Byrådet - Referat fra mødet den 21-09-2016

Referat

  • 1 Budgetforslag 2017-20 (1. behandling)
    • Sagsfremstilling

      Samtlige partier i Viborg Byråd indgik den 2. september 2016 budgetforlig om budgettet for 2017-20. Forligsteksten inkl. taloversigter fremgår af bilag nr. 1.

       

      Budgetforliget er nu indarbejdet i et samlet budgetforslag, som Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14. september 2016 (sag nr. 4) besluttede at oversende til Byrådets 1. behandling.

       

      Budgetforslag 2017-20

      Budgetforslaget består af det basisbudget, som Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte den 24. august 2016 (sag nr. 5) samt budgetforligets ændringer hertil. Dertil kommer følgende tillægsbevillinger, som blev vedtaget af Byrådet den 31. august 2016 samt Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 14. september 2016 om at indarbejde yderligere 11,5 mio. kr. til Viborg Banebro.

       

      Tabel 1. Tillægsbevillinger med virkning i budget 2017-20

      (i 1.000 kr.)

      2017

      2018

      2019

      2020

      Ungdomsboliger ved Camp Logos på Viborg Kaserne – delvist finansieret af udviklingspuljen

      7.285

      -4.657

       

       

       

      Etablering og drift af sundhedssatellit i Karup/rengøring

      50

      50

      50

      50

      Tilskud til Naturvidenskabernes Hus – finansieret af udviklingspuljen

      1.000

      -1.000

      1.000

      -1.000

      1.000

      -1.000

       

      Ny børnehave i Rødkærsbro

      13.300

       

       

       

      Viborg Banebro – udfordringer i anlægsøkonomi

       

      11.500

      -11.500

       

       

      I alt

      15.978

      50

      50

      50

        

      Tabel 2. Resultatopgørelse for budget 2017-20

       

      (mio. kr)

       

       

      Opr.

      budget 2016

      Forventet regnskab

      2016 pr. 30/6

      Budget

      2017

      Budget

      2018

      Budget

      2019

      Budget

      2020

      Skatter og generelle tilskud

      -5.680,7

      -5.656,6

      -5.730,7

      -5.796,0

      -5.937,4

      -6.081,2

      Serviceudgifter

      4.019,2

      4.009,8

      4.089,8

      4.014,9

      3.981,8

      3.959,3

      Overførselsudgifter

      1.414,1

      1.401,0

      1.418,1

      1.427,3

      1.441,3

      1.455,0

      Pris- og lønstigninger (drift)

       

       

      0,0

      109,1

      219,6

      332,0

      Renter

       

      15,6

      10,2

      8,9

      11,4

      13,6

      13,7

      Resultat før anlæg og afdrag m.v.

      -231,7

      -235,6

      -213,9

      -233,3

      -281,1

      -321,2

      Anlægsudgifter

      238,7

      259,8

      219,4

      237,8

      215,8

      128,2

      Ældreboliger (anlægsudgifter)

      2,3

      3,9

      0,0

      0,0

      0,0

      0,0

      Jordforsyning

      -4,4

      22,4

      5,1

      -16,9

      7,1

      -13,2

      Pris- og lønstigninger (anlæg)

       

       

      0,0

      2,9

      6,3

      4,4

      Resultat skattefinans. område

      4,9

      50,6

      10,6

      -9,5

      -51,9

      -201,7

      Forsyningsområdet

      -7,5

      29,2

      8,0

      -3,6

      -8,9

      -16,0

      Resultat før låntagning

      -2,6

      79,7

      18,6

      -13,0

      -60,8

      -217,8

       

      Tabel 2 (fortsat)

       

       

      (mio. kr.)

       

      Opr.

      budget 2016

      Forventet regnskab

      2016 pr. 30/6

      Budget

      2017

      Budget

      2018

      Budget

      2019

      Budget

      2020

      Likvide aktiver primo

      71,3

      71,3

      -13,5

      -81,0

      -134,7

      -181,9

      Resultat før låntagning

      2,6

      -79,7

      -18,6

      13,0

      60,8

      217,8

      Lånoptagelse

      96,9

      96,9

      39,1

      30,4

      12,7

      12,7

      Afdrag på lån

      -73,9

      -73,9

      -75,3

      -77,4

      -79,0

      -80,5

      Øvrige finansforskydninger

      -18,0

      -28,1

      -12,7

      -19,8

      -41,6

      -34,8

      Likvide aktiver ultimo

      78,9

      -13,5

      -81,0

      -134,7

      -181,9

      -66,7

      Gennemsnitlig likviditet

      405,0

      335,0

      265,0

      205,0

      155,0

      200,0

       

      Nedenfor kommenteres hovedposterne i resultatopgørelsen. En mere detaljeret resultatopgørelse kan ses i bilag nr. 2.

       

      Resultat før anlæg og afdrag

      Resultatet før anlæg og afdrag viser, hvor stort et driftsoverskud eller -underskud Kommunen har til at dække udgifter til anlæg, idet både jordforsyning og forsyningsområdet skal hvile i sig selv set over en årrække.

       

      Resultatopgørelsen viser, at der er et overskud før anlæg og afdrag på 213,9 mio. kr. i 2017, 233,3 mio. kr. i 2018, 281,1 mio. kr. i 2019 og 321,2 mio. kr. i 2020. Byrådets målsætning om, at der skal være et overskud før anlæg og afdrag på minimum 200 mio. kr., er opfyldt i hele budgetperioden.

       

      Serviceudgifter/ budgetbuffer

      Serviceudgifterne udgør 4.089,8 mio. kr., hvilket er 19,2 mio. kr. under Viborg Kommunes andel af servicerammen på landsplan. Overholdelsen af servicerammen er underlagt økonomiske sanktioner, så kommunernes bloktilskud reduceres, hvis den aftalte serviceramme overskrides for kommunerne under ét. I 2017 er der både sanktioner, hvis budgetterne overskrider den aftalte ramme, og hvis regnskaberne til sin tid overskrider rammen.

       

      Overførselsudgifter

      Overførselsudgifterne på 1.418,1 mio. kr. i 2017 er budgetteret på baggrund af ny lovgivning, den aktuelle konjunkturudvikling og budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016. Der budgetteres med et uændret udgiftsniveau i Viborg Kommunes overførselsudgifter fra 2016 til 2017. Der er imidlertid i økonomiaftalen forudsat, at overførselsudgifterne i 2017 på landsplan ligger ca. 2,5 mia. kr. under udgifterne i 2016, hvilket resulterer i en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. Denne udvikling, med uændrede udgifter men lavere finansiering, presser Viborg Kommunes økonomi og resulterer isoleret set i en reduktion af driftsresultatet (Resultat før anlæg og afdrag) med 30 – 35 mio. kr. i 2017.

       

      Anlægsudgifter

      Nettoudgiften til skattefinansieret anlæg er 219,4 mio. kr. i 2017. Investeringsniveauet ligger over Byrådets målsætning på 200 mio. kr. årligt, dog ikke i 2020, hvor der er budgetlagt anlægsprojekter for 128,2 mio. kr. Anlægsbudget med oversigt over de enkelte anlægsprojekter kan ses som bilag nr. 3.

      På landsplan viser de seneste indmeldinger til KL, at anlægsudgifterne overstiger anlægsloftet med ca. 1,8 mia. kr.

       

      Lånoptagelse

      Med en budgetteret lånoptagelse på 39,1 mio. kr. i 2017 forudsættes fuld udnyttelse af lånerammen, der udgøres af de særlige udgifter i budgettet, som Kommunen har låneadgang til. I lånoptagelsen er inkluderet lånedispensation på 6 mio. kr., som Viborg Kommune har fået i 2017 fra den pulje, som er målrettet kommuner med lav likviditet.

       

      Det ses af resultatopgørelsen, at afdragene overstiger lånoptagelsen i hele budgetperioden, hvilket betyder, at Kommunens gæld reduceres. Gældsafviklingen reducerer også den gennemsnitlige likviditet i budgetperioden.

       

      Indtægtsprognose

      Kommunen har hvert år valget mellem et statsgaranteret eller et selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Vælges statsgarantien er indkomstskatten og udligningsbeløb i 2017 lagt fast, og der sker ingen efterregulering. Vælger Kommunen derimod at budgettere ud fra eget skøn (selvbudgettering), vil der i 2020 ske efterregulering på baggrund af den faktiske udvikling i 2017. I de seneste 7 budgetår har Viborg Kommune valgt statsgaranti, og tendensen har siden finanskrisen været, at få kommuner har valgt selvbudgettering.

       

      Det forudsættes i budgetforslaget, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i 2017. Den foreløbige vurdering er, at skatteprovenuet ved selvbudgettering vil ligge ca. 3 mio. kr. under statsgarantien i 2017. Byrådet skal ved 2. behandlingen af budget 2017-2020 beslutte, om man vælger enten et selvbudgetteret eller et statsgaranteret grundlag, og der foreligger først ved 2. behandlingen en endelig beregning, som inkluderer følsomhedsanalyser på selvbudgetteringsberegningen.

       

      Likviditet

      Budgettet har en negativ virkning for likviditeten i 2017, idet den faktiske likviditet reduceres fra -13,5 mio. kr. primo 2017 til -81,0 mio. kr. ultimo 2017. Den gennemsnitlige likviditet falder fra 335,0 mio. kr. ultimo 2016 til 265,0 mio. kr. ultimo 2017, hvorefter den fortsat er faldende til 155,0 mio. kr. ultimo 2019. I 2020 stiger den gennemsnitlige likviditet til 200 mio. kr., hvilket svarer til Byrådets målsætning.

       

      Budgetforslagets videre proces

      Efter den vedtagne procesplan for budgetlægningen er budgetforslaget sendt i høring hos Viborg Ungdomsråd, Viborg Ældreråd, Viborg Handicapråd og Viborg Integrationsråd i perioden 15.-19 september 2016. Eventuelle høringssvar vil blive eftersendt inden mødet og indgå som nyt bilag til sagen.

       

      Der er frist for fremsendelse af ændringsforslag til budgettet tirsdag den 27. september 2016 kl. 12.00 og frist for fremsendelse af underændringsforslag mandag den 3. oktober 2016 kl. 12.00.

       

      Ændringsforslag og underændringsforslag skal fremsendes til Økonomi.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler eventuelle ændringsforslag og underændringsforslag på mødet den 5. oktober 2016, inden de overgår til budgettets 2. behandling i Byrådet den 12. oktober 2016.

       

      Borgmesteren deltager på møde i KL den 22. september 2016, hvor landsprognosen for kommunernes serviceudgifter og anlægsudgifter i budget 2017 præsenteres, og kommunerne drøfter behovet for at tilpasse udgifterne til udgiftsloftet.

    • Bilag

    • Indstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller,

       

      at budgetforslaget overgår til 2. behandling på Byrådets møde den 12. oktober 2016.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Inden mødet var der udsendt høringssvar fra Viborg Handicapråd og Viborg Ældreråd. Høringssvarene indgår som nyt bilag nr. 4 til denne sag.

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 2 Mødeliste for Byrådet
    • Sagsfremstilling

      Byrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014 (sag nr. 6) et samlet sæt retningslinjer for de grundlæggende vederlag og andre godtgørelser til medlemmer af Viborg Byråd, herunder reglerne for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      For konkrete aktiviteter, der hører hjemme under Styrelseslovens §16 stk. 1, litra f (Andre hverv efter anmodning fra Byrådet eller dets udvalg) forudsætter retningslinjerne, at der tilvejebringes en protokolleret beslutning fra enten byråd eller udvalg som betingelse for, at der lovligt kan udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

       

      Mødelisten (bilag nr. 1) fungerer som en kombination af et overblik over medlemmernes mødeaktiviteter og et styringsværktøj i forhold til protokollerede beslutninger omkring konkrete aktiviteter i forhold til tabt arbejdsfortjeneste (litra f).

       

      Hvis Byrådet godkender den reviderede mødeliste, godkendes dermed også eventuelle aktiviteter i forhold til udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter litra f.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår,

       

      at Byrådet tager stilling til mødelisten.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Mødelisten blev godkendt.

  • 3 Øget indsats til inddrivelse af restancer (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Byrådet bevilgede den 27. januar 2016 (sag nr. 5) 800.000 kr. til ansættelse af to medarbejdere til en øget indsats til inddrivelse af restancer på baggrund af Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling den 20. januar 2016.

       

      Baggrunden for beslutningen lå blandt andet i skatteministerens suspendering af den automatiske inddrivelse af offentlige restancer via SKATs inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem).

       

      På baggrund af beslutningen ansatte Viborg Kommune to medarbejdere i 12 måneder startende fra den 1. april 2016.

       

      Status

      Siden iværksættelse af den øgede indsats har Viborg Kommune fra den 1. april 2016 til den 31. juli 2016 inddraget 4,6 mio.kr., der fordeler sig således;

       

      Ekstra indsats på opkrævning

      2,5 mio.kr.

      Indbetalinger fra SKAT

      1,1 mio.kr.

      Modregning i Børne- og Ungeydelsen via Udbetaling Danmark

      1,0 mio.kr.

      I alt

      4,6 mio.kr.

       

      Den ekstra indsats på opkrævning har fokuseret på ejendomsskat, affaldsgebyr Revas, tilgodehavender fra Kultur, Service & Events samt miljøbeskyttelsesloven.

       

      De to nyansatte medarbejdere formåede på få måneder at inddrage et beløb svarende til den samlede bevilling for 12 måneder.

       

      Der er kommet en mindre indbetaling fra SKAT på 1,1 mio. kr, som primært kan henføres til modregning i overskydende skat i maj måned. Ellers er de månedlige modregninger meget begrænsede.

       

      I april og juli blev der åbnet mulighed for at modregne i Børne- og Ungeydelsen via Udbetaling Danmark. Det er en manuel opgave at identificere og indsende krav, men opgaven har til gengæld medført en indbetaling på 1,0 mio. kr.

       

      Fremtidige forventninger

      KL har oplyst på et møde med kommunerne den 14. juni 2016, at al inddrivelse hos SKAT er stoppet. Det er meget begrænset, hvad der sker af manuel inddrivelse. Kommunerne har 3,5 mia. kr. liggende til inddrivelse hos SKAT.

       

      SKAT prioriterer at koncentrere sig om de store restancer. Da de kommunale restancer typisk er meget beskedne beløbsmæssigt, skal vi ikke forvente stor aktivitet.

       

      SKAT skal have et midlertidigt system frem til år 2019. Det forventes, at første del af det midlertidige system iværksættes pr. april 2017 og anden del iværksættes ultimo 2017/primo 2018.

       

      Det er vurderingen at denne tidsplan er meget optimistisk.

       

      KL arbejder lige nu på:

      ·         Analyse af ejendomsskatter

      ·         Analyse af en justering af opgavevaretagelsen af civilretlige krav

      ·         Analyse af en styrket opkrævningsindsats – evt. gennem ny lovgivning

      ·         Analyse af datakvalitet, snitflader mellem SKAT og kommunerne

      ·         Muligheden for statslige opkøb af kommunale fordringer

       

      Lovforslaget forventes fremlagt til november 2016 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2017. KL og kommunerne inddrages i en arbejdsgruppe, som skal analysere muligheden for at optimere inddrivelse af de civilretlige krav.

       

      Erfaringen fra den ekstra indsats til inddrivelse af restancer samt erfaringer fra andre kommuner, herunder Horsens og Århus Kommune, har vist at en tidlig indsats har en positiv effekt. Dette gælder både i forhold til nedbringelse af restancer og at sikre, at restancerne slet ikke opstår.

       

      Det er således Forvaltningens vurdering, at man vil kunne fastholde en positiv business case, selv på det tidspunkt når SKAT kommer i gang med fuld inddrivelse igen. Tidspunktet herfor er meget usikkert, men forventes ikke i de kommende år.

       

      Det er således vurderingen, at en fastholdelse af de igangsatte tiltag vil kunne indbringe mellem 3,0 og 3,5 mio. kr. pr. år, oven i SKATs inddrivelse.

       

      På den baggrund forslås, at bevillingen til øget indsats til inddrivelse af restancer fortsætter efter udløb af den midlertidige ordning.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget vil herefter en gang årligt i forbindelse med rapportering af årsregnskabet blive orienteret om status for inddrivelsen af restancer.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at orientering om status pr. 31. juli 2016 tages til efterretning,

       

      at bevillingen til politikområdet administrativ organisation til fortsættelse af indsatsen til inddrivelse af restancer hæves med 600.000 kr. i 2017 og 800.000 kr. fra 2018 og frem, og

       

      at bevillingen finansieres af finansforskydninger som følge af reducerede afskrivninger.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 4 Viborg FF A/S anmoder om forlængelse af aftale om retten til at disponere over navnet til Viborg Stadion
    • Sagsfremstilling

      Byrådet traf på møde den 1. september 2010 (sag nr. 282) beslutning om at tildele Viborg FF A/S ret til i en 5-års periode at indgå aftale med en sponsor/virksomhed om at anvende sponsorens/virksomhedens navn på stadion i stedet for det nuværende navn ”Viborg Stadion”, idet ordet Viborg fortsat skulle indgå i stadionnavnet. For rettigheden skulle Viborg FF betale 50.000 kr. årligt til Viborg Kommune. 

       

      Viborg FF A/S indgik efterfølgende aftaler med Energi Viborg A/S om stadionnavnet, således at Viborg Stadion blev navngivet ”Energi Viborg Arena”. Den nuværende aftale mellem Viborg FF A/S og Energi Viborg A/S udløber med udgangen af 2017.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget har på baggrund af en henvendelse fra Viborg FF om en forlængelse af aftalen senest behandlet sagen på møde den 18. februar 2015 (sag nr. 12). Som beskrevet i denne dagsorden har aftalen mellem Viborg Kommune og Viborg FF virkning fra den 14. oktober 2011, således at den eksisterende aftale udløber den 14. oktober 2016.

       

      Til brug for behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 18. februar 2015 havde Forvaltningen i overensstemmelse med Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 10. december 2014 (sag nr. 16) indhentet en sagkyndig vurdering af navneretten til Viborg Stadion fra sponsorrådgivningsbureauet ”posterscopeLIVE” (tidligere Promovator) jf. bilag nr. 1.

       

      Af vurderingen fremgår:

        

      Som oftest er det fodboldklubberne der sælger stadionsponsoraterne. Det skyldes at disse sædvanligvis købes som en del af en samlet sponsorpakke. I disse sponsorpakker er det normalt, at følgende elementer indgår udover selve navnerettigheden:

      ·      Eksponering - Den synlighed sponsoratet er i stand til at generer af sponsors logo. Man taler om TV-eksponering, print-eksponering, on-site-eksponering mm.,

      ·      Hospitality - Bredtfavnende ord for kunde-, medarbejder- og leverandørarrangementer i forbindelse med sponsorater. Her er billetter til kampene ofte en stor del af værdien.

      ·      Aktivering - Alle de aktiviteter sponsor - for egen regning – udfører, baseret på rettigheder opnået gennem sponsoratet. Eksempelvis brugen af spillere i markedsføring, uddeling af flyers eller lignende.

      ·      Brancheeksklusivitet - En modydelse hvor udbyder sikrer sponsor mod indgåelse af andre aftaler med sponsors konkurrenter.

       

      Alle disse ovenstående elementer er det kun muligt for klubberne at sælge. Derfor er der en meget stor forskel på den salgspris en kommune kan få for at sælge et stadionsponsorat, holdt op i mod hvad en klub som Viborg FF kan sælge sponsoratet for.

       

      Stadionsponsorater i Danmark er mere reglen end undtagelsen, når vi kigger på de danske Alka Superligaklubber og 1. divisionsklubber.

       

      Da forskellen på 1. division og Superligaen er så markant, er dette selvfølgelig noget, som er afgørende for prisen på stadionnavnet. Derfor er det posterscopeLIVE’s vurdering, at prisen skal afhænge af hvilken liga, som Viborg FF er placeret i. Eksponeringen i 1. division er hovedsageligt lokal og regional, mens den i Superligaen er mere national.

       

      Derudover er det vigtigt at bemærke, at navnet Viborg skal indgå i stadionnavnet. En sådan begrænsning er med til, at sænke prisen markant på sponsoratet, da det indsnævre udbuddet af købere. Dog har det også en høj værdi for Viborg Kommune, at man sikrer sig, at Viborg nævnes sammen med stadionsponsoren. Så på trods af, at PR-værdien er ca. 10 gange højere når Viborg FF er i Superligaen, så er værdien dog blot dobbelt så høj efter posterscopeLIVE’s vurdering, da ”Viborg” skal indgå som en del af navnet.

       

      posterscopeLIVE’s vurdering er derfor, at værdien af rettighederne er:

      ·      75.000 kr. i 1. Divisionen

      ·      150.000 kr. i Alka Superligaen”

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget traf på mødet den 18. februar 2015 følgende beslutning:

       

      ”Sagen udsættes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truffet afgørelse, jf. sag nr. 2 på den supplerende dagsorden til mødet i dag.”

       

      Henvisningen til sagen ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrører den sag, som verserer hos Konkurrence – og Forbrugerstyrelsen, og hvorunder styrelsen undersøger om Viborg FF måtte have modtaget ulovlig støtte dels i forbindelse med den mellem Viborg Kommune og Viborg FF indgåede aftale om retten til at disponere over stadionnavnet og dels i de mellem Viborg FF og Energi Viborg efterfølgende indgåede sponsoraftaler.

       

      Den verserende sag ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er senest behandlet i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. februar 2016 (sag nr. 7). Aktuelt afventer sagen den på foranledning af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udmeldte skønsmands besvarelse af supplerende spørgsmål.

       

      Det kan på nuværende tidspunkt konstateres, at det må anses for usandsynligt, at der vil foreligge en afgørelse i sagen inden oktober 2016, hvor den nuværende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF udløber. På denne baggrund er der behov for stillingtagen til, hvor vidt Viborg Kommune ønsker at forlænge aftalen med Viborg FF om retten til at disponere over stadionnavnet.

       

      Forvaltningen vurderer, at Viborg Kommune lovligt vil kunne indgå en ny aftale med Viborg FF vedr. retten til at disponere over stadionnavnet, såfremt denne aftale baseres på værdiansættelsen, som fremgår af den af sponsorrådgivningsbureauet ”posterscopeLIVE” foretagne vurdering.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den eksisterende aftale mellem Viborg Kommune og Viborg FF A/S, hvorefter Viborg FF A/S har ret til at disponere over stadionnavnet, forlænges for perioden 14. oktober 2016 til 31. december 2021,

       

      at lejen i perioden løbende reguleres, således at denne fastsættes til 6.250 kr. månedlig (svarende til 75.000 kr. pr. år), hvis Viborg FF A/S spiller i 1. division, og 12.500 kr. månedlig (svarende til 150.000 kr. pr. år), hvis Viborg FF A/S spiller i superligaen, og

       

      at aftalen suppleres med et vilkår om, at hvis Konkurrencestyrelsen eller nogen anden myndighed måtte træffe afgørelse af betydning for lejens størrelse eller aftalens vilkår i øvrigt genforhandles kontrakten, og at aftalen ophører, såfremt der ikke opnås enighed i forbindelse med en sådan genforhandling.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Inden mødet var der udsendt 2 supplerende bilag til sagen:

       

      - Supplerende syns- og skønsrapport af 13. oktober 2015 - nyt bilag nr. 2 til denne sag (har tidligere været offentliggjort som bilag nr. 5 til sag nr. 10 på Byrådets møde den 16. december 2015).

      - Supplerende syns- og skønsrapport II modtaget den 22. marts 2016 – nyt bilag nr. 3 til denne sag.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Ib Bjerregaard, Nina Hygum og Åse Kubel Høeg er positiv overfor salg af navneretten til VFF, men kan med henvisning til den verserende sag i Konkurrencestyrelsen ikke støtte indstillingen, så længe denne sag ikke er afgjort.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      For indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget stemmer 19 medlemmer og 12 medlemmer (Venstres byrådsgruppe og Flemming Gundersen) stemmer imod. Indstillingen er hermed godkendt.

       

      Venstres byrådsgruppe er positiv overfor salg af navneretten til VFF, men kan med henvisning til den verserende sag i Konkurrencestyrelsen ikke støtte indstillingen, så længe denne sag ikke er afgjort

  • 5 Ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 44, Sjællandsgade, Viborg - Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 16 almene familieboliger (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Historik, skema A

      Byrådet godkendte den 16. december 2015 (sag nr. 14) en ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 44, om tilsagn (skema A) til opførelse af 18 almene familieboliger, beliggende på Sjællandsgade/Boyesgade i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 29.319.000 kr. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 2.932.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.

       

      Projektbeskrivelse, Skema B

      Ved ansøgning modtaget den 12. august 2016 og med supplerende materiale af 25. august 2016 søger Boligselskabet Viborg på vegne af afdeling 44 om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 27.292.000 kr. til at opføre 16 familieboliger. Oversigtskort fremgår af bilag nr. 1,

       

      Afdeling 44 opføres i 2 etager med udnyttet tagetage og elevator, og afslutter den eksisterende karrébebyggelse, Mejerigården i Boligselskabet Viborg. Tagkonstruktionen fra Mejerigården videreføres med røde tagsten og gesims, mens facaderne bliver i en mørkere nuance røde teglsten. Tegningsmaterialet fremgår af bilag nr. 2.

       

      Der bliver opført 7 stk. 2-værelsers boliger og 9 stk. 3 værelsesboliger, i alt 1469 m². Der bliver etableret depotrum til hver lejlighed i loftsrummet langs Boyesgade, dette arealet indgår ikke i det støttede areal.

       

      Finansiering

      Projektet har været udbudt i begrænset totalentreprise, hvor det økonomisk mest fordelagtige bud blev valgt. I projektet er der afsat 40.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.

       

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      1.469 m² bolig x 19.370 kr./m² (beløb for den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 28.455.000 kr. Anskaffelsessummen på 27.292.000 kr. holder sig dermed under udgiftsrammen.

       

      Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B reduceret med 2.027.000 kr. (fra 29.319.000 kr. til 27.292.000 kr.), idet boligantallet er reduceret med 2 boliger fra 18 til 16 boliger under projekteringen for at opnå så hensigtsmæssig disponering af byggeriet som muligt. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF, bilag nr. 3.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 2.729.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 27.292.000 kr. Grundkapitallånet er på grund af den lavere anskaffelsessum fra skema A til skema B reduceret med 203.000 kr. (2.932.000 kr. – 2.729.000 kr.).

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

        2 %

      beboerindskud 

           546.000 kr.

      10 %

      kommunal grundkapital

        2.729.000 kr.

      88 %

      realkreditlån

      24.017.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

      27.292.000 kr.

       

      Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af Kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 68.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 63,64 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 15.284.000 kr. (63,64 % af 24.017.000 kr.)

       

      Ejerforhold til grunden

      Byggeriet i afdeling 44 skal ske på en grund bestående af tre matrikler (matr. 196ap og 197de samt 197dd), beliggende hhv. Sjællandsgade 3 og 5 samt Boyesgade 7B.

       

      Sjællandsgade 3 og 5 er købt i hovedselskabet i 2010/11, mens Boyesgade 7B i 1996 er købt i selskabets afdeling 85. På sit møde 23. august 2016 har hovedbestyrelsen efter bemyndigelse fra repræsentantskabet besluttet at overdrager de tre matrikler til afdeling 44 med virkning fra 1. juli 2016.

       

      Boligselskabets advokat har overfor selskabet oplyst, at skøde på grunden er sendt til tinglysning, og at man forventer, at afdeling 44 ultimo september får tinglyst et betinget skøde til grunden. Eneste betingelse for endelig tinglysning vil være tilsynets godkendelse af overdragelsen.

       

      I henhold til støttebekendtgørelsen § 22 er det en forudsætning for påbegyndelse af byggeriet, at afdelingen har tinglyst endeligt skøde på grunden.

       

      Krav i forhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse.

       

      Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 857 kr./m²/år for første driftsår.

       

      Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 4.

       

      Skema C

      Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.

       

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at det godkendes, at grunden bestående af de i sagsfremstillingen omtalte matrikler overdrages fra hhv. hovedselskabet og afdeling 85 til afdeling 44,

       

      at det er en forudsætning for påbegyndelse af byggeri i afdeling 44, at det overfor Forvaltningen dokumenteres, at afdeling 44 har tinglyst endeligt skøde på grunden,

       

      at Boligselskabet Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 27.292.000 kr. for 16 almene boliger i afdeling 44, beliggende på Sjællandsgade i Viborg (skema B) godkendes,

       

      at det kommunale grundkapitallån på 2.729.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,

       

      at der til dækning af Kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en anlægsbevilling på 2.729.000 kr. til konto ”Boligselskabet Viborg, 16 almene familieboliger Sjællandsgade” med rådighedsbeløb i 2016, der finansieres af det på samme konto afsatte rådighedsbeløb på 3.000.000 kr.,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet, og

       

      at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 857 kr./m² for første driftsår godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 6 Godkendelse af nedrivning af 8 almene familieboliger i Sjørup (Boligselskabet Sct. Jørgen, afd. 821)
    • Sagsfremstilling

      Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg, anmoder tilsynsmyndigheden Viborg Kommune om forhåndsgodkendelse af nedrivning af selskabets bygning, beliggende Blichersvænge 1-15, Sjørup (ejendomsnr. 208820), der indeholder 8 almene familieboliger.

       

      Forhåndsgodkendelse af nedrivning skal bruges i det videre arbejde med såvel en helhedsplan for den pågældende afdeling, som i arbejdet med renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter. Omtalte bygning ligger i tilknytning til Sjørup Ældrecenter.

       

      Boligerne
      Boligerne er oprindeligt opført som en del af det daværende amtsplejehjem. Sidenhen er boligerne overtaget af boligselskab og udlejet som almene familieboliger. Boligerne er i dag en del af Boligselskabet Sct. Jørgens afd. 821 ”Landsbyerne Fjends”. Efter nedrivning vil afdelingen består af 60 familieboliger, beliggende i Mønsted, Sjørup, Vridsted, Fly og Kjeldbjerg.

       

      Ingen af de 8 boliger, beliggende Blichersvænge 1-15, Sjørup er udlejet, og genudlejning anses ikke for mulig på grund af boligernes placering og stand. Landsbyggefonden har konkluderet, at udlejningsvanskeligheder bør afhjælpes ved at afhænde eller nedrive boligerne. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal give tilladelse til nedrivningen, hvilket forudsætter at Kommunen har godkendt nedrivningen.

       

      Økonomiske konsekvenser
      Boligselskabet forventer, at nedrivningen vil medføre et økonomisk tab for afdelingen, som boligselskabet søger at begrænse ved, at afdelingen efterfølgende sælger den ubebyggede grund.

       

      Boligselskabet har ansøgt Landsbyggefonden om en helhedsplan for hele afd. 821 med byggeteknisk og økonomisk genopretning af afdelingen. En del af helhedsplanen omfatter kapitaltilførsel til afdelingen, der bl.a. skal dække tabet ved nedrivningen. Herved sikres, at de tilbageværende beboere i afd. 821 ikke kommer til at dække tabet.

       

      Den beløbsmæssige størrelse af kapitaltilførslen kendes først, når Landsbyggefonden har udarbejdet en finansieringsplan for helhedsplanen. Kapitaltilførsel sker normalt ved en femtedelsordning med et kommunalt bidrag på 1/5, og hvor boligselskabet og realkreditinstitut hver bidrager med 1/5, mens Landsbyggefonden bidrager med 2/5. Finansieringsaktørerne skal hver især godkende finansieringsplanen.

       

      Endelig behandling af helhedsplanen afventer tilsynets stillingtagen til nedrivningen, samt boligselskabets advokats værdiansættelse af den ubebyggede grund. Boligselskabet forventer, at helhedsplanen kan fremlægges til Byrådets godkendelse ultimo 2016.

       

      Renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter

      Byrådet igangsatte på sit møde den 16. marts 2016 en renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter (sag nr. 21). Senest har Byrådet på sit møde 31. august 2016 igangsat nedrivning af en af centrets bygninger (benævnt bygning A), som er kommunalt ejet (sag nr. 30).

       

      Som et led i renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter er det planlagt, at boligselskabet køber den kommende ubebyggede grund af afd. 821 for efterfølgende at opføre 10 ny almene plejeboliger, der skal indgå i Sjørup Ældrecenter.

       

      Nedrivningen af de omtalte 8 almene familieboliger, som denne sag omhandler, er derfor en forudsætning for den samlede renovering og ombygning af Sjørup Ældrecenter. I projektbeskrivelsen af ombygningen af Sjørup Ældrecenter benævnes bygningen med de 8 almene familieboliger som bygning B.

       

      Der er i budget 2016-2018 afsat 1,7 mio. kr. til grundkapitallån (10 % af anskaffelsessummen) til opførelsen af 10 nye almene plejeboliger i Sjørup Ældrecenter, herunder købet af den ubebyggede grund. Byrådet skal godkende grundkapitallånet i forbindelse med en senere behandling af skema B vedrørende opførelsen.

       

      Tilsynsmyndighedens godkendelse

      Nedrivningen skal godkendes af Viborg Kommune som tilsynsmyndighed i henhold til almenboliglovens § 28.

       

      Tilsynet har påset, at boligselskabets hovedbestyrelse har truffet beslutning om nedrivningen på sit møde den 8. juni 2016.

       

      Tilsynet har påset, at de tilbageværende beboere i afd. 821 ikke berøres økonomisk af nedrivningen, forudsat at der sker tilstrækkelig kapitaltilførsel ved omtalte helhedsplan.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune som tilsynsmyndighed giver en forhåndsgodkendelse af Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborgs, ansøgning om nedrivning af 8 familieboliger, som anført i sagsfremstillingen, og

       

      at Viborg Kommune som tilsynsmyndighed i forbindelse med en senere behandling af godkendelse af finansieringsplan som del af helhedsplan tager stilling til en endelig godkendelse af nedrivningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Åse Kubel Høeg deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 7 Forslag til aftale mellem Mercantec og Viborg Kommune om vilkår m.v. for overdragelse af det kommunale areal vest for svømmehallen ved Banegårdsallé i Viborg til byggeri af Midtbyens Gymnasium
    • Sagsfremstilling

      Den 22. oktober 2014 (sag nr. 1) indgik Viborg Byråd og Mercantec en principaftale om, at Mercantec bygger et nyt erhvervsgymnasium i forbindelse med den planlagte Banebro, der skal forbinde Banebyen med området ved Viborg Station.

       

      Efterfølgende har Byrådet den 20. maj 2015 (sag nr. 17) godkendt igangsætning af en fælles projektkonkurrence med Mercantec.

       

      Byggeriet omfatter også anlæg af parkeringsetage i det nye gymnasiums nederste etage med Viborg Kommune som bygherre, idet der er offentlig adgang til parkeringspladserne i den periode, hvor der ikke er normal undervisning på gymnasiet. I vinderprojektet indgår også Banebroprojektet med Viborg Kommune som bygherre. Byrådet har i sit møde den 13. april 2016 (sag nr. 23) godkendt vinderprojektet fra projektkonkurrencen til realisering.

       

      Efter valg af vinderprojektet har Forvaltningen og rådgivere arbejdet med tilretninger af konkurrenceforslaget for banebroprojektet med henblik på at opnå økonomisk overensstemmelse mellem det foreslåede projekt og de afsatte midler i budgettet. (Denne sag behandles i et andet punkt på samme møde). Tilsvarende er der arbejdet med at afklare omfanget og vilkår for byggemodning af den sokkelgrund, som Byrådet i sit møde den 22. oktober 2014 (sag nr. 1) vedtog at overdrage til Mercantec.

       

      Forvaltningen har sammen med en repræsentant for Mercantec udarbejdet et forslag til aftale, der nærmere præciserer omfang og vilkår for den kommunale byggemodning, planlægning og byggeriet, parkeringspladser, diverse grænseflader, ejerlejlighedsopdeling, yderligere aftaler samt aftaleorganisation.

       

      Principaftalen, som Byrådet godkendte den 22. oktober 2014, kan ses som bilag nr. 1. Forslag til aftale mellem Mercantec og Viborg Kommune vil blive eftersendt til medlemmerne inden mødet og fremgå af referatet som nyt bilag nr. 2.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den foreslåede aftale mellem Mercantec og Viborg Kommune godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den foreslåede aftale mellem Mercantec og Viborg Kommune godkendes med den tilføjelse i aftalen, at der åbnes mulighed for, at Viborg Kommune kan indføre betalt parkering i området, også i den periode hvor parkeringspladserne er til rådighed for Mercantec.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen stemmer imod.

  • 8 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår - Asmild Ager, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ved Asmild Ager, Viborg, er 11 grunde ved at blive byggemodnet. Der skal derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår, så grundene kan udbydes til salg. Arealet er i lokalplan nr. 218 udlagt til blandede boligformål i storparceller, men ved en dispensation i marts 2016 er det muliggjort at udstykke i mindre grunde, så det nu kan udstykkes og sælges som parcelhusgrunde.

       

      Mindstepriserne for de 11 grunde foreslås fastsat til 650.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i Kommunen.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i udstykning ved Asmild Mark i 2016 blev fastsat til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at mindsteprisen for de 11 parcelhusgrunde ved Asmild Ager, Viborg fastsættes til 650.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

      at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes

  • 9 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår - Hedelyngen, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Ved Hedelyngen, Viborg, er 11 grunde ved at blive byggemodnet. Der skal derfor fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår, så grundene kan udbydes til salg. Arealet er i tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 231 – vedtaget i Teknisk Udvalg den 25. maj 2016 (sag nr. 2) - udlagt til åben/lav boligbebyggelse (parcelhuse). Tidligere var det udlagt til tæt/lav boligbebyggelse.

       

      Mindstepriserne for de 11 grunde foreslås fastsat til mellem 675.000 kr. og 725.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. skitsen - bilag nr. 1. Prisforslaget er fastsat ud fra grundenes størrelse og beliggenhed samt prisniveauet i øvrigt i Kommunen.

       

      Til sammenligning kan oplyses, at mindstepriserne for parcelhusgrunde i udstykning ved Asmild Mark i 2016 blev fastsat til mellem 700.000 kr. og 800.000 kr.

       

      Salgsvilkårene i øvrigt foreslås fastsat i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at mindsteprisen for de 11 parcelhusgrunde ved Hedelyngen, Viborg fastsættes til mellem 675.000 kr. og 725.000 kr. pr. grund inkl. udstykningsomkostninger, kloaktilslutningsafgift og moms, jf. bilag nr. 1, og

      at salgsvilkårene i øvrigt fastsættes i overensstemmelse med Kommunens standardvilkår ved salg af boliggrunde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 10 Tværgående indsats for ledige unge - prioritering af indsatser, der kræver økonomiske ressourcer
    • Sagsfremstilling

      Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation, Børne- og Ungdomsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på deres respektive møder den 29. og 30 august samt den 1. september 2016 med følgende enslydende sagsfremstilling:

       

      ” På mødet i Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation den 13. juni 2016 (sag nr. 3)/Børne- og Ungdomsudvalget den 14. juni 2016 (sag nr. 5)/Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16. juni 2016 (sag nr. 3) behandlede udvalget en række forslag til indsatser, som er resultatet af det arbejde, der er foregået i Tværgående Udvalg for Ledige Unge og de tilhørende arbejdsgrupper.

       

      En del af de foreslåede indsatser kræver økonomiske ressourcer, som ikke aktuelt er afsat i de vedtagne budgetter. Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation/Børne- og Ungdomsudvalget/Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodede derfor forvaltningen om at udarbejde et forslag til økonomisk prioritering af disse indsatser.

       

      Direktion og chefgrupper i de berørte dele af forvaltningen har gennemgået handleplanerne og den tilhørende økonomi og er nået frem til et forslag til prioritering, som er vedlagt som bilag 1

       

      Forslaget til prioritering kan inddeles i tre:

       

      Indsatser, der anbefales gennemført med investering som foreslået:

      13: Job med virksomhedsperspektiv for øvrige uddannelsesparate

       

      Indsatser, der anbefales gennemført med reduceret investering i forhold til det foreslåede:

      6:   Fastholdelse på ungdomsuddannelserne

      8:   Praktikpladsgaranti (Uddannelsesstrategien)

      12: Tværgående indsats for unge med anden etnisk baggrund

       

      Indsatser, der anbefales gennemført ved omprioritering inden for eksisterende budgetter:

      1c: Forebyggende samarbejde om udsatte familier (delplan 1c: Kompetencecenter for fravær)

      5:   Tættere samarbejde mellem social- og arbejdsmarkedsområdet

      11: Straksaktivering af jobparate

       

      Endelig er der en indsats, som ikke anbefales gennemført for nuværende. Handleplan 7 om samarbejdet mellem jobcenter/UU og uddannelsesinstitutionerne anbefales i stedet erstattet af en indsats for at få de eksisterende digitale hjælpeværktøjer implementeret som tiltænkt. Der følges op på dette efter et år.

       

      Samlet set var der foreslået initiativer i størrelsesordenen 6,75 mio. kr. pr år. Forslaget til prioritering indebærer udvidelser på i alt 3,35 mio. kr. pr. år. Det foreslås, at disse investeringer findes indenfor rammen og indarbejdes i budgettet på overførselsområdet.

       

      De resterende udgifter foreslås fundet ved omprioriteringer i udvalgenes eksisterende budgetter – for handleplan 8 dog Mercantecs/ViborgEgnens Erhvervsråds egne budgetter.

       

      Det forventes, at de foreslåede initiativer rettet mod ungeledigheden vil bidrage med ca. halvdelen af den reduktion på 30 mio. kr., som i Budget 2016-1021 forventes realiseret i 2019 for hele overførselsområdet under ét.

       

      Det forudsættes, at der foretages en monitorering af de enkelte indsatser i forhold til de mål, der er stillet op for indsatserne

       

      Særligt om handleplan 8 – Praktikpladsgaranti

      Praktikpladsgarantien er i første omgang planlagt til en periode på 2 år. Viborg Kommune, Viborg Erhvervsråd og Mercantec ønsker med dette initiativ at realisere ambitionen om at blive den første kommune i landet med praktikpladsgaranti.

      Praktikpladsgarantien gives i første omgang indenfor følgende uddannelser:

      -        Industritekniker

      -        Automatiktekniker

      -        Klejnsmed

      -        Elektroniktekniker

      -        Struktør

      -        Gulvlægger

       

      Praktikpladsgarantien realiseres gennem praktikpladser i erhvervslivet i både Viborg Kommune og andre omkringliggende kommuner.

       

      Opgaven kræver selvsagt et omfattende opsøgende salgsarbejde til et stort antal virksomheder.

       

      Dette kræver markant ændret fokus hos Mercantec og VER, dvs. flere ressourcer målrettet denne opgave, både på ledelses- og konsulentniveau. Dette er både Mercantec og VER indstillet på.

       

      Men opgaven kræver også tilførsel af flere / nye ressourcer. Derfor indstilles at Viborg Kommune medfinansierer indsatsen med 250.000,- kr. mod forventet ekstra medfinansiering fra Mercantec og VER med op til 450.000,- kr. Sidstnævnte som et mix af ny-ansættelse og ændret fokus blandt nuværende ansatte.

       

      For tydeligt at markere og markedsføre denne nye ambition foreslås at parterne udvikler en kampagne, der iscenesætter og markedsfører indsatsen. Kampagnen skal naturligvis primært foregå på medieplatforme, hvor unge søger information, dvs. i høj grad digitale og sociale medier.

       

      Da en sådan kampagne primært henvender sig til målgrupper udenfor Viborg Kommune, vil den i høj grad kunne finansieres af Markedsføringspuljen, hvor der i 2016 resterer et ikke-forbrugt beløb til markedsføring af erhvervsindsatser.

       

      Status på den tværgående indsats for ledige unge

       

      Vedlagt som bilag 2 er den seneste status på de Quick Wins indsatser, som blev iværksat i 2. halvår 2015 med henblik på at begrænse andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse. Indsatserne følges og justeres løbende, såfremt der er behov for det.

       

      De længerevarende indsatser (vedlagt som bilag 3) afventer Byrådets endelige behandling af indstillingerne fra Tværgående Udvalg for Ledige Unge (TULU), herunder prioriteringerne, der behandles af udvalget på dette møde. Indsatserne er forberedt til iværksættelse fra januar 2017 – dog kan indsatser, der ikke kræver økonomiske ressourcer implementeres straks efter den endelige godkendelse.”

       

       

      BESLUTNING I UDVALGET FOR UDDANNELSE, HANDEL OG INNOVATION DEN 29-08-2016:

       

      Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation anbefalede forvaltningens foreslåede prioriteringer af handleplaner, der kræver økonomiske investeringer, og

       

      Udvalget forholdt sig ikke til den foreslåede finansiering, idet indstilling herom overlades til de respektive fagudvalg

       

      Udvalget fandt det meget væsentligt at styrke den virksomhedsrettede indsats. Samtidig bør der være særligt fokus på nedbringelse af fravær og ikke mindst de mange unge, som dropper ud af uddannelser eller opkvalificeringsforløb på virksomheder. Endelig udtrykte udvalget stor bekymring for stigningen i antallet af unge misbrugere.

       

       

      BESLUTNING I BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET DEN 30-08-2016:

      Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler de af forvaltningen foreslåede prioriteringer af handleplaner, der kræver økonomiske investeringer.

       

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet:

      at de foreslåede investeringer finansieres indenfor rammen og indarbejdes i budgettet på overførselsområdet

       

       

      BESLUTNING I SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSUDVALGET DEN 01-09-2016:

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler forvaltningens foreslåede prioriteringer af handleplaner, der kræver økonomiske investeringer, og

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

      at de foreslåede investeringer finansieres indenfor rammen og indarbejdes i budgettet på overførselsområdet.

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder om kvartalsvis opfølgning på indsatserne i handleplanerne.

       

       

       

      Herudover behandlede Tværgående Udvalg for Ledige Unge på mødet den 14. juni 2016 (sag nr. 2) sagen ”Endelig afrapportering af Quick Wins, længerevarende indsatser samt øvrige initiativer, der understøtter den tværgående indsats for ledige unge”, og besluttede følgende:

       

      ”Tværgående Udvalg for Ledige Unge tog afrapporteringen til efterretning.

       

      Tværgående Udvalg for Ledige Unge fremsender afrapporteringen til Byrådet.

       

      I forhold til den forebyggende indsats er det efter udvalgets opfattelse essentielt, at der kan findes positive rollemodeller for børn, der allerede tidligt kan identificeres med en høj risiko for senere i livet at blive afhængige af offentlig forsørgelse.”

       

      Den i beslutningen anførte afrapportering er vedlagt som bilag nr. 2 og 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      På baggrund af beslutningerne i Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation, Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Tværgående Udvalg for Ledige Unge foreslår kommunaldirektøren, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forvaltningens foreslåede prioriteringer af handleplaner, der kræver økonomiske investeringer godkendes,

       

      at handleplanerne fra Tværgående udvalg for Ledige Unge beskrevet i bilag nr. 2 og 3 godkendes, og

       

      at de foreslåede investeringer finansieres indenfor rammen og indarbejdes i budgettet på overførselsområdet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 11 Endelig godkendelse af Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. september 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget behandlede planforslaget den 25. februar 2016 (sag nr. 7), med henblik på offentlig høring.

       

      Planforslaget fremlægges nu som (endeligt) forslag til ”Tillæg nr. 9 Spildevandsplan 2014-2018 for Viborg Kommune”.

       

      Baggrunden for udarbejdelse af tillægget til spildevandsplanen er, at det for det fælleskloakerede kloakopland i Skringstrup er vurderet, at der er behov for renovering af det eksisterende kloaksystem.  I den forbindelse ønskes oplandet omlagt fra fælles- til separatkloak.

       

      Oversigtskort samt kortudsnit fremgår af bilag 1. Tillæg med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan hentes via dette link: Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014 – 2018. Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 2.

       

      Offentlig høring

      Der er modtaget to høringssvar til planforslaget, hvor der rejses spørgsmål til følgende: 

      ·           Anmodning om informationsmøde inden kloakprojekt igangsættes,

      ·           Indsigelse mod placering af planlagt rensedam samt bemærkning angående informationsniveau.

       

      Energi Viborg Vand A/S afholder informationsmøder inden et kloakprojekt igangsættes, hvor der informeres om praktiske forhold vedrørende projektet samt om frister og muligheder for omlægning af kloak på egen grund.

       

      Energi Viborg Vand A/S har efter høringen undersøgt mulige alternative placeringer af den planlagte rensedam. Der har imidlertid ikke vist sig andre placeringer der af tekniske eller økonomiske grunde, eller med hensyn til berørte grundejere, har vist sig mere fordelagtige. Energi Viborg Vand A/S har i den forbindelse haft kontakt til de berørte grundejere.

       

      Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og 4.

       

      Forvaltningens vurdering

      Tillægget er det juridiske grundlag for:

      ·           At de planlagte oplande kan omlægges fra fælles- til separatkloak,

      ·           At grundejerne i de planlagte oplande kan påbydes at omlægge kloakken på egen grund fra fælles- til separatkloak,

      ·           At de nødvendige spildevandsanlæg jævnfør planforslaget kan etableres.

       

      Forvaltningen vurderer, at omlægningen fra fælles- til separatkloak af de planlagte kloakoplande er i overensstemmelse med spildevandsplanens retningslinjer og målsætningen om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af regnvand. Forvaltningen har derudover vurderet, at indkomne høringssvar ikke giver anledning til at ændre tillægget, hvilket begrundes med følgende:

      ·           Ønske om informationsmøde efterkommes,

      ·           Det har ikke været muligt at finde mere velegnede placeringer af planlagt rensedam.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at bilag 4, ”Behandling af høringssvar”, sendes som svar til dem, der har indsendt høringssvar,

       

      at Tillæg nr. 9 til Spildevandsplan 2014-2018 vedtages som forelagt. 

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 12 Forslag til Klimatilpasningsplan – Kommuneplantillæg nr. 57
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. september 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen har udarbejdet et forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune.

       

      Planforslaget fremlægges til politisk behandling med henblik på efterfølgende offentlig høring i 8 uger. Efter den offentlige høring fremlægges planforslaget samt eventuelt indkomne bemærkninger til endelig vedtagelse af Byrådet.

       

      Tidligere politisk behandling

      Klima- og Miljøudvalget har tidligere behandlet forslaget til klimatilpasningsplan:

      ·         Igangsætning af klimatilpasningsplan for Viborg Kommune den 28. januar 2016, sag nr. 7.

      ·         Revision af klimatilpasningsplan – stillingtagen til indkomne bemærkninger i fordebat den 17. marts 2016, sag nr. 11.

       

      Baggrund

      Vores klima er under forandring. I Danmark får vi bl.a. et varmere og generelt vådere vejr. På den baggrund skal der i overensstemmelse med økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL udarbejdes en klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skabe overblik over og prioritere indsatsen for at forhindre fremtidige oversvømmelser. Planen skal indarbejdes direkte i, eller som tillæg til, kommuneplanen.

       

      Den første klimatilpasningsplan for Viborg Kommune blev vedtaget af Byrådet den 19. november 2014, som tillæg nr. 19 til Kommuneplan 2013-2025, sag nr. 18. I denne første klimatilpasningsplan var det ikke praktisk muligt at færdiggøre datagrundlaget for hele kommunen, men kun for Viborg by og Bjerringbro.

       

      Det indgik derfor i planen, at denne skulle revideres og dække hele kommunen. På baggrund af udvalgets beslutning den 17. marts 2016 er der gennemført en screening af oversvømmelsesrisiko for infrastruktur omkring Hjarbæk Fjord. Færdiggørelsen af denne screening har betydet, at planen ikke som planlagt kan færdiggøres til endelig vedtagelse i 2016, men i stedet primo 2017.

       

      Planforslaget er vedlagt som bilag 1. Kortdelen kan tilgås via dette link, som også findes i selve planen.

       

      Debatfase
      Der har i perioden fra den 1.-22. februar 2016 været indkaldt ideer og forslag via et debatoplæg. Disse har været behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 17. marts 2016, sag ”nr. 11. Derudover har der været afholdt borgermøde omkring høj vandstand i Gudenåen i Bjerringbro den 8. marts 2016.

       

      Planens indhold

      Planen er udarbejdet i overensstemmelse med beslutningen i Klima- og Miljøudvalget den 28. januar 2016.

       

      Planen består af: 

      ·           En kortlægning af oversvømmelsesrisiko, værdier og et samlet risikokort med en sammenstilling af oversvømmelsesrisiko og værdier

      ·           Udpegning af risikoområder. Der er udpeget 77 risikoområder. Tabel samt oversigtskort over de udpegede områder fremgår af bilag 2. De udpegede områder er større end der, hvor der reelt er risiko for oversvømmelse, idet en evt. afhjælpende indsats ofte vil omfatte et større indsatsområde.

      ·           Generelle retningslinjer. Der er fastsat generelle retningslinjer, som skal sikre, at Kommunen implementerer klimatilpasning i planlægning og øvrige myndighedsopgaver.

       

      Efterfølgende planlægning

      Som sideløbende indsats for de udpegede risikoområder vil et nyt digitalt indrapporteringsmodul blive igangsat for systematisk at indhente viden om borgernes oplevede oversvømmelsesproblemer. Beboere i og omkring de udpegede områder vil i løbet af kommuneplanperioden modtage brev med link til modulet, hvor de kan gå ind og registrere deres oplevelse af de konkrete oversvømmelsesproblemer på kort. Modulet vil desuden kunne tilgås af alle borgere gennem Kommunens hjemmeside. Data kan herefter bruges til løbende at vurdere, om der er behov for at revidere udpegningen og prioriteringen.

       

      Redningsberedskabets udstyr

      Klimaændringer, herunder kraftige regnskyl, kan øge behovet for assistance fra redningsberedskabet. Beredskabet råder i dag over udstyr, som kan afværge eller mindske konsekvenser af oversvømmelseshændelser. Midtjysk Brand og Redning råder dog ikke over særligt udstyr til at pumpe større vandmængder væk. Ved oversvømmelser med store vandmængder, over større strækninger – og ved flere samtidige lokaliteter – vil beredskabet være afhængigt af assistance fra primært Beredskabsstyrelsen med indsættelse af pumpekapacitet og eventuelt fleksible mobile dæmninger.

       

      Forvaltningens vurdering

      Nogle af de beslutninger, Kommunen træffer nu, rækker langt ud i fremtiden. Ud over at sikre de eksisterende værdier mod oversvømmelse, skal klimatilpasningsplanen sikre, at vi allerede nu implementerer klimaændringernes konsekvenser i den kommunale planlægning og øvrige myndighedsopgaver, herunder redningsberedskabet.

       

      Miljøvurdering af planer og programmer

      Forvaltningen har gennemført en screening af forslaget for, om der skal udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screeningen er vedlagt planforslaget som bilag 3. Der kan klages over screeningsafgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål.

       

      Vurdering og prioritering af risikoområder

      Planforslaget viser, at der ikke er risiko for store oversvømmelser i Kommunen, men der er nogle afgrænsede problemer, der skal arbejdes videre med.


      Udover kystområdet ved Sundstrup og vejen ved Nybro over Fiskbæk Å i oplandet til Hjarbæk Fjord er der ikke udpeget risikoområder i det åbne land, idet det nuværende plangrundlag ikke viser oversvømmelsestrusler mod væsentlige værdier eller funktioner. Udpegningen af Nybro er sket på baggrund af en screening, som kan findes i bilag 4.


      Viborg Kommune har især prioriteret oversvømmelser ud fra vanddybde, påvirkning af vigtige trafikforbindelser og bygninger og i mindre grad oversvømmelse af mindre vigtige veje, parkeringspladser m.v. Desuden er områder med fælleskloak prioriteret højere end separatkloakerede områder.

      Områderne er opdelt i 5 kategorier, som kan ses i bilag 2.

       

      Økonomi og handleplan

      For ansvarsfordelingen af projekter gælder den overordnede opdeling, at Forsyningen dækker udgifter til kloak, mens Kommunen og eventuelle private lodsejere deler andre udgifter. Der vil i forundersøgelsesstadiet til de konkrete projekter blive taget stilling til den præcise ansvarsfordeling for det konkrete projekt.

       

      Igangsætning af projekter vil blive påbegyndt med en sag om frigivelse af en bevilling til forundersøgelse, der kan klarlægge problemets omfang, indsatsmuligheder og økonomi. Hernæst vil følge en politisk stillingtagen til, om der skal igangsættes et realiseringsprojekt. Mindre problemstillinger forventes finansieret af driftsbevillingen til klimatilpasning uden forudgående politisk behandling.

       

      Øvrige vurderinger
      I overensstemmelse med Statens vejledning fokuserer Viborg Kommunes klimatilpasningsplan alene på udfordringerne fra vand. Ud over at klimaet bliver mere vådt, omfatter klimaændringer også tørke, vind og temperatur. Forvaltningen har vurderet, at klimabetingede ændringer af tørke, vind og temperatur ikke er tilstrækkeligt undersøgt til at indgå i denne anden klimatilpasningsplan. Om tørke, vind og temperatur bliver taget op ved næste kommuneplanrevision, vil blive afklaret i løbet af kommuneplanperioden.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller, at udvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslag til klimatilpasningsplan for Viborg Kommune godkendes med henblik på offentlig høring,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 13 Deltagelse i EU-LIFE projekt ”Landmanden som naturforvalter” (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. september 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Klima- og Miljøudvalget besluttede på sit møde den 8. januar 2015 (sag nr. 17), at forvaltningen skulle undersøge mulighederne for et naturgenopretningsprojekt i Nørreådalen, finansieret af LIFE-midler.

       

      Der er på anlægsbudgettet for 2016-2019, efter indstilling fra Klima- og Miljøudvalget (16. juni 2016, sag nr. 7), reserveret 1.500.000 kr. i 2016 og 2.000.000 kr. i hvert af årene 2017-19 til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen.

       

      Forvaltningen har på den baggrund, sammen med 7 andre kommuner, landboforeninger, forskningsinstitutioner og Naturstyrelsen, siden slutningen af 2015 deltaget i forberedelsen af ansøgning om et integreret LIFE-projekt i ådalene i Himmerland. Projektet har titlen: ”Landmanden som naturforvalter”.

       

      EU’s LIFE-program støtter medlemslandenes arbejde med at sikre gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områder. Projektet tager således udgangspunkt i Natura 2000-planerne for en række Natura 2000-områder i Himmerland og sigter under overskriften ”Landmanden som naturforvalter” på at medvirke til en integreret tilgang til naturpleje i ådalene, herunder Nørreådalen, Skals Å-dalen og Simested Å-dalen.

       

      Som bilag 1 er vedlagt en kort projektbeskrivelse fra Naturstyrelsen.

       

      Fokus i projektet er at sikre større, mere sammenhængende og dermed mere økonomisk rentable forvaltningsenheder på tværs af forskellige naturtyper og ejerskabsforhold. Jordfordeling, græsningslaug, udvikling af maskiner til høst af biomasse på våde enge, og mere målrettet anvendelse af landbrugsstøtteordningerne, er blandt projektets virkemidler. Mere information kan findes på projektets hjemmeside: Integreret LIFE projekt Himmerland.

       

      Den nuværende status er, at en såkaldt ”concept note”, som beskriver projektet i overordnede vendinger, er under udarbejdelse og skal fremsendes til EU-Kommissionen i september 2016. Godkendes projektkonceptet, skal der udarbejdes en egentlig ansøgning, som indsendes i april 2017. Projektets forventede opstart er i 2018, og det forventes at forløbe over 7 år.

       

      Budgetrammen for det samlede projekt er op mod 125 mio.kr, hvoraf der kan opnås EU-medfinansiering på 60% op til 75 mio. kr. Af den nationale medfinansiering på 40% har staten (Naturstyrelsen) pt. afsat 33 mio. kr. For at opnå fuld hjemtagning på de 75 mio. kr. fra EU mangler der således 17 mio. kr. i national medfinansiering. Her forventes projektpartnerne, inklusiv kommunerne, at bidrage med medarbejdertimer og anden medfinansiering af projektets aktiviteter, og der forventes desuden opnået medfinansiering til projektet via forskellige fonde. Naturstyrelsen har i den forbindelse allerede opnået økonomisk støtte fra 15. juni-Fonden til selve projektudviklingen. Forvaltningen (Viborg kommune) har desuden haft kontakt med Den Danske Naturfond om eventuelt partnerskab om en større indsats i Nørreådalen i forbindelse med LIFE-projektet.

       

      Det er desuden en vigtig forudsætning for LIFE-projektet, at eksisterende tilskudsordninger til for eksempel vådområder, lavbundsjorde og afgræsning af Natura 2000-arealer i videst muligt omfang bringes i spil, så der opnås en samlet og integreret indsats.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      LIFE-projektet er en god mulighed for at bringe mange forskellige aktører på banen i bestræbelserne på at gøre det mere økonomisk attraktivt for landmænd og lodsejere at have naturpleje som en driftsgren. Ved at fremme sammenlægning af driftsenheder, udvikle maskiner der kan høste på våde arealer, udnytte de eksisterende tilskudsordninger optimalt samt være med til at påvirke fremtidige ordninger, kan projektet få en mærkbar indflydelse på forvaltningen af ådalene.

       

      Til forskel fra mere traditionelle LIFE-projekter har dette integrerede projekt som en del af sit formål at bidrage til at fjerne barrierer og optimere effekten af andre tilskudsordninger og finansieringskilder. Det er således muligt indenfor projektets rammer at målrette finansiering fra fonde og kommuner, så de understøtter projektets formål om god bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne på udvalgte lokaliteter.

       

      Projektområde i Viborg Kommune

      For Viborg Kommunes vedkommende er det især Nørreådalen, som er en del af Natura 2000-område nr. 30, der er i fokus. Men også ådalene ved Skals Å og Simested Å, Tjele Langsø og de to små Natura 2000-områder ved Rosborg Sø og Bredsgård Sø er med i projektet. Andelen af de samlede projektarealer, der er beliggende indenfor Viborg Kommune, er forholdsvis stor (ca. 33 %). Viborg kommune forventes sammen med to andre deltagende kommuner at få en plads i projektets styregruppe, der også vil omfatte Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og landbrugsorganisationer.

       

      Projektet udgør således den overordnede ramme for målrettede indsatser for at sikre naturpleje på private, lysåbne arealer i ådalene. Projektet skal skabe incitamenter for at fremme naturpleje som driftsgren for de landmænd, der har arealer indenfor Natura 2000-områderne. Aktiviteterne i projektet vil, i kraft af at så mange aktører går sammen, gøre det lettere for kommunen at opfylde sine forpligtelser i forhold til at fremme naturpleje på private Natura 2000-arealer. Det er også forventningen, at projektet vil kunne bidrage til at mindske konflikterne knyttet til vandstandsforholdene i Nørreådalen. Den enkelte kommune har gode muligheder for at målrette indsatsen indenfor kommunegrænsen, både i planlægningsfasen og under realiseringen, ved at fastsætte øremærkede bidrag til projektet.

       

      Ådalsplan for Nørreådalen

      I projektets planlægningsfase, som forløber i 2016-2017, kan der således udføres et projektforberedende arbejde på udvalgte lokaliteter.

       

      Her tænkes der især på Nørreådalen, hvor udarbejdelse af et oplæg til en ådalsplan, kan belyse mulighederne for en særlig samlet indsats i forhold til landbrugsinteresser, naturinteresser, rekreative interesser, afvandingsforhold og spildevandsforhold. Det kan være et mål at belyse mulighederne for etablering dels af større sammenhængende driftsenheder for at fremme vækst og udvikling, dels større sammenhængende områder med naturmæssig og rekreativ potentiale.

       

      I denne sammenhæng bør mulighederne for at etablere en hydrologisk model, der kan bidrage til det bedst mulige beslutningsgrundlag for forskellige indsatser, belyses. Modellen vil kunne gøre det muligt at afveje forskellige virkemidler mod hinanden og regne på økonomi og effekt.

       

      En ådalsplan for Nørreådalen vil desuden kunne anvendes i forbindelse med yderligere fundraising og et eventuelt samarbejde med Den Danske Naturfond.

       

      Randers Kommune er en af de 7 deltagende kommuner i LIFE-projektet og samtidig myndighed på den nedstrøms del af Nørreåen. Det foreslås på den baggrund, at forvaltningen drøfter mulighederne for et fælles projekt i Nørreådalen med Randers Kommune.

       

      Økonomi

      Der er på anlægsbudgettet for 2016-2019 reserveret 1.500.000 kr. i 2016 og 2.000.000 kr. i hvert af årene 2017-19 til udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning.

       

      En mindre del af budgettet (ca. 400.000 kr.) forventes anvendt til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, herunder også projekter der er lokaliseret indenfor LIFE IP-projektets område.

       

      De resterende midler foreslås anvendt til projektforberedende aktiviteter, medfinansiering af en realisering af en ådalsplan og medfinansiering af LIFE-projektet.

       

      Det foreslås derfor indledningsvist at frigive beløbet for perioden 2016, 1.500.000 kr. Beløbet anvendes til udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til forundersøgelse og realisering af lavbundsprojekter og vådområdeprojekter, projektforberedende aktiviteter knyttet til LIFE IP-projektet, udarbejdelse af ansøgning til LIFE IP-projektet og udarbejdelse af et oplæg til en helhedsplan for Nørreådalen.

       

      De resterende reserverede midler forslås anvendt som medfinansiering af en realisering af ådalsplan for Nørreådalen og medfinansiering af LIFE IP-projektet. Når et udkast til projektbeskrivelse for LIFE IP-projektet, med rammer for Viborg Kommunes medfinansiering og et udkast til ådalsplan for Nørreåen foreligger, udarbejdes et politisk beslutningsoplæg om anvendelsen af de resterende reserverede midler. Beløbene i årene foreslås således stadig afsat 2017-2019.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget via Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” med rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. i 2016,

       

      at udgiften på 1.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet.  

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2016

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.500.000 kr. til kontoen ” Udtagning af lavbundsarealer og naturgenopretning bl.a. i Nørreådalen” med rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. i 2016,

       

      at udgiften på 1.500.000 kr. i 2016 finansieres af det på investeringsoversigten for 2016 afsatte rådighedsbeløb til projektet.  

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

  • 14 Anlægsregnskab for servicearealer, Fynbohus
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 1. september 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”I henhold til Viborg Kommunes principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskab med tilhørende bemærkninger. For de anlægsprojekter, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne med tilhørende bemærkninger godkendes særskilt af Byrådet.

       

      Viborg Byråd gav den 21. december 2011 (sag nr. 322) en anlægsbevilling på 2.429.000 kr. til servicearealer i forbindelse med ombygningen af Fynbohus.

       

      Boligselskabet Sct. Jørgen har forestået ombygningen af boligerne og tilhørende servicearealer og der kan nu opstilles følgende regnskab:

      Projekt

      Bevilling

      (1.000 kr.)

      Forbrug

      (1.000 kr.)

      Afvigelser

      (1.000 kr.)

      (+) Merforbrug

      (-) Mindreforbrug

      Servicearealer på Fynbohus

      2.429

      2.440

      +11

       

      Afvigelsen skyldes, at den anslåede momsrefusion har vist sig mindre end budgetteret.”

    • Indstilling

      Direktøren for Job og Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsregnskabet godkendes.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 01-09-2016

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at anlægsregnskabet godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

  • 15 Forslag til lokalplan nr. 470 for gymnasium og Banebro i Viborg Baneby samt forslag til tillæg nr. 61 til kommuneplan 2013-2025
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 31. august 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      I september 2015 udskrev Viborg Kommune i samarbejde med Mercantec og Realdania en projektkonkurrence om udformningen af et nyt gymnasium og Banebro i Viborg.

       

      Den 31. marts 2016 blev vinderprojektet offentliggjort. Vinderprojektet er udført af Cubo Arkitekter A/S.

       

      Byrådet besluttede den 13. april 2016, sag nr. 23 at godkende vinderprojektet til realisering, og at der skal indgås totalrådgiveraftale med Cubo Arkitekter A/S om projektering af Banebro-projektet.

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 11. maj 2016 (sag nr. 36) at igangsætte planlægningen for området, da projektet ikke er i overensstemmelse med gældende lokalplanlægning eller kommuneplanlægning.

       

      Lokalplanforslaget er et led i realiseringen af Byrådets visioner for Viborg Baneby, der er vedtaget med helhedsplanen for Viborg Baneby, og som efterfølgende er omsat til kommuneplantillæg for området.

      Byrådet har ligeledes vedtaget en arkitekturpolitik for Viborg Kommune, der skal være med til at sikre, at nye større projekter og lokalplaner for større områder, bidrager med arkitektonisk kvalitet og værdi til det sted, hvor de placeres.

       

      Bygherrerne (Viborg Kommune og Mercantec) har begge høje ambitioner for områdets fremtid. Disse ambitioner danner grundlag for lokalplanforslaget, der skal sikre et område med høj arkitektonisk, rekreativ og bæredygtighedsmæssig værdi – både i områdets byggeri, byrum og rekreative arealer.

       

      Oversigtskort er i bilag 1.

       

      Nuværende planforhold

      Lokalplan

      Området er omfattet af lokalplan nr. 143 (”Center og stationsområde omkring Banegårds Allé”) og lokalplan nr. 441 (Banevejen).

       

      Lokalplan nr. 143 udlægger den nordlige del af det kommende lokalplanområde til liberale erhverv og offentlige servicefunktioner med mulighed for bebyggelse i 2-2½ etage inden for et udlagt byggefelt.

       

      Der en ingen gældende lokalplan for den sydlige del af det kommende lokalplanområde.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med gældende lokalplanlægning, og realisering af projektet kræver således, at der vedtages en ny lokalplan.

       

      Kommuneplan

      Området er i Kommuneplan 2013 - 2025 udlagt til bycenter.

      Der gives i kommuneplanen mulighed for en bebyggelsesprocent på højst 175 %, og bebyggelse i 3-8 etagers højde.

       

      Projektforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår bebyggelsesprocent, da projektet sandsynligvis skal opføres som sokkelgrund i op til 7 etagers højde, hvilket vil medføre en bebyggelsesprocent på op til ca. 400 %.

       

      Realisering af projektet kræver således, at der vedtages et nyt kommuneplantillæg.

       

      Indledende borgermøde

      Der er ikke afholdt fordebat i forbindelse med opstart af planlægningen, da den ændrede planlægning ikke er vurderet til, at være omfattet af kravet om fordebat, jf. planlovens § 23 c.

       

      Da der er tale om et planforslag og et projekt, der har stor interesse blandt borgerne i Viborg Kommune, blev der alligevel afholdt et indledende borgermøde tirsdag den 31. maj. På borgermødet blev vinderprojektet og den overordnede planlægning for området præsenteret.

       

      På borgermødet var der generelt stor opbakning til projektet og den ændrede planlægning. Herudover drejede debatten sig hovedsageligt om kommende trafikale og parkeringsmæssige ændringer i området. Disse var ikke relevante for den kommende lokalplanlægning, men tages med i overvejelserne ved de kommende anlægsfaser af de forskellige projekter i Viborg Baneby.

       

      Forslag til lokalplan nr. 470

      Forvaltningen har udarbejdet et udkast til forslag til lokalplan nr. 470 og et udkast til forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025, der er i bilag 2.

       

      Lokalplanforslaget udlægger den nordlige del af området (delområde II) til almen service (såsom uddannelsesinstitution/gymnasium), mens den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) udlægges til centerformål (såsom boliger, liberalt erhverv, detailhandel og lignende).

       

      Herudover gives der mulighed for etablering af Banebroen, der bliver en ny stiforbindelse for cyklister og gående, der forløber ned gennem lokalplanområdet, samt øvrige infrastrukturanlæg (gennemgående jernbane, en mindre del af Banevejen, fordelingsvej og lignende).

       

      Den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) planlægges som ”rammelokalplan”, hvor der tages udgangspunkt i kommuneplanens rammebestemmelser – herunder mulighederne for detailhandel. Det vil efterfølgende være nødvendigt at udarbejde en konkret lokalplan til afløsning for rammelokalplanen.

      Begrundelsen er, at der endnu ikke er konkrete planer for arealerne, men da frikommuneforsøget om detailhandel stiller som krav, at mulighederne for nye butikker i Viborg Baneby er lokalplanlagt senest 1. juli 2017, tages delområderne med i lokalplanen, for her at bibeholde mulighederne for fremtidig detailhandel.

       

      I den nordlige del af området (delområde II) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 7 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 400 %.

       

      I den sydlige del af området (delområde IVa og IVb) gives der mulighed for bebyggelse på mellem 3 og 8 etager, og en bebyggelsesprocent på højst 175 %.

       

      Særlige forhold/bestemmelser

      -        Bæredygtighed: Lokalplanen sikrer, at der inden for lokalplanområdet skal arbejdes med bæredygtige tiltag via fx grønne facader, grønne tage, grønne taghaver, tilplantede grønne opholdsarealer/p-arealer og regnvandshåndtering. Formålet er, at sikre en bæredygtig, grøn og rekreativ bydel, i tråd med Byrådets visioner for Viborg Baneby.

       

      -        Materialekrav: Lokalplanen sikrer, at det nye gymnasiebyggeri skal opføres med udvendige bygningssider i rødligt tegl eller et rødligt tegllignende materiale, for at byggeriet tilpasses den omkringliggende eksisterende bebyggelse, der bl.a. består af Remisen, Viborg Svømmehal og den eksisterende stationsbygning.

       

       

       

      Forslag til tillæg nr. 61 til Kommuneplan 2013 - 2025

      Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 - 2025 hvad angår bebyggelsesprocent. Med forslaget ændres bebyggelsesprocenten fra 175 % til 400 % for den del af rammeområde VIBM.C1.17_T33, der er omfattet af delområde II (gymnasiet) i forslag til lokalplan nr. 470.

       

      Ændringen er ikke et udtryk for en væsentlig øget fortætning af bebyggelsen i området i forhold til det nuværende rammeområde, men er for at give mulighed for bebyggelse på sokkelgrund.

       

      Bindinger

      Der er i lokalplanområdet tinglyst elforsyningsledninger og kloakledninger. Disse skal muligvis omlægges i fremtiden, og Energi Viborg inddrages derfor løbende i processen vedrørende projektering og senere anlæg af Banebroen og gymnasiet.

       

      Der er i lokalplanområdet tinglyst servitutter, der omhandler baneterrænet og togdriften. Banedanmark inddrages derfor løbende i processen vedrørende projektering og senere anlæg af Banebroen og gymnasiet.

       

      Budgetmæssige konsekvenser / Økonomiske konsekvenser

      De økonomiske konsekvenser vedrørende anlæg af Banebroen har været forelagt Byrådet den 13. april 2016 (sag nr. 22) i forbindelse med en bevillingssag.

       

      Et evt. salg af kommunens areal øst for det sydlige brofæste, der vil kunne benyttes til boliger, liberale erhverv mv., når en ny lokalplan er vedtaget, vil kunne medføre en indtægt for Viborg Kommune.

       

      Miljøvurdering

      Der skal kun gennemføres miljøvurdering, hvis planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

       

      På baggrund af en screening vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Begrundelsen fremgår af lokalplanforslagets redegørelse.

       

      Vurdering af virkning på miljøet (VVM)

      Planlægningen giver mulighed for konkrete projekter for infrastrukturanlæg, der kan medføre krav om en VVM-screening og evt. efterfølgende VVM-redegørelse.

      Der vil blive taget stilling til, om et konkret projekt skal VVM-screenes, og om det i givet fald er VVM-pligtigt ved sagsbehandlingen af det enkelte projekt. Klima- og Miljøudvalget varetager opgaver vedr. VVM.

       

      Borgermøde

      Forvaltningen foreslår, at der ikke afholdes borgermøde om planforslagene, da der allerede har været afholdt et indledende borgermøde, hvor vinderprojektet og den overordnede planlægning for området blev præsenteret. På det indledende borgermøde fremkom der ikke nævneværdige bemærkninger angående den kommende planlægning af området.

       

      Delegation

      Forvaltningen vurderer, at planforslagene har principiel betydning for kommunen, da der er tale om et vigtigt projekt for Viborg Kommune, der placeres i et centralt område i byen. Planforslagene skal derfor vedtages af Byrådet.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 31-08-2016

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at planforslagene vedtages med henblik på offentlig høring i 8 uger,

       

      at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planforslagene i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, og

       

      at der ikke afholdes borgermøde.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

       

      Flemming Gundersen undlader at stemme.

  • 16 Udarbejdelse af en trafikmodel for Viborg Kommune (Bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Teknisk udvalg behandlede sagen på sit møde den 31. august 2016 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny trafikmodel for Viborg Kommune.

       

      En trafikmodel er et beregningsprogram, der kan give en prognose for sandsynlige konsekvenser af en række alternative, trafikale planforslag. På baggrund af indlagte veje og målte eller beregnede trafikmængder på udvalgte steder kan modellen beregne trafikken på et vejnet. Alle stats- og kommuneveje indlægges i programmet inklusive signalregulerede kryds, rundkørsler, antal kørespor m.v.

       

      Modellen skal bruges til at vurdere kommende vejprojekter i Kommunen. Udformning af et vejprojekt har stor betydning for fremkommeligheden. Modellen kan eksempelvis give en prognose for, hvor mange køretøjer, der i fremtiden vil køre i et påtænkt vejprojekt. Modellen vil også kunne bruges til at forudsige hvilke andre veje, der kan aflastes ved at der etableres en ny vej. Eksempelvis kan modellen anvendes til at vurdere effekten af anlæg af en østlig omfartsvej ved Viborg og dermed forudsige, hvor mange køretøjer der vil komme til at køre på strækningen og hvilke andre veje, der vil blive aflastet ved et sådant projekt.

       

      I disse år realiseres en række store udviklingsprojekter i Kommunen, og de har stor indflydelse på infrastrukturen. Her kan nævnes nye bydele i Viborg (Arnbjerg og Taphede til boligformål), nye erhvervsområder (Apple og arealudlæggene til erhverv i Viborgs vestby) samt udvikling af hele Banebyområdet i Viborg. Dertil kommer en fortsat vækst i kommunens indbyggertal, som også har betydning for trafikafviklingen. Endelig er fremkommelighed et rammevilkår for en gunstig erhvervsudvikling. Disse forhold skal ses i sammenhæng med en generel stigning i trafikken i Danmark.      

       

      Den nuværende trafikmodel er fra midten af 80’erne, blev revideret i 2009 men kan ikke længere give kvalificerede prognoser på fremtidige trafikmængder. I forbindelse med den igangværende trafikplanlægning er der indhentet pris på, hvad det vil koste at få udarbejdet en ny model. Udgiften andrager 210.000 kr. Det foreslås, at Teknisk Udvalg anmoder Økonomi- og Erhvervsudvalget om, at beløbet finansieres fra Udviklingspuljen, idet modellen med stor fordel kan anvendes i udviklingsmæssig sammenhæng, herunder også vurdering af de kommunale infrastrukturmæssige konsekvenser ved udbygning af rute 26 og senere en hærvejsmotorvej.”    

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 210.000 kr. til kontoen ’Trafikmodel for Kommunen’ med rådighedsbeløb i 2016 til udarbejdelse af en trafikmodel for Kommunen, og

       

      at udgiften i 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 31-08-2016

      Teknisk Udvalg anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 210.000 kr. til kontoen ’Trafikmodel for Kommunen’ med rådighedsbeløb i 2016 til udarbejdelse af en trafikmodel for Kommunen, og

       

      at udgiften i 2016 afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”Politisk organisation”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      På baggrund af anbefalingen fra Teknisk Udvalg indstiller Økonomi- og Erhvervsudvalget til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 17 Ejendomssag - Salg af Fårupvej 45, Vindum, 8850 Bjerringbro (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Sagsfremstilling

      Salg af Fårupvej 45, Vindum, 8850 Bjerringbro

       

      Ejendommen Fårupvej 45, Vindum, har været udbudt til salg. Der er indkommet ét bud på 31.778 kr. (bilag nr. 1).

       

      Ejendommen udgør ifølge Tingbogen 1.767 m2. Bebyggelsen er nedrevet, og grunden henligger nu ubebygget og tilsået med græs. Ejendommen ligger i landzone.

       

      Grundværdien udgør ifølge seneste offentlige vurdering 131.500 kr.

       

      Der er indhentet en mæglervurdering, som lyder på 25.000 kr. (bilag nr. 2).

       

      Køber overtager ejendommen i indeværende år. Det endelige overtagelsestidspunkt aftales mellem køber og Forvaltningen.

       

      Kommunen udarbejder skøde uden omkostninger for køber og foranlediger dette tinglyst. Tinglysningsafgiften (ca. 2.400 kr.) deles ligeligt mellem parterne. Kommunen afholder derudover udgiften til mæglervurdering (1.800 kr. excl. moms).

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra Byrådets møde.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Kommunen sælger Fårupvej 45, Vindum (matr.nr. 36, Vindum By, Vindum) til budgiver for 31.778 kr.

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 32.000 kr. til kontoen ”Salg af Fårupvej 45, Vindum” med rådighedsbeløb i 2016,

       

      at der til samme konto gives en anlægsudgiftsbevilling på 3.000 kr. med rådighedsbeløb i 2016, og

       

      at nettoindtægten på 29.000 kr. i 2016 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”Salg af grunde, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 14-09-2016

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Forvaltningens bemærkninger

      I ejendomsmæglervurderingen i bilag nr. 2 er der anført en alternativ vurdering, hvis der havde været mulighed for at bebygge grunden. Forvaltningen oplyste på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde, at bebyggelsen på ejendommen blev nedrevet for mere end 3 år siden. Opførelse af ny bebyggelse kræver derfor landzonetilladelse. En sådan kan ikke forventes, og en eventuel ansøgning herom skal behandles i Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 18 Personsag - Ansættelse af direktør for Teknik & Miljø (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sagen på sit møde den 21. september 2016 med følgende dagsordenstekst:

       

      ”Ansættelse af direktør for Teknik & Miljø

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på mødet den 8. juni 2016 (lukket sag nr. 50) proces med henblik på ansættelse af ny direktør for Teknik & Miljø med mulig tiltræden den 1. november 2016, herunder at der i forbindelse med ansættelse af ny direktør i Teknik & Miljø indgås aftale med Lundgaard Konsulenterne om konsulentbistand.

       

      Ansættelsesudvalget i forbindelse med interviewrunden blev sammensat af 3 medlemmer af Økonomi- og Erhvervsudvalget, formænd og næstformænd i Klima- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg, 3 ledelsesrepræsentanter og 3 medarbejderrepræsentanter. Stillingen blev slået op med ansøgningsfrist til den 31. august 2016.

       

      Der er indkommet i alt 32 ansøgninger til stillingen.

       

      Efter en gennemgang af ansøgningerne besluttede ansættelsesudvalget at invitere 6 ansøgere til 1. interviewrunde den 7. september 2016.

       

      På baggrund af 1. interviewrunde gennemfører ansættelsesudvalget den 15. september 2016 en yderligere interviewrunde med 3 ansøgere. Idet 2. interviewrunde gennemføres efter udsendelse af dagsordenen, vil ansættelsesudvalgets indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet blive sendt til Byrådets medlemmer inden møderne.

       

      Sagen forventes offentliggjort ved udsendelse af referatet fra Byrådets møde.

       

      INDSTILLING

      Ansættelsesudvalgets indstilling vil foreligge inden Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde.”

    • Indstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling vil foreligge til Byrådets møde.

    • Beslutning i Byrådet den 21-09-2016

      Der var inden mødet udsendt følgende anbefaling fra ansættelsesudvalgets møde den 15. september 2016:

       

      ”Ansættelsesudvalget anbefaler,

       

      at Hans Jørn Laursen ansættes som direktør i Teknik & Miljø.”

       

       

      Det blev på byrådsmødet oplyst, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på baggrund af anbefalingen fra ansættelsesudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Hans Jørn Laursen ansættes som direktør i Teknik & Miljø pr. 14. november 2016.

       

      Peter Juhl var fraværende ved Økonomi- og Erhvervsudvalgets behandling af sagen.”

       

       

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.