:
      Udvalgene skal overfor Byrådet beskrive, hvilke initiativer, de igangsætter, og i hvilket omfang der er tale om hhv. effektiviseringer og/eller serviceomlægninger. Det indgår i beskrivelserne, hvilke konsekvenser initiativerne kan have for medarbejdernes trivsel, herunder arbejdsmiljø og kvaliteten for borgerne herunder det oplevede serviceniveau. Effektiviseringer gennemføres bl.a. ved:

             At udfordre arbejdsgange fx ”En smartere Kommune” og leanværktøjer

             At nedbringe sygefraværet

             At lave strukturtilpasninger og organisationsændringer

             At indhøste stordriftsfordele

             At anvende velfærdsteknologi

             At digitalisere fx selvbetjeningsløsninger


      Tværgående effektiviseringer:

      I forhold til budgetlægningen for 2018 har Økonomi- og Erhvervsudvalget på mødet den 24. august 2016 (sag nr. 8) igangsat følgende analyser:

             Samling af kommunale ejendomme

             Helhedsorienteret indsats for særligt udsatte familier

             Flygtningeindsatserne

       

      Resultatet af de tre analyser forelægges Økonomi- og Erhvervsudvalget i en særskilt sag på dagens møde. På dagens møde gennemgås desuden KLK-rapporten i en særskilt sag, hvori der orienteres om, at direktionen igangsætter en analyse af de administrative processer, og det foreslås, at der desuden igangsættes en analyse af ledelse på Rådhuset med henblik på at belyse muligheden for færre chefer og ledere. Det foreslås, at der for nærværende ikke igangsættes yderligere analyser i forhold til budgetlægningen.

       

      Spilleregler for anlægsbudgettet

      I det vedtagne anlægsbudget 2017-20 er der allerede et højt anlægsniveau i overslagsårene 2018 og 2019, som overstiger Byrådets målsætning om et anlægsniveau på 200 mio. kr. årligt. På den baggrund kan det overvejes at fastholde stramme spilleregler for anlægsbudgettet, som det var tilfældet i den seneste budgetlægning. Spillereglen for anlægsbudgettet kunne være følgende:

      1. Udvalgene kan foreslå nye anlægsønsker i hele budgetperioden inden for uændrede rammer i hvert budgetår.

      Nye anlægsønsker skal altså være fuldt finansierede af bortfald eller reduktion af eksisterende anlægsprojekter inden for det enkelte udvalg, så udvalgets anlægsramme er uændret i hvert budgetår. Sidste år kunne der kun foreslås nye ønsker de to første år.

       

      Byrådet har ved det seneste budgetforlig sat fokus på, at anlægsprojekterne skal have realistiske tidsplaner og gennemføres til tiden, idet der årligt sker betydelige overførsler på anlægsbudgettet. I første omgang har udvalgene på udvalgsmøderne i december fået en status på tidsplanerne for de enkelte anlægsprojekter. Der gives næste gang status på plankonferencen, hvor Byrådet både forelægges en status på tidsplaner og et teknisk tilrettet anlægsbudget. Tidligere er den tekniske tilretning sket i maj.

       

      Procesplan for budgetlægningen

      Der er udarbejdet en politisk procesplan for budgetlægningen, der kan ses som bilag nr. 1. Processen er opsummeret nedenfor med fokus på de vigtigste trin.


      Budgetprocessen i foråret:

      Udvalgene vil på det første budgetmøde ultimo februar vedtage procesplaner for budgetlægningen og bestille idéoplæg for de eventuelle nye anlægsprojekter, som udvalgene ønsker at fremsætte som forslag over for Byrådet. Idéoplæggene udarbejdes herefter af Forvaltningen i perioden marts-maj og godkendes senest af udvalgene i juni. Udvalgene skal ligesom sidste år færdiggøre deres driftsbudgetter i maj og anlægsbudgetter i juni.

      Budgetprocessen efter sommerferien:

      Procesplanen er udarbejdet efter samme forløb, som den seneste budgetproces. Det betyder, at Byrådet orienteres om budgetmaterialerne nogle dage forud for forhandlingsseminaret, og at det er forsøgt at koordinere partiernes gruppemøder, så de passer ind i forhandlingsforløbet.

      Der foreslås igen afholdt et forhandlingsseminar over to dage. På baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets evaluering på mødet den 12. oktober 2016 (sag nr. 6), vil det eksempelvis kunne planlægges som to hele dage for gruppeformændene og to halve dage for det øvrige Byråd, da det var erfaringen fra det seneste forhandlingsseminar, at gruppeformændene havde brug for mere forhandlingstid.

       

      Inddragelse af MED og andre parter

      Hvert fagudvalg tilrettelægger en proces for, hvordan inddragelsen skal foregå i forhold til interessenterne på de enkelte udvalgsområder. Arbejdet med at skabe det økonomiske råderum i budgetlægningen er en del af udvalgenes budgetforslag, og procesmæssigt kan inddragelsen af MED-system og øvrige interessenter derfor indgå den dialog, som planlægges omkring budgetforslaget.

      Hoved-MED deltager i Byrådets temamøde den 19. juni 2017, hvor der vil være oplæg fra medarbejdersiden om budgetforslaget. Budgetforslaget sendes til høring hos Ældrerådet, Handicaprådet, Integrationsrådet og Ungdomsrådet mellem behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 13. september og Byrådets 1. behandling den 20. september. Der vil ligeledes være fællesmøde mellem Økonomi- og Erhvervsudvalget og Hoved-MED den 13. september.


      Principper for fastsættelse af budgetrammer

      Det foreslås, at der som hidtil udmeldes budgetrammer til udvalgene for de enkelte politikområder på udvalgenes første budgetmøde ultimo februar/primo marts.


      Rammerne tilrettes teknisk for følgende forhold:

      1. Rammerne består af de budgetterede udgifter i overslagsår 2018, 2019 og 2020 i det vedtagne budget 2017-2020. Rammen i 2021 forudsættes som udgangspunkt at svare til 2020.
      2. Der foretages pris- og lønfremskrivning fra 2017-priser til 2018-priser efter de udmeldte skøn fra KL.
      3. Tillægsbevillinger, som Byrådet har godkendt siden vedtagelsen af budget 2017-2020, indarbejdes.
      4. Negative virkninger af demografiudviklingen på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet indarbejdes i rammerne. Positive virkninger indarbejdes ikke i rammerne. Der vil ligesom den seneste budgetlægning ikke være reserveret beløb i basisbudgettet til positiv demografiregulering.
      5. Virkning af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, herunder indtægtsprognose for skatter og generelle tilskud.
      6. Konsekvenser af ny lovgivning i henhold lov- og cirkulæreprogrammet.

      Udgifterne på overførselsområdet (kontanthjælp, dagpenge, førtidspension mv.) er ikke omfattet af den almindelige rammestyring. Overførselsområdet budgetlægges på baggrund af regnskabserfaringerne fra 2016 og budgetopfølgningerne i 2017. Herunder revurderes effekten af de initiativer, der er igangsat af Tværgående Udvalg for Ledige Unge. Desuden indgår den senest kendte konjunkturudvikling baseret på KL’s skøn, samt virkninger af lovændringer på området. Området budgetteres ud fra oplysningerne, der er tilgængelige efter indgåelse af økonomiaftalen.

      Alternativer

      Et muligt alternativ til rammereduktioner er f.eks. at udarbejde et prioriteringskatalog, som det var tilfældet i budget 2013, 2014 og 2015. Senest blev der til budget 2015 udarbejdet et prioriteringskatalog på 75 mio. kr.

       

      Et muligt alternativ til at foretage en generel rammereduktion med samme procentsats på alle politikområder kan være at foretage en skævdeling med forskellige procentsatser.

       

      Et muligt alternativ til den foreslåede spilleregel vedr. anlæg er, at der kan foreslås ufinansierede anlægsønsker op til måltallet på 200 mio. kr. årligt i forhold til det teknisk tilrettede basisanlægsbudget.

       

      Tidsperspektiv

      Tidsperspektivet fremgår af procesplanen for budget 2018-2021, jf. bilag nr. 1.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

    • Bilag

  • 4 Kølvrå Fjernvarmecentral - ansøgning om kommunegaranti vedrørende lån til anlægsinvestering
    • Sagsfremstilling

      Kølvrå Fjernvarmecentral ansøger om kommunegaranti for et lån på 1,5 mio. kr. til finansiering af udgifterne til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk.

       

      Ansøgningen

      De forventede udgifter til det samlede projekt udgør ifølge ansøgningen 1,55 mio. kr. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.

        

      Det fremgår af ansøgningen, at lånet forventes optaget i Handelsbanken Karup. Varmeværket har efterfølgende oplyst, at lånet optages i Kommunekredit med en fast rente på under 1% og en løbetid på 10 år i henhold til forslag til finansiering fra Kommunekredit af 22. december 2016.

       

      Forvaltningens gennemgang af varmeværkets seneste årsregnskab for 2015, budgettet for 2016 samt forventet regnskab for 2016 har ikke givet anledning til bemærkninger.

       

      Viborg Kommune har på nuværende tidspunkt stillet en anden kommunegaranti for lån optaget af Kølvrå Fjernvarmecentral i forbindelse med anlægsinvesteringer. Ved udgangen af 2016 udgør restgælden på dette lån 0,2 mio. kr.

       

      Godkendelse af projektet

      Forvaltningen har godkendt projektet efter Varmeforsyningsloven. Det samlede projekt omhandler etablering af et overskudsvarmeanlæg til modtagelse af overskudsvarme fra Karup Kartoffelmelfabrik samt en transmissionsledning mellem Karup Varmeværk og Kølvrå Fjernvarmecentral.

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Kommunen kan således stille den af varmeværket søgte garanti for lån til finansiering af anlægsudgifter på 1,5 mio. kr.

       

      Af lånebekendtgørelsen fremgår endvidere, at der kan stilles garanti for lån til kollektive forsyningsanlæg, hvor løbetiden følger realkreditlovens løbetidsregler. Der kan ifølge realkreditloven gives lån med en løbetid på maksimalt 30 år.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Byrådet traf i 2012 en generel beslutning om, at Viborg Kommune opkræver en løbende garantiprovision på 0,5% af restgælden pr. 31. december året forinden, for så vidt angår garantier til forsyningsvirksomheder. En konkret vurdering af ansøgningen fra Kølvrå Fjernvarmecentral giver ikke anledning til at ændre satsen. 

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for Kølvrå Fjernvarmecentrals lån på 1,5 mio. kr. i Kommunekredit i forbindelse med anlægsudgifter til sammenbygning af Kølvrå Fjernvarmecentral og Karup Varmeværk, og

       

      at den løbende garantiprovision fastsættes til 0,5% pr. år af restgælden på lånet 31. december året forinden.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 5 Supplerende forslag til ændringer som indarbejdes i Forslag til kommuneplan 2017-2029
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har i december 2016 modtaget to ansøgninger, som fordrer, at kommuneplanen ændres:

      1. En henvendelse fra Viborg Stift, som sammen med Visit Viborg ønsker at indrette et herberg til pilgrimme i den tidligere børnehave i ejendommen beliggende Sct. Mogensgade 18A, Viborg. Det er en forening med frivillige, der forventeligt skal drive det. Ansøgningen lægger op til, at der kan indrettes højst 10 soverum eller højst 50 sovepladser. Der er tale om såvel sovesal som selvstændige rum med adgang til fælles toilet og badefaciliteter samt fælles køkken og opholdsrum. Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.B4.01 til boligformål.

      2. Ansøgning fra Quattro Arkitekter om at etablere en ekstra etage på ejendommen beliggende Vesterbrogade 14 (den del af bygningen, der ligger parallelt med Ramsvej).

      Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde VIBM.C1.12 til centerformål, blandet bolig og erhverv.


      Et oversigtskort er i bilag 1.

       

      Ad. 1. Området omkring Sct. Mogensgade 18 A er i kommuneplanen udlagt som boligområde. I boligområder kan daginstitutioner som børnehave og lignende samt mindre døgninstitutioner, der kan indpasses i boligområder etableres. Der kan være erhverv i egen bolig hvis det kan indpasses i områdets karakter. Der er ingen gældende lokalplan.

       

      Et pilgrimsherberg har karakter af vandrehjem eller hotel og er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for området.

       

      Forvaltningen vurderer, at etablering af et pilgrimsherberg i den tidligere børnehave i Sct. Mogensgade 18 A vil understøtte funktionerne omkring Domkirken, Hærvejen (vandrere) og turismen i Viborg Midtby. Det vurderes endvidere, at det ansøgte ikke vil medfører forøget trafik el. parkeringsbehov samt nybyggeri.

       

      Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser.

       

      Ad. 2.  Området omkring Vesterbrogade er i kommuneplanen udlagt til centerformål/blandet bolig og erhverv. Der er ingen gældende lokalplan. Kommuneplanrammen giver mulighed for en bebyggelsesprocent op til 200%, et etageantal mellem 2½ - 3½ og en maksimal højde på 15 meter.

       

      Forvaltningen vurderer, at bebyggelsesprocenten og den maksimale bygningshøjde kan overholdes. Det er etageantallet, der afviger med ½ etage.

       

      Forvaltningen vurderer, at et etageantal på 4 etager kan indpasses uden gener i forhold til nabobebyggelsen. Byggeriet vil ikke blive højere end nabobebyggelsen, Vesterbrogade 12.

       

      Det foreslås, at der tilføjes en særbestemmelse i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14 kan tillades i op til 4 etager.


      Byrådet besluttede den 19. december 2016 (sag nr. 5) at sende Forslag til kommuneplan 2017-2029 i 8 ugers offentlig høring fra medio januar 2017.

       

      Som følge af den aktuelle sag om supplerende forslag til ændringer sættes den offentlige høring ikke i gang medio men ultimo januar 2017.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.B4.01 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Sct. Mogensgade 18A, Viborg kan anvendes til pilgrimsherberg med højst 10 værelser eller 50 sovepladser, og

       

      at der tilføjes en særbestemmelse til rammeområde VIBM.C1.12 i Forslag til kommuneplan 2017-2029, at ejendommen Vesterbrogade 14, Viborg kan tillades i 4 etager.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 6 Ansøgning om ændring af kommuneplanen ved Tange
    • Sagsfremstilling

      Karin Balslev har pr. mail den 21. november 2016 søgt om at kunne bebygge sin ejendom beliggende Nørrehedevej 15 i Tange ved at få ejendommen i byzone. Der er ikke søgt om et konkret byggeri. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1. Et oversigtskort er i bilag nr. 2.

                 

      Ejendommen er en ubebygget grund på 4.085 m2 beliggende i landzone ved Tange lige udenfor kommuneplanens rammeområde TANG.B1.02 (boligformål).

       

      Tange er en lokalby med et indbyggertal på 255 borgere. En mindre del af byen er i byzone. Der er i Kommuneplanen udlagt ca. 7 ha fordelt på flere mindre områder til fremtidig boligudbygning. Der er p.t. 6 byggegrunde til salg i byen.

       

      Befolkningstallet forventes at stige med ca. 5% over de næste 12 år. Det svarer til ca. 18 personer.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Planloven har som formål at sikre, at den sammenfattende planlægning (kommuneplanlægning) forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Det indebærer bl.a., at der ikke udlægges større arealer, end der forventes brug for til ny byudvikling indenfor planperioden.

       

      En tilladelse til en ny bolig i landzone kræver tilladelse i henhold til planlovens § 35. Praksis er, at der ikke kan opnås tilladelse lige udenfor de, i kommuneplanen, udlagte områder til bolig- eller erhvervsformål. Begrundelsen er, at bebyggelse ikke bør spredes i det det åbne land og, at der skal sikres en klar grænse mellem by og land. Praksis bygger på, at nyt boligbyggeri i landzone bør ske på baggrund af planlægning.

       

      Byrådet har tidligere – ved revisionen af Kommuneplan 2009-2021 i 2013 - taget stilling til en lignende ansøgning om at udvide kommuneplanens rammeområde til boligformål til også at omfatte ejendommen Nørrehedevej 9.

       

      Byrådet besluttede da at fastholde rammeområdet uændret, idet der ikke sås at være behov for yderligere arealudlæg til boligformål. Der er i kommuneplanen udlagt areal til boligformål i Tange svarende til, at der kan opføres ca. 40 nye boliger i planperioden.  

       

      Hvis kommuneplanen ændres, så ejendommen Nørrehedevej 15 udlægges til boligformål, vil der opstå ønske om, at naboejendommene tillige inddrages i rammeområdet på baggrund af den tidligere ansøgning på Nørrehedevej 9.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til,  

       

      om kommuneplanens rammer for boligudbygning i Tange fastholdes uændret.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at rammerne for boligudbygning i Tange i Forslag til kommuneplan 2017-2029 ændres, så ejendommene Nørrehedevej 15 og Nørrehedevej 9 udlægges til boligformål.

  • 7 Kommunalpolitisk Topmøde 2017
    • Resume

      KL har meddelt, at Kommunalpolitisk Topmøde 2017 holdes torsdag den 16. marts 2017 og fredag den 17. marts 2017 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

       

      Der skal tages stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden. Endvidere skal der udpeges en ekstra delegeret og stedfortræder.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      1. at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Viborg Kommune skal fremsende forslag til delegeretmødets dagsorden.

       

      Kommunaldirektøren foreslår endvidere, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      2. at Byrådet udpeger yderligere 1 delegeret og 1 stedfortræder til mødet.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter,

       

      1. at Viborg Kommune ikke fremsender punkter til delegeretmødets dagsorden.

       

      Herudover indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet,

       

      2. at Flemming Gundersen udpeges som delegeret og Flemming Lund som stedfortræder til topmødet.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Intet.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Der foreligger følgende rammeprogram for topmødet:

       

      Torsdag den 16. marts:

      Kl. 09.15 Åbning af topmødet og velkomst

                      Formandens tale og regeringens hilsen

      Kl. 10.30 Politiske gruppemøder

      Kl. 13.00 Frokost

      Kl. 14.00 2017 i kommunestyrets tegn
      Kl. 14.15 Delegeretmødedagsorden

      Kl. 19.30 Aftenarrangement med spisning


      Fredag den 17. marts:

      Kl. 09.00 Topmødet genoptages
                      2017 i kommunestyrets tegn

      Kl. 09.20 Velfærdssamfundets i teknologisk forandring
                     Keynote speaks ved Alec Ross, teknologipolitisk ekspert og tidligere innovationsrådsgiver
                     for Hillary Clintion

      Kl. 10.30 Topmødedebatter

      ·     Samspillet med borgerne – nye måder, nye udfordringer, nye løsninger

      ·     En hverdag med robotter – den digitale disruption er over kommunerne

      ·     Fremtidens arbejdsmarked i Danmark

      ·     Turisme og kommunernes rolle

       

      Kl. 11.45 Frokost to go

      Topmødet begynder torsdag kl. 09.15 og slutter fredag kl. 12.00.

       

      Delegeret:

      Stedfortræder:

      (A) Per Møller Jensen

      (A) Martin Sanderhoff

      (A) Mette Nielsen              

      (A) Marianne Aaris Andersen

      (A) Niels Dueholm

      (A) Anders Bertel

      (C) Torsten Nielsen

      (C) Stine Damborg Pedersen

      (C) Peter Juhl

      (C) Nikolai Norup

      (F) Søren Gytz Olesen

      (Ø) Flemming Gundersen

      (O) Lone Langballe   

      (O) Ove Kent Jørgensen

      (V) Ib Bjerregaard

      (V) Claus Clausen

      (B) Jens Rohde

      (V) Gudrun Bjerregaard

      (V) Åse Kubel Høeg

      (V) Anders Korsbæk Jensen

      (V) Allan Clifford Christensen

      (V) Karin Clemmensen

      (V) Johannes F. Vesterby

      (V) Michael Nøhr

       

      De delegerede eller delegeredes stedfortrædere er tilmeldt Kommunalpolitisk Topmøde 2017.

       

      I henhold til KL’s love § 4 kan hver kommune udpege én delegeret for hver

      påbegyndte 8.000 indbyggere opgjort pr. 1. oktober året før. Viborg Kommune har hidtil haft 12 delegerede, som blev udpeget på det konstituerende møde den 11. december 2013. Pr. 1 oktober 2016 havde Viborg Kommune 96.272 indbyggere, og kan således udpege 13 delegerede til det kommende topmøde. Byrådet skal derfor udpege yderligere 1 delegeret samt 1 stedfortræder.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Eventuelle punkter til delegeretmødets dagsorden skal være KL i hænde senest den 16. februar 2017.

       

      KL udsender mødemateriale inklusive det endelige program den 3. marts 2017.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Intet.

  • 8 Evaluering af byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder i den kommunale drift
    • Sagsfremstilling

      Byrådet behandlede sagen på sit møde den 18. november 2015 med følgende dagsordenstekst og beslutning:

       

      ”Som supplement til eksempelvis udvalgenes institutionsbesøg er der blandt Byrådets medlemmer udtrykt ønske om, at de enkelte byrådsmedlemmer kan komme tættere på den daglige drift i Viborg Kommune ved at følge en medarbejder i en kortere periode.

       

      Intentionerne bag forslaget

      • Give byrådsmedlemmer viden, indblik og forståelse for arbejdet i såvel driften som i myndighedsdelen
      • Skabe sammenhæng mellem de overordnede politiske beslutninger og mødet med borgeren

       

      Forslag til model

      • Der gives mulighed for, at byrådsmedlemmer som enkeltpersoner kan følge en medarbejder og få et indtryk af dennes dagligdag.
      • Det typiske forløb vil være af én dags varighed, hvor et byrådsmedlem følger en medarbejder i en institution (f.eks. en skole eller et plejecenter) eller på rådhuset (f.eks. i visitation eller Borgerservice).
      • Muligheden for at følge en medarbejder stilles i bero i et halvt år op til afholdelse af kommunalvalg.
      • Under forløbet er byrådsmedlemmet omfattet af de regler, der er gældende for de pågældende medarbejdere på stedet.
      • Chefen for det pågældende område modtager og koordinerer ønsker fra byrådsmedlemmer om at gøre brug af muligheden for at følge en medarbejder.
      • Eventuel fortsættelse af ordningen tages op et år efter ikrafttræden.

       

      Hoved-MED drøftede sagen den 9. oktober 2015 med følgende konklusion:

      ”Forslaget anbefales.

       

      Medarbejdersiden bemærker, at byrådsmedlemmet ikke samtidig bør ledsages af repræsentanter for medierne, da det ikke giver et ægte forløb. Byrådsmedlemmerne opfordres til også at ledsage medarbejdere fra områder uden for eget udvalgsområde. ”

       

       

      INDSTILLING

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, og

       

      at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.

       

       

      BESLUTNING I ØKONOMI- OG ERHVERVSUDVALGET DEN 11-11-2015

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til model for byrådsmedlemmers mulighed for at følge en medarbejder godkendes, med den begrænsning, at det kun gælder 1 uge om året i 1. kvartal, og

       

      at det i modellen præciseres, at byrådsmedlemmer ikke ledsages af repræsentanter fra medierne, når en medarbejder følges jf. forslaget fra Hoved-MEDs medarbejderside.

       

       

      BESLUTNING I BYRÅDET DEN 18-11-2015

      Fraværende: Lone Langballe, Johannes F. Vesterby

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Det bemærkes, at uge 10 i 2016 udpeges som den uge, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode.”

       

       

      Som det fremgår af modellen skal en eventuel fortsættelse af ordningen tages op nu et år efter ikrafttræden.

       

      Det kan oplyses, at der i uge 10 i 2016 var i alt 5 byrådsmedlemmer, der benyttede sig af ordningen. De 5 byrådsmedlemmer har benyttet sig af ordningen i forskelligt omfang (fra 2 timer til 2 arbejdsdage), og indenfor følgende områder: skole, sundhedspleje, hjemmepleje og visitation.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at ordningen, hvor byrådsmedlemmer har mulighed for at følge en medarbejder i en kortere periode, fortsætter, og

       

      2. at perioden fastsættes til uge 10 i 2017 og årene fremover.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

  • 9 Tilsyn med boligorganisationernes regnskaber 2015
    • Sagsfremstilling

      Forvaltningen har gennemført den økonomiske del af tilsynet med regnskaberne for

      2015 for de almene boligorganisationer, selvejende institutioner og friplejehjem.

       

      Tilsynets omfang 

      Tilsynet har omfattet følgende enheder:

      • Bjerringbro Andelsboligforening
      • Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg
      • Boligselskabet Viborg
      • Boligselskabet Viborg Amt
      • Lejerbo Møldrup (regnskab 1. maj 2015 – 30. april 2016)
      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
      • Friplejehjem mv.

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg er administrator for Bjerringbro Andelsboligforening.

       

      Boligselskabet Viborg er administrator for den selvejende institution Merkurkollegiet.

       

      Herudover har tilsynet omfattet enkelte afdelinger beliggende i Viborg Kommune, hvor boligselskabet har hjemsted i en anden kommune.

       

      Tilsynets udførelse

      Tilsynet med boligorganisationerne er udført som en integreret del af det årlige styringsdialogmøde med de enkelte boligselskaber. For Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg og Boligselskabet Viborg omfatter styringsdialogmødet også de boligselskaber, som de hver især er administrator for. Grundlaget for dialogmøderne er boligorganisationernes udarbejdede styringsrapporter samt dokumentationsmateriale i øvrigt. 

       

      Referaterne fra dialogmøderne offentliggøres på Kommunens hjemmeside, jævnfør Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. § 164, stk. 2.  

       

      Tilsynets indhold

      Tilsynet har bestået af 3 elementer:

       

      1.    Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater, bestyrelsernes årsberetning til årsregnskab 2015 samt dokumentationsmateriale i øvrigt.

      2.    Vurdering af nøgletal jf. dokumentationsmaterialet.

      3.    Tilsyn med forvaltningsrevision.

        

      Ad 1. Gennemgang af regnskaber, styringsrapporter, revisionsprotokollater mv.

      Forvaltningen har foretaget gennemgang af regnskaber, styringsrapporter og revisionsprotokollater m.v.  Enkelte forhold har været drøftet med boligselskaberne på dialogmøderne. De væsentligste forhold er medtaget i afsnittet nedenfor om særlige problemområder.

       

      Ad 2. Nøgletal

      Boligorganisationernes styringsrapport indeholder blandt andet forskellige regnskabsnøgletal med angivelse af eventuelle kritiske nøgletal. Kritiske nøgletal og herunder de enkelte boligselskabers tiltag til forbedring heraf har været drøftet på dialogmøderne. De mest kritiske forhold vedrørende nøgletallene er afspejlet i de nedenfor nævnte særlige problemområder.

       

      Ad 3. Forvaltningsrevision

      De enkelte boligorganisationers udførte forvaltningsrevision fremgår af det samlede dokumentationsmateriale. Der er redegjort for, på hvilke områder der har været udført forvaltningsrevision og resultatet heraf.

       

      Forvaltningen har i forbindelse med tilsynet for 2015 konstateret, at boligorganisationerne har fokus på forvaltningsrevision. Der er fastsat konkrete målsætninger med efterfølgende mulighed for at kunne måle på resultatet. Der arbejdes fortsat med forvaltningsrevisionen, så den altid er tilpasset den aktuelle situation som de forskellige boligorganisationer står i.

       

      Selvejende institutioner og friplejehjem

      Ud over boligorganisationerne har tilsynet omfattet en gennemgang af årsregnskabet for 2015 og den dertil hørende revisionsprotokol for følgende selvejende institutioner og friplejehjem:

      • Den selvejende institution Merkurkollegiet (regnskab 1. august 2015 – 31. juli 2016)
      • Den selvejende almene ældreboliginstitution Tulipanen
      • Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården
      • Friplejehjemmet Nordstjernen
      • Klejtrup Friplejehjem, Kløverbakken og Blåbærhaven
      • Friplejehjem, Bofællesskabet Hjertebo
      • Seniorbofællesskabet Egely

      Der har ikke været væsentlige bemærkninger til denne gennemgang, bortset fra nedenstående vedrørende Merkurkollegiet.
       

      Særlige problemområder

      De væsentligste problemstillinger er nævnt nedenfor.

       

      Generelt

      Boligselskaberne oplyser, at det generelt er blevet nemmere at udleje boliger i forhold til tidligere år. Der er dog fortsat flere boligafdelinger, primært i de mindre bysamfund, der oplever udlejningsproblemer med lejetab til følge.

       

      For at minimere udlejningsvanskelighederne mest muligt, har man i nogle boligafdelinger været nødsaget til at holde huslejen nede, med de konsekvenser, at der ikke henlægges midler nok, til fremadrettet at kunne foretage de nødvendige og planlagte vedligeholdelses- og renoveringsarbejder samt til at kunne modstå udgifter til lejetab og tab på fraflyttere.

       

      Lejerbo Møldrup

      Egenkapitalen (dispositionsfond og arbejdskapital) i Lejerbo Møldrup er negativ, og boligorganisationen har store økonomiske udfordringer. Det er derfor ikke muligt for Lejerbo Møldrup at løfte opgaven som selvstændig boligorganisation. Byrådet behandlede den 21. december 2016 (sag nr. 10) ansøgning fra Lejerbo Møldrup vedrørende dispensation fra reglerne for dækning af lejetab via dispositionsfonden.

       

      Landsbyggefonden har overfor Kommunen bekræftet, at den vil støtte boligorganisationen. Støtten fra Landsbyggefonden til genopretning af Lejerbo Møldrup omfatter bl.a. en fysisk helhedsplan. En del af helhedsplanen er, at de tre afdelinger i Lejerbo Møldrup lægges sammen. Helhedsplanen skal godkendes af alle afdelinger i Lejerbo Møldrup, hvorefter den skal godkendes i Byrådet.

       

      Herudover forventer Lejerbo Møldrup en fusion mellem Lejerbo Møldrup og Lejerbo Randers, med Lejerbo Randers som den fortsættende boligorganisation. Det blev på styringsdialog mødet mellem Lejerbo Møldrup og Viborg Kommune i november 2016 oplyst, at man forventer en fusion pr. 1. januar 2017. Denne beslutning skal tages af repræsentantskaberne i de to fusionerende boligorganisationer, og forventes taget i første kvartal af 2017 med tilbagevirkende kraft.


      Den selvejende institution Merkurkollegiet

      Boligselskabet Viborg er administrator for Merkurkollegiet. Aktuelt sikrer en udlejningsaftale indgået med Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Foulum udlejning af 25 boliger indtil 31. juli 2019. Regnskabet 2015/2016 har været positivt, hvilket primært skyldes, at udlejningen går godt og at der har været lave fraflytningsomkostninger. Dog har DJF Foulum ultimo 2016 meddelt, at de gerne vil reducere udlejningsaftalen med mindst 8 boliger.

       

      Kollegiet mangler midler til en tagrenovering, idet taget fra 1992 er af dårlig kvalitet og trænger til udskiftning. Huslejeniveauet er lavere end balancelejen for at undgå lejeledighed, og derfor er henlæggelserne ikke store nok til at dække den nødvendige renovering.

       

      Boligselskabet Viborg har opdateret vedligeholdelsesplanen for Merkurkollegiet. På nuværende tidspunkt er vurderingen fra Boligselskabet, at der skal tilføres 1.150.000 kr. i tilskud til Merkurkollegiet. Herefter vil økonomien være genoprettet. Boligselskabet/Merkurkollegiet vil primo 2017 sende en ansøgning til Viborg Kommune om et tilskud på 1.150.000 kr. til vedligeholdelsesarbejderne i henhold til boligbyggeriloven. Tilskuddet kan finansieres af det afsatte beløb i puljen til kapitaltilførsler, jf. seneste kvotesag.

       

      Både bestyrelsen for Merkurkollegiet og hovedbestyrelsen for Boligselskabet Viborg har på mødet den 22. november 2016 sagt ja til at arbejde videre med mulighederne for en fusion mellem de to, således at det vil ske en omdannelse af kollegiet til en almen afdeling under boligselskabet.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at regnskaberne for 2015 for de anførte boligorganisationer, selvejende institutioner og

      friplejehjem tages til efterretning på baggrund af Forvaltningens bemærkninger.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 10 Godkendelse af samarbejdsaftale på respirationsområdet
    • Indstilling

      Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at samarbejdsaftalen for borgere med kronisk respirationssufficiens godkendes.

       

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget, Ældre- og Sundhedsvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Ældre- og Sundhedsvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget.

       

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget vil foreligge ved Byrådets behandling af sagen.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 19. januar 2017 og traf følgende beslutning:

       

      ”Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at samarbejdsaftalen for borgere med kronisk respirationssufficiens godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i behandling af sagen.”

    • Sagsfremstilling

      Ældre- og Sundhedsudvalget samt Børne og Ungdomsudvalget behandlede sagen på deres møder den 3. januar 2017 med nedenstående sagsfremstilling. Social-  og Arbejdsmarkedsudvalget behandler sagen på deres møde den 19. januar 2017.

       

      ”Baggrund og formål

      Samarbejdsaftalen på respirationsområdet er en aftale for borgere, som har behov for hjælp til vejrtrækningen og den behandling og pleje, som er forbundet hermed. Aftalen omfatter udelukkende borgere, hvor der er indgået en aftale mellem Respirationscenter Vest i Skejby og den enkelte kommune. (Aftalen er vedhæftet som bilag 1).

       

      Aftalen er godkendt administrativt i Sundhedsstyregruppen den 3. november 2016 og politisk godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 28. november 2016. Aftalen er sendt til godkendelse i regionens kommuner 5. december 2016.

       

      To forhold ligger til grund for den nye samarbejdstale.

      1. I sundhedsaftalen 2015-2018 er det aftalt, at der skal indgås en samarbejdsaftale mellem region og kommuner på respirationsområdet.
      2. Ny lovgivning og retningslinjer på området, som skal medvirke til at region og kommuner tilrettelægger de fælles hjælpeordninger på en måde så de forenkles.

       

      Formålet med aftalen er:

      • at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv, og samtidig får behandling af høj kvalitet.
      • at regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger forenkles og samlet set reduceres.
      • bedre ressourceudnyttelse.

       

      For Viborg Kommune gælder det, at samarbejdsaftalen omfatter sager, der administreres på chefområderne Børn og Unge, Social og Sundhed og Omsorg.

       

      Aftalens indhold

      Det har været et bærende princip i aftalen, at der arbejdes sammen om borgeren ud fra et helhedssyn og et fælles ønske om mindre og mere enkel administration af området.

       

      Myndighedsansvaret for respirationsbehandlingen, herunder det faglige ansvar, er hos regionen, mens kommunen har myndighedsansvaret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne. Det betyder, at regionen fastlægger behovet for respirationsbehandlingen og kompetenceniveauet hos hjælperne, der udfører respirationsbehandlingen. Kommunen vurderer behovet for hjælp efter serviceloven samt nødvendige kompetencer hos hjælperne.

       

      Den nye bekendtgørelse på området trådte i kraft 31. august 2015.

      Det betyder, at:

      • udgifterne til hjælperordningerne skal ændres med tilbagevirkende kraft fra denne dato.
      • igangværende ordninger, der er etableret inden bekendtgørelsen trådte i kraft og ordninger indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden, også er omfattet.

      Dette har betydning for den fordelingsprocent, der har været aftalt på eksisterende sager.

       

      Samarbejdsaftalen indeholder desuden principper for fordeling af udgifter omkring følgende:

      • Opstart af fælles hjælperordning.
      • Den periode det tager at oplære et hjælperhold til at varetage respirationsbehandling i hjemmet.
      • Hvis borgeren bliver indlagt på hospital.
      • Hvis kravene til hjælperens kompetencer for at varetage respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven §§ 83, 85, 95 eller 96 er forskellige (Baggrundsnotat vedhæftet som bilag 2).

       

      Økonomi

      Udgifterne til respirationspatienterne er, efter forhandling mellem Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner, fastlagt efter følgende principper: Regionen afholder 67 procent af udgifterne og kommunen afholder 33 procent. Fordelingsnøglen gælder både ved midlertidige vikarhold og ved indlæggelse på hospital.

       

      Udgiften til et fast hjælperhold, som typisk består af social- og sundhedsassistenter, vil årligt ligge på ca. 2 mio. kr. når der er tale om 24-timers overvågning. Det betyder, at den kommunale udgift vil være på ca. 0,66 mio. kr.

       

      Den samlede udgift for de 161 borgere, som var visiteret i april 2016, var på 340 mio. kr. og den samlede kommunale udgift var således 116,7 mio. kr. Der var pr. 18. april 2016 161 borgere i regionen, som var visiteret til behandling for respirationsinsufficiens i eget hjem.

       

      (…)

       

      Det er vanskeligt at vurdere de samlede økonomiske konsekvenser for de berørte områder, da antallet af enkeltsager kan skabe store udsving i områdernes økonomi. Det er vurderingen at kommunens økonomi samlet set vil være uberørt af samarbejdsaftalen.

       

      Den videre proces

      Samarbejdsaftalen træder i kraft 1. februar 2017 og evalueres i 2018.”

       

       

      Af Ældre- og Sundhedsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”For ældreområdet i Viborg Kommune betyder den nye ordning, at der er én sag som skal reguleres for perioden 1. december 2015 - 31. december 2016. I denne sag vil fordelingsprocenten blive ændret med 13,7 %, hvilket betyder en øget udgift på ca. 385.000 kr. I efteråret 2016 er der opstartet to nye aftaler efter den nye fordelingsprocent.”

       

      Af Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden fremgår de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”For Socialområdet i Viborg Kommune betyder den nye samarbejdsaftale en øget refusion på ordningen, idet den centrale fordelingsnøgle er fastsat således, at regionen afholder 67 % af udgifterne og kommunen afholder de resterende 33% Pr. 1. september 2015 var der seks aftaler, som alle var med fordelingen 50 % af udgifterne til hver af parterne. En af disse aftaler ophørte i november 2015 og i august 2016 er der indgået en ny aftale.”

       

      Af Børne- og Ungdomsudvalgets dagsorden fremgik de økonomiske konsekvenser for politikområdet:

      ”I Børn og Unge, Familieområdet, er der p.t. en respirationspatient, hvortil der er afsat 168.000 kr. til en fordeling på 6%. Denne fordeling er netop ændret så den nu hedder 19,41 % svarende til en formodet udgift på 543.000 kr. årligt. Såfremt fordelingsnøglen ændres til 33%, vil det medføre en anslået udgift på 930.000 kr. årligt. Med andre ord medfører den nye samarbejdsaftale en merudgift for familieområdet på 387.000 kr.

      Merudgifterne finansieres i 2016 og fremover indenfor den eksisterende økonomiske ramme på handicapområdet.”

    • Bilag

  • 11 Anlægsopgave - Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af Rosengården og Kærhuset i Skals. Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):

       

      År 2017

      År 2018

      3.000.000

      7.000.000

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 10.000.000 kr. er afsat med henblik på at samling af Rosengården og Kærhuset i Skals ved en tilbygning til Kærhuset, så der skabes plads til ca. 70 børnehavebørn og 23 vuggestuebørn. Dette kræver en tilbygning på ca. 490 m2, der samtidig skaber plads til heldagslegestue for dagplejerne i Skals.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 600.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Finansiering

      Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 600.000 kr. til kontoen ” Samling af Rosengården og Kærhuset i Skals” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 600.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

  • 12 Anlægsopgave - Samling af institutionerne i Frederiks (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten 2017-2021 er der afsat rådighedsbeløb til samling af daginstitutioner i Frederiks.

      Der er budgetteret med følgende rådighedsbeløb (i 2017 priser):

       

      År 2017

      År 2018

      År 2019

      1.170.000

      5.250.000

      5.250.000

       

      Det samlede rådighedsbeløb på 11.670.000 kr. er afsat med henblik på at samle daginstitutionerne i Frederiks samt etablering af vuggestue på adressen Sol ó Mio, Solvænget 172. Der bliver plads til ca. 125 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Tilbygningen bliver på ca. 680 m2.

       

      På nuværende tidspunkt søges om en anlægsbevilling på 700.000 kr. Anlægsbevillingen søges med henblik på at foretage indledende undersøgelser samt indgå aftale med en ekstern rådgiver.

       

      Finansiering

      Anlægsbevillingen kan finansieres ved frigivelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til formålet.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn og Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 700.000 kr. til kontoen ”Samling af institutionerne i Frederiks” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på 700.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at antage rådgiver

  • 13 Godkendelse af pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet 2017-2019
  • 14 Mulighed for at vælge halvdagsplads i vuggestue
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Viborg Kommune har siden kommunesammenlægningen tilbudt forældrene mulighed for at vælge en formiddags- eller eftermiddagsplads til børn i børnehaven.

       

      Der er et ønske fra nogle forældre om, at denne mulighed også tilbydes i vuggestue. Det foreslås derfor, at der tilbydes denne mulighed efter samme princip som halvdagspladserne i børnehave:

       

      Formiddagsplads: Fra institutionens åbningstid til 12.15 (dog maks. 30 timer om ugen)

       

      Eftermiddagsplads: Fra 12.15 til institutionens lukketid (dog maks. 25 timer om ugen)

       

      I børnehaven betales 0,6 * fuldtidsbetaling for en formiddagsplads og 0,5 * fuldtidsbetaling for en eftermiddagsplads.

       

      Prisen i 2017 for en vuggestueplads er 3.033 kr. pr. måned i 11 måneder. Hvis prisen for en halvdagsplads skal følge samme fordeling som i børnehaven, vil prisen i 2017 være:

       

      Formiddagsplads: 3.033 * 0,6 = 1.820 kr.

       

      Eftermiddagsplads: 3.033 kr. * 0,5 = 1.517 kr.

       

      Hvis der i vuggestuen findes en kommunal frokostordning, skal der betales særskilt for denne ved en formiddagsplads.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår,

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.

      at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet, at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives mulighed for, at der tilbydes halvdagspladser i vuggestue

       

      at prisen for en formiddagsplads i 2017 er 1.820 kr.

       

      at prisen for en eftermiddagsplads i 2017 er 1.517 kr.

  • 15 Puljer til mindre ombygninger på dagtilbud og skole området (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 3. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Daginstitutionerne og skolerne har ofte behov for anlægsbeløb til udbedring af forskellige pludselige opståede større renoveringer samt mindre uforudsete anlægsopgaver.

       

      På anlægsbudgettet for 2017 er der afsat et puljebeløb (i 2017 priser) på henholdsvis:

      Dagtilbudsområdet

      1.950.000 kr.

      Skole området

      3.900.000 kr.

                        

      Beløbene søges frigivet, til udbedring af pludselige opståede renoveringsopgaver, påbudte arbejdstilsynssager, mindre uforudsete anlægsopgaver, som ikke er omfattet af de forpligtigelser, som Ejendomme & Energi har ansvaret for.
      På dagtilbudsområdet indeholder puljen også ombygning af køkkenfaciliteter. Efter afstemning i efteråret 2016 skal der kigges på etablering af køkkenfaciliteter 15 nye steder. Det må derfor antages, at denne udgift overstiger beløbsrammen. Der vil snarest muligt komme en særskilt sag på dette.

       

      Anlægsudgifter til ovennævnte foreslås frigivet i to puljer. 

       

      Puljerne foreslås i praksis forvaltet henholdsvis af dagtilbudschefen og af skolechefen inden for deres ansvarsområde efter bemyndigelse fra Direktøren for Børn og Unge.

       

      Finansiering:

      Anlægsudgiften kan finansieres ved frigivelse af rådighedsbeløbet, som er optaget på investeringsoversigten for 2017.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen og skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i udvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 03-01-2017

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.950.000 kr. til kontoen ”Pulje daginstitutioner” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.900.000 kr. til kontoen ”Pulje skoler 2017” med rådighedsbeløb i 2017

       

      at udgiften på henholdsvis 1.950.000 kr. og 3.900.000 kr. finansieres af de rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projekterne

       

      at Direktøren for Børn og Unge bemyndiges til at forvalte puljerne

  • 16 Drøftelse af strategi for grødeskæring i Gudenåen
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalgets medlemmer begærer følgende sag fra Klima- og Miljøudvalgets møde den 5. januar 2017 indbragt til afgørelse af Byrådet, jf. styrelseslovens § 23 (standsningsretten)

       

      Baggrund

      Det gældende regulativ for Gudenåen mellem Silkeborg og Randers er fra 2000. Silkeborg-, Favrskov-, Viborg- og Randers kommuner har indledt et samarbejde om at revidere regulativet. Der vedlægges oversigtskort over regulativ-strækningen (bilag 1) og kopi af regulativet samt et tillægsregulativ fra 2004 (bilag 2).

       

      Ifølge § 4 i bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb skal der forhandles mellem vandløbsmyndighederne for at sikre, at der ikke i regulativet fastsættes bestemmelser om vandløbsvedligeholdelse m.v., som hindrer opfyldelse af målsatte anvendelser andre steder i vandløbssystemet.

       

      Nedsættelse af politisk styregruppe

      I 2009 blev det observeret, at vandstanden i Gudenåen var stigende om sommeren på grund af øget grødevækst.

       

      Derfor besluttede en styregruppe, bestående af repræsentanter fra de 4 kommuners politiske fagudvalg, at nedsætte en embedsmandsgruppe med det formål at belyse konsekvenser ved ændrede grødeskæringsstrategier og undersøge muligheder for at afbøde høje vandstande.

       

      Styregruppen har tilkendegivet, at grødeskæringen skal intensiveres, og har formuleret som et mål, at grødeskæringen skal genskabe vandstandsforholdene fra før vandstanden begyndte at stige.

       

      Der var i Styregruppen enighed om, at det nye regulativ skal udarbejdes som et fælles regulativ for hele strækningen fra Silkeborg til Randers. Det indebærer, at de 4 kommuner hver især skal forholde sig til embedsmandsgruppens indstilling for de strækninger, man administrerer, med henblik på at opnå et fælles resultat.

       

      De overordnede konklusioner fra embedsmandsgruppens arbejde er vedlagt som bilag 3.

       

      I bilag 4 findes en mere teknisk redegørelse for de konstaterede ændringer i vandstanden i åen før og efter den forøgede grødevækst samt den beregnede effekt af forskellige grødeskæringsscenarier med stigende intensitet.

       

      Konklusioner om grødeskæringens effekt

      I det gældende regulativ er der fastlagt én grødeskæring om året. Fra Silkeborg til Tange Sø fastlægger regulativet bredden af strømrenden til 7 m, og fra Tange til Randers (nedstrøms) til 10 m. Efter vandløbsmyndighedens dvs. kommunernes konkrete vurdering kan der derudover, i samme strømrendebredde, iværksættes supplerende vedligeholdelse i ualmindelige situationer.

      De forskellige strækninger af åen administreres af de respektive kommuner åen passerer. I Viborg kommune administreres strækningen fra Tange Sø til grænsen til Favrskov kommune.

      Gudenåen fra Tange Sø til Randers

      På strækningen fra Tange Sø til Randers, har den øgede grødevækst resulteret i en vandstandsstigning om sommeren på ca. 35 cm.

      På denne strækning viser beregningerne, at man ved øget strømrendebredde og hyppige grødeskæringer vil kunne opnå næsten tilsvarende vandstande på strækningen som dem, der forekom, før vandstanden steg. Tilbageføring af vandstanden til før 2009 vil indebære, at op til 70-80% af grødevæksten i hele vandløbsprofilet skal skæres 3 til 4 gange hver sommer.

      Ved at øge grødeskæringen fra 1 til 2 gange årligt i den nuværende strømrendebredde opnås to øjeblikkelige sænkninger af vandstanden i stedet for den ene i den nuværende situation. Mellem grødeskæringerne vil vandet stige som følge af grødens genvækst.

      Erfaringen viser, at såvel åens vandføring som grødens vækst varierer fra år til år. Det er derfor interessant, så vidt det er praktisk muligt, at regulativet giver mulighed for at tilpasse det præcise grødeskæringstidspunkt til behovet. Med en sådan optimering vil man kunne opnå en mere vedvarende effekt gennem hele sommerperioden.

      Den gennemsnitlige vandstand over sommerperioden maj til september kan sænkes 3-4 cm ved at øge fra en til to grødeskæringer. Da skæringen foretages i højsommeren, vil der dog i perioden juni-august opnås en gennemsnitlig vandstandssænkning på 10-15 centimeter.

      Ved 2 skæringer i 15 m bredde opnås en gennemsnitlig sænkning på ca. 15-20 cm, og ved 2 gange 25 m bredde ca. 15-30 cm. Effekten er størst ved de højeste vandstande.

      Lovmæssige rammer for grødeskæring
      Gudenåens tilstand lever i dag ikke op til vandområdeplanens målsætning. I bilag 3 findes en redegørelse for de generelle rammer i lovgivningen. Redegørelsen viser, at rammerne udfordres med øget styrke, jo mere grødeskæringen ønskes intensiveret. Rammerne har været drøftet på et møde med Naturstyrelsen. Referat herfra vedlægges som bilag 5.

      Forslag til grødeskæringsscenarier

      Ud fra en samlet afvejning af styregruppens anbefalinger, de lovmæssige rammer for vandløbsvedligeholdelsen og konklusionerne i embedsmandsgruppens redegørelse (Bilag 3) har embedsmandsgruppen formuleret 3 forslag til scenarier for den fremtidige vedligeholdelse:

       

      ·           Fastholdelse af den nuværende grødeskæringspraksis med 1 skæring på hele strækningen fra Silkeborg til Randers.

      ·           Udvidelse til 2 grødeskæringer med fastholdelse af den nuværende strømrendebredde, eventuelt med udvidelse af strømrendebredden til 10 m på Silkeborg og Favrskov kommunes strækning opstrøms Tange Sø, men uden for habitatområdet, fra Kongensbro til Tange sø.

      ·           Udvidelse til 2 eller flere grødeskæringer med en forøget strømrendebredde på hele strækningen fra Silkeborg til Randers.

       

      For alle tre scenarier foreslås en bestemmelse, der giver mulighed for ekstraordinær grødeskæring i unormale situationer, indarbejdet i regulativet. Bestemmelsen findes også i det gældende regulativ.

       

      Forvaltningens vurdering

      Grødeskæringsscenarier

      Med udgangspunkt i bl.a. Naturstyrelsens vurderinger, som de fremgår af bilag 5, og set i forhold til vandløbslovens formålsparagraf, lovgivningens rammer i øvrigt, kan det vise sig at være en udfordring i sig selv at få godkendt et regulativ med en intensiveret grødeskæring. Jo mere vidtgående grødeskæring, der søges fastlagt i regulativet, jo større vil udfordringen være.

       

      Scenarie 1

      Forvaltningen vurderer, at scenarie 1, evt. koblet med en optimering af grødeskæringstidspunktet, vil være i overensstemmelse med de lovmæssige beskyttelseshensyn. Til gengæld tilgodeser det ikke styregruppens ønske om lavere vandstand.

       

      Scenarie 2

      Med scenarie 2 imødekommes styregruppens ønske om reduceret vandstand i nogen grad.

       

      Intensivering af grødeskæringen kan medføre risiko for en negativ påvirkning af miljøtilstanden i vandløbet. Det betyder, at det vil være nødvendigt at søge om dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelseshensynet i loven betyder, at dispensation til tilstandsændringer normalt ikke kan meddeles, men afhænger i sidste ende af en konkret afvejning mellem på den ene side de naturmæssige skadevirkninger, tilstandsændringen indebærer, og på den anden side effekten på de afvandingsmæssige interesser, hvis dispensationen gives.

       

      Ved at gennemføre grødeskæringerne inden for den nuværende strømrende vurderes påvirkningen af naturforhold og fastsatte miljømål at være mindst mulig, fordi den grøde, der skæres en gang mere, i forvejen er forstyrret af grødeskæring. Risikoen ved at skære en gang mere ligger i, at betingelserne for de hurtigt voksende grødearter fremmes med hurtigere genvækst til følge. I den grødeskæringsvejledning, som staten sendte i høring 9. november 2016, konstateres, at ”Når grøden skæres af hensyn til afledningen af vandet i planternes vækstsæson, bør hyppigheden af skæringerne begrænses, da der i målsatte vandløb vil være en risiko for, at målopfyldelse ikke nås ved mere end én grødeskæring.”

       

      Scenarie 3

      I scenarie 3 forudsættes både en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3, en VVM-screening og en regulering efter vandløbsloven.  Den foreløbige vurdering er, at der ikke vil kunne opnås dispensation, fordi påvirkningen af naturværdierne formodes at være væsentlige og vil hindre opfyldelsen af miljømålene på hele regulativ-strækningen.

       

      Samlet vurdering

      Ud fra en samlet afvejning anbefaler forvaltningen, at scenarie 2 med to grødeskæringer i den hidtidige strømrendebredde som det mest fremkommelige til at opnå en forbedret afvanding indenfor lovgivningens rammer med det fornødne hensyn til natur- og miljø.

       

      Økonomi

      Det fremgår af vandløbsloven, at vandløbsmyndigheden i regulativet for Gudenåen kan fastsætte, at ejere af opstemningsanlæg til udnyttelse af vandkraften i Gudenåen har pligt til at foretage vandløbsvedligeholdelse. Vedligeholdelsen foretages og finansieres for nuværende af Gudenaacentralen.

       

      Da Gudenaacentralen jævnfør loven skal varetage vedligeholdelsen på strækningen, forventer forvaltningen ikke, at en eventuel forøget grødeskæringshyppighed skal finansieres af kommunerne. Skulle det vise sig, at kommunerne vil blive pålagt at afholde udgifterne ved en eventuel forøget grødeskæring, vurderer forvaltningen, at dette vil betyde en merudgift på ca. 100.000 kr. i Viborg Kommune.

       

      Det videre forløb

      Efter politisk beslutning af hvilket grødeskæringsscenarie, der skal være udgangspunkt for regulativrevisionen, påbegynder forvaltningen sagsbehandlingen med henblik på at meddele de nødvendige dispensationer og tilladelser (omtalt i scenarie 1 til 3) og udarbejde et egentligt regulativforslag. Regulativforslaget med de ændrede vedligeholdelsesbestemmelser kan ikke endeligt vedtages før de nødvendige dispensationer og tilladelser er meddelt.

       

      Resultatet af sagsbehandlingen og regulativforslaget forelægges de fire kommuner til beslutning.

       

      Efter politisk vedtagelse i de fire kommuner skal regulativudkastet fremlægges i offentlig høring i minimum 8 uger. I høringsperioden kan der afholdes offentlige møder.

       

      Efter høringsperioden kan regulativet, efter behandling af de modtagne høringssvar, vedtages.

       

      Alle de nødvendige dispensationer og tilladelser samt det endelige regulativ kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet med 4 ugers klagefrist. Eventuelle klager har som udgangspunkt opsættende virkning.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forvaltningen, med udgangspunkt i scenarie 2, udarbejder et regulativforslag.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      For scenarie 3 stemmer 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) og 19 medlemmer (resten af Byrådet) stemmer imod. Scenarie 3 er hermed forkastet.

       

      For en kombination af scenarie 2 og 3 (2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter) stemmer 17 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Socialdemokratiets og Konservatives byrådsgrupper), 2 medlemmer (Flemming Gundersen og Kai O. Andersen) stemmer imod og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Morten Otte) undlader at stemme. Kombinationen af scenarie 2 og 3 er hermed godkendt.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Johannes F. Vesterby, Claus Clausen og Britta Leth ønsker, at forvaltningen arbejder videre ud fra scenarie 3.

       

      Mads Panny, Martin Sanderhoff og Anna Margrethe Engbæk Schmidt ønsker, at forvaltningen arbejder videre med udgangspunkt i 2 grødeskæringer årligt og strømrendebredde på 10-15 meter. Altså kombination af scenarie 2 og 3.

       

      Flemming Gundersen ønsker, at forvaltningen arbejder videre ud fra scenarie 1.

       

      Udvalget videresender sagen til Byrådet uden indstilling.

  • 17 Behandling af høringssvar fra fordebat samt supplerende notat i forbindelse med vindmølleplanlægning ved Låstrup
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget besluttede den 1. december 2016 (sag nr. 3) at udsætte behandlingen af sagen om vindmølleplanlægning ved Låstrup med henblik på, at ansøger skal undersøge, hvorledes projektet i større omfang kan tage hensyn til Viegaard Stutteri, samt at vindmøllers påvirkning af heste belyses yderligere.

       

      Ansøgers konsulent har den 15. december 2016 sendt et notat (vedlagt i bilag 1), som ansøger ønsker behandlet så hurtigt som muligt på grund af en ændring af tilskudsreglerne fra 2018.

       

      Notatet beskriver, at det fra ansøgers side kan garanteres, at der ikke kommer skyggekast på det lokalplanlagte areal for Viegaard Stutteri samt på stutteriets dressurbaner og staldbygninger. Det fremgår også, at ansøger kan garantere, at vindmøllerne kan overholde et støjkrav på hhv. 37 dB og 39 dB ved vindhastigheder på hhv. 6 og 8 m/s målt i 10 meters højde over jorden på det lokalplanlagte areal ved Viegaard Stutteri. Det svarer til gældende støjkrav for vindmøllers støjudbredelse i bymæssig bebyggelse.

       

      Ifølge notatet vil der blive indledt en dialog mellem ansøger og Viegaard Stutteri. Der er desuden truffet aftale med Aarhus Universitet om, at deres forskningsbaserede viden om samspillet mellem hesteopdræt og vindmølledrift inddrages i en VVM-redegørelse.

       

      Notatet oplyser, at vindmøllerne ikke bør placeres længere mod vest af hensyn til flagermusforekomster.

       

      På baggrund af ovenstående ønsker ansøger at fastholde den ansøgte placering, som har været i fordebat.

       

      Forvaltningens vurdering af supplerende notat

      Det supplerende notat redegør for, at det ikke er muligt at flytte vindmøllerne længere væk fra Viegaard Stutteri (mod vest), da der også skal tages hensyn til flagermus vest for det ansøgte vindmølleområde. For at tage hensyn til Viegaard Stutteri er ansøger ifølge notatet villig til at overholde i skærpede vilkår med hensyn til støj og skyggekast i forhold til stutteriet. 

       

      Vindmølleprojektet som ansøgt overholder gældende lovkrav. Forvaltningen vurderer, at der på den baggrund er grundlag for at behandle høringssvar fra fordebatten, som fremgår af sagsfremstillingen herunder.

       

      Historik (se også Klima- og Miljøudvalget behandling den 1. december 2016 (sag nr. 3))

      Fordebat

      Der har været afholdt fordebat i perioden 11. august 2016 til 7. september 2016 med henblik på at indkalde idéer og forslag til indholdet af den videre planlægning og til indholdet af miljørapporten / VVM-redegørelsen. Til fordebatten og høringen af berørte myndigheder blev der udarbejdet et debatmateriale (bilag 2).

       

      Der blev holdt borgermøde den 16. august 2016. Debatten på borgermødet, hvor der deltog ca. 80 borgere, drejede sig om:

      ·           Statsstøtte til vindmøller

      ·           Bæredygtighed ved vindmøller

      ·           Mulighed for antenner på vindmøller

      ·           Støj og skyggekast

      ·           Vindmøllers påvirking af helbredet hos naboer

      ·           Visuel påvirkning af nabobeboelser

      ·           Værditab

       

      Projektforslaget

      Der er søgt om opstilling af 4 vindmøller på op til 150 meter på en nord-sydgående række mellem Skivevej mod nord og Nørremarkvej mod syd. Området anvendes til landbrugsformål, og vindmøllerne ønskes etableret på ansøgers egen jord.

       

      Vindmøllernes samlede effekt er ca. 14,4 MW. Vindmøllerne forventes at kunne producere 45 mio. kWh årligt, hvilket svarer til elforbruget for ca. 10.500 husstande. Det vil kunne reducere kommunens årlige udledning af CO2 med op til 3,3 % og dermed bidrage til kommunens målsætning om at blive CO2-neutral.

       

      Planforhold

      Projektets realisering kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, en lokalplan, en miljøvurdering af planforslagene og en VVM-redegørelse. Såfremt planerne vedtages endeligt, kræver projektet en VVM-tilladelse. Miljøvurderingen og VVM-redegørelsen slås sammen i en miljørapport, som skal belyse de miljømæssige konsekvenser af planerne og projektet.

       

      Høringssvar

      Der er kommet 45 høringssvar (bilag 3), heraf 4 fra berørte myndigheder. Høringssvarene omhandler:

      ·           Påvirkning af fortidsminder og kirker

      ·           Afmærkning af vindmøller

      ·           Påvirkning af el-anlæg i området

      ·           Støj, skyggekast og blink fra vindmøller

      ·           Påvirkning af heste på Viegaard Stutteri

      ·           Påvirkning af fasanopdræt

      ·           Værditab på beboelse og på produktion

      ·           Ejendomsskat

      ·           Ansvar for eventuelle produktionstab og skader pga. vindmøller

      ·           Vindmøllers påvirkning af helbredet hos naboer

      ·           Visualisering af vindmøllernes påvirkning af omgivelserne

      ·           Påvirkning af natur og landskab

      ·           Proces og borgerinddragelse

       

      Oversigt over adresser, der har afgivet høringssvar og/eller underskrift, ses i bilag 4. Der er høringssvar fra 20 beboelser indenfor 1500 meters afstand af vindmølleområdet, heraf er de 8 fra beboelser indenfor 1000 meters afstand. Ud af de 20 beboelser har 10 beboelser en relation til Viegaard Stutteri. Ét af høringssvarene indeholder 44 personlige underskrifter fra 21 adresser, som udtrykker modstand mod vindmøller. Underskrifterne kommer primært fra nærområdet.

       

      Flere høringssvar bemærker, at vindmølleprojektet bør stoppes pga. de samme nabohensyn, som lå til grund for, at Byrådet ikke godkendte vindmølleprojekterne ved Romlund og Batum.

       

      Viegaard Stutteri

      Der er modtaget 19 indsigelser fra Viegaard stutteri og personer, der har tilknytning til stutteriet. Indsigelserne vedrører påvirkning på heste, hvis vindmøllerne opstilles. Viegaard Stutteri har siden 1998 fungeret som forsøgsvært for Aarhus Universitet, Foulum. Der forskes i adfærds- og stressbiologiske aspekter hos heste. 

       

      Forvaltningen har anmodet stutteriet og Aarhus Universitet Foulum om supplerende oplysninger om faciliteter og planer for Viegaard Stutteri samt tilgængelig viden om vindmøllers påvirkning af heste. Materialet er i bilag 5.

       

      Aarhus Universitet oplyser, at forskningen foregår på alle arealer, der ejes af Viegaard Stutteri. Aarhus Universitet oplyser også, at der ikke er lavet videnskabelige undersøgelser af hestes reaktioner på vindmøller, men at der findes mange undersøgelser af hestes frygtreaktioner på pludselige lyde og bevægelser. Aarhus Universitet har vedlagt eksempler på disse undersøgelser.

       

      Forvaltningen kan konstatere, at folde og stier ligger på arealer tilhørende hhv. Låstrupgaard ApS, Miia Maria Byrialsen og John Byrialsen. De ejer arealerne, som fremgår af kortet i bilag 6.

       

      Der er 90 meter fra de ansøgte vindmølleplaceringer til arealer ejet af Låstrupgård ApS. Den beskrevne eksisterende daglige riderute ligger parallelt med den ansøgte vindmøllerække med en afstand på minimum 420 meter. Stutteriet har desuden planer om rideruter, der på visse steder ligger langs Låstrupgaard ApS’ arealer, altså ca. 90 meter fra nærmest planlagte vindmølle.

       

      Viegaard Stutteri er omfattet af en lokalplan, som har til formål at sikre etableringen af et stutteri og træningscenter for rideheste. Lokalplanens afgrænsning ligger 970 meter fra den nærmeste ansøgte vindmølleplacering. De øvrige arealer under Viegaard Stutteri ligger i landzone, og arealerne er ikke udlagt som særligt støjfølsomt område/stilleområde.

       

      Viegaard Stutteri har 6 stalde (vist i bilag 6), som ligger i en afstand af hhv. 530 m, 750 m, 1000 m, 1250 m, 1000 m og 2700 m fra de skitserede vindmølleplaceringer.

       

      Den danske lovgivning for vindmøller indeholder ikke hensyn til husdyr herunder heste.

       

      Forvaltningens vurdering

      Forvaltningens behandling af høringssvarene er i bilag 7. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene og forvaltningens forslag til svar.

       

      Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes videre med udarbejdelse af plangrundlaget. Flere af de indkomne idéer og forslag vil blive belyst i miljørapporten, der skal ledsage planforslagene.

       

      Forvaltningen foreslår, at følgende emner fra høringssvarene indgår i miljørapporten og den videre planlægning:

      ·           Miljørapporten skal belyse, hvordan vindmøllers støj, skyggekast, blink og afmærkning vil påvirke nabobeboelse og natur i omgivelserne og eventuelle afværgeforanstaltninger.

      ·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af heste vil blive behandlet i miljørapporten.

      ·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af fasanopdræt vil blive behandlet i miljørapporten.

      ·           Miljørapporten skal indeholde visualiseringer af vindmøllerne set fra forskellige vinkler og afstande, herunder visualiseringer af vindmøllerne set fra de nærmeste beboelser på Vievej; visualiseringer af vindmøllerne set fra kirkerne i Låstrup og Ulbjerg og visualiseringer af vindmøllerne set fra gravhøjene ”Stavshøje”.

      ·           Miljørapporten skal indeholde en vurdering af vindmøllers visuelle påvirkning af natur, landskab og kulturmiljø i området, herunder det udpegede støjfrie områder i C. F. Flensborgs plantage 1,3 km nord for planområdet.

       

      Forvaltningen vurderer, at en række emner fra høringssvarene ikke skal indgå i den videre planlægning og miljørapporten:

      ·           Bemærkninger vedr. værditab på beboelse og på produktion giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Ifølge Lov om fremme af vedvarende energi kan boligejere anmelde et krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme. I forbindelse med offentlighedsperioden for planforslagene vil opstiller være forpligtet til at afholde et orienteringsmøde, hvor Energinet.dk orienterer om værditabsordningen. Lovgivningen indeholder ingen erstatningsordninger for værditab på produktion og andre påvirkninger.

      ·           Bemærkninger vedr. manglende orientering til naboer giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Der er sendt direkte breve til alle personer registreret på adresser i en radius af 1,5 km omkring de ansøgte vindmøller.

      ·           Bemærkningen vedr. nedsat ejendomsskat (på grund af opstilling af vindmøller) giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Grundværdien bliver fastsat af ejendomsvurderingen ved SKAT.

      ·           Bemærkninger vedr. ansvar for eventuelle produktionstab og skader pga. vindmøller giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Planlægning er erstatningsfri regulering, og der kan ikke på den baggrund ydes erstatning for værditab, skader og ulemper fra kommunen. Hvis der opstår et produktionstab eller sker skader, vil det skulle afgøres efter ”de naboretlige regler”, om der er erstatningsansvar for opstilleren af vindmøllerne. Hvis der sker skade på ryttere/heste, må det afgøres efter de almindelige erstatningsregler, om der er ansvar for opstilleren af vindmøllerne.

      ·           Bemærkninger vedr. vindmøllers påvirkning af helbredet hos naboer giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Staten har igangsat en helbredsundersøgelse, som forventes afsluttet i 2017. Sundheds- og ældreministeren, Miljø- og fødevareministeren samt Energi-, forsynings- og klimaministeren har i juni 2016 meddelt til Haderslev Kommune, at det er ministrenes klare opfattelse, at kommunernes arbejde med planlægning af vindmøller kan fortsætte, mens helbredsundersøgelsen pågår.

      ·           Bemærkninger vedr. støjmålinger før og efter opstilling af vindmøller giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning. Hvis forvaltningen efter opstilling af vindmøller modtager klager over støj fra en vindmølle, tager forvaltningen ud og besigtiger ved møllen og vurderer, om der skal laves en støjmåling jf. bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

      ·           Bemærkninger vedr. CO2-kvoter giver ikke anledning til ændringer i den videre planlægning, da vindkraft og andre vedvarende energikilder er ikke omfattet af EUs kvotedirektiv, ligesom det ikke er omfattet af den danske ’Lov om CO2-kvoter’.

       

      Forvaltningen foreslår, at planlægningen for opstilling af 4 vindmøller, som ansøgt, fortsætter med udarbejdelse af plangrundlag i form af et forslag til lokalplan, et forslag til kommuneplantillæg samt en miljørapport. Lokalplanens formål vil blive opstilling af 4 vindmøller med tilhørende tekniske anlæg og veje under hensyntagen til nabobeboelser, natur, landskab. Vejadgang forventes at blive fra Nørremarkvej, og der forventes at blive en midlertidig vejadgang fra Skivevej i anlægsperioden. 

       

      Miljørapportens fokuspunkter bliver:

      ·           Støj (i forhold til naboer og støjfrie områder)

      ·           Skyggekast

      ·           Påvirkning af beskyttede arter (herunder flagermus) og beskyttet natur

      ·           Vindmøllers påvirkning på

      ·           Vindmøllers påvirkning på fasanopdræt

      ·           Beskyttede fortidsminder og kirker

      ·           Trafikale forhold

      ·           Landskabelig påvirkning

      ·           Lys og refleksion

      ·           Energiproduktion og klima

      ·           Sundhed

      ·           Overvågning

       

      Udkast til tidsplan

      Forvaltningen forventer følgende tidsplan:

       

      Planforslag til vedtagelse: Primo 2017

      Offentlig høring: Medio 2017

       

      Den politiske behandling

      Klima- og Miljøudvalget har kompetencen til at træffe beslutning om fortsættelse af arbejdet med VVM-redegørelsen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet,

       

      at VVM-proceduren fortsættes som beskrevet,

       

      at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebat” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet bemærkninger.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Ansøger har inden mødet sendt en mail med anmodning om at få sagen udsat med den begrundelse, at der i de seneste dage er fremkommet nye oplysninger, som skal undersøges nærmere, inden der tages endelig stilling til vindmølleprojektet ved Låstrup. Mailen er inden mødet udsendt til Byrådets medlemmer.

       

      For at behandle sagen i dag (og dermed undlade at imødekomme anmodningen om udsættelse af sagen) stemmer 18 medlemmer (Anna Margrethe Engbæk Schmidt, Morten Otte, Konservatives, Venstres (med undtagelse af Nina Hygum) og Dansk Folkepartis byrådsgrupper), 11 medlemmer (Socialdemokratiets byrådsgruppe (med undtagelse af Flemming Lund), Kai O. Andersen, Flemming Gundersen og Nina Hygum) stemmer imod og 1 medlem (Flemming Lund) undlader at stemme. Forslaget om at behandle sagen i dag er dermed godkendt.

       

      For indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget stemmer 2 medlemmer (Kai O. Andersen og Flemming Gundersen), 17 medlemmer (Morten Otte, Dansk Folkepartis, Konservatives og Venstres byrådsgrupper) stemmer imod og 10 medlemmer (Socialdemokratiets byrådsgruppe og Anna Margrethe Engbæk Schmidt) undlader at stemme. Indstillingen er hermed forkastet.

       

      Ib Bjerregaard deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

       

      Claus Clausen forlod mødet kl. 18.15 under behandlingen af denne sag og deltog ikke i den sidste afstemning om Klima- og Miljøudvalgets indstilling.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

       

      Lone Langballe stemmer imod.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Udvalget har forinden mødet modtaget brev og bilag fra John Byrialsen.

       

      Det bemærkes, at der i sagsfremstillingen under ”Miljørapportens fokuspunkter” i 4. bullit skal stå Vindmøllers påvirkning på heste.

       

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at planlægningen fortsættes som beskrevet,

       

      at VVM-proceduren fortsættes som beskrevet, herunder beskrivelse af alternativ placering længere mod vest og alternativ med færre antal møller, hvor nordligste mølle tages ud,

       

      at bilag 7 ”Notat med behandling af høringssvar fra fordebat” godkendes og sendes som svar til dem, der har afgivet bemærkninger.

       

      Anna Margrethe Engbæk Schmidt var fraværende.

       

      Johannes F. Vesterby kunne ikke medvirke til beslutningen som følge af hans principielle modstand mod vindmøller.

  • 18 Anlægsinvesteringer til affaldshåndtering og genbrugsordninger 2017 - Revas (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Der er i investeringsoversigten for 2017 afsat rådighedsbeløb til anlægsinvesteringer på

      forsyningsområdet på 4.330.000 kr., som hermed søges frigivet.

       

      Der er tale om følgende investeringer:

       

       

       

       

       

       

       

      Sted nr.

      Emne

      Beløb

       

       

      (1.000) kr.

       

       

       

      166620

      Maskiner mv.

      2.550

       

       

      Udskiftning af kørende materiel i forbindelse med nye og ændrede arbejdsopgaver.

       

       

      166540

      Ny plads til håndtering af byggeriaffald med miljøfremmede stoffer

      1.780

       

       

      Etablering af ny plads til håndtering af byggeaffald med miljøfremmede stoffer som f.eks. PCB- og blyholdige materialer. Der er tale om frigivelse af midler til 1. etape af etableringen, idet der er afsat yderligere 890.000 kr. i 2018 og 890.000 kr. 2019.

       

       

       

      I alt

      4.330

       

       

       

       

       

       

       

       

      Finansiering

      Anlægsudgifterne finansieres af rådighedsbeløbet, som er afsat på investeringsoversigten.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes,

       

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 4.330.000 kr. til de i tabellen nævnte konti med rådighed i 2017, og

       

      at anlægsudgifterne på 4.330.000 kr. i 2017 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at investeringerne godkendes,

       

      at der gives anlægsudgiftsbevillinger på 4.330.000 kr. til de i tabellen nævnte konti med rådighed i 2017, og

       

      at anlægsudgifterne på 4.330.000 kr. i 2017 finansieres ved de afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten til formålene.

  • 19 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan for Viborg kommune
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstillng:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet klimatilpasningsplan for Viborg Kommune. 

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet forslaget til klimatilpasningsplan:

      ·        Igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 28. januar 2016, sag nr. 7.

      ·        Revision af klimatilpasningsplan – stillingtagen til indkomne bemærkninger i fordebat den 17. marts 2016, sag nr. 11.

       

      Forslag til klimatilpasningsplan er den 21. september 2016 vedtaget og sendt i offentlig høring af Byrådet, sag nr.12.

       

      Baggrund

      Vores klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. På den baggrund skal der i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

       

      Den første klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev vedtaget af Byrådet den 19. november 2014, som tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025, sag nr. 18. I denne første klimatilpasningsplan var det ikke praktisk muligt at færdiggøre datagrundlaget for hele kommunen, men kun for Viborg by og Bjerringbro.

       

      Det indgik derfor i planen, at denne skulle revideres og dække hele kommunen. På baggrund af udvalgets beslutning den 17. marts 2016 er der desuden gennemført en screening af oversvømmelsesrisiko for infrastruktur omkring Hjarbæk Fjord.

       

      Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortdelen kan tilgås via dette link, som også findes i selve planen.

       

      Planens indhold 

      Planen er udarbejdet med udgangspunkt i beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 28. januar 2016 og består af: 

      ·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier

      ·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 77 risikoområder. Tabel samt oversigtskort over de udpegede områder fremgår af bilag 5. De udpegede områder dækker et større areal end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse. Baggrunden er, at det ved en afhjælpende indsats ofte vil være nødvendigt at inddrage andre og større arealer, end der hvor oversvømmelsen sker.

      ·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.

       

      Den offentlige høring

      Forslag til klimatilpasningsplanen har været i offentlig høring i perioden 26. september 2016 - 21. november 2016, hvor der har været adgang til at indsende høringssvar og indsigelser til planforslaget.

       

      I høringsperioden er planforslaget sendt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, nabokommuner og en række interesseorganisationer. 

       

      I forbindelse med offentlighedsfasen har kommunen modtaget 3 høringssvar.

      Virksomheden Grundfos har foreslået en mindre udvidelse af et eksisterende risikoområde i Bjerringbro. 


      Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg:

      ·           opfordrer til, at Viborg Kommune tilmelder sig DN’s klimakommuneordning

      ·           finder planens tekst om udbredelse af LAR (Lokal Afledning af Regnvand) for snæver

      ·           opfordrer, for at mindske oversvømmelsesrisikoen fra Gudenåen, til, at kommunen arbejder sammen med de øvrige Gudenåkommuner om langsigtede løsninger, som tilbageholder og forsinker vand i oplandet

      ·           opfordrer til, at der tilføjes en retningslinje om planlægningen i det åbne land, om at der skal ske sammentænkning af landbrugs-, natur- og vandafledningsinteresser.

       

      Region Midtjylland har foreslået, at der i planen henvises til samarbejdet med de øvrige Gudenåinteressenter og partnere i det regionale klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC), og at planens retningslinjer suppleres om dette.  

       

      Høringssvarene fremgår i deres fulde længde i bilag 2.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.

       

      Vurdering af høringssvar

      Forslaget fra Grundfos er imødekommet, da virksomheden har oplevet oversvømmelse på lokaliteten, som rummer oversvømmelsessårbart udstyr af stor betydning for virksomheden.

       

      De to høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Afdeling Viborg, og Region Midtjylland har ikke givet anledning til ændringer af planen.

       

      Klimakommuneordningen er ikke relevant i klimatilpasningsregi, da ordningen har fokus på forebyggelse af klimaændringer (CO2-reduktion). Forebyggelse af klimaændringer hører under den strategiske energiplanlægning, der er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 29. september 2016, sag nr. 1.

       

      Som det fremgår af planen, er der kun i meget begrænset omfang udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag kun i ganske få tilfælde viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner uden for byerne. På den baggrund vurderer forvaltningen ikke, der er grundlag for at supplere planens retningslinjer som foreslået af DN.

       

      I forhold til problematikken om langsigtede løsninger på oversvømmelsesproblematikken ved Gudenåen arbejder Viborg Kommune sammen med de øvrige kommuner i Gudenåoplandet om at se på mulighederne for at tilbageholde og forsinke vand. Dette arbejde foregår bl.a. i regi af det nævnte Coast to Coast Climate Challenge-projektet. Da planens fokus som beskrevet i planen er områder indenfor kloakoplande, vurderer forvaltningen, at det ikke er relevant at inddrage det konkrete projekt ind i planen, herunder i retningslinjerne.

       

      Forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3.

       

      Vurdering og prioritering af risikoområder

      Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.


      Udover kystområdet ved Sundstrup og vejen ved Nybro over Fiskbæk Å i oplandet til Hjarbæk Fjord er der ikke udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag ikke viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner. Udpegningen af Nybro er sket på baggrund af en screening, som kan findes i bilag 4.


      Viborg Kommune har især prioriteret oversvømmelser ud fra vanddybde, påvirkning af vigtige trafikforbindelser og bygninger og i mindre grad oversvømmelse af mindre vigtige veje, parkeringspladser m.v. Desuden er områder med fælleskloak prioriteret højere end separatkloakerede områder.

      Områderne er opdelt og prioriteret i 5 kategorier, som kan ses i bilag 5.

       

      Økonomi og handleplan

      For ansvarsfordelingen af projekter gælder den overordnede opdeling, at Forsyningen dækker udgifter til kloak, mens kommunen og eventuelle private lodsejere deler andre udgifter. Der vil i forundersøgelsesstadiet til de konkrete projekter blive taget stilling til den præcise ansvarsfordeling for det konkrete projekt.

       

      Igangsætning af projekter vil blive påbegyndt med en sag om frigivelse af en bevilling til forundersøgelse, der kan klarlægge problemets omfang, indsatsmuligheder og økonomi. Hernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt. Mindre problemstillinger forventes finansieret af driftsbevillingen til klimatilpasning uden forudgående politisk behandling.

       

      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne anden klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages,

       

      at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til indkomne høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Klimatilpasningsplan for Viborg Kommune vedtages,

       

      at bilag 3, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til indkomne høringssvar, og

       

      at udvalgets stillingtagen til, om Viborg Kommune skal være ”klimakommune”, tages op i foråret 2017, og om muligt i forbindelse med behandling af den strategiske energiplan.

  • 20 Forslag til Indsatsplaner for beskyttelse af grundvand - Ulbjerg-Møldrup-Hvilsom-området
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet forslag til 9 indsatsplaner for beskyttelse af drikkevandet for vandværkerne:

       

      ·           Bjerregrav Vandværk, http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=68

      ·           Hvam Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=69

      ·           Klejtrup Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=73

      ·           Låstrup- Nr. Rind Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=70

      ·           Lynderup Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=72

      ·           Møldrup Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=66

      ·           Roum Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=75

      ·           Sundstrup Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=71

      ·           Ulbjerg Vandværk; http://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=57

       

      Indsatsplanerne omfatter indvindingsoplandene til ovenstående vandværker, som Naturstyrelsen (nu SVANA) har kortlagt.

       

      Forslagene til de enkelte indsatsplaner er udarbejdet i kommunens digitale planportal – DK-Plan og kan hentes via links ovenfor for hvert vandværk. Indsatsplanerne kan også læses i pdf-version, som findes i bilag 1-9.

       

      Baggrund

      Regelgrundlag

      Indsatsplanerne er udarbejdet i henhold til vandforsyningslovens § 13 og 13a og efter de retningslinjer, der fastlægges i bekendtgørelse om indsatsplaner.

       

      Naturstyrelsen/SVANA har i 2013 meddelt Viborg Kommune, at indvindingsoplandene til Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Møldrup vandværk og Ulbjerg Vandværk er udpeget som ”indsatsområder mht. nitrat”. Indvindingsoplandene til Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind og Sundstrup Vandværk er delvist udpeget som indsatsområder mht. nitrat. For disse 7 vandværker er behovet for og pligten til at gennemføre en indsatsplan formelt slået fast i henhold til vandforsyningslovens § 13.

       

      Lynderup og Roum Vandværk er ikke udpeget som indsatsområder mht. nitrat.

       

      I henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner skal en indsatsplan sendes i offentlig høring i mindst 12 uger. Offentliggørelsen kan ske via Viborg Kommunes hjemmeside og i dagspressen.

       

      Formål

      Den generelle miljølovgivning rummer en række bestemmelser, der skal sikre, at der ikke sker en uacceptabel forurening af grundvandet. Formålet med indsatsplanerne er at fastlægge den ekstra indsats, der vurderes at være nødvendig for at beskytte grundvandsressourcerne i det aktuelle område, så der også ud i fremtiden kan indvindes godt drikkevand i området.

       

      Fagligt grundlag 

      Indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af geologi og grundvand i området gennemført af Naturstyrelsen (det nuværende SVANA), og som er afsluttet af Naturstyrelsen i 2013. Naturstyrelsens kortlægning er af Viborg Kommune suppleret med data fra tiden efter 2013 samt med nyeste datagrundlag fra Region Midt omkring forurenede grunde.

       

      Kortlægningen har dokumenteret, at der findes vigtige lokale grundvandsressourcer i området omkring Ulbjerg, Låstrup-Nr. Rind, Klejtrup og Møldrup-området, men også at størstedelen af ressourcen er følsom overfor forurening fra overfladen. Som før nævnt er indvindingsoplandene til Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Møldrup vandværk og Ulbjerg Vandværk vurderet som nitratfølsomme. Og indvindingsoplandene til Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind og Sundstrup Vandværk er vurderet som delvist nitratfølsomme.

       

      Indsatsplanenernes tilblivelse

      Lokal arbejdsgruppe 

      Forslagene til indsatsplanerne er udarbejdet på baggrund af Naturstyrelsens kortlægningsrapport i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, som blev startet op i 2015. Den lokale arbejdsgruppe bestod af repræsentanter fra Bjerregrav Vandværk Hvam Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk Møldrup Vandværk, Ulbjerg Vandværk, Aalestrup Vandværk, Region Midt og Viborg Kommune.

       

      Grundvandsforum 

      Et udkast til indsatsplanerne har været forelagt Grundvandsforum den 7. november 2016 (jf. bilag 10).

       

      Grundvandsforum er et rådgivende råd nedsat i henhold til vandforsyningslovens § 12.

        

      De nu fremlagte forslag til indsatsplaner er rettet til på baggrund af de bemærkninger, der blev fremført ved mødet i Grundvandsforum. 

       

      Forvaltningens bemærkninger

       

      Indsatsplanenernes bestemmelser

      Indsatsplanenerne indeholder et afsnit om ”særlige indsatser”, som gælder specifikke indsatser for det enkelte vandværk. Indsatsplanenerne indeholder ligeledes et afsnit om ”generelle indsatser”, som har en række bestemmelser, der har det overordnede formål at beskytte grundvandet i området som en fremtidig drikkevandsressource.

       

      Indsatsplanenernes bestemmelser skal således sikre, at grundvandet i området har en kvalitet og mængde, så det kan indvindes og anvendes til drikkevand, eventuelt efter en simpel behandling for nogle naturligt forekommende stoffer som f.eks. jern, mangan og kuldioxid.

       

      Klima- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 17. marts 2016 (sag nr. 14), at der som udgangspunkt og efter en konkret vurdering administreres efter ”Ny Viborg-model” i forbindelse med udarbejdelsen af drikkevandsindsatsplaner. Retningslinjerne for indsatsen overfor nitrat i disse indsatsplaner er derfor udarbejdet med udgangspunkt heri. De vigtigste bestemmelser er nærmere beskrevet og kommenteret i bilag 11.

       

      Det videre arbejde

      En indsatsplan skal i offentlig høring i mindst 12 uger. Forvaltningen forventer at offentliggøre forslagene til indsatsplaner på Viborg Kommunes hjemmeside samt ved notits på Viborg Kommunes faste annonceside i dagblade og ugeaviser. I forbindelse med offentliggørelse udsendes pressemeddelelse herom. Der planlægges afholdt et offentligt møde indenfor den første halvdel af høringsperioden i samarbejde med landbruget og de 9 vandværker.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at det indstiller til Byrådet,

       

      at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:

      Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk, Lynderup Vandværk, Møldrup Vandværk, Roum Vandværk, Sundstrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk godkendes og sendes i 12 ugers høring.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslagene til grundvands- og drikkevandsindsatsplaner for:

      Bjerregrav Vandværk, Hvam Vandværk, Klejtrup Vandværk, Låstrup-Nr. Rind Vandværk, Lynderup Vandværk, Møldrup Vandværk, Roum Vandværk, Sundstrup Vandværk og Ulbjerg Vandværk godkendes og sendes i 12 ugers høring.

  • 21 Hedemølle - Faunapassage (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 5. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Ved Bjerring Mølle i Hedemølle Bæk er der i efteråret 2016 blevet etableret faunapassage. Herved er der skabt fri passage for fisk og smådyr i Hedemølle Bæk fra udløbet i Gudenåen forbi Bjerring Mølle og videre op til den næste spærring i vandløbet ved Hedemølle Efterskole (se bilag 1).

       

      Her er der i dag en gammel mølleopstemning på 2,1 meter, der udgør en total spærring for fisk og smådyr. Ved etablering af en faunapassage her vil der blive skabt fri passage på yderligere 3,4 km i vandløbet til udspringet ved Hjermind Sø.

       

      I Viborg Kommunes rapport fra 2014 vedr. ”Skitsering af faunapassage ved 12 mølleopstemninger” er det konkluderet, at ”På af baggrund af antallet af km der kan skabes passage til opstrøms, vandløbets yderst gode biologiske forhold opstrøms og den store bestand af fisk nedstrøms vurderes det, at være særligt interessant at få etableret en form for faunapassage ved Hedemølle, selvom faldforholdene ikke tilgodeser passage for alle arter”.

       

      På denne baggrund fik forvaltningen i 2015 udarbejdet et detailprojekt for faunapassage i Hedemølle Bæk ved Hedemølle. Detailprojektet er vedlagt, se bilag 2.

       

      Hedemølle Efterskole

      Projektet vil berøre Hedemølle Efterskole meget, da spærringen ligger midt i skolens område, og vandløbet forløber tæt ved bygningerne. Der er et snævert område til at etablere faunapassagen på, på grund af et meget kuperet terræn.

       

      Ved projekteringen er det nye vandløbsforløb søgt tilpasset skolens område på en måde, så vandløbet stadig vil udgøre et flot naturelement i skolens omgivelser jf. bilag 3.

       

      Hedemølle Efterskole har fået tilladelse til at bygge en ny forstanderbolig, og byggeriet forventes at finde sted i foråret 2017. Adgangsvej og forsyningsledninger til den nye bolig vil flere steder krydse den planlagte faunapassage, og denne problematik er tænkt ind i detailprojektet.

       

      Det vil derfor være en stor fordel for begge parter, at faunapassagen etableres før eller samtidigt med byggeriet af forstanderboligen. Etablering af faunapassagen, efter der er ført forsyningsledninger frem og lavet adgangsvej til forstanderboligen, vil være meget vanskelig og fordyrende.

       

      Forvaltningens vurdering

      De samlede anlægsomkostninger til projektet forventes at andrage 1.150.000 kr. Etablering af faunapassage i Hedemølle Bæk ved Hedemølle Efterskole er omfattet af vandområdeplan 2015 – 2021, hvilket giver mulighed for ansøgning om statslig tilskud til projektet. Der vil dog jf. de gældende bestemmelser kun kunne opnås tilskud til projektet, såfremt anlægsudgifterne kan holdes indenfor 111.664 kr. Det vurderes derfor, at der ikke i indeværende planperiode er mulighed for statslig finansiering af projektet.

       

      Realiseringen af projektet nu vil derfor kun kunne ske ved kommunal finansiering.

       

      Anvendelsen af kommunale midler til projektet er i overensstemmelse med Klima- og Miljøudvalgets beslutning på mødet den 29. januar 2015 (sag nr. 4) vedr. ”Kriterier for anvendelse af kommunale midler til vandløbsrestaurering”.

       

      Økonomi

      De samlede udgifter til anlæg af faunapassagen forventes at andrage 1.150.000 kr.

       

      Anlægsudgiften kan finansieres dels af det rådighedsbeløb, som er optaget på finansieringsoversigten for 2017 til ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, suppleret med midler fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger”.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø anbefaler, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.150.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Hedemølle” med rådighedsbeløb i 2017,

       

      at udgiften på 1.000.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”,

       

      at udgiften på 150.000 kr. i 2017 finansieres fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger” 2017 budgettet.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 05-01-2017

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, 

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.150.000 kr. til kontoen ”Faunapassage ved Hedemølle” med rådighedsbeløb i 2017,

       

      at udgiften på 1.000.000 kr. i 2017 finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2017 til projektet ”Faunapassage ved møller og indsats mod okker”, og

       

      at udgiften på 150.000 kr. i 2017 finansieres fra driftskontoen for ”Mølleopstemninger” 2017-budgettet.

  • 22 Endelig vedtagelse af lokalplan nr. 470 for gymnasium og Banebro i Viborg Baneby samt tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      I september 2015 udskrev Viborg Kommune i samarbejde med Mercantec og Realdania en projektkonkurrence om udformningen af et nyt gymnasium og Banebro i Viborg.

       

      Den 31. marts 2016 blev vinderprojektet offentliggjort. Vinderprojektet er udført af Cubo Arkitekter A/S.

       

      Byrådet besluttede den 13. april 2016, sag nr. 23 at godkende vinderprojektet til realisering, og at der skal indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Banebro-projektet.

       

      Byrådet besluttede den 21. september 2016 (sag nr. 15) at fremlægge forslag til lokalplan nr. 470 for gymnasium og Banebro i Viborg Baneby samt forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 29. september til den 23. november 2017.

       

      Lokalplanforslaget er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området. Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.

       

      Bygherrerne (Viborg Kommune og Mercantec) har begge høje ambitioner for områdets fremtid. Disse ambitioner danner grundlag for lokalplanforslaget, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggeri, byrum og rekreative arealer.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene er i bilag 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 470

      Lokalplanforslaget udlægger den nordlige del af området (delområde II) til almen service (såsom uddannelsesinstitution/gymnasium), mens den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) udlægges til centerformål (såsom boliger, liberalt erhverv, detailhandel og lignende).

       

      Herudover gives der mulighed for etablering af Banebroen, der bliver en ny stiforbindelse for cyklister og gående, der forløber ned gennem lokalplanområdet, samt øvrige infrastrukturanlæg (gennemgående jernbane, en mindre del af Banevejen, fordelingsvej og lignende).

       

      Den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) planlægges som ”rammelokalplan”, hvor der tages udgangspunkt i kommuneplanens rammebestemmelser – herunder mulighederne for detailhandel. Det vil efterfølgende være nødvendigt at udarbejde en konkret lokalplan til afløsning for rammelokalplanen. Begrundelsen er, at der endnu ikke er konkrete planer for arealerne, men da frikommuneforsøget om detailhandel stiller som krav, at mulighederne for nye butikker i Viborg Baneby er lokalplanlagt senest 1. juli 2017, tages delområderne med i lokalplanen, for her at bibeholde mulighederne for fremtidig detailhandel.

       

      I den nordlige del af området (delområde II) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 7 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 400 %.

       

      I den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 8 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 175 %.

       

      Særlige forhold/bestemmelser

       

      -        Bæredygtighed: Lokalplanen sikrer, at der inden for lokalplanområdet skal arbejdes med bæredygtige tiltag via fx grønne facader, grønne tage, grønne taghaver, tilplantede grønne opholdsarealer/p-arealer og regnvandshåndtering. Formålet er, at sikre en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel i tråd med Byrådets visioner for Viborg Baneby

       

      -        Materialekrav: Lokalplanen sikrer, at det nye gymnasiebyggeri skal opføres med udvendige bygningssider i rødligt tegl eller et rødligt tegllignende materiale, for at byggeriet tilpasses den omkringliggende eksisterende bebyggelse, der bl.a. består af Remisen, Viborg Svømmehal og den eksisterende stationsbygning.

       

       

      Forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår bebyggelsesprocent. Med forslaget ændres bebyggelsesprocenten fra 175 % til 400 % for den del af rammeområde VIBM.C1.17_T33, der er omfattet af delområde II (gymnasiet) i forslag til lokalplan nr. 470.

       

      Ændringen er ikke et udtryk for en væsentlig øget fortætning af bebyggelsen i området i forhold til det nuværende rammeområde, men er for at give mulighed for bebyggelse på sokkelgrund.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 4 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.

       

      Der blev afholdt et indledende borgermøde den 31. maj 2017. På borgermødet blev vinderprojektet og den overordnede planlægning for området præsenteret.

       

      På borgermødet var der generelt stor opbakning til projektet og den ændrede planlægning. Herudover drejede debatten sig hovedsageligt om kommende trafikale og parkeringsmæssige ændringer i området. Disse var ikke relevante for den kommende lokalplanlægning, men tages med i overvejelserne ved de kommende anlægsfaser af de forskellige projekter i Viborg Baneby.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      2 af høringssvarene kommer fra beboere i området nord for det kommende gymnasium. De mener bl.a., at byggeriet vil blive for højt. Det kommende gymnasium vil holde en afstand på mindst 20 meter til bebyggelsen på modsatte side af Banegårds Allé, og vil ligeledes være adskilt af vejen. Forvaltningen vurderer, at afstanden til gymnasiet er passende i forhold til den højde, som lokalplanen giver mulighed for, samt at byggeriet vil bidrage til et mere klart defineret gaderum langs Banegårds Allé.

       

      DSB har sendt en bemærkning, hvor de bl.a. ønsker opsætning af hegn og etablering af erstatningsparkering. Lokalplanen forhindrer ikke DSB’s ønsker, og forvaltningen er løbende i dialog med DSB omkring områdets fremtidige indretning og udformning. Herudover gør DSB indsigelse mod udlæg af den nye fordelingsvej syd for banen, der bl.a. udlægges på en matrikel der ejes af DSB, og som de mener forringer mulighederne for at udvikle ejendommen. Udlæg af den nye vej er en forudsætning for, at ejendommene i området kan udvikles i fremtiden. Forvaltningen vurderer, at placeringen af vejen er den optimale placering i forhold til indretning af området og tekniske krav for vejanlægget.

       

      Forvaltningen indstiller, at de 4 høringssvar ikke imødekommes.

       

      Vejudlæg

      Forvaltningen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ved den nye fordelingsvej syd for banen (vej A - A), gives mulighed for lokale indsnævringer af vejen, da dette har vist sig nødvendigt, hvor den fx skal underføres Banebroen.

       

      Forslag til ændringer i lokalplanen ved den endelige vedtagelse er i bilag 5.

       

      Vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter for infrastrukturanlæg, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse. Det konkrete projekt er screenet i henhold til VVM-reglerne, og forvaltningen har vurderet, at det ikke er VVM-pligtigt.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser

      De økonomiske konsekvenser vedrørende anlæg af Banebroen har været forelagt Byrådet den 13. april 2016 (sag nr. 22) i forbindelse med en bevillingssag.

       

      Et evt. salg af kommunens areal øst for det sydlige brofæste, der vil kunne benyttes til boliger, liberale erhverv mv., når en ny lokalplan er vedtaget, vil kunne medføre en indtægt for Viborg Kommune.

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt med de i bilag 5 nævnte ændringer, og

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Forvaltningens bemærkninger

      Det bemærkes, at der i ”Sagsfremstillingen” under ”Baggrund”, 3. linje i 4. afsnit står, at ”… forslaget til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 -2025 i offentlig høring fra den 29. september til den 23. november 2017.”. Det er rettelig i 2016.

       

      Det bemærkes endvidere, at i afsnittet ”Den offentlige høring”, 2 afsnit, 1. linje, står ”… borgermøde den 31. maj 2017…”. Det er rettelig 2016.

  • 23 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 473 for et område til almen service og boliger ved Borrisvej og Østervang i Sparkær samt tillæg nr. 65 til Kommuneplan 2013 - 2025.
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Friplejehjemmet ”Nordstjernen”, Borrisvej 2 i Sparkær, ønsker at udvide. Friplejehjemmet har erhvervet naboejendommene Østervang 1 (matr.nr. 6a) og Langgade 1 (del af matr.nr. 5a). Gældende planlægning giver kun mulighed for almen service i en del af området, hvorfor nyt plangrundlag er nødvendigt.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 14. september 2016 (sag nr. 24), at fremlægge forslag til lokalplan nr. 473 for et område til almen service og boliger ved Borrisvej og Østervang i Sparkær, samt forslag til tillæg nr. 65 til Kommuneplan 2013 - 2025 i offentlig høring fra den 22. september til 16. november 2016.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Planforslagene fremgår af bilag 2.

       

      Forslag til lokalplan nr. 473

      Lokalplanforslaget udlægger området til almen service i form af plejehjem, døgninstitution, ældreboliger o. lign., samt boliger i form at åben-lav boliger eller tæt-lav boliger som dobbelthuse.

       

      Lokalplanen har til formål at sikre, at Nordstjernen Friplejehjem kan udvides og moderniseres, enten ved en tilbygningsløsning eller ved en nybygningsløsning, således at den nye bebyggelse indpasses i områdets landskabelige karakter og den omkringliggende bebyggelse, herunder at sikre, at nye bygninger ikke fremstår dominerende i forhold til Sparkær Kirke.

       

      Forslag til tillæg nr. 65 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025. Der er derfor udarbejdet et forslag til tillæg nr. 65 til kommuneplanen, der ændrer afgrænsningen mellem de eksisterende rammeområder SPAR.B4.02 og SPAR.A1.02, så en del af boligområdet ændres til almen service. Dermed udlægges der 2 nye rammeområder: SPAR.A1.02_T65 og SPAR.B4.02_T65. Det nye rammeområde SPAR.B4.02_T65 har samme rammebestemmelser som det tidligere rammeområde SPAR.B4.02.

       

      Det nye rammeområde SPAR.A1.02_T65 får en særbestemmelse om, at der kan etableres boliger i området. For almen service hæves bebyggelsesprocenten fra 50% til 60%, mens etageantallet og bygningshøjden fastholdes til maks. 3½ etage og maks. 15 m. For åben-lav og tæt-lav boliger fastsættes bebyggelsesprocenten til 30%, etageantal maks. 2 etager og bygningshøjden til maks. 8,5 meter.

       

      Den offentlige høring

      Der er i høringsperioden kommet 2 høringssvar til planforslagene, som er i bilag 3.

       

      1. Viborg Stiftsøvrighed bemærker, at planforslagene tager fornødent hensyn til Sparkær Kirke, herunder respekterer fredningen således, at der ikke kan bygges over 8,5 m i højden indenfor 300 m fra kirken. Der nævnes, at Nordstjernen tidligere har haft et ønske om, at opføre en tilbygning indenfor fredningen vest for Sparkær Kirke. Det påpeges, at såfremt det evt. viser sig at Nordstjernen har ønske om en sådan bebyggelse, må det behandles ved Fredningsnævnet.

       

      2. Sparkær Gammelstrup menighedsråd bemærker, at de har tillid til, at der som nævnt i lokalplanens formål sikres, at nye bygninger ikke må fremstå dominerende i forhold til kirken. Det påpeges, at det lyder fornuftigt med de angivne bygningshøjder og overvejelser.

       

      Der har ikke været afholdt borgermøde.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Høringssvarene er behandlet i bilag 4. Bilaget indeholder et resume af høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og Byrådets svar til disse.

       

      De to høringssvar omhandler bebyggelsens forhold til Sparkær Kirke. Forvaltningen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planforslagene.

       

      Overtagelsespligt

      Ved udlæg af areal til offentligt formål har Kommunen overtagelsespligt jf. planlovens § 48.

      Det er Forvaltningens vurdering, at når der planlægges efter ovennævnte principper, vil der være en bred variation af anvendelsesmuligheder, hvorved der ikke vil være tale om offentlige formål og heraf følgende overtagelsespligt for Kommunen, jf. planlovens § 48 om offentlige formål.

       

      Hvis en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, overføres til byzone, kan grundejeren inden fire år efter overførslen, kræve ejendommen overtaget af kommunen.

      Når grundejer ønsker arealet overført fra landzone til byzone, kan kommunen kræve, at ejeren stiller en garanti for, at kommunen kan få dækket udgifterne ved overtagelse af arealet. Alternativt kan ejeren fraskrive sig retten til, at kommunen overtager ejendommen. Der er indgået en skriftlig aftale med grundejeren, som fraskriver sig retten til, at kommunen overtager ejendommene.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages endeligt uden ændringer, og

       

      at bilag 4 ”Notat med behandling af høringssvar” sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar.

  • 24 Omlægning af del af Gl. Skibelundvej, Bjerringbro (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I forlængelse af etablering af Engvejsbroen over Gudenåen i den vestlige del af Bjerringbro er det ønsket at omlægge den private fællesvej Gl. Skibelundvej over ejendommene Gl. Skibelundvej 7 og Skibelundvej 68, som vist på oversigtskort i bilag 1.

       

      Omlægningens økonomi behandles i nærværende punkt, da Kommunen er blevet anmodet om at deltage i finansieringen. Omlægning af privat fællesvej kræver desuden tilladelse efter privatvejsloven. Dette punkt behandles under et andet dagsordenspunkt. Forudsætning for nærværende punkt´s behandling er, at Teknisk Udvalg har godkendt det tidligere punkt.

       

      Baggrund

      Byrådet afsatte i investeringsoversigten for 2013-2016 midler til opførelse af en stibro over Gudenåen ved Engvejen (godkendt den 10. oktober 2012 (sag nr. 1)). Anlægsbevillingen blev frigivet af Byrådet den 20. november 2013 (sag nr. 16) og etableringen blev påbegyndt efterfølgende. Broen skal bl.a. bidrage at forbinde eksisterende stier på begge sider af åen, samt være med til at gøre livet omkring Gudenåen mere attraktivt.

       

      I Byrådets beslutning den 20. november 2013 (sag nr. 16) var det forudsat, at stien skulle tilsluttes de eksisterende private fællesveje i området. Teknisk Udvalg har i forlængelse heraf den 5. marts 2014 (lukket sag), den 28. maj 2014 (lukket sag) og den 13. august 2014 (lukket sag) drøftet forskellige løsningsmodeller og konklusionen blev, at syd for Gudenåden skal broens brugere følge sti (markeret med grøn på oversigtskort i bilag 1) hen til eksisterende Gl. Skibelundvej og følge den mod øst ind til Bjerringbro. Retten til at færdes på Gl. Skibelundvej er baseret på naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser.

       

      Efter etablering af broen har det i praksis vist sig, at en del af broens brugere kommer tættere på Skibelundvej 68 og Gl. Skibelundvej 7 end forudsat i etableringsfasen. Det foreslåede forløb imødekommer dette. Desuden er den del af Gl. Skibelundvej, der tænkes omlagt, et lang lige stykke, og det vil med en omlægning af vejen være muligt at øge oplevelsesværdien, ved at vejen får et mere bugtet forløb med større variation i beplantning langs vejen.

       

      Nærmere om den foreslåede omlægning og Gl. Skibelundvej

      Omlægningen angår den del af den private fællesvej, der går over matr.nre. 8a, 8b, 8c og 3d Bøgeskov By, Bjerrringbro, som vist på oversigtskort i bilag 1. Vejstykket, der flyttes, er markeret med rød og den foreslåede nye placering er vist med turkis. GL. Skibelundvej er en grusvej med en kørebane på 3 m plus rabat. Ny vej vil have tilsvarende dimensioner. Skibelundvej 68 vil påtage sig den praktiske udførsel.

       

      Gl. Skibelundvej er en gennemgående vej, der starter ved den offentlige vej Violvej i Bjerringbro og slutter ved den offentlige vej Skibelundvej mellem Skibelundvej 70 og 74. På det første stykke går Gl. Skibelundvej i byen, og skiftet mellem land og by er mellem Gl. Skibelundvej 4 og Skibelundvej 68. Sagen omhandler den del, der ligger på landet. Der ligger to beboelses/erhvervsejendomme (Skibelundvej 68 og Gl. Skibelundvej 7) langs vejen, og herudover har en række matr.nre., der primært anvendes som skov og eng, vejadgang via Gl. Skibelundvej. Gl. Skibelundvej gennemskæres desuden af indkørslen til Skibelundvej 68.

       

      Økonomi

      Skibelundvej 68 ved Henrik Padkær har foreslået, at ejerne af ejendommen beliggende Skibelundvej 68, Gl. Skibelundvej 7 og Viborg Kommune går sammen om omlægningen og derved at forbedre forholdende for alle. Der skal anlægges ca. 790 m vej og fjernes noget eksisterende vej. Ejerne af ejendommene beliggende Skibelundvej 68, Gl. Skibelundvej 7 vil påtage sig at fjerne gammel vej på egen grund. Ca. 550 m af det nye vejstykke ligger på Skibelundvej 68, og Henrik Padkær har tilbudt at afholde udgiften til den del af vejen, såfremt Viborg Kommune påtager sig udgiften til de øvrige ca. 240 m. Dette modsvarer en fordeling på 70/30. Udgiften til anlæg af ny grusvej anslås til ca. 250.000 kr., hvor Kommunens andel med den foreslåede fordeling vil være 75.000 kr.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at Teknisk Udvalg drøfter, om det skal indstilles til Byrådet,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 75.000 kr. til kontoen ’Omlægning af del af Gl. Skibelundvej’ med rådighedsbeløb i 2017, og

      at udgiften på 75.000 kr. i 2017 finansieres af det i 2017 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”pulje cykelstier”.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

       

      Flemming Gundersen og Martin Sanderhoff stemmer imod, sidstnævnte med den begrundelse, at han ikke mener, at det er kommunens opgave at betale for omlægningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 75.000 kr. til kontoen ’Omlægning af del af Gl. Skibelundvej’ med rådighedsbeløb i 2017, og

      at udgiften på 75.000 kr. i 2017 finansieres af det i 2017 afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”pulje cykelstier”.

       

      Martin Sanderhoff kunne ikke medvirke til beslutningen, idet han ikke mener, at det er kommunens opgave at betale for omlægningen.

  • 25 Byggemodning til nyt Gymnasium og Parkeringsetage, som del af Banebro-projektet, Viborg (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 4. januar 2017 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Den 22. oktober 2014 (sag nr. 1) indgik Viborg Byråd og Mercantec en principaftale om, at Mercantec bygger et nyt erhvervsgymnasium i forbindelse med den planlagte Banebro, der skal forbinde Banebyen med området ved Viborg Station.

       

      Byrådet har på sit møde den 13. april 2016 (sag nr. 23) godkendt vinderprojektet fra projektkonkurrencen til realisering, og bevilget midler til projektering og til opstarten af de indledende byggemodningsarbejder (sag nr. 22).  I den forbindelse blev de samlede byggemodningsarbejder anslået til 12 mio. kr.

       

      Nærværende opgørelse af byggemodningsarbejderne beregnet til 17 mio. kr. og udarbejdet ud fra et betydeligt mere konkret kendskab til det endelige projekt og beregnet ud fra de grænseflader, som er indeholdt i den indgåede samarbejdsaftale med Mercantec. Byggemodningen indeholder en finish af de blivende tiltag, som sikre en god sammenhæng til gymnasiet, og som efterlader Banegårds Alle, fortov og cykelsti samt indgang til gymnasiet som en samlet helhed, og overgangen til banevejens udførelse på Banegårds Alle er koordineret. I den opdaterede økonomikalkulation er der afsat ca. 25 % til uforudsete arbejder, og beregningen vurderes at udgøre en robust, men også nødvendig størrelse for denne type anlægsarbejde, hvor der indgår et stort omfang af jordarbejde med de heri indbyggede risici for at finde uønskede overraskelser.

       

      Den 21. september 2016 (sag nr. 7) godkendte Byrådet samarbejdsaftalen med Mercantec om projektet. I aftalerne med Mercantec indgår, at Viborg Kommune varetager byggemodning af den sokkelgrund, som overdrages til Mercantec, og der defineres grænseflader mellem Mercantec og Viborg Kommune.

       

      Grænsefladerne mellem Mercantec og Viborg Kommune fremgår af princip- og samarbejdsaftalerne, og disse grænseflader danner grundlag for definition af byggemodningsarbejderne. Arbejdet med projektering og detaljering af projekterne – og de heraf afledte byggemodningsarbejder – er nu så langt fremskreden, at det er muligt at fremlægge et mere realistisk budget for de samlede byggemodningsarbejder i forbindelse med projektet.

       

      Overvejende udføres de indledende byggemodningsarbejder i første halvdel af 2017, mens de afsluttende byggemodningsarbejder påregnes udført i sidste halvdel af 2018 samt i starten af 2019.

       

      Omfang af byggemodning

      De indledende byggemodningsarbejder – inden byggeriet igangsættes – omfatter:

      ·           2 spunsvægge langs den nye banevej og langs Banegårds Alle som tilpasning af terræn

      ·           Jordarbejder ved afgravning af belægninger og eksisterende ledninger på grunden

      ·           Jordarbejder som følge af udskiftning af eksisterende fyldjord på grunden til sandfyld, som bæredygtig undergrund for byggeriet – herunder observation mht. evt. forurening af jorden

      ·           Omlægning af vejanlæg som følge af byggeriets indplacering på grunden (Banegårdspladsen og tilkørslen fra Banegårds Alle) – som adgangsveje til området og byggepladsen

      ·           Omlægning af parkeringsforhold før, under og efter byggeriets gennemførelse, til sikring af acceptable parkeringsforhold for både cykler og biler i stationsområdet under udførelsesperioden

      ·           Etablering af forsyningsforhold til det nye gymnasium

       

      De afsluttende byggemodningsarbejder – efter byggeriet er rejst – omfatter:

      ·           Færdiggørelse af belægninger og afgrænsninger op mod byggeriet, inkl. bl.a. trapper, ramper værn mv langs Banegårds Alle

      ·           Færdiggørelse af veje og belægninger (Banegårdspladsen og tilkørslen fra Banegårds Alle)

      ·           Etablering af de nye blivende forhold for cykel-  og bilparkering i forbindelse med stationsområdet nord for jernbanen

      ·           Etablering /tilpasning af pladser og arealer efter tilslutning til de nye anlæg for Gymnasium og Banebro

      ·           Etablering / tilpasning af belysning, byrumsinventar, beplantning, skiltning, tilgængelighedsmæssige stiforløb i tilknytning arealerne for projekterne

      De samlede udgifter til byggemodningen for sokkelgrunden til Midtbyens Gymnasium og arealerne omkring dette byggeri og Banebro vurderes  til 17 mio. kr. Heraf udgør de indledende arbejder ca. 9,5 mio. kr. og de afsluttende byggemodningsarbejder 7,5 mio. kr.

       

      Arbejderne indeholdes overvejende i tre udbudspakker. Som en del af Banevejsentreprisen er igangsat etablering af spuns 1 og dele af jordarbejderne. De øvrige indledende arbejder udbydes særskilt.

       

      Tilslutningsafgifter

      På vegne af den kommende fælles ejerforening med Mercantec og Viborg Kommune lægges yderligere ud for tilslutningsafgifter for hovedforsyningerne (el, vand, kloak, varme) til byggeriet. Efter ejerforeningens etablering (forventes i 2018) refunderer ejerforeningen udgifterne til tilslutningsafgifter.

       

      Økonomi (tabel 1)

       

       

      Samlet

      2016

      2017

      2018

      2019

      Samlet behov

      17 mio kr.

      4 mio. kr.

      5,5 mio. kr.

      6,5 mio. kr.

      1 mio. kr.

      Allerede bevilget

      6,5 mio. kr.

      4 mio. kr.

      2,5 mio. kr.

       

       

      Der ansøges om yderligere og tilslutningsafgift

      10,5 mio kr.

       

       

       

       

       

       

       

      3 mio. kr.

       

       

      1,2 mio. kr.

      6,5 mio kr.

       

       

      -1,2 mio. kr

      1 mio kr.

       

      Byggemodningsarbejderne udføres i forlængelse af entreprisearbejderne for Banebro-projektet og håndteres således som en integreret del af det samlede anlægsprojekt for Banebroprojektet, Nyt Gymnasium og Parkeringsetage.

       

      Der søges i første omgang alene om bevilling af 4,2 mio. kr. i 2017. Der søges om at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med på 4.200.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017,

       

      at rådighedsbeløbet på 4.200.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”, og

       

      at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 jf. tabel 1 i sagsfremstillingen optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017.    

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 04-01-2017

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

      at anlægsudgiftsbevillingen til kontoen ”Byggemodning, Erhvervsgymnasium og Banebro, Baneby” forhøjes med på 4.200.000 kr. med rådighedsbeløb i 2017,

       

      at rådighedsbeløbet på 4.200.000 kr. i 2017 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”byggemodning af boliggrunde”, og

       

      at rådighedsbeløbene for 2018 og 2019 jf. tabel 1 i sagsfremstillingen optages på det budgetforslag for 2018-2021, som udarbejdes i 2017. 

       

      Ib Bjerregaard var fraværende

  • 26 Ejendomssag - Salg af Hulbækvej 29, Mollerup (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Resume

      Salg af Hulbækvej 29, Mollerup (bevillingssag)

      Sagen drejer sig om salg af en tom grund efter nedrivning af bygninger på grunden.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om Udvalget indstiller til Byrådet,

       

      1. at Kommunen sælger ejendommen, Hulbækvej 29, for 25.500 kr. ekskl. moms, jf. sagsfremstillingen,

       

      2. at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 26.000 kr. til kontoen ”Salg af Hulbækvej 29, Mollerup” med rådighed i 2017,

       

      3. at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000 kr. til kontoen ”Salg af Hulbækvej 29, Mollerup” med rådighed i 2017, og

       

      4. at nettoindtægten på 23.000 kr. i 2017 finansieres ved nedsættelse af rådighedsbeløbet på kontoen ”grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Byrådet den 25-01-2017

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18-01-2017

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Sagsfremstilling

      Historik

      Ejendommen er købt og bygningerne er nedrevet ved hjælp af midler fra den statslige nedrivningspulje.

       

      Inddragelse og høring

      Intet.

       

      Beskrivelse

      Grunden er på 1.710 m2, og den har været udbudt til salg.

       

      Der er indkommet 2 bud på hhv. 15.200 kr. ekskl. moms og 25.500 kr. ekskl. moms.

       

      Overtagelsesdagen er efter nærmere aftale i 2017.

       

      Køber betaler omkostningerne ved handlen.

       

      Der er indhentet en mæglervurdering (bilag nr. 1), som vurderer værdien til 50.000 kr. inkl. moms – svarende til 40.000 kr. ekskl. moms. Der er betalt 2.500 kr. ekskl. moms for vurderingen.

       

      Alternativer

      Intet.

       

      Tidsperspektiv

      Intet.

       

      Økonomiske forhold og konsekvenser

      Intet.

       

      Juridiske og planmæssige forhold

      Grunden er beliggende i landzone.

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra Byrådets møde.

    • Bilag