Byrådet - Referat fra mødet den 17-12-2014

Referat

Afbud fra Eva Pinnerup. I stedet deltager stedfortræder Jens Ravn. Afbud fra Jens Rohde. I stedet deltager stedfortræder Britta Leth.

  • 1 Udpegning af ny suppleant til Handicaprådet
    • Sagsfremstilling

      På Byrådets møde den 29. januar 2014 (sag nr. 6) blev Ann Hamborg, tidligere chef for Byggeri i Viborg Kommune, udpeget som suppleant for Per Christensen, chef for Trafik og Veje i Handicaprådet i Viborg Kommune.  

       

      I forlængelse af at Ann Hamborg er fratrådt sin stilling ved Viborg Kommune, er der behov for at foretage udpegning af en ny suppleant til Handicaprådet.

    • Indstilling

      Borgmesteren indstiller,

       

      at miljøchef og konst. chef for byggeri Niels Eriksen indtræder som suppleant i Handicaprådet i stedet for Ann Hamborg.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra borgmesteren godkendes.

  • 2 Aflæggelse af anlægsregnskaber 2014 - Økonomi- og Erhvervsudvalget
    • Sagsfremstilling

      I henhold til Viborg Kommunens principper for økonomistyring påhviler det de udvalg, der administrerer anlægsbevillinger, at udarbejde anlægsregnskaber med tilhørende bemærkninger.

       

      For de anlægsbevillinger, hvor bruttoudgifterne beløber sig til 2 mio. kr. eller mere, skal anlægsregnskaberne godkendes særskilt af Byrådet. Såfremt udgifterne beløber sig til under 2 mio.kr. kan regnskabet optages i årsregnskabet og godkendes sammen med dette.

       

      Der foreligger nu en række regnskabsafslutninger på Økonomi– og Erhvervsudvalgets område, hvor udgifter/indtægter på de enkelte bevillinger beløber sig til 2 mio. kr. eller mere:

       

      (+=merforbrug/mindreindtægt)

       

       ---------- 1.000 kr. ----------

      Projekt

      Bevilling

      Forbrug

      Afvigelse

      Køb og salg af ejendomme/arealer:

       

       

       

       

      Havelund, salg af grunde med moms

      -8.720

      -8.657

      63

      Salg af del af Slagterivej, Trekronervej m.fl.

      -2.457

      -2.195

      262

      Salg af erhvervsgrund ved Viborg Storcenter

      -8.750

      -7.029

      1.721

      Heibergs Alle, salg af grund til Regionen

      -12.500

      -12.391

      109

      Salg af grund til Vestre Landsret

      -12.908

      -12.890

      18

      Salg af grund v/ Agerlandsvej/Katrinevænget

      -8.506

      -8.468

      38

      Køb af ejendommen Middagshøjvej 48-50

      18.960

      18.958

      -2

      Salg af Sct. Mogens Gade 8 "Statsadvokaturen"

      -2.495

      -2.464

      31

      Salg af ejendommen Nørregade 3, Vammen

      -5.450

      -5.432

      18

      Salg af Kompagnistræde, Viborg

      -3.423

      -3.404

      19

      Opførelse af Naturvidenskabernes Hus

      11.762

      11.885

      123

       

       

      Køb og salg af ejendomme/ arealer i alt

      -34.487

      -32.087

      2.400

      Økonomi– og Erhvervsudvalget i alt

      2.400

       

       

      Bemærkninger til større afvigelser:

      Der har været en mindreindtægt vedr. ”Salg af del af Slagterivej, Trekronervej m.fl.” på 262.000 kr., da Viborg Kommune har et tilbagekøbt et vejareal.

       

      Årsagen til mindreindtægten på 1,7 mio. kr. vedr. ”Salg af grund ved Viborg Storcenter” er, at det beløb, der er søgt bevilling til, fejlagtigt er blevet anført med moms.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren forslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de i sagen anførte anlægsregnskaber godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 3 Økonomistyringsprincipper for vintertjenesten
    • Sagsfremstilling

      I tillægsaftalen til budgetforliget for budget 2015-2018 blev det aftalt, at budgettet for vintertjenesten flyttes fra Teknisk Udvalg til Økonomi- og Erhvervsudvalget. I overensstemmelse hermed er budgettet placeret under politikområdet, facility management, i det budget, som Byrådet vedtog den 8. oktober 2014.

       

      Baggrunden for at flytte budgettet er, at trafikområdet (særligt asfaltkontoen) tidligere har finansieret merforbrug i vintertjenesten. Dette har været en uhensigtsmæssig praksis, idet der netop er et øget behov for at vedligeholde vejene efter en hård vinter.

       

      Ved at flytte budgettet for vintertjenesten til Økonomi- og Erhvervsudvalget vil finansieringen af fremtidige merforbrug i stedet kunne ske ved en tværgående prioritering mellem samtlige udvalg og politikområder. Dette kræver imidlertid, at der indføres nogle særlige økonomistyringsprincipper for vintertjenesten. Ellers vil det fremover blive politikområdet, facility management, der kommer til at skulle finansiere evt. merforbrug i vintertjenesten.

       

      Der foreslås nedenfor nogle særlige økonomistyringsprincipper, som isolerer økonomistyringen for vintertjenesten, så løsningen af evt. økonomiske udfordringer kan ske på koncernniveau.

       

      Såfremt disse principper vedtages, foreslås det, at budgettet for vintertjenesten flyttes tilbage til Teknisk Udvalg under politikområdet, trafikområdet. Herved bevares budgetansvaret og ansvaret for serviceniveauet (vinterregulativet) under Teknisk Udvalg, og samtidigt sikres det, at løsningen af evt. økonomiske udfordringer sker på koncernniveau.

       

      Udgifter til vintertjenesten

      Tabellen nedenfor viser udgifterne til vintertjenesten i 2009 til 2013.

       

      Udgifter til vintertjenesten 2009 til 2013

      (løbende priser, mio. kr.)

      2009

      2010

      2011

      2012

      2013

      Gns.

      Oprindeligt budget

      15,3

      15,0

      15,3

      15,5

      15,5

      15,3

      Korrigeret budget

      15,2

      34,0

      17,3

      15,5

      20,4

      20,5

      Regnskab

      22,6

      43,8

      19,3

      18,7

      19,1

      24,7

      Mer-/mindreforbrug ift. korrigeret budget

      -7,4

      -9,8

      -1,9

      -3,3

      1,3

      -4,2

       

      Vintertjenesten er, som det ses af tabellen, karakteriseret ved, at der er relativt store mer-/mindreforbrug år for år afhængigt af vejrforholdene. Det gennemsnitlige forbrug over de sidste fem år har været 24,7 mio. kr. I budget 2015-2018 er der afsat 15 mio. kr. i 2015 og 20 mio. kr. i 2016-2018. Det vurderes, at et årligt budget på 20 mio. kr. i hvert af årene 2016-2018, svarer til et normalårsbudget. Det skyldes, at 2010 var et helt usædvanligt år, som hæver gennemsnittet i den seneste 5-årsperiode.

       

      Forslag til særlige økonomistyringsprincipper for vintertjenesten

      Efter de generelle økonomistyringsprincipper, som er vedtaget af Byrådet, skal et evt. merforbrug som udgangspunkt finansieres inden for samme politikområde. Hvis merforbruget ikke kan finansieres inden for politikområdet, må der efter de generelle økonomistyringsprincipper findes mindreudgifter inden for andre politikområder under samme udvalg.

        

      Forslag til særlige økonomistyringsprincipper for vintertjenesten:

      1. Vintertjenesten omfattes af de almindelige overførselsregler for decentrale områder, dvs. at der kan overføres mindreforbrug på 5 procent og merforbrug på 3 procent.
      2. Mindreforbrug over 5 procent lægges i kommunekassen og kan hjælpe til at finansiere merforbrug i år med hårde vintre.
      3. Byrådet prioriterer ved budgetopfølgningen og regnskabsafslutningen, hvordan et evt. merforbrug udover 3 procent skal finansieres. Det kan finansieres ved:
        • mindreforbrug for serviceudgifterne, hvor finansieringen kan findes indenfor alle udvalg og politikområder
        • central budgetbuffer for serviceudgifterne
        • kommunekassen (ved regnskabsafslutningen)

      Ovenstående principper sikrer, at det ikke bliver facility management eller trafikområdet (herunder asfaltkontoen), der skal finansiere merforbrug i år med hårde vintre. Finansiering af evt. merforbrug i år med hårde vintre sikres ved, at vintertjenesten kan opspare 5 procent i år med milde vintre, og at yderligere overskud lægges i kommunekassen. Udgifterne til vintertjenesten er en serviceudgift og indgår i Kommunens serviceramme, som er sanktionsbelagt af staten. Hvis der opstår et merforbrug i vintertjenesten, skal overholdelse af Kommunens serviceramme efter ovennævnte principper ske gennem Byrådets tværgående prioritering.

       

      Såfremt det besluttes at fastholde budgettet for vintertjenesten under facility management, foreslås det, at politikområdet fremover navngives ”facility management og vintertjeneste”, idet der ikke er nogen indbyrdes relationer mellem de to områder udover det forvaltningsmæssige ansvar.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de særlige økonomistyringsprincipper for vintertjenesten godkendes, og

       

      at ansvaret for budget og serviceniveau placeres i Teknisk Udvalg under trafikområdet.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 4 Hvam - Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a. - ansøgning om kommunegaranti vedrørende lån til udskiftning af Units hos andelshaverne
    • Sagsfremstilling

      Hvam – Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a. ansøger om kommunegaranti for et lån på 2 mio. kr. i Kommunekredit til finansiering af udgifter i forbindelse med udskiftning af units (fjernvarmeanlæg) hos flere af værkets andelshavere.

       

      Ansøgningen

      Varmeværket har på generalforsamlingen den 25. september 2014 drøftet bestyrelsens oplæg til investeringsplan for udskiftning af units hos flere andelshavere, og givet bestyrelsen grønt lys til at arbejde videre med investeringsplanen.  

       

      Begrundelse for udskiftningen af units er, at de fleste er ved at være udtjente og værket har et ønske om at sænke returtemperaturen. Planen vil medføre, at varmeværket overtager udskiftning og vedligeholdelse af units hos andelshaverne. Det har de fordele, at andelshaverne slipper for en investering, når der opstår akut problemer med units og samtidig vil nye units betyde bedre komfort og en mulig besparelse på varmeforbruget.

       

      For varmeværket vil der være mulighed for at sænke temperaturen på fremløbet med lavere varmetab til følge. Samtidig opnås en lavere returtemperatur, hvilket vil resultere i en bedre virkningsgrad på værkets motor- og kedelanlæg og dermed medvirke til at kunne finansiere udgiften til de nye units. Samlet set er det værkets vurdering, at disse fordele vil kunne dække en stor del af forrentningen og afskrivningen af investeringen i units.

       

      Varmeværket har indhentet et lånetilbud fra Kommunekredit på 2 mio. kr. Lånetilbuddet er et 20 årigt aftalelån med en fast nominel rente på 2,01%.   

       

      Viborg Kommune har i forvejen stillet garanti for 2 lån til varmeværket i forbindelse med anlægsinvesteringer. Restgælden på de 2 lån udgør pr. 18. november 2014 henholdsvis 0,4 mio. kr. og 5,4 mio. kr. Disse lån er fuldt ud afviklet henholdsvis i 2017 og i 2028.  

       

      Gældende lovgivning mv.

      Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. (lånebekendtgørelsen) giver hjemmel til at give garanti for lån optaget af varmeværker. Det fremgår af bekendtgørelsen, at der alene kan optages lån til/stilles garanti for anlægsinvesteringer.

       

      Der har dog været stillet spørgsmålstegn ved, om der er lovhjemmel til at stille kommunegaranti for lån optaget af varmeværker, der producerer både varme og el.

       

      Økonomi- og Indenrigsministeriet har i brev dateret 4. juni 2013 til Energistyrelsen tolket på regelsættet omkring garantistillelse for forsyningsvirksomheder, som producerer både varme og el. På baggrund heraf er det Forvaltningens vurdering, at Viborg Kommune kan stille den ansøgte garanti på 2 mio. kr.

       

      En eventuel kommunegaranti får ingen indflydelse på Kommunens låneramme, idet investeringsudgiften ved produktion og distribution af varme giver låneramme i henhold til lånebekendtgørelsens § 2, stk. 1, punkt 3.

       

      Øvrige forhold 

      Jf. Byrådets beslutning på mødet den 25. januar 2012 (sag nr. 2) opkræver Viborg Kommune ved garantier for lån til forsyningsvirksomheder en provision på 0,5 % af restgælden pr. 31. december året forinden.

       

      Planlægningsopgaver vedrørende varmeområdet varetages af Klima- og Miljøudvalget jf. styrelsesvedtægten for Viborg Kommune. Det kan oplyses, at Forvaltningen har vurderet, at projektets gennemførelse ikke kræver politisk godkendelse i henhold til projektbekendtgørelsen.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der stilles kommunegaranti for lån til Hvam – Gl. Hvam Kraftvarmeværk A.m.b.a. på 2 mio. kr. i forbindelse med investering i udskiftningen af units hos andelshavere.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 5 Viborg Produktionsskole ansøger om godkendelse af låneoptagelse i Kommunekredit - kommunegaranti
    • Sagsfremstilling

      Viborg Produktionsskole har den 28. oktober 2014 fremsendt ansøgning om Viborg Kommunes godkendelse af optagelse af et lån i Kommunekredit på 4,5 mio. kr. til finansiering af køb af grund og bygninger samt renovering heraf. Ansøgningen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Byrådet behandler i en anden sag på dagens møde godkendelse af vedtægter mv. i forbindelse med etablering af Viborg Produktionsskole.

       

      Kort resumé

      Viborg Byråd behandlede godkendelse af vedtægterne for Viborg Produktionsskole den 30. oktober 2013 (sag nr. 3). Undervisningsministeriet har ved behandling af disse vedtægter anmodet om yderligere præciseringer i vedtægterne.

       

      Efterfølgende godkendte Byrådet på mødet den 26. februar 2014 (sag nr. 19) en udlånsbevilling på 4.000.000 kr. (langfristet, rentefrit lån med 10-årig tilbagebetaling) til skolen til investering i udstyr og inventar. Derudover godkendte Byrådet, at politikområdet beskæftigelse afholder etableringsudgifter på 700.000 kr.

       

      Med hensyn til øvrige forhold omkring økonomi mv. henvises til den anden sag på dagens møde, hvoraf bl.a. følgende fremgår: 

       

      ”Forvaltningen vurderer, at det udarbejdede budget repræsenterer et realistisk økonomisk grundlag for at starte produktionsskolen. Det er afgørende for skolens driftsøkonomi, at det budgetterede antal årselever opnås. Endvidere er det en væsentlig forudsætning, at udgifterne til husleje og drift af lokaler holdes inden for det budgetterede. Produktionsskolen oplyser, at de har en anden sag til politisk behandling vedr. garantistillelse (sagen vil fremgå af dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. december 2014) for i alt kr. 4.500.000 i forbindelse med køb af egnede lokaler sammen med Boligselskabet Sct. Jørgen. Det er forvaltningens vurdering, at såfremt garantistillelse ikke opnås, kan der være behov for at revidere budgettet.”

       

      Kommunegaranti 

      Låneoptagelse i Kommunekredit kræver altid en kommunegaranti. En godkendelse af produktionsskolens ansøgning om låneoptagelse på 4,5 mio. kr. vil således betyde, at Viborg Kommune samtidig godkender afgivelse af en kommunegaranti for lånet.

       

      Baggrunden for at skolen ønsker at optage lån i Kommunekredit er, at der kan opnås en lavere forrentning/bidragssats i forhold til låneoptagelse i et andet realkreditinstitut uden kommunegaranti. Der er ikke indhentet lånetilbud, men det er Forvaltningens vurdering, at forskellen udgør mindst 1,5% svarende til en årlig udgift i størrelsesorden 70.000 kr.  

       

      Påvirkning af låneramme eller deponering 

      Det fremgår af de tidligere Byrådssager vedrørende etablering af produktionsskolen, at lån optaget af en produktionsskole ikke skal henregnes til den kommunale låneramme. Derimod vil en kommunegaranti for lån optaget af skolen medføre henregning til Kommunens låneramme eller deponering.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune godkender Viborg Produktionsskoles optagelse af et lån i Kommunekredit på 4,5 mio. kr. og dermed samtidig en kommunegaranti for lånet, og

       

      at Viborg Kommune deponerer 4,5 mio. kr. i forbindelse med afgivelse af kommunegarantien, finansieret af kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Niels Dueholm deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 6 Retningslinjer for udbetaling af godtgørelser til byrådsmedlemmer
    • Sagsfremstilling

      Byrådet godkendte på sit møde den 18. juni 2014 (sag nr. 1) retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer.

       

      Udover tabt arbejdsfortjeneste giver styrelsesloven mulighed for udbetaling af andre typer godtgørelser til byrådsmedlemmer, f.eks. befordringsgodtgørelse og godtgørelse for udlæg.

       

      Det har vist sig hensigtsmæssigt, at der fastsættes nærmere retningslinjer for udbetaling af disse øvrige godtgørelser som supplement til retningslinjerne for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste. Den væsentligste del af reglerne om udbetaling af godtgørelser er reguleret af obligatoriske regler i styrelsesloven. Imidlertid indeholder reglerne enkelte elementer, som forudsætter Byrådets stillingtagen.

       

      Forvaltningen har lavet et samlet forslag til retningslinjer for udbetaling af godtgørelser til politikere, jf. bilag nr. 1.

       

      For overskuelighedens skyld, er de allerede vedtagne retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste indarbejdet i det samlede forslag. Formålet hermed er, at al information om regelsættet for udbetaling af vederlag og andre godtgørelser til byrådsmedlemmer er samlet i ét dokument.

       

      Det bemærkes, at der ved indarbejdelsen af de tidligere godkendte retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste som afsnit 2.2. i retningslinjerne er foretaget enkelte redaktionelle rettelser, mens der ikke i øvrigt er tilsigtet nogen ændring af disse retningslinjer. I tilknytning hertil er afsnit 2.1. suppleret med information om størrelsen af det faste vederlag til byrådsmedlemmer, mens afsnit 2.3. indeholder information om reglerne for tillægsvederlag for hjemmeboende børn.

       

      Endelig indeholder afsnit 3-5 forslag til retningslinjer for øvrige typer af godtgørelser.

       

      Som det fremgår af afsnit 3.2 er der visse aktiviteter, hvor Kommunen skal yde godtgørelse. Dette omfatter bl.a. befordringsgodtgørelse til byråds- og udvalgsmøder, deltagelse i bestyrelsesmøder o. lign. i forbindelse med poster, som man som byrådsmedlem er udpeget til, deltagelse i relevante kurser og seminarer mv. Herudover indeholder afsnit 3.2. en beskrivelse af visse nærmere angivne aktiviteter forbundet med varetagelsen af hvervet som byrådsmedlem, og hvor forslaget lægger op til, at der også skal ydes godtgørelse.

       

      Afsnit 3.3.2. indeholder et forslag til godtgørelse af udgifter til kost i forbindelse med fravær fra hjemmet, eksempelvis ved deltagelse i kurser og konferencer. Forslaget indebærer, at der fremover udelukkende ydes godtgørelse af udgifter til kost som udlæg efter regning. Modellen er i overensstemmelse med de gældende regler for Viborg Kommunes medarbejdere, og indebærer omvendt, at der ikke udbetales såkaldte ”time/dagpenge”.

       

      Viborg Kommunes revision har endvidere anbefalet, at der beskrives en procedure for Forvaltningens kontrol af de af byrådsmedlemmerne foretagne indberetninger, som danner grundlag for udbetaling af godtgørelser.

       

      Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en kontrolinstruks, hvis indhold er aftalt med revisionen. Som en del af kontrolinstruksen er samtidigt indarbejdet de regler for dokumentation og kontrol af tabt arbejdsfortjeneste, som var indarbejdet i de retningslinjer for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste til byrådsmedlemmer, som Byrådet godkendte den 18. juni 2014 (sag nr. 1). Til Byrådets orientering vedlægges kontrolinstruksen som bilag nr. 2.

       

       

      Til orientering er det NOTES-baserede IT-system, som hidtil har været benyttet til elektronisk indberetning af tabt arbejdsfortjeneste, kørsel, udlæg mv., ikke længere funktionsdygtigt. I stedet er der indkøbt et nyt såkaldt politikerafregningssystem, som hedder ”Symphony”.

       

      IT-systemet Symphony sikrer mulighed for effektive arbejdsgange for både politikere og Forvaltningen, og tages i brug den 1. januar 2015. Som også beskrevet i forslaget til retningslinjerne forudsættes Symphony anvendt ved samtlige indberetninger af tabt arbejdsfortjeneste, kørsel, udlæg mv., der foretages efter den 1. januar 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at forslaget til retningslinjer for udbetaling af godtgørelser til byrådsmedlemmer (bilag nr. 1) godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 7 Henvendelse fra Viborg Ældreråd om digitalisering af råd og nævn
    • Sagsfremstilling

      Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede den 14. maj 2014 (sag nr. 19) en henvendelse fra Viborg Ældreråd om digitalisering af råd og nævn. Udvalget besluttede at genoptage sagen, og at der inden fornyet behandling skulle udarbejdes et notat vedrørende økonomi, muligheder og konsekvenser.

       

      Der er i henvendelsen fra Ældrerådet peget på en række forskellige problemstillinger ved den nuværende situation. Flere af problemstillingerne er endvidere bragt frem af Viborg Handicapråds formand. Kort beskrevet drejer det sig om følgende forhold:

      • Medlemmerne har forskellige typer it-udstyr.
      • Man har forskellige former for software/forskellige versioner af software på sit it-udstyr.
      • Mulighederne for internetforbindelse er forskellige fra lokalitet til lokalitet.
      • Det enkelte medlem kan have udgifter til udskrivning af dagsordener og bilag.
      • Der kan være udfordringer med at læse mødedokumenterne på en skærm.
      • Det er upraktisk ikke at kunne have noter til dagsordener og bilag sammen med dokumenterne. 

      En enkel og hurtig måde at afhjælpe nogle af disse forskellige udfordringer på er, at man på frivillig basis tilbyder de eksterne medlemmer af Ældrerådet og Handicaprådet en godtgørelse for udgifter i forbindelse med deres anvendelse af eget udstyr til udskrivning af dagsordener og bilag til møderne i Ældrerådet og Handicaprådet.

       

      Med hjemmel i styrelsesloven og retssikkerhedsloven kan Byrådet beslutte at yde et mindre beløb til ikke-byrådsmedlemmer til dækning af udgifter til papir og printerpatroner i forbindelse med medlemskab af henholdsvis Ældreråd og Handicapråd.

       

      Det understreges, at forslaget alene omfatter de eksterne medlemmer af Ældrerådet og Handicaprådet. Det vil sige, at byrådsmedlemmer og ansatte, der har sæde i Ældrerådet og Handicaprådet, ikke omfattes af forslaget, da de i forvejen har stillet en pc-arbejdsplads inkl. en printmulighed til rådighed.

       

      Antages det, at der ydes en godtgørelse på f.eks. 500 kr. til hvert af de eksterne medlemmer af Ældrerådet og Handicaprådet, i alt 18 personer, vil den årlige udgift beløbe sig til 9.000 kr. Udgiften vil i givet fald kunne finansieres af det centralt afsatte beløb til print, kopi og skanning.

       

      I det omfang eksterne medlemmer af øvrige råd og nævn måtte fremsætte ønske om støtte til udgifter til papir og printerpatroner vil dette ud fra en saglig betragtning skulle imødekommes.

       

      Med udgangspunkt i en godtgørelse på f.eks. 500 kr. pr. år pr. eksterne medlem af råd og nævn, vil den årlige udgift hertil højest kunne komme til at udgøre ca. 55.000 kr.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der til udgifter i forbindelse med anvendelse af eget it-udstyr til udskrivning af dagsordener og bilag ydes en godtgørelse på 500 kr. årligt pr. eksternt medlem af hhv. Viborg Ældreråd og Viborg Handicapråd, og

       

      at udgiften på 9.000 kr. årligt finansieres af de centralt afsatte midler til print, kopi og skanning.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Handicaprådet og Ældrerådet fremover får tilsendt dagsordener i papirudgave, og

       

      at ”skal-udvalgenes” formænd (dvs. Handicaprådets og Ældrerådets) tilbydes at få en iPad stillet til rådighed.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 8 Salg af bolig- og erhvervsgrunde i 2014 (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Budgettet til salg af byggegrunde i 2014

      På det oprindelige budget for 2014 var der afsat indtægter fra salg af bolig- og erhvervsgrunde på i alt 46.930.000 kr. fordelt med 26.960.000 kr. til boliggrunde og 19.970.000 kr. til erhvervsgrunde.

       

      Det oprindelige budget er nedsat med 8.000.000 kr. i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 fordelt med 5.000.000 kr. til boligformål og 3.000.000 kr. til erhvervsformål.

       

      Der er i året frigivet 10.157.000 kr. af det oprindelige budget til salg af grunde til finansiering af bevillinger til andre formål (primært salg af ejendomme) i 2014.

       

      Herudover er der fra 2013 til 2014 overført en salgsindtægt på 779.000 kr. til salg af en erhvervsgrund, hvor indtægten først er kommet i 2014.

       

      Det korrigerede budget for det samlede grundsalg udgør herefter (46.930.000 kr. – 10.157.000 kr. + 779.000 kr. – 8.000.000 kr.) 29.552.000 kr.

       

       

      (1.000 kr.)

      Oprindeligt budget

      Frigivet til andre formål i 2014

      Overført fra 2013

      Nedsættelse jf. ovenfor

      Korrigeret budget

      Boliggrunde

      26.960

      0

      0

      5.000

      21.960

      Erhvervsgrunde

      19.970

      10.157

      779

      3.000

      7.592

      I alt

      46.930

      10.157

      779

      8.000

      29.552

       

       

      Budgettets forudsætninger

      Forudsætningerne for det oprindelige budget var, at der skulle sælges grunde til opførelse af 74 boliger, samt at salget af erhvervsgrunde udgjorde 8,0 ha (80.000 m2). For boliggrundenes vedkommende var det en forudsætning, at salget skete som en blanding af parcelhusgrunde og grunde til opførelse af tæt/lav byggeri.

       

      Det faktiske salg af byggegrunde i 2014

      Forvaltningen har lavet en opgørelse over det faktiske grundsalg for 2014 (indtil ultimo november måned).

       

      Der er i sagen medtaget de nødvendige rådighedsbeløb og bevillinger til det salg, der indtil nu er sket med overtagelse i 2014. 

        

      Boligrunde

      Der er solgt 32 parcelhusgrunde og 1 storparcel til opførelse af i alt 82 boliger med overtagelse i 2014 til en samlet sum af 20.632.000 kr.

       

      Der forventes ikke solgt flere boliggrunde med overtagelse i den resterende del af 2014, idet handler, der er indgået så sent på året, typisk sker med overtagelse i det nye år (og derved først regnes med i salget i 2015).

       

      Salget af kommunale byggegrunde til boligformål fordeler sig på en række udstykningsområder, som fremgår af nedenstående tabel:

       

      Område:

      Parcelhusgrunde

      Skaldehøjvej (Viborg)

      3

      Asmild Dige (Viborg)

      1

      Palleshøje (Viborg)

      7

      Liseborg Bakke/Høje (Viborg)

      *)50

      Møgelvang (Viborg)

      11

      Klokkelyngen (Karup)

      1

      Hindbærkrattet (Bjerringbro)

      1

      Solvænget (Frederiks)

      1

      Lundager (Ørum)

      1

      Bag Højen (Møldrup)

      2

      Violvænget ((Hammershøj)

      1

      Blegevej (Mønsted)

      1

      Kalkstensvej (Mønsted)

      1

      Tapdrupvænget (Tapdrup)

      1

      I alt

      82

       *) Salg af storparcel

       

       Der har i 2014 ikke været tilbageskødet boliggrunde.

        

      Erhvervsgrunde

      Der er på nuværende tidspunkt solgt erhvervsgrunde for netto 5.139.000 kr. (indtægt fra salg af grunde på 5.655.000 kr. fratrukket udgift til tilslutningsafgift på 516.000 kr.). De solgte arealer udgør i alt ca. 40.064 m2.  Der er herudover afregnet en grund på 675 m2, hvor overtagelsen oprindeligt var forventet i 2013.

       

      Til andre handler er der af det afsatte budget i løbet af året frigivet bevillinger for i alt 10.157.000 kr. Der har været tale om salg af mindre arealer og ejendomme, hvor størstedelen af de frigivne beløb vedrører salget af Golf Salonen.

       

      Det økonomiske resultat (bolig- og erhvervsgrunde)

      Nedenstående tabel viser budgetbeløbene og det faktiske salg i 2014 (bolig og erhverv)

       

      Tabel 3

      (1.000 kr.)

      Oprindeligt budget 2014

      Korrigeret budget 2014

      Salg af grunde

      - endnu ikke frigivet

      Mindreindtægt

      Boligformål

      26.960

      21.960

      20.632

      1.328

      Erhvervsformål

      19.970

      7.592

      5.139

      2.453

      I alt

      46.930

      29.552

      25.771*

      3.781

       

      * Rådighedsbeløb, som frigives i denne sag (25.771.000 kr.)

       

      Som det fremgår af ovenstående tabel, er det faktiske salg 3,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget for 2014.

       

      Det faktiske salg i forhold til den seneste budgetopfølgning

      Ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 blev der indregnet et forventet salg i den restende del af året, og budgettet blev korrigeret i forhold hertil. På nuværende tidspunkt er det dog tvivlsomt, om der vil blive solgt flere grunde med overtagelse i 2014.

       

      Øvrige bemærkninger

      Når der er forskel på størrelsen af bevillinger og rådighedsbeløb, er det fordi de 2 beløb ikke altid gives samtidig. Rådighedsbeløb gives til et bestemt budgetår, hvor bevillingen kan dække en længere periode (eksempelvis kan der være givet bevilling til salg af grunde i et helt udstykningsområde, hvor rådighedsbeløbene gives i det enkelte budgetår, efterhånden som grundene sælges).

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives anlægsindtægtsbevillinger på i alt 23.111.000 kr. med rådighedsbeløb på 26.287.000 kr. i 2014,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på i alt 528.000 kr. med rådighedsbeløb på 516.000 kr. i 2014, og

       

      at nettoindtægten på 25.771.000 kr. i 2014 finansieres ved, at rådighedsbeløbet på ”Diverse områder, salg af boliggrunde” nedsættes med 20.632.000 kr., og at rådighedsbeløbet på kontoen ”Diverse områder, salg af erhvervsgrunde” nedsættes med 5.139.000 kr.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 9 Fastsættelse af grundpriser og øvrige salgsvilkår for bolig- og erhvervsgrunde - 2015
    • Sagsfremstilling

      Med henblik på fortsat salg af bolig- og erhvervsgrunde fastsætter Byrådet årligt grundpriser og øvrige salgsvilkår for det følgende år. Med denne sag fastsættes grundpriser og øvrige salgsvilkår for 2015.

       

      Priser og vilkår

      Det foreslås, at grundpriserne fastsættes til de mindstepriser, som fremgår af oversigterne - bilag nr. 1 vedr. boliggrunde og bilag nr. 2 vedr. erhvervsgrunde.

       

      Der er ikke forslag om ændring af priserne og vilkårene i forhold til de priser og vilkår, der senest er fastsat af Byrådet den 18. december 2013 (sag nr. 6).

       

      Boligparceller - øvrige salgsvilkår
      Købesummens betaling
      Købesummen betales kontant senest på overtagelsesdagen.

      Renter
      Ved senere betaling end overtagelsesdagen forrentes købesummen efter rentelovens regler.

      Overtagelsesdag

      Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale, men kan senest fastsættes til 2 måneder efter den 1. i måneden efter, at Viborg Kommune har modtaget og accepteret henvendelsen om køb af en parcel.

       

      Overtagelsesdagen er skæringsdag for de skatter og afgifter, der påhviler parcellen.

       

      Videresalg

      Parcellen må ikke uden Viborg Kommunes tilladelse videresælges i ubebygget stand.

       

      Byggepligt og påbegyndelse af byggeri

      Medmindre andet aftales med Viborg Kommune, påhviler det den til enhver tid værende ejer af parcellen at påbegynde byggeri inden 1 ½ år efter overtagelsesdagen. Byggeriet skal færdiggøres i normal byggerytme uden ugrundet ophold.

       

      Såfremt ovennævnte tidsfrist ikke overholdes, kan Viborg Kommune kræve parcellen tilbageskødet til samme pris og på samme vilkår som ved købet og uden betaling af renter.

       

      Alle omkostninger i tilfælde af en evt. tilbageskødning afholdes af køber, således at Viborg Kommune holdes skadesløs for enhver udgift.

       

      Køber betaler derudover til Viborg Kommune et gebyr på 5.000 kr.

       

      I forbindelse med tilbageskødning søger Kommunen at få tilbagebetalt momsen fra det oprindelige salg, såfremt der er solgt til en ikke-momsregistreret køber. Såfremt det ikke kan lade sig gøre at få tilbagebetalt momsen, tilbagebetales dog alene 80 % af den oprindelige købesum i stedet for hele købesummen, og herudover fradrages i alle tilfælde 5.000 kr.

       

      Udstykningsforbud

      I forbindelse med handlen tinglyses forbud mod udstykning af ubebyggede arealer med Viborg Kommune som påtaleberettiget.

       

      Ovenstående bestemmelser om forbud mod videresalg, byggepligt, tilbagekøbsret og udstykningsforbud tinglyses servitutstiftende på parcellerne med Viborg Kommune som påtaleberettiget.

       

      Grundens bæreevne

      Parcellen overtages af køber, således som den er og forefindes, og som beset af køber.

       

      Det bemærkes specielt i den forbindelse, at Viborg Kommune ikke har undersøgt jordbundsforholdene og derfor fraskriver sig ethvert ansvar herfor.

       

      Køber opfordres til at rette henvendelse til sagkyndige med henblik på at foretage de undersøgelser af jordbundsforholdene, som måtte være nødvendige for at fastslå jordbundsforholdene på parcellen.

       

      Køber kan, hvis det inden 8 uger efter overtagelsen dokumenteres, at der til parcellens bebyggelse kræves speciel fundering/pilotering, træde tilbage fra handlen.

       

      Såfremt køber inden 8 uger efter overtagelsen dokumenterer sin ret til at træde tilbage

      fra handlen, annulleres denne, uden at nogen af parterne i den anledning har noget krav imod den anden. Det forudsætter dog, at parcellen tilbageleveres i samme stand, som den henlå ved købsaftalens indgåelse.

       

      Hvis køber ikke inden ovennævnte frists udløb har benyttet sig af sin ret til at træde tilbage fra handelen på grund af jordbundsforholdene, kan køber ikke senere gøre indsigelser gældende på grund af jordbundsforholdene.

       

      Omkostninger ved skøde

      Viborg Kommune udfærdiger skøde uden omkostninger for køber og foranlediger dette tinglyst.

       

      Køber betaler afgiften til skødets tinglysning. Viborg Kommune betaler afgiften til tinglysning af servitut vedr. forbud mod videresalg, byggepligt, tilbagekøbsret og udstykningsforbud.

       

      Hver part betaler eventuelle udgifter til egen advokat.

       

      Tinglysningsafgiften betales kontant samtidig med købesummen. Beløbet opkræves af og indbetales til Viborg Kommune.

       

      Fortrydelsesfrist

      I henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. kan køber træde tilbage fra handlen (fortryde en aftale om køb af fast ejendom m.v.) inden 6 hverdage mod betaling af 1 % af købesummen.

       

      Kommunen giver dog køber en videregående ret, idet køber uanset årsag og uden betaling af godtgørelse, altid kan fortryde sit køb indenfor en frist af 6 hverdage.

       

      Notering af købsinteresse

      Såfremt man ikke umiddelbart ønsker at købe en udbudt grund, kan man blive noteret som interesseret køber. Dette bevirker, at den pågældende grund ikke bliver solgt, uden at man har haft mulighed for at afgive et bud. Grunden bliver herefter solgt til højestbydende.

       

      Flere kan blive noteret vedrørende den samme grund.

       

      En notering er tidsbegrænset til én måned, således at noteringen bortfalder af sig selv, såfremt Viborg Kommune ikke har imødekommet en ny begæring om notering inden udløbet af fristen på en måned for den første notering. Noteringen kan kun forlænges 2 gange, således at en grund alene kan reserveres i 3 måneder i alt.

      Det er gratis at få noteret sin købsinteresse.

       

      Fra den første annoncering af en grund og 2 måneder frem kan man ikke få noteret sin købs-interesse. 

       

      Erhvervsarealer - øvrige salgsvilkår

      Købesummens betaling

      Ud over købesummen betales 60 kr. pr. m2 som godtgørelse af Kommunens udgift til betaling af kloaktilslutningsafgift. Købesummen og de 60 kr. pr. m2 betales kontant senest på overtagelsesdagen.

       

      Renter

      Ved senere betaling end overtagelsesdagen forrentes købesummen efter rentelovens regler.

      Overtagelsesdag

      Overtagelsesdagen fastsættes efter aftale, men kan senest fastsættes til 2 måneder efter den 1. i måneden efter, at Viborg Kommune har modtaget og accepteret henvendelsen om køb af et erhvervsareal.

       

      Overtagelsesdagen er skæringsdag for alle påhvilende skatter og afgifter.

       

      Videresalg

      Erhvervsarealer må ikke uden Viborg Kommunes tilladelse videresælges i ubebygget stand.

       

      Byggepligt og påbegyndelse af byggeri

      Medmindre andet aftales med Viborg Kommune, påhviler det den til enhver tid værende ejer af parcellen at påbegynde byggeri inden 1 ½ år efter overtagelsesdagen. Byggeriet skal færdiggøres i normal byggerytme uden ugrundet ophold.

       

      Såfremt ovennævnte tidsfrist ikke overholdes, kan Viborg Kommune kræve parcellen tilbageskødet til samme pris og på samme vilkår som ved købet og uden betaling af renter.

       

      Alle omkostninger i tilfælde af en evt. tilbageskødning afholdes af køber, således at Viborg Kommune holdes skadesløs for enhver udgift.

       

      I forbindelse med tilbageskødning som følge af overskridelse af byggefristens længde tilbagebetales alene 90 % af købesummen og godtgørelsen vedr. kloaktilslutningsafgift.

       

      I forbindelse med tilbageskødning søger Kommunen at få tilbagebetalt momsen fra det oprindelige salg, såfremt der er solgt til en ikke-momsregistreret køber. Såfremt det ikke kan lade sig gøre at få tilbagebetalt momsen, tilbagebetales dog alene 80 % af den oprindelige købesum i stedet for hele købesummen, og herudover fradrages i alle tilfælde 10 % af købesummen.

       

      Udstykningsforbud

      I forbindelse med handlen tinglyses forbud mod udstykning af ubebyggede arealer med Viborg Kommune som påtaleberettiget.

       

      Ovenstående bestemmelser om forbud mod videresalg, byggepligt, tilbagekøbsret og udstykningsforbud tinglyses servitutstiftende på parcellerne med Viborg Kommune som påtaleberettiget.

       

      Grundens bæreevne

      Erhvervsarealet overtages af køber, således som det er og forefindes og som beset af køber.

       

      Det bemærkes specielt i den forbindelse, at Viborg Kommune ikke har undersøgt jordbundsforholdene og derfor fraskriver sig ethvert ansvar herfor.

       

      Køber opfordres til at rette henvendelse til sagkyndige med henblik på at foretage de undersøgelser af jordbundsforholdene, som måtte være nødvendige for at fastslå jordbundsforholdene på erhvervsarealet.

       

      Køber kan, hvis det inden 8 uger efter overtagelsen dokumenteres, at der til erhvervsarealets bebyggelse kræves speciel fundering/pilotering, træde tilbage fra handlen.

       

      Såfremt køber inden 8 uger efter overtagelsen dokumenterer sin ret til at træde tilbage

      fra handlen, annulleres denne, uden at nogen af parterne i den anledning har noget krav imod den anden. Det forudsætter dog, at erhvervsarealet tilbageleveres i samme stand, som det henlå ved købsaftalens indgåelse.

       

      Hvis køber ikke inden ovennævnte frists udløb har benyttet sig af sin ret til at træde tilbage fra handelen på grund af jordbundsforholdene, kan køber ikke senere gøre indsigelser gældende på grund af jordbundsforholdene.

       

      Omkostninger ved skøde

      Viborg Kommune udfærdiger skøde uden omkostninger for køber og foranlediger dette tinglyst.

       

      Køber betaler afgiften til skødets tinglysning. Viborg Kommune betaler afgiften til tinglysning af servitut vedr. forbud mod videresalg, byggepligt, tilbagekøbsret og udstykningsforbud.

       

      Hver part betaler eventuelle udgifter til egen advokat.

       

      Tinglysningsafgiften betales kontant samtidig med købesummen. Beløbet opkræves af og indbetales til Viborg Kommune.

       

      Storkøbsrabat ved køb af erhvervsarealer

       

       

       

      Grundstørrelse

       

      Rabat

      1 – 10.000 m2

      0 %

       

      10.001 – 30.000 m2

      0 % af prisen på det areal, der ligger mellem 1 m2 og 10.000 m2,

      og 7,5 % af prisen på det areal, der ligger mellem 10.001 m2 og

      30.000 m2

      30.001 – 50.000 m2

      0 % af prisen på det areal, der ligger mellem 1 m2 og 10.000 m2,

      7,5 % af prisen på det areal, der ligger mellem 10.001 m2 og 30.000 m2,

      og 10 % af prisen på det areal, der ligger mellem 30.001 m2 og 50.000 m2.

      Mere end 50.000 m2

      0 % af prisen på det areal, der ligger mellem 1 m2 og 10.000 m2,

      7,5 % af prisen på det areal, der ligger mellem 10.001 m2 og
      30.000 m2,

      10 % af prisen på det areal, der ligger mellem 30.001 m2 og 50.000 m2,

      og 12,5 % af prisen for det areal, der overstiger 50.000 m2.

       

      Ovennævnte storkøbsrabat ydes på betingelse af,

       

      at der er tale om salg af et sammenhængende jordstykke til samme juridiske person og med samme overtagelsesdag – altså ét samlet køb, og

       

      • at der ikke fra anden side er budt en højere pris end den annoncerede mindstepris. 

       

      Reservation
      Ved forespørgsel om køb af erhvervsareal kan en potentiel køber - eller et af køberen kontrolleret selskab - normalt opnå reservation af én - og kun én - nærmere angivet erhvervsgrund i en periode på 2 uger.

      Har ingen andre i reservationsperioden udtrykt ønske om reservation/forkøbsret/køb af grunden, kan reservationsperioden forlænges med 2 uger ad gangen (normalt max. i alt 12 uger), såfremt Kommunen skønner, at der er tale om en seriøs købssituation.

      Såfremt Kommunen forhøjer grundens mindstepris i reservationsperioden, giver reservationen kun mulighed for at købe til denne nye pris.

      En reservation er kun gældende, såfremt der ikke fra en anden køber bydes en højere pris end den mindstepris, som Kommunen har fastsat ved sit udbud. Hvis der bydes en højere pris, vil alle de interesserede købere få oplysning om, at der er budt en højere pris, og få mulighed for at fremsætte et højere bud, hvorefter der sælges til højestbydende. Dette skyldes, at Kommunen i henhold til "Bekendtgørelse om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme" skal sælge til den højeste pris, der kan opnås.


      Det er gratis at reservere en grund.

       

      Forkøbsret
      Med henblik på køb af naboareal til udvidelse af køberens eksisterende virksomhed kan der gives forkøbsret i en periode på indtil 3 år.

      Forkøbsret gives kun mod betaling af et gebyr på 5 % af den aktuelle mindstepris for naboarealet, dog minimum 10.000 kr. Indbetaling skal ske senest 2 hverdage efter, at der er anmodet om forkøbsret, for at forkøbsretten skal være gyldig.

      Såfremt der indgås købsaftale med en anden om arealet, skal indehaveren af forkøbsretten gøre sin ret til køb gældende inden 4 uger efter, at påkrav herom er fremsendt fra Viborg Kommune.
      Opmærksomheden henledes på, at en anden køber kan byde over en af Viborg Kommune fastsat mindstepris. I givet fald er det til denne højere pris, at man har forkøbsret.

      Forkøbsretten kan ikke kræves tinglyst.

      Forkøbsret til naboarealer må ikke medføre usalgbare restarealer.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de ovennævnte grundpriser og øvrige salgsvilkår for 2015 godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

       

      Nina Hygum, Ib Bjerregaard, Åse Kubel Høeg og Lone Langballe ønsker grundpriserne i centerbyerne uden for Viborg nedsat.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

       

      Venstres og Dansk Folkepartis byrådsgrupper ønsker grundpriserne i centerbyerne uden for Viborg nedsat.

  • 10 Viborg Baneby - projektleder til etablering af Banebroen (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      En sag om etablering af Banebroen har senest været behandlet på Byrådets møde den 3. september 2014 (sag nr. 14), hvor Byrådet blev orienteret om, at Realdania har givet tilsagn om at støtte etablering af Banebroen i Viborg Baneby med op til 25 mio. kr.

       

      Realdania udarbejder pt. i dialog med Viborg Kommune en partnerskabsaftale, der beskriver rammerne for realiseringsprojektet. Partnerskabsaftalen forventes forelagt til Byrådets godkendelse på førstkommende møde.

       

      Viborg Kommune vil blive bygherre på realiseringsprojektet, der omfatter etablering af en bro fra Erik Glippingsvej over jernbanen og Banegårds Allé til biblioteket. Broen skal endvidere fungere som del af stationen, som et torve- og opholdsareal og skal integreres tæt med den omliggende bebyggelse, herunder Mercantecs nye gymnasium i Baneby.

       

      Det er et komplekst byggeri og projektledelsen heraf forudsætter gode kompetencer indenfor designprocesser, udbud, kontrahering mm. Også Realdania lægger i udkast til partnerskabsaftalen vægt på, at Kommunen etablerer en professionel og forsvarlig organisering og bemanding af bygherrefunktionen.

       

      Ledelsen af et byggeprojekt af denne karakter og størrelse ligger udenfor Forvaltningens normale opgaver og til dels også udover dens nuværende kompetencer. Det foreslås derfor at ansætte en projektleder med de nødvendige kompetencer for en 3 årig periode som Kommunens ansvarlige for projektet. Projektlederen skal endvidere forestå koordinering med Banedanmark og omliggende byggerier, herunder Mercantec.  

       

      Der er ikke afsat midler i budgettet til ansættelse af projektleder til Banebroen. Dette forudsætter en bevilling på 1,8 mio. kr., fordelt med 0,6 mio. kr. i hhv. 2015, 2016 og 2017.

       

      Finansiering

      Der er afsat en udviklingspulje på Økonomi- og Erhvervsudvalgets driftsbudget for 2015. Der er endnu ikke disponeret over hele puljen. Der vil således være mulighed for at finansiere beløbet på 0,6 mio. kr. fra udviklingspuljen i 2015.

       

      Det foreslås, at finansieringen af de 600.000 kr. årligt i 2016 og 2017 tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.800.000 kr. til kontoen ”Projektleder af Viborg Banebro”, med rådighedsbeløb på 600.000 i hhv. 2015, 2016 og 2017,

       

      at nettobevillingen til politikområdet ’politisk organisation’ nedsættes med 600.000 kr. i 2015, og

       

      at finansieringen af de 600.000 kr. årligt i 2016 og 2017 til projektleder af Viborg Banebro tages op i forbindelse med budgetlægningen for 2016-2019.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 11 Statsforvaltningens udtalelse til Viborg Byråd i sag om Viborg Kommunes køb af reklamer på Viborg Stadion af Viborg FF A/S
    • Sagsfremstilling

      Byrådet har tidligere på møder den 29. februar 2012 (sag nr. 31), den 21. november 2012 (sag nr. 7) og den 1. maj 2013 (sag nr. 3) behandlet Statsforvaltningens sag om Viborg Kommunes køb af reklamer og andre ydelser hos Viborg FF A/S.

       

      Statsforvaltningen er den 11. november 2014 fremkommet med en udtalelse i sagen jf. bilag nr. 1. Udtalelsen omhandler dels indgåelse af en reklameaftale til 250.000 kr., som i uændret form har været indgået siden sæsonen 2009/2010 og dels en særlig reklameaftale til 500.000 kr., som blev indgået for sæsonen 2010/2011 i tilknytning til afholdelse af U21-Europamesterskabet i fodbold.

       

      Af statsforvaltningens udtalelse (s. 4-6) fremgår:

       

      Spørgsmålet om, hvorvidt en kommune lovligt kan købe reklamer af en professionel fodboldklub, er ikke reguleret i den skrevne lovgivning og skal derfor vurderes ud fra de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunalfuldmagtsregler.

       

      En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage opgaver vedrørende tilbud af fritidsaktiviteter for befolkningen inden for blandt andet idrætsområdet. En kommune kan i den forbindelse selv stå for idrætsaktiviteterne eller yde støtte til ikke-professionelle sportsklubber.

       

      Derimod må kommunen ikke uden lovhjemmel drive erhvervsvirksomhed eller yde økonomisk støtte til erhvervsvirksomheder, herunder professionelle fodboldklubber.

       

      Der er intet til hinder for, at en kommune indgår samarbejdsaftaler med en professionel fodboldklub med henblik på at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære sportsligt underholdende fodboldkampe. En sådan aftale kan blandt andet omfatte salg af reklameplads på stadion.

       

      En kommune har efter kommunalfuldmagtsreglerne endvidere mulighed for at varetage informationsmæssige opgaver herunder gøre opmærksom på kommunens navn og eksistens. Kommunen kan således lovligt indgå aftale med en professionel fodboldklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn på bandeskilte og lignende på stadion. Kommunens køb af reklameydelser til brug for promovering af kommunen må ikke stå i et åbenbart misforhold til formålet.

       

      Da kommunen som nævnt ikke må yde økonomisk tilskud til en professionel fodboldklub, er det afgørende, at kommunen i forbindelse med indgåelse af aftaler med en professionel klub sikrer sig, at aftalen indgås på markedsmæssige vilkår, således at kommunen højst betaler markedsprisen for de modydelser, som kommunen ifølge aftalen har ret til fra klubben. En sådan forudgående undersøgelse kan for eksempel indebære sammenligning med andre lignende lovlige kontrakter eller indhentelse af vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.

       

      Statsforvaltningen finder ikke på det foreliggende tilstrækkeligt grundlag for at udtale sig om, hvorvidt Viborg Kommune har indgået ulovlige aftaler med Viborg FF A/S om reklamer.

       

      Efter Statsforvaltningens opfattelse har Viborg Kommune, som sagen foreligger oplyst, ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser af markedsprisen, inden den indgik reklameaftalerne med Viborg FF A/S hverken om betalingen af de 250.000 kr. eller de 500.000 kr.

       

      Statsforvaltningen finder således, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen lægger til grund, at de priser fodboldklubben oplyser, at den forlanger af andre sponsorer, er markedsprisen.

       

      Kommunen har efter vores opfattelse pligt til selv at foretage sammenligninger med andre lignende kontrakter eller indhente vurderinger fra reklamebureauer eller andre sagkyndige.

       

      Statsforvaltningen skal bemærke, at sponsoraftalen består af en række delelementer, og værdien af aftalen kan ikke fastsættes til summen af de enkelte delelementer. Der skal foretages en værdiansættelse af det samlede engagement.

       

      Da aftalen om de 500.000 kr. udløb den 30. juni 2011, finder Statsforvaltningen ikke anledning til på nuværende tidspunkt at foretage yderligere vedrørende denne aftale.

       

      Statsforvaltningen har forstået de fremsendte oplysninger således, at aftalerne om betaling af 250.000 kr. indgås for et år ad gangen.

       

      Statsforvaltningen skal anmode Viborg Byråd om at meddele, om byrådet har til hensigt at sørge for at foretage tilstrækkelige undersøgelser af markedsprisen som beskrevet ovenfor, inden der indgås en ny aftale om reklamer med Viborg FF A/S eller den eksisterende aftale forlænges.”

       

      Forvaltningen har på baggrund af udtalelsen udfærdiget udkast til svarbrev til Statsforvaltningen jf. bilag nr. 2.

       

      Det kan supplerende oplyses, at Viborg Kommunes aktuelle reklameaftaler med henholdsvis Viborg FF A/S og VHK A/S udløber den 30. juni 2015.

       

      I forbindelse med Byrådets senere stillingtagen til en fornyelse eller forlængelse af disse aftaler foreslås det, at Forvaltningen forinden indhenter en ekstern sagkyndig vurdering om markedsværdien.

    • Bilag

    • Indstilling

      Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Statsforvaltningens svar tages til efterretning,

       

      at udkast til svarbrev til Statsforvaltningen (bilag nr. 2) godkendes, og

       

      at der ved indgåelse af fremtidige reklameaftaler med VFF A/S og VHK A/S indhentes eksterne sagkyndige vurderinger om markedsværdien.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Statsforvaltningens svar tages til efterretning,

       

      at der ved indgåelse af fremtidige reklameaftaler med professionelle sportsklubber indhentes eksterne sagkyndige vurderinger om markedsværdien, og

       

      at udkast til svarbrev til Statsforvaltningen (bilag nr. 2) godkendes, idet 2. afsnit ændres til:

       

      ”I anledning af udtalelsen kan Byrådet oplyse, at man i forbindelse med en forlængelse af de eksisterende aftaler med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S eller indgåelse af lignende aftaler om reklamer med professionelle sportsklubber, herunder Viborg FF A/S vil indhente en sagkyndig vurdering.”

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 12 Center for Industri (CFI) - vedtægter, bestyrelse og administrationsaftale
    • Sagsfremstilling

      Endeligt forslag til vedtægter for Center for Industri (CFI)

      Byrådet behandlede sagen på sit møde den 18. juni 2014 (sag nr. 3). I sagsfremstillingen fremgik det, at ”Det endelige forslag til vedtægter præsenteres for Økonomi- og Erhvervsudvalget så snart disse foreligger”.

       

      Forslag til vedtægter har været drøftet i partnerkredsen bag Center for Industri. Endeligt forslag til vedtægter er lavet på og i forlængelse af møde i partnerkredsen den 17. november 2014.

       

      I forhold til det oprindelige forslag til vedtægter, som de indgik i Byrådets behandling 18. juni 2014, er lavet følgende ændringer:

      -          Formuleringen af Fondens formål i § 2 er blevet skærpet.

      -          Formuleringen vedr. antallet af medlemmer af fondens bestyrelse, § 5, er blevet ændret.

       

      Stiftelsesdato for fonden er fastsat til den 1. december 2014.

       

      Det endelige forslag til vedtægter for ’Fonden Center for Industri’ kan ses i bilag nr. 1.

       

      Udpegning af bestyrelsesmedlem

      Som det fremgår af det endelige forslag til vedtægterne, § 5 angående bestyrelsessammensætning, skal Viborg Kommune udpege et medlem af bestyrelsen. Det foreslås derfor, at Byrådet udpeger et medlem til bestyrelsen.

       

      Administrationsaftale mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd

      Byrådet vedtog i sit møde den 18. juni 2014 bl.a.:

       

      ”at Viborg Kommune medfinansierer etablering og drift af Center for Industri i årene 2014-2018, med 1.910.000 kr. i 2014, 1.625.000 kr. i 2015, 1.450.000 kr. i 2016, 1.350.000 kr. i 2017 og 700.000 kr. i 2018,

       

      at udgifterne i hvert af årene afholdes af driftsbeløbet afsat til Udviklingspuljen under Økonomi- og Erhvervsudvalgets politikområde ”politisk organisation”,”

       

      Indtil vedtægterne og dermed Fonden Center for Industri (CFI) er godkendt af Erhvervsstyrelsen, foreslås indgået en administrationsaftale mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd.

       

      Administrationsaftalen har til formål at undgå unødig forsinkelse og manglende handlekraft.

       

      Administrationsaftalen indebærer, at styregruppen/den midlertidige bestyrelse for CFI og VIBORGegnens Erhvervsråd i en midlertidig periode får økonomisk disponeringsret for CFI aktiviteter inden for de budgetmæssige rammer.  I praksis betyder det, at Viborg Kommune i givet fald skal overføre midler til CFI i 2014 til VIBORGegnens Erhvervsråd og overføre midler for første halvår 2015 til VIBORGegnens Erhvervsråd, således at styregruppen/den midlertidige bestyrelse for CFI og VIBORGegnens Erhvervsråd kan fortsætte processen med opstart, ansættelse og drift af CFI, indtil fonden juridisk er på plads.

       

      Som følge af tidsforskydningen af CFI foreslås, at det samlede tilskud fra Viborg Kommune ændres til følgende fordeling over årene:

       

      784.000 i 2014, 2.436.000 kr. i 2015, 1.450.000 kr. i 2016, 1.350.000 kr. i 2017 og 1.015.000 kr. i 2018.

       

      Væsentligste ændring er, at en stor del af de budgetterede etableringsomkostninger flyttes fra 2014 til 2015. I 2014 forventes afholdt udgifter til etableringen af og grundkapital til den erhvervsdrivende fond, igangsætning af ombygning i KnowHowZ, rekruttering af direktør og indkøb af det første inventar.

      Samtidig tidsforskydes den fireårige tilskudsperiode fra Viborg Kommune til CFI. Samlet overføres således 811.000 kr. fra 2014 til 2015, samt 315.000 kr. fra 2014 til 2018. Det samlede tilskud fra Viborg Kommune til CFI er uændret.

       

      Administrationsaftalen løber indtil Fonden Center for Industri er etableret og godkendt af Erhvervsstyrelsen – forventeligt i foråret 2015.

       

      Administrationsaftalen kan ses i bilag nr. 2.

       

      Referat fra møde i styregruppen/den midlertidige bestyrelse for CFI kan ses i bilag nr. 3.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,
       

      at det endelige forslag til vedtægter for ’Fonden Center for Industri’ godkendes,

       

      at der udpeges et medlem til bestyrelsen for Center for Industri,

       

      at administrationsaftalen mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd godkendes, og

       

      at finansieringen af CFI ændres til, at nettobevillingen til politikområdet ’politisk organisation’ vedrørende Udviklingspuljen nedsættes med 784.000 kr. i 2014, 2.436.000 kr. i 2015, 1.450.000 kr. i 2016, 1.350.000 kr. i 2017 og 1.015.000 kr. i 2018, idet det forudsættes, at der afsættes budget til udviklingspuljen i 2016, 2017 og 2018.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Borgmesteren foreslår, at indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes med følgende ændring i vedtægternes § 5 om bestyrelsen:

       

      - Bestyrelsen består af 7 medlemmer

       

      - Viborg Kommune udpeger to medlemmer til bestyrelsen for Center for Industri

       

      - Følgende afsnit udgår: ”Bestyrelsen har mulighed for at udpege yderligere ét medlem efter sin tiltrædelse. Såfremt der udpeges yderligere et medlem, fastsætter bestyrelsen valgperiodens længde for denne.”

       

      Forslaget fra borgmesteren godkendes.

       

      Som medlemmer af bestyrelsen for Center for Industri udpeges Jens Rohde og Per Møller Jensen.

  • 13 Etablering af ny legeplads på Borgvold i Viborg
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede på sit møde den 26. november 2014 (sag nr. 11) en sag om udviklingsplan for legepladser i Viborg. Sagen havde følgende dagsordenstekst:

       

      Baggrund

      I Viborg Kommune er der 22 offentlige legepladser i tilknytning til parker og grønne områder. 11 af disse ligger i Viborg. Legepladserne driftes under politikområdet Grønne områder.

       

      Den største og mest besøgte legeplads i kommunen er legepladsen på Borgvold i Viborg. Den blev i 2012 kåret som den bedste legeplads i regionen, måske især p.g.a. den skønne placering, muligheden for at tage ophold under halvtag, gode toiletforhold og fordi der er en velassorteret kiosk i tilknytning til legepladsen.

       

      Redskaberne er meget nedslidte, og trods løbende reparationer er legepladsen nu nået et stade, hvor de fleste redskaber ikke længere er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. En stor del blev fjernet i starten af november 2014. Legepladsen fremstår nu meget tom, hvilket har skabt stor opmærksomhed og omtale i pressen.

       

      For sikre en udvikling og bedre sammenhæng mellem de muligheder for leg og rekreation, kommunen tilbyder sine borgere, er der behov for at få klarlagt en vision for området og en samlet udviklingsplan. Her vil ét af fokusområderne være legepladsen på Borgvold.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen foreslår, at forvaltningerne Teknik & Miljø, Kultur, Service & Events samt Børn & Unge, med inddragelse af Kulturprinsen, Børnekulturelt Samråd samt interesserede borgere, udarbejder et udkast til en udviklingsplan for legepladser i Viborg kommune. Udviklingsplanen skal bl.a. indeholde forslag til finansiering af de foreslåede tiltag. Legepladsen på Borgvold vil blive et naturligt fokusområde i dette arbejde. Udkastet forelægges til politisk behandling medio 2015.

       

      Økonomi

      Det årlige driftsbudget til vedligeholdelse og renovering af de 22 offentlige legepladser i Viborg Kommune er  455.000 kr. Beløbet dækker tilsyn, renholdelse og maling af eksisterende legepladser, udskiftning af reservedele samt renovering af legeredskaber. Det er ikke muligt at foretage større renoveringer indenfor beløbsrammen i driftsbudgettet.

      Der er derfor behov for afsættelse af anlægskroner når de offentlige legepladser grund- læggende skal renoveres, eller hvis de skal udvikles. Derudover vil projektgruppen søge eksterne midler ved fonde og sponsorater fra de lokale erhvervsdrivende. Der foreligger allerede forslag fra  erhvervslivet om en indsamling til legepladsen på Borgvold.

       

      BILAG

      1

      Åben

      Oversigtskort af legeområde på Borgvold

      396446/14

       

      INDSTILLING

      Direktøren for Teknik & Miljø indstiller,

       

      at forvaltningen udarbejder en udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune,

       

      at der søges om eksterne midler, bl.a. til realisering af et nyt legepladsområde på Borgvold, og

       

      at spørgsmålet om afsættelse af anlægsmidler til renovering og udvikling af legepladser i Viborg tages op i forbindelse med fastlæggelsen af budget  2015 - 2019.

       

       

      BESLUTNING I TEKNISK UDVALG DEN 26-11-2014

      Fraværende: Martin Sanderhoff

      Teknisk Udvalg besluttede,

       

      at udviklingsplan for legepladser i Viborg Kommune igangsættes,

       

      at iværksætte et afklaringsarbejde vedr. udvikling af borgvoldområdet, med henblik på løsning af legepladsdel inden sommer 2015, og

       

      at der på næste møde præsenteres ideoplæg samt en skitse for finansieringsmuligheder i forbindelse med etablering af legeplads.”

       

       

      Renovering af legepladsen på Borgvold med et budget på 1,2 mio. kr. var et anlægsønske fra Teknisk Udvalg i forbindelse med budgetlægningen for 2015-2018, men indgår ikke i det endelige budget.  

       

      Borgvold er et vigtigt mødested for borgere og gæster – og der er behov for en god legeplads til børnefamilierne. På baggrund af det oprindelige skøn over udgiften til renovering, og ud fra et ønske om at få gennemført renoveringen af legepladsen tidligst muligt i første halvår af 2015, foreslår borgmesteren, at der på nuværende tidspunkt bevilliges 1,2 mio. kr. til anlægsprojektet i 2015.

       

      På budgettet henstår rådighedsbeløb fra et par anlægsprojekter, der er regnskabsafsluttet med et mindreforbrug i løbet af 2014 (primært projektet ”opførelse af Katrinehaven”). Disse rådighedsbeløb vil som udgangspunkt falde tilbage i kassen, når regnskabet for 2014 afsluttes. Det foreslås, at beløbet i stedet overføres til finansiering af Borgvold-projektet i 2015.

    • Bilag

    • Indstilling

      Borgmesteren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.200.000 kr. til kontoen ”anlæg af ny legeplads på Borgvold” med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at rådighedsbeløbet på 1.200.000 kr. i 2015 finansieres ved, at det overskydende rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. i 2014 fra kontoen ”opførelse af Katrinehaven” overføres til 2015 samt ved, at et overskydende rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2014 fra kontoen ”pulje til renovering af diverse bygninger mv., kasernen” ligeledes overføres til 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.200.000 kr. til kontoen ”anlæg af ny legeplads på Borgvold” med rådighedsbeløb i 2015,

       

      at rådighedsbeløbet på 1.200.000 kr. i 2015 finansieres ved, at det overskydende rådighedsbeløb på 1.100.000 kr. i 2014 fra kontoen ”opførelse af Katrinehaven” overføres til 2015 samt ved, at et overskydende rådighedsbeløb på 100.000 kr. i 2014 fra kontoen ”pulje til renovering af diverse bygninger mv., kasernen” ligeledes overføres til 2015,

       

      at Teknisk Udvalg godkender udformningen af legepladsen, og

       

      at Teknisk Udvalg i det videre afklaringsarbejde vedrørende udvikling af borgvoldområdet, indtænker en helhedsplan for området.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 14 Salg af afdeling 361, Låstrup, Lejerbo Møldrup - Støttet byggeri (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Resume

      Byrådet godkendte på mødet den 19. december 2012 (sag nr. 8) Lejerbo’s ansøgning om salg af afdeling 361-0, Låstrup, bestående af 11 boliger m.m., beliggende Vievej 4, 8832 Skals.

       

      Der fremgik bl.a. følgende af ovennævnte sag:

      ”Forvaltningen var på styringsdialogmødet den 8. oktober 2012 enig med Lejerbo i, at afdelingen bør søges solgt i fri handel nu, idet Lejerbo har oplyst, at der ikke er midler til at betale december-terminen 2012, og at Statens garanti dermed vil blive aktualiseret, med mindre boligerne kan sælges. Viborg Kommune hæfter/regaranterer for halvdelen af den garanterede restgæld (2.189.686 kr. x 27,78% = ca. 600.000 kr.), svarende til ca. 300.000 kr. samt halvdelen af fremtidige forfaldne, ikke betalte terminsydelser.

       

      Møldrup Kommune har den 26. juni 1996 ydet et driftsstøttelån på 255.000 kr., som 1/5 af en kapitaltilførselsordning. Lånet er via afdrag nedbragt til 142.800 kr. Der vil i forbindelse med et salg være risiko for, at der ikke bliver dækning til yderligere nedbringelse af lånet.

       

      Der foreligger en ejendomsmæglervurdering fra Estate Møldrup fra februar 2012, som ved en salgspris på 5 mio. kr. anslår et salgsprovenu efter indfrielse af lån og betaling af omkostninger på 1,2 mio. kr. Lejerbo har på baggrund af udviklingen i ejendomsmarkedet efterfølgende vurderet salgsprisen til 4 mio. kr. med en liggetid på ¾ år, dvs. at der i forhold til driftsudgifterne i liggetiden samt det reducerede provenu, må vurderes et tab på 500.000 kr. – 750.000 kr. Efterfølgende har Lejerbo i juli 2012 indhentet en ejendomsmæglervurdering fra Nybolig Viborg, som har vurderet salgsprisen til 3 mio. kr.”

       

      Salgsprovenu 

      Boligerne er efterfølgende solgt og det samlede salgsprovenu i forbindelse med salget udgør 2,7 mio. kr., som er fordelt i prioriteret rækkefølge.

       

      Det betyder følgende for Viborg Kommune:

       

      Der er fuld dækning til realkreditlånene og dermed kommer kommunens regaranti ikke i anvendelse.

       

      I forbindelse med opførelse af boligerne har tidligere Møldrup Kommune i henholdsvis 1989 og 1992 indbetalt grundkapitalindskud i Landsbyggefonden på i alt 378.981 kr. I forbindelse med salg af almene boliger, vil der normalt ske tilbagebetaling af grundkapitalindskud. Der er modtaget fuld dækning af grundkapitalindskuddet.

       

      Der er modtaget 25.120 kr. til yderligere afdrag på ovennævnte driftsstøttelån med en saldo på 142.800 kr. Driftsstøttelånet er registreret som mellemværende med Landsbyggefonden og eventuel tilbagebetaling af driftsstøttelån sker normalt kun i forbindelse med salg af almene boliger. Restbeløbet på 117.680 kr. nulstilles i kommunens mellemværende med Landsbyggefonden.

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at der gives en indtægtsbevilling på 379.000 kr. til kontoen ”indskud i Landsbyggefonden”, og

      at beløbet på 379.000 kr. tilføres kassebeholdningen.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 15 Boligselskabet Viborg, afdeling 41, Liseborg Bakke (etape 1) - Godkendelse af anskaffelsessum før påbegyndelse af nybyggeri (skema B) af 20 almene familieboliger (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Historik, Skema A

      Byrådet godkendte den 26. marts 2014 (sag nr. 12) en ansøgning fra Boligselskabet Viborg, afdeling 41 om tilsagn (skema A) til opførelsen af 20 almene familieboliger med fælleshus beliggende på Liseborg Bakke i Viborg med en anslået anskaffelsessum på 41.434.000 kr. Samtidigt godkendte Byrådet, at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til 4.143.000 kr., og at der stilles kommunal garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi.

       

      Projektbeskrivelse, Skema B

      Ved ansøgning modtaget den 14. november 2014 søger Boligselskabet Viborg om godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B) på 39.699.000 kr. til at opføre 20 familieboliger med carporte, etape 1.

       

      Boligerne opføres som 10 dobbelthuse i et plan, hvor 10 boliger bliver etableret med carport og skur mellem boligerne og ved de 10 nordvestlige boliger bliver carporte og skure opført på et fælles parkeringsområde. Alle boliger får ligeledes terrasse og have i tilknytning til boligen. Beliggenhedsplanen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Facaderne opføres i lysegrå tegl med mørkegrå tilbagetrukne felter. Tagkonstruktionerne opføres med ensidig taghældning, og bliver beklædt med tagpap. Alle boliger opføres som lavenergiklasse 2015 ved passive tiltag, dog suppleres boligerne med solceller.

       

      Bebyggelsen opføres på et meget kuperet areal, hvor adgangsforhold, boliger og terrasser bliver opført i henhold til Kommunes ”Tjekliste for tilgængelighed i offentlig støttet byggeri”. For de 10 nordvestlige beliggende boliger bliver haverne dog opført på det skrånende terrænniveau, og adgangen fra terrasserne bliver for disse boliger via trapper. Snittegninger fremgår af bilag nr. 2.

       

      Finansiering

      Projektet har været udbudt i totalentreprise i begrænset licitation, og det økonomiske mest fordelagtige bud er valgt.

       

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      2.149 m² bolig x 18.820 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 40.444.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen er fra skema A til skema B reduceret med 1.735.000 kr. (41.434.000 kr. - 39.699.00 kr.). Boligselskabet Viborg har forklaret reduktionen med, at fælleshuset er udgået af projektet, at der opføres mindre boligareal, samt at licitationen på totalentreprisen blev billigere. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 3.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 3.970.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 39.699.000 kr. Grundkapitallånet er fra skema A til skema B reduceret med 173.000 kr. (4.143.000 – 3.970.000).

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

        2 %

      beboerindskud 

      794.000 kr.

      10 %

      kommunal grundkapital

      3.970.000 kr.

      88 %

      realkreditlån

      34.935.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

      39.699.000 kr.

       

      Bygherren har afsat 81.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden.

       

      Gebyrindtægten på 2½ promille af anskaffelsessummen til dækning af kommunens udgifter til sagsbehandlingen udgør 99.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Den kommunale garanti for den del af realkreditlånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil først kunne beregnes, når ejendommen er opført og vurderet. Långiver har dog beregnet en foreløbig garantiprocent til 55,57 %, hvilket medfører en foreløbig kommunegaranti på 19.413.000 kr. (55,57 % af 34.935.000 kr.)

       

      Krav i forhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som byrådet skal påse.

       

      Den beregnede foreløbige årlige leje er på gennemsnitligt 834 kr./m² for første driftsår.

       

      Støttebekendtgørelsens krav og Forvaltningens bemærkninger hertil samt huslejefordelingen fremgår af bilag nr. 4.

       

      Skema C

      Forvaltningen vil i henhold til Byrådets bemyndigelse af 5. november 2008 (sag nr. 307) kunne godkende skema C og den endelige leje, der udarbejdes på baggrund af et revisorattesteret byggeregnskab, under forudsætning af, at anskaffelsessummen ikke er øget i forhold til det af Byrådet godkendte skema B.

       

      Da der er tale om et etapebyggeri, har boligselskabet mulighed for at beslutte, at de enkelte afdelinger (etaper) skal sammenlægges efter projektets opførelse. Den beregnede foreløbige leje vil derfor være gældende, indtil den sidste etape er opført, hvorefter den endelige leje kan beregnes og godkendes.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Boligselskabet Viborgs ansøgning om godkendelse af en anskaffelsessum på 39.699.000 kr. for 20 almene boliger med carporte i afdeling 41, beliggende på Liseborg Bakke i Viborg (skema B) godkendes,  

       

      at det kommunale grundkapitallån på 3.970.000 kr. svarende til 10 % af anskaffelsessummen godkendes,

       

      at der til dækning af kommunens udlån til Landsbyggefonden gives en udlånsbevilling på 3.970.000 kr. til konto ”Boligselskabet Viborg, 20 almene familieboliger på Liseborg Bakke, etape 1” med rådighedsbeløb i 2014, der finansieres af det på samme konto i 2014 afsatte rådighedsbeløb på 4.140.000 kr.,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunegaranti for realkreditlånet,

       

      at den beregnede foreløbige årlige leje på gennemsnitligt 834 kr./m² for første driftsår godkendes, og

       

      at gebyrindtægten på 99.000 kr. indgår i Økonomi- og Erhvervsudvalgets nettobevilling.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 16 Boligselskabet Viborg, afdeling 42 - ansøgning om tilsagn til opførelse af 20 almene familieboliger på Liseborg Bakke, Viborg - etape 2 (Skema A)
    • Sagsfremstilling

      Kvote og kommunal grundkapital

      Byrådet har ved beslutning af 8. oktober 2014 (sag nr. 1 - 2. behandling af budgettet) godkendt en merbevilling til indskud i Landsbyggefonden til gennemførelse af det samlede nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteår 2014 jf. byrådsmøde den 18. juni 2014 (sag nr. 9). I boligprogrammet er der reserveret en kvote på 20 almene familieboliger på Liseborg Bakke i Viborg, etape 2 til Boligselskabet Viborg med rådighedsbeløb i 2015 til dækning af det kommunale grundkapitallån på 4.000.000 kr.

       

      Skema A, 20 almene familieboliger, beliggende Liseborg Bakke i Viborg

      Ved ansøgning af 14. november 2014 anmoder boligselskabet på vegne af afdeling 42 om tilsagn (skema A) til en anslået anskaffelsessum på 40.248.000 kr. til at opføre 20 familieboliger med carporte. Afdeling 42 er 2. etape ud af i alt 3 etaper, som samlet udgør 55 boliger. Situationsplanen for etape 2 fremgår af bilag nr. 1. 

       

      Etape 2 opføres i lighed med etape 1 som tæt-lav bebyggelse i ét plan med tilhørende carporte. Boligerne forventes at blive opført i gråtegl og med tagpap og med henholdsvis 3, 4 og 5 værelser. Boligerne opfylder kravet til lavenergiklasse 2015, og suppleret med alternativ energi vil energiforbruget blive mindre end påkrævet til energiklasse 2015.

       

      Boligselskabet skal i de følgende projekteringsfaser have en dialog med Forvaltningen inden godkendelse af skema B.

       

      Finansiering

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      2.155 m² bolig x 18.820 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 40.557.000 kr.

       

      Projektet holder sig med 40.248.000 kr. under den maksimalt tilladte anskaffelsessum. Endelig godkendelse af anskaffelsessummen gives efter afholdt licitation ved skema B. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af udskrift fra indberetningssystemet Bossinf, bilag nr. 2.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 4.025.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 40.248.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

        2 % beboerindskud

            805.000 kr.

      10 % kommunal grundkapital

         4.025.000 kr.

      88 % realkreditlån

       35.418.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

       40.248.000 kr.

       

      Bygherren har afsat 81.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden. 

       

      Kommunegaranti

      Det er en forudsætning for tilsagnet, at Kommunen garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres, før byggeriet er opført, og skema C godkendes. Långiver foretager derfor en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti.

       

      Krav i henhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Kravene og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 3.

       

      Ejerforhold til grunden

      Tilsagnsmodtageren, afdeling 42, skal senest ved byggeriets påbegyndelse (skema B) have tinglyst endelig adkomst på ejendommen.

       

      Lejeledighed

      I henhold til almenboliglovens § 115, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvis der gives tilsagn til nye boliger, hvor det samlede antal ledige almene boliger i Kommunen overstiger 2 %. Pr. 1. november 2014 er ledighedsprocenten for Viborg Kommune som helhed 0,79 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden.

       

      Liseborg Bakke er beliggende i Viborgs sydvestlige bydel, ved Liseborg- og Fuglebakkekvarteret. Der er en afdeling i området, afd. 27, Kærsangerparken (administreres af Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg) med 157 boliger, hvoraf 1 er registret ledig, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 0,64.

       

      Boligselskabet Viborg har i marts modtaget tilsagn til at opføre 20 boliger i etape 1 på Liseborg Bakke. Boligselskabet oplyser, at der står 120 familier på venteliste til byggeriet på Liseborg Bakke.

       

      Oversigt over ledige almene lejeboliger mv. i Liseborg- og Fuglebakkekvarteret fremgår af bilag nr. 4.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgning fra Boligselskabet Viborg om tilsagn til opførelse af 20 almene familieboliger i afdeling 42, beliggende Liseborg Bakke i Viborg (skema A), med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 40.248.000 kr. godkendes,

       

      at Kommunen til Landsbyggefonden yder et grundkapitallån på 4.025.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen,

       

      at udgiften på 4.025.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2014 til 20 familieboliger i Viborg Vestby, Liseborg II,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet, og

       

      at den foreløbige årlige leje for boligerne på gennemsnitlig 840 kr./m², jf. bilag nr. 3, godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 17 Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg, afdeling 121 - ansøgning om tilsagn til opførelse af 14 almene boliger på Palleshøje, Viborg - etape 3 (skema A)
    • Sagsfremstilling

      Kvote og kommunal grundkapital

      Byrådet har ved beslutning af 8. oktober 2014 (sag nr. 1 - 2. behandling af budgettet) godkendt en merbevilling til indskud i Landsbyggefonden til gennemførelse af det samlede nybyggeri i forslag til boligprogrammet for kvoteår 2014, jf. byrådsmøde den 18. juni 2014 (sag nr. 9). I boligprogrammet er der reserveret en kvote på 14 almene familieboliger på Palleshøje i Viborg, etape 3 til Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg, med rådighedsbeløb i 2015 til dækning af det kommunale grundkapitallån på 2.800.000 kr.

       

      Projektbeskrivelse, Skema A,

      Ved ansøgning af 12. november 2014 anmoder Boligselskabet på vegne af afdeling 121 om tilsagn (skema A) til en anslået anskaffelsessum på 28.011.000 kr. til at opføre 14 familieboliger med tilhørende carporte, etape 3.

        

      Boligerne opføres som tæt-lav bebyggelse i et plan, og alle bliver med 4 værelser på 106 m². Boligerne opføres ligesom de tidligere etaper som dobbelthuse og som præfabrikerede træhuse med tegltag. Afdeling 121 er sidste etape ud af i alt 3 etaper, som samlet udgør 26 boliger. Beliggenhedsplanen for hele bebyggelsen fremgår af bilag nr. 1.

       

      Boligselskabet skal i de følgende projekteringsfaser have en dialog med Forvaltningen inden godkendelse af skema B.

       

      Finansiering

      Der kan maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

      1.484 m² bolig x 18.820 kr./m² (den lovbestemte udgiftsramme for almene boliger) = 27.929.000 kr.

       

      Bygherren har afsat 98.000 kr. til indeksering af entreprisesummen udover fastprisperioden, som kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumsbeløbet. Projektet holder sig under den maksimalt tilladte anskaffelsessum med 27.913.000 kr. (28.011.000 kr. – 98.000 kr.), når indeksering af entreprisesummen fratrækkes den samlede anskaffelsessum. Endelig godkendelse af anskaffelsessummen gives efter afholdt licitation ved skema B. Anskaffelsessummens fordeling fremgår af bilag nr. 2 (udskrift fra indberetningssystemet BOSSINF).

       

      Boligselskabet har overfor Forvaltningen redegjort for fordeling af grundudgifter for etape 3 i forhold til grundudgifter godkendt i etape 1 og 2, herunder fordeling af kloakbidrag. Grundudgifternes fordeling for de 3 etaper fremgår af bilag nr. 3.

       

      Den kommunale grundkapital (udlån til Landsbyggefonden) udgør 2.801.000 kr. svarende til 10 % af den samlede anskaffelsessum på 28.011.000 kr.

       

      Anskaffelsessummen finansieres (afrundet) således:

       

        2 % beboerindskud

            560.000 kr.

      10 % kommunal grundkapital

         2.801.000 kr.

      88 % realkreditlån

       24.650.000 kr.

      Samlet anskaffelsessum

       28.011.000 kr.

       

      Kommunegaranti

      Det er en forudsætning for tilsagnet, at Kommunen garanterer for den del af lånet, som på tidspunktet for lånets optagelse ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantikravet kan dog ikke opgøres endeligt, før byggeriet er opført og skema C godkendes. Långiver foretager derfor en rentabilitetsberegning på baggrund af en vurderet ejendomsværdi, som danner grundlag for den foreløbige kommunale garanti.

       

      Krav i forhold til støttebekendtgørelsen

      Bekendtgørelse om støtte til almene boliger stiller flere krav til projektet, som Byrådet skal påse. Kravene og Forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af bilag nr. 4.

       

      Ejerforhold til grunden

      Byrådet godkendte på mødet den 1. september 2010 (sag nr. 278), at Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg – Kjellerup købte storparcellen på Palleshøje til 5.898.770 kr. og 20 stk. kloakbidrag til 601.430 kr. i alt 6.500.200 kr.

       

      Tilsagnsmodtageren, afdeling 121, skal senest ved byggeriets påbegyndelse (skema B) have tinglyst endelig adkomst på ejendommen.

       

      Lejeledighed

      I henhold til almenboliglovens § 115, stk. 7, skal kommunalbestyrelsen underrette Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvis der meddeles tilsagn til nye boliger, hvor det samlede antal ledige almene boliger i Kommunen overstiger 2 %. Pr. 1. oktober 2014 er ledighedsprocenten for Viborg Kommune som helhed 0,75 ifølge boligorganisationernes indberetninger til Landsbyggefonden.

       

      Palleshøje er beliggende i Viborg Øst, der i henhold til Kommuneplan 2009-2021 er afgrænset af Nordre Ringvej, søerne, Spangsdal og ”Den grønne kvadrant”. I Viborg Øst er der i alt 1.248 almene boliger, hvoraf de 9 pr. 1. oktober 2014 er ledige, svarende til en ledighedsprocent på 0,69. De 9 ledige lejligheder er fordelt på 2 afdelinger (Houlkærvænget og Houlkærparken) af i alt 17 afdelinger i området.

       

      Der er i øjeblikket 1 afdeling under opførelse i området: Palleshøje, etape 2 med 6 boliger, som er tilsvarende tæt/lavt byggeri.

       

      Oversigt over ledige almene lejeboliger mv. i Viborg Øst samt bydelens afgrænsning i henhold til Kommuneplanen fremgår af bilag nr. 5.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at ansøgning fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg om tilsagn til opførelse af 14 almene familieboliger i afdeling 121 beliggende Palleshøje i Viborg (skema A), med en samlet finansieringsberettiget anskaffelsessum på 28.011.000 kr. godkendes,

       

      at Kommunen til Landsbyggefonden yder et grundkapitallån på 2.801.000 kr., svarende til 10 % af anskaffelsessummen,

                   

      at udgiften på 2.801.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2015 til 14 familieboliger på Palleshøje i Viborg,

       

      at Kommunen giver tilsagn om kommunal garanti for den lovbestemte del af lånet, og

       

      at den foreløbige årlige leje for boligerne på gennemsnitlig 780 kr./m², jf. bilag nr. 4, godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 18 Endelig stillingtagen til nedlæggelse af Børnehaven Søndermarksvej
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på møde d. 28. oktober 2014 forslag om nedlæggelse af Børnehaven Søndermarksvej. På mødet blev det besluttet at sende forslaget til høring i områdebestyrelsen og berørte MED-udvalg.

       

      Høringssvar

      Der er nu modtaget høringssvar fra områdebestyrelse og MED-udvalg, og svarene er opsummeret i nedenstående:

       

      Områdebestyrelsen i område Vest og MED-udvalget støtter Børne- og Ungdomsudvalgets forslag om nedlæggelse af Børnehaven Søndermarksvej.

       

      Begge parter anbefaler, at nedlæggelsen af Børnehaven Søndermarksvej koordineres med åbningen af Bulderby, så børn og personale overgår hertil pr. 1. august 2015.

       

      De indkomne høringssvar og sammenfatningen heraf fremgår af bilag 1.

       

      Med i baggrund i høringssvarene anmodes Børne- og Ungdomsudvalget om at træffe endelig beslutning om eventuel indstilling til Byrådet om nedlæggelse af Børnehaven Søndermarksvej.

       

      Dagtilbudschef Finn Terkelsen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge indstiller

       

      at Børne- og Ungdomsudvalget på baggrund af høringssvarene træffer endelig beslutning om eventuel indstilling til Byrådet om nedlæggelse af Børnehaven Søndermarksvej

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 25-11-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet:

       

      at Børnehaven Søndermarksvej nedlægges

       

      at nedlæggelsen koordineres med åbningen af Bulderby, således børn og personale overgår til Bulderby pr. 1. august 2015.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 19 Nybygning undervisning, administration, møderum m.v., Houlkærskolen (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten for 2015 og overslagsårene er der afsat en pulje til igangsættelse af de af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen udarbejdede helhedsplaner for Viborg Kommunes skoler.

       

      2015

      2016

      2017

      2018

      8.000.000

      30.000.000

      34.300.000

      25.700.000

       

      I forbindelse med nedlæggelse af kommunens modtageklasser for 2-sprogede elever, er disse elever kommet ud på distriktsskolerne.

       

      Dette betyder for Houlkærskolen ca. 40 2-sprogede børn, der undervises i hold á 7 elever, i en periode på 1-2 år, inden de indsluses i den almindelige undervisning. Undervisningen af de 2-sprogede foregår nu i klasselokaler og grupperum.

       

      På grund af indretning af lærerarbejdspladser og oprettelse af 3 læringscentre på skolen, er der opstået et behov for yderligere plads.

       

      Der ønskes opført en tilbygning på ca. 200 m2 som indrettes på en fleksibel måde, således den kan anvendes til undervisning af de 2-sprogede børn, grupperum, mødelokaler samt administration for dagpleje og læringscentre.

        

      Ejendomme & Energi har udarbejdet et tegningsforslag til tilbygningen, og har anslået nedenstående budget.

       

      Der søges om en anlægsudgiftsbevilling på det fulde beløb 2.450.000 kr. Til antagelse af rådgiver til udarbejdelse af projektforslag samt til håndværkerudgifter m.v.

       

      Når licitationsresultatet foreligger behandles sagen i Børne- og Ungdomsudvalget igen.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiften kan finansieres, af det rådighedsbeløb som er optaget til på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner)”.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne & Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.450.000 kr. til kontoen ”Tilbygning – Houlkærskolen”

       

      at anlægsbevillingen på de 2.450.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 25-11-2014

      Børne & Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 2.450.000 kr. til kontoen ”Tilbygning – Houlkærskolen” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 2.450.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb, som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 20 Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten for 2015 og overslagsårene er der afsat en pulje til igangsættelse af de af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen udarbejdede helhedsplaner for Viborg Kommunes skoler.

       

      2015

      2016

      2017

      2018

      8.000.000

      30.000.000

      34.300.000

      25.700.000

       

       

      Møllehøjskolen består af ældre centralskole bygninger og midlertidige pavilloner samt en række nyere skolebygninger.

      Pavillonerne er udtjente og bør udfases og erstattes af et nybyggeri til indskoling og SFO som beskrevet i helhedsplanen.

       

      På nuværende tidspunkt søges der om en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr.

      Anlægsudgiftsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver, til udarbejdelse af projektforslag, tekniske undersøgelser, licitation m.v.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiften kan finansieres af det rådighedsbeløb, som er optaget til formålet på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 1.100.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 25-11-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. til kontoen ”Nybygning indskoling og SFO, Møllehøjskolen” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 1.100.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 21 Om- og tilbygning udskoling, samling og personalearbejdspladser, Løgstrup Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”På investeringsoversigten for 2015 og overslagsårene er der afsat en pulje til igangsættelse af de af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen udarbejdede helhedsplaner for Viborg Kommunes skoler.

       

      2015

      2016

      2017

      2018

      8.000.000

      30.000.000

      34.300.000

      25.700.000

       

       

      Løgstrup Skole har et akut kapacitetsproblem i forbindelse med etablering af faciliteter til personalearbejdspladser og det har været på tale evt. at opstille pavilloner til formålet.

      De nuværende indskolingsårgange er relativt store (3 spor), hvilket over de kommende år også vil medføre kapacitetsproblemer i udskolingsafdelingen.

       

      Arkitekt Gorm Nielsen har udarbejdet en helhedsplan, der som udgangspunkt, bør følges, hvilket indikerer om- og tilbygning til udskoling, samling, faglokaler og personale.

       

      På nuværende tidspunkt søges der om en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr.

      Anlægsbevillingen søges med henblik på at indgå aftale med en ekstern rådgiver, til udarbejdelse af projektforslag, tekniske undersøgelser, licitation m.v.

       

      Finansiering

      Forvaltningen bemærker, at anlægsudgiften kan finansieres, af det rådighedsbeløb som er optaget til formålet på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler (helhedsplaner)”.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr. til kontoen ”Udskoling, samling og personalearbejdspladser - Løgstrup Skole” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 1.300.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 25-11-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 1.300.000 kr. til kontoen ”Udskoling, samling og personalearbejdspladser - Løgstrup Skole” med rådighed i 2015

       

      at anlægsbevillingen på de 1.300.000 kr. finansieres ved nedsættelse af det rådighedsbeløb som er optaget på investeringsoversigten for 2015 på kontoen ”Pulje skoler(helhedsplaner)”

       

      at Direktøren for Børn & Unge bemyndiges til at træffe beslutning om valg af rådgiver

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 22 Specialafdeling Vestervang Skole (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Børne- og Ungdomsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet besluttede på sit møde den 26. februar 2014 (sag nr. 12) at give en anlægsudgiftsbevilling på 1.100.000 kr. med rådighedsbeløb i 2014 til ansættelse af ekstern rådgiver til projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale vedr. opførelse af ny specialafdeling Vestervang Skole. Samtidig blev Direktøren for Børn & Unge bemyndiget til antagelse af rådgiver.

       

      Quattro Arkitekter A/S blev efterfølgende antaget som rådgiver og har udarbejdet et projektforslag, der sammen med udbudsformen blev godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 12. august 2014 (sag nr. 9).

       

      Der har den 10. november 2014 været afholdt licitation og på baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget.

       

      Håndværkerudgifter

      16.136.305

      Uforudsigelige udgifter(8%)

      1.290.695

       

      17.427.000

      Bygherreleverencer:

       

      Inventar, whiteboard tavler, IT-udstyr m.v.

      alarm, videoovervågning, CTS-opkopling, Keep Focus m.v.

       

       

      2.615.000

      Legeplads, fliser, cykelstativer m.v.

      1.200.000

      Byggestrøm og varme samt tilslutnings-

      afgifter el, vand og varme

       

      350.000

      Vinterforanstaltninger m.m.

      207.000

       

      21.799.000

      Omkostninger:

      Rådgiverhonorar, intern rådgiver og tilsyn, landinspektør, licitation, forsikring, byggetilladelse

       

       

       

      1.850.000

       

      23.649.000

      Licitationsresultatet holder sig således inden for den meddelte anlægsudgiftsbevilling.

       

      Finansiering

      På investeringsoversigten for 2013 var der afsat 1.660.000 kr. til udbygning af autismeområdet. Heraf er der bevilget 1.100.000 kr. til antagelse af rådgiver.

      Restbeløb 560.000 kr. er overført fra 2013 til 2014.

       

      På investeringsoversigten for 2014 – 2017 er der afsat 21.989.000 kr. til etablering af den nye specialafdeling Vestervang Skole.

       

      I alt en finansiering på 23.649.000 kr. hvoraf er frigivet 1.100.000 kr. til ekstern rådgiver.

       

      Skolechef Chris Rævsgaard Hansen deltager i Børne- og Ungdomsudvalgets behandling af sagen.”

    • Indstilling

      Direktøren for Børn & Unge foreslår, at Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at licitationsresultatet godkendes

       

      at byggeriet igangsættes

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 22.549.000 kr. til kontoen ”Specialafdeling, Vestervang Skole” med rådighedsbeløb i 2014 på 5.060.000 kr. 4.396.000 kr. i 2015 og

      13.093.000 kr. i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 22.549.000 kr. finansieres

       

          med 560.000 kr. af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”

       

          med 4.500.000 kr. rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Nybygning specialelever,    

          Vestervang Skole

       

          med 4.396.000 kr. af det rådighedsbeløb på kontoen ”Nybygning specialelever,

          Vestervang Skole, som er optaget på investeringsoversigten i 2015

       

          med 13.093.000 kr. af det rådighedsbeløb på kontoen ”Nybygning specialelever,

          Vestervang Skole, som er optaget på investeringsoversigten i 2016

       

    • Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 25-11-2014

      Børne- og Ungdomsudvalget indstiller til Byrådet

       

      at licitationsresultatet godkendes

       

      at byggeriet igangsættes

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 22.549.000 kr. til kontoen ”Specialafdeling, Vestervang Skole” med rådighedsbeløb i 2014 på 5.060.000 kr. 4.396.000 kr. i 2015 og

      13.093.000 kr. i 2016, og

       

      at anlægsudgiften på 22.549.000 kr. finansieres

       

          med 560.000 kr. af rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Udbygning af autismeområdet”

       

          med 4.500.000 kr. rådighedsbeløb i 2014 på kontoen ”Nybygning specialelever,    

          Vestervang Skole

       

          med 4.396.000 kr. af det rådighedsbeløb på kontoen ”Nybygning specialelever,

          Vestervang Skole, som er optaget på investeringsoversigten i 2015

       

          med 13.093.000 kr. af det rådighedsbeløb på kontoen ”Nybygning specialelever,

          Vestervang Skole, som er optaget på investeringsoversigten i 2016

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Børne- og Ungdomsudvalget godkendes.

  • 23 Fusion L90/TAS
    • Sagsfremstilling

      Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på sit møde den 27. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”L90 og TAS har udsendt forslag til fælles sagsfremstilling til alle de deltagende kommuner. I den nedennævnte sagsfremstilling er det modtagne forslag markeret med kursiv.

       

      Som led i bestræbelserne på at sikre konkurrencedygtige takster for affaldsforbrænding og

      fjernvarme i de midt- og vestjyske kommuner, der ejer L90 og TAS ønskes de to selskaber fusioneret til et nyt fælles selskab med navnet Energnist I/S. Fusionen har været drøftet på møder i februar og september 2014 med borgmestrene i de i alt 16 ejerkommuner og der er især lagt vægt på

       

      at fusionen reducerer risikoen for takststigninger som følge af ændrede affaldsmængder:

      TAS er sårbar overfor fald. L90 er sårbar overfor stigninger.

       

      at der bliver øget konkurrence. Fusionen vil medføre et stort robust selskab med betydelig konkurrencekraft. Det reducerer risici for tab og øger muligheden for værdiskabelse for ejerne.

       

      at fusionspotentialet er ca. 300 mio. kr. til gavn for borgerne. Selskabet har dermed givet et væsentligt bidrag til at opfylde kravet om effektivisering af affalds­for­brændingsanlæggene i aftalen mellem KL og Regeringen. Potentialet fordeles med ca. 2/3 til affaldskunderne og 1/3 til varmekunderne.

       

      at fusionen reducerer risici ved ændring af afgifterne som f. eks. senest Forsynings­sikkerhedsafgiften, der ville have ramt supplerende flisfyring.

       

      at alle ejerkommuner får plads og dermed indflydelse i bestyrelsen.

       

      På grundlag af en rapport fra december 2010 fra et tværministerielt udvalg om forbrænding af affald har der nu i flere år været forventning om en liberalisering af reglerne for affaldsforbrænding med en hel eller delvis afskaffelse af hvile-i-sig-selv-princippet og kommunernes anvisningsret, kombineret med et krav om udskillelse af aktiviteten i selvstændige aktieselskaber.

       

      Et afgørende formål med ændringerne er at effektivisere affaldsforbrændingssektoren og rapporten vurderer, at der er tale om et økonomisk potentiale af størrelsesorden 3-400 mio. kr. p.a.

       

      Senest har regeringen som led i vækstplanen aftalt med KL at nedsætte en fælles arbejdsgruppe, som skal stille forslag til effektiviseringer inden for sektoren på 200 mio. kr. p.a. i 2020.

       

      Disse forhold har betydet, at affaldsforbrændingssektoren i de senere år har haft fokus på, hvordan man skal indrette sig, så man er godt rustet til en situation med øget konkurrence.

       

      Ønsket om at være godt forberedt på en situation med øget konkurrence gælder naturligvis også L90 og TAS, som i 2013 indledte drøftelser om en evt. fusion. Baggrunden var bl.a. det forhold, at L90 p.t. har overskud og TAS underskud af forbrændingsegnet affald fra egne kommuner. Drøftelserne mundede ud i en hensigtserklæring i september måned 2013 om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag til en fusionsaftale senest den 15. juni 2014 til efterfølgende politisk behandling. Hensigtserklæringen blev efterfølgende forlænget til den 1. november 2014.

       

      I forlængelse heraf blev der i efteråret 2013 gennemført en analyse af potentialet for en sådan fusion. Resultatet blev beskrevet i en rapport i december måned, som blev præsenteret og drøftet på et møde i februar 2014 for borgmestrene i ejerkommunerne. På mødet blev det konkluderet, at der var grundlag for at fortsætte processen med henblik på at realisere synergierne, som blev opgjort til ca. 300 mio. kr. for perioden 2014-2029, og gøre selskabet robust over for risici og styrke konkurrenceevnen.

       

      På et fælles møde den 26. september 2014 blev borgmestrene præsenteret for et konkret forslag til en fusion og det blev konkluderet, at fusionen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2015 efter godkendelse i samtlige ejerkommuner.

       

      Fusionsaftalen indeholder følgende hovedelementer:

      ·         Repræsentantskab med en repræsentant fra hver kommune - stemmer efter ejerandele

      ·         Bestyrelse som repræsentantskabet - stemmer efter hoveder

      ·         Overgangsbestyrelsen består at de to selskabers bestyrelser suppleret med medlemmer fra de kommuner, som ikke pt. er repræsenteret i L90"s bestyrelse

      ·         Der etableres overgangsforretningsudvalg bestående af de nuværende 2 formænd og 3 næstformænd

      ·         Ejerandele er baseret på indbyggerantal – justeres hvert fjerde år

      ·         Domicil: Herning

      ·         Kommunerne hæfter som hidtil for den eksisterende gæld

      ·         Hæftelse for ny gæld sker efter ejerandele i Energnist I/S og selskabets samlede gældsforpligtelse må ikke overstige gælden på fusionstidspunktet + 100 mio. kr.

      ·         Der etableres en solidarisk transportordning

      ·         Der anvendes en udligningsordning mellem de to selskaber i 5 år, således at fusionsgevinsten fordeles ligeligt pr. ton

      ·         Over/underdækninger fra tidligere år afvikles over en 5-årig periode

      ·         Der oprettes et teknisk råd og en faggruppe

       

      Fusionsaftalen med tilhørende bilag giver en nærmere beskrivelse af hovedelementerne (vedlagt).

       

      Fusionen skal godkendes af Statsforvaltningen.

       

      Forvaltningens bemærkninger

      Forvaltningen bemærker, at interessentskabets vedtægter foruden en fusion vedr. forbrændingsopgaverne samtidig åbner mulighed for en udvidelse af aktiviteterne i forhold til L 90. Med det foreliggende udkast til vedtægter giver de enkelte interessentkommuner interessentskabet kompetence til at træffe de endelige beslutninger om udvidelse af aktiviteterne. Nedenfor henvises til specifikke punkter i vedtægterne om udvidelser, lige som der også henvises til enkelte andre punkter.

       

      Af pkt. 3.1.4. fremgår, at interessentskabet også kan udføre aktiviteter ”i nær tilknytning til de i punkt 3.1.1.-3.1.3. nævnte”. De i punkt 3.1.1.-3.1.3 nævnte aktiviteter omhandler forbrændingsaktiviteter.

       

      Af pkt. 3.1.4. fremgår også, at interessentskabet kan indgå aftaler om behandling af affald, der ikke hidrører fra interessenterne. Dette åbner efter sin ordlyd mulighed for aftaler med f.eks. private og andre kommuner. I forbindelse med en nærmere afklaring af dette punkt har L90 henvist til, at kommunerne i forvejen har mulighed for at udnytte overskudskapacitet. Vedtægterne begrænser imidlertid efter deres ordlyd ikke mulighederne til alene udnyttelse af overkapacitet. 

       

      Af pkt. 3.3 fremgår, at interessentskabet kan påtage sig andre affaldshåndteringsopgaver for en interessentkommune. Bestemmelsen åbner mulighed for, at interessentskabet f.eks. kan påtage sig alle affaldshåndteringsopgaver i kommunerne. Det er i bestemmelsen anført, at udgifterne til opgaveløsningen bæres af den eller de kommuner, der overlader opgaveløsningen til interessentskabet.

       

      Af pkt. 3.4 fremgår, at interessentskabet kan eje andele i andre aktie- eller anpartsselskaber i det omfang, aktiviteterne i sådanne associerede selskaber i alt overvejende grad består i at udføre serviceaktiviteter for de kommunalt ejede affaldsselskaber, som er medejere heraf.

      Af pkt. 3.4 fremgår også, at de aktiviteter, der med dette vedtægtsforslag lægges i interessentskabet, i stedet kan varetages i 100 % ejede aktie- eller anpartsselskaber.

       

      Af pkt. 11.1 fremgår, at bestyrelsen består af de samme personer som repræsentantskabet.

       

      Af pkt. 11.10 fremgår, at bestyrelsens vederlag godkendes af repræsentantskabet. L 90 har anført, at der ikke er noget til hinder for, at det er de samme personer, der godkender deres eget vederlag, idet de fremhæver, at der er forskellig stemmevægt i de to ”organer”.

       

      Forvaltningen bemærker hertil, at der f.eks. ved enighed i bestyrelsen om et bestemt honorar kun kan forventes samme enighed i repræsentantskabet.

       

      Man kan i øvrigt anføre, at man i de enkelte interessentkommuner kan give kommunens medlem af repræsentantskabet et bundet mandat på repræsentantskabsmødet, således at den enkelte kommune dermed kan fungere som kontrolinstans i forhold til bestyrelsesmedlemmernes vederlag.

       

      Af pkt. 9.6 fremgår, at regnskabet forelægges repræsentantskabet til godkendelse. Forvaltningen bemærker, at de samme forhold som nævnt umiddelbart ovenfor kan anføres her.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima- og Miljøudvalget tager stilling til, om det kan indstille til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune tiltræder fusionen af TAS I/S og L90 på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S.

    • Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-11-2014

      Klima- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune tiltræder fusionen af TAS I/S og L90 på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 10. oktober 2014 med bilag, herunder vedtægterne for det nye fælles affaldsforbrændingsselskab Energnist I/S med den begrundelse, at risiko for takststigninger nedsættes, at Viborg Kommune er bedre rustet i fremadrettet konkurrencesituation og af hensyn til borgernes betaling for affald, og

       

      at Allan Clifford Christenen udpeges til repræsentantskabsmedlem i det nye selskab og Niels Dueholm til suppleant

       

      Flemming Gundersen tager forbehold.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

       

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Klima- og Miljøudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen undlader at stemme.

  • 24 Viborg Sport & Event. Projektudvikling, projektorganisering m.v.
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget behandlede sagen på deres møder henholdsvis den 26. og 27. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet har i anlægsbudgetterne for 2014-2017 og 2015-2018 afsat beløb til projektet: ”Viborg Sport & Event, videreudvikling af området ved Viborg Stadion/Tinghallen”.

       

      I budgetterne er afsat følgende rådighedsbeløb til projektet:

       

      (1.000 kr.)

      2014

      2015

      2016

      2017

      Viborg Sport & Event (KFU)

      2000

      5339

      43183

      12591

      Vejanlæg (TU)

      0

      1000

      9000

      0

      Flytning af Paletten (KFU)

      2855

      0

      0

      0

       

      Samlet er der således afsat 76 mio. kr. til projektet

       

      Byrådet blev på budgetkonferencen i august 2014 orienteret om projektets status.

       

      Til mødet i dag foreligger forslag til projektorganisering og forslag om frigivelse af anlægsbevilling til projektudvikling m.v.

       

      Projektorganisering:

       

      Programudvalg

      Det foreslås, at der nedsættes et programudvalg, som har til opgave, at udvikle program for det samlede projekt, således at dette kan realiseres bedst muligt indenfor de givne rammer.

      Programudvalget fungerer også som projektstyregruppe med kompetence til at træffe beslutninger vedr. den løbende projektudvikling indenfor givne fysiske, økonomiske og tidsmæssige rammer.

       

      Programudvalget sammensættes således:

       

      • Formand og næstformand for Kultur- og Fritidsudvalget
      • Formand og næstformand for Teknisk Udvalg
      • ”Ansættelsesudvalget” fra ansættelsesforløbet for ny direktør for Tinghallen (består af 3 repræsentanter for Tinghallens bestyrelse og en repræsentant fra hver af følgende: Viborg HK a/s, Viborg FF a/s og Paletten).
      • Direktørerne for Teknik & Miljø og Kultur, Service & Events.

       

      Programudvalget inddrager i fornødent omfang tekniske og juridiske rådgivere m.fl.

       

      • Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget er formand for Programudvalget, og Kultur, Service & Events har sekretariatsopgaven på projektet.

       

      Byggeudvalg

      Det foreslås, at der nedsættes et byggeudvalg, som har til opgave at sikre den nødvendige fremdrift i projektudviklingen indenfor de af Byrådet og Programudvalgets fastlagte rammer.

       

      Byggeudvalget foreslås sammensat af direktøren for Kultur, Service & Events (formand), direktøren for Teknik & Miljø, direktøren for Tinghallen a/s, planchefen (Teknik & Miljø), vejchefen (T&M) og sekretariatschefen fra Kultur, Service & Events.

      Byggeudvalget kan suppleres efter behov, og der kan tilknyttes tekniske og juridiske rådgivere til udvalget.

       

      Kultur, Service & Events har sekretariatsopgaven på projektet.

       

      Bevilling til projektudvikling

      Det forslås, at der til projektudviklingen incl. projektering af projekterne, men excl. udgifter til afholdelse af udbud, organisationsudviklingen samt til udgifter til eksterne rådgivere (bygherrerådgivning, teknisk rådgivning og juridisk rådgivning m.v.) frigives 2 mio. kr., som er afsat på investeringsoversigten for 2014.

       

      I forlængelse af ovenstående bemærkes, at Økonomi- og Erhvervsudvalget på møde 12. november 2014 behandlede budgetstyreliste vedr. budget 2015-18, og her indgik, at der udarbejdes forslag om etablering af programråd og byggeudvalg m.v.

       

      Byrådet tager stilling til frigivelse af den store del af anlægsbevillingerne i løbet af 2015, når projektet udbydes og realiseres.”

       

      BESLUTNING I TEKNISK UDVALG DEN 26-11-2014

      Fraværende: Martin Sanderhoff

       

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at den i sagen beskrevne projektorganisering m.v. godkendes.

       

       

      BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 27-11-2014

      Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den i sagen beskrevne projektorganisering m.v. godkendes,

       

      at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2.000.000 kr. til kontoen ”Viborg Sport & Event, udvikling af området ved Tinghallen/Stadion” med rådighedsbeløb på 300.000 kr. i 2014 og 1.700.000 kr. i 2015.

       

       

      FORVALTNINGENS BEMÆRKNINGER

      1. Afsnit efter overskriften ”Bevilling til projektudvikling” skal rettelig lyde:

      ”Det forslås, at der til projektudviklingen (organisationsudviklingen samt til udgifter til eksterne rådgivere (bygherrerådgivning, teknisk rådgivning og juridisk rådgivning m.v.)) frigives 2 mio. kr., som er afsat på investeringsoversigten for 2014. Beløbet dækker ikke udgifter til afholdelse af udbud m.v.”

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg og Kultur- og Fritidsudvalget godkendes.

       

      Flemming Gundersen undlader at stemme.

  • 25 Udvidelse af væksthuset i Hald Ege (bevillingssag)
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Baggrund

      Der blev på investeringsoversigten i budget 2014-2017 afsat 6 mio. kr. til udvidelse af Væksthuset i Hald Ege.

       

      Væksthuset er et tilbud om beskyttet beskæftigelse i Trepas, hvor 18 borgere inden for voksenhandicap har deres faste arbejdsdag. Samtidig er væksthuset en attraktion for lokale borgere og turister, der besøger stedet.

       

      Forslaget om at opføre et nyt væksthus som en tilbygning til det eksisterende væksthus er stillet i et samarbejde mellem det tidligere Beskæftigelsesudvalg og Socialudvalg. Formålet er at udvide beskæftigelsestilbuddet i væksthuset, så det gøres tilgængeligt for flere borgere, og samtidig øge oplevelsestilbuddet for de besøgende. 

       

      Beskrivelse af projektforslag

      Byrådet frigav på møde den 26. marts 2014 (sag nr. 25) en projekteringsbevilling på 625.000 kr. med rådighedsbeløb i 2014 til antagelse af en rådgiver til projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale i forbindelse med licitation.

       

      Der blev i 1. kvartal 2014 gennemført et EU-udbud, hvorefter Søren Andersen Arkitekter blev antaget som rådgiver. Søren Andersen Arkitekter har i tæt dialog med et nedsat byggeudvalg udarbejdet et projektforslag og sendt det ud i offentligt licitation fordelt i fagentrepriser.

       

      Projektforslaget omhandler ombygning af den eksisterende bevaringsværdige bygning på 280 m2 til personalefaciliteter, ombygning af eksisterende kontor i Væksthuset, tilbygning af eksisterende væksthus med en mellembygning samt tilbygning af nyt væksthus på 448 m2.

       

      Det nye væksthus udføres med højtisolerende klare polycarbonatplader i forskellig tykkelse vurderet efter dagslysforholdene. Grundet ønsket om subtropisk klima i det nye væksthus med dertilhørende planter og dyr, udføres bygningen med mulighed for at sænke en del af det indvendige terræn, så der vil kunne fremkomme en fri rumhøjde på over 12 meter.

       

      Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.

       

      Resultat af licitation

      Der har den 30. oktober 2014 været afholdt licitation. De indkomne tilbud er efterfølgende gennemgået og alle fundet konditionsmæssige.

       

      På baggrund af licitationsresultatet opstilles nedenstående budget:

       

      Håndværkerudgifter:

      Murerentreprise

      Tømrerentreprise

      Malerentreprise

      VVS-entreprise

      EL-entreprise

      Væksthus-entreprise

      I alt

       

      1.148.327

      772.265

      143.815

      516.964

      317.553

      2.255.400

      5.154.324

      Bygherreleverancer:

      Inventar, planter mm. leveres af Trepas

       

      0

      Afsætningsbeløb:

      Uforudseelige udgifter (5 %)

      Geotekniske undersøgelser

       

      264.325

      15.000

      Øvrige omkostninger:

      Rådgiverhonorar

      Byggetilladelse

      Administrationsgebyr Viborg Kommune (1,7 %)

      Udlæg

       

      431.375

      17.976

      102.000

      15.000

      Total

      6.000.000

       

      Licitationsresultatet holder sig samlet set på den meddelte anlægsudgiftsbevilling på 6.000.000 kr. Idet der tidligere er frigivet en projekteringsbevilling på 625.000 kr., søges den resterende del af den samlede anlægssum frigivet, så byggeriet kan igangsættes.

       

      Tidsplan for udvidelse af væksthus 

      Det forventes, at der vil blive taget første spadestik på det nye væksthus i starten af marts 2015. Byggeperioden forventes i alt at vare ca. 10 måneder, hvorfor indvielsen af det nye væksthus forventes at finde sted primo 2016.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd foreslår, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den skitserede udvidelse af væksthuset samt renovering af eksisterende værksteds/facilitetsbygninger igangsættes (bilag 1),

       

      at licitationsresultatet godkendes,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Væksthus udvidelse” forhøjes med 5.375.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at anlægsudgiften på 5.375.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det til projektet i 2014 afsatte rådighedsbeløb.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-11-2014

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at den skitserede udvidelse af væksthuset samt renovering af eksisterende værksteds/facilitetsbygninger igangsættes (bilag 1),

       

      at licitationsresultatet godkendes,

       

      at anlægsudgiftsbevillingen på kontoen ”Væksthus udvidelse” forhøjes med 5.375.000 kr. med rådighedsbeløb i 2015, og

       

      at anlægsudgiften på 5.375.000 kr. i 2015 finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af det til projektet i 2014 afsatte rådighedsbeløb.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

  • 26 Viborg Produktionsskole: Vedtægtsgodkendelse
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Resumé

      Viborg Byråd godkendte vedtægterne for Viborg Produktionsskole den 30. oktober 2013 (sag nr. 3). Efterfølgende godkendte byrådet en udlånsbevilling på kr. 4.000.000 (langfristet, rentefrit lån med 10-årig tilbagebetaling) til skolen. Derudover godkendte Byrådet, at politikområdet beskæftigelse afholder etableringsudgifter på kr. 700.000 på byrådsmødet den 26. februar (sag nr. 19).

       

      Viborg Produktionsskole har i oktober, som loven foreskriver, fremsendt sine vedtægter til godkendelse i Undervisningsministeriet. Det er forudsætningen for udbetaling af statstilskud til skolen.

       

      Undervisningsministeriet har ved behandling af disse vedtægter anmodet om, at der foretages en præcisering i angivelsen af de organisationer, der er repræsenteret i bestyrelsen.

       

      Ændringer af vedtægter for produktionsskoler skal godkendes af Byrådet i den kommune, der yder grundtilskud til skolen.

       

      Derfor anmoder Viborg Produktionsskole om en fornyet godkendelse af vedtægterne.

       

      Etableringsforløbet

      Efter den politisk godkendelse af grundlaget for opstart af produktionsskolen, vedtægterne og budgettet, har forvaltningen kontaktet de organisationer, der fremgik af de godkendte vedtægter.

       

      Disse organisationer blev bedt om at koordinere udpegningen imellem sig, således de fandt det antal repræsentanter fra området, der var angivet i vedtægterne. Udpegningen af repræsentanter til bestyrelsen fandt sted i foråret 2014.

       

      Bestyrelsen for Viborg Produktionsskole blev konstitueret i juni 2014. Bestyrelsen har siden ansat en forstander, som tiltrådte 1. november 2014.

       

      De har udarbejdet den endelige virksomhedsplan for produktionsskolens drift, og har fundet lokaler, der skal danne rammen om Viborg Produktionsskole.

       

      Sideløbende har Viborg Produktionsskole fremsendt sine vedtægter til godkendelse i Undervisningsministeriet sammen med anmodning om udbetaling af statstilskud i 2015.

       

      Undervisningsministeriet bemærker, at vedtægterne i fremsendt form ikke lever op til detaljeringsgraden (jf. LBK 695 af 1. juli 2009) og ønsker en præcisering i vedtægterne af, hvilke konkrete organisationer der er udpeget medlemmer for.

       

      De godkendte vedtægter skal være fremsendt til Undervisningsministeriet senest i januar 2015.

       

      Bestyrelsens sammensætning/ændringer i vedtægterne

      Bekendtgørelsen af lov om produktionsskoler definerer, at arbejdsmarkedets organisationer skal være repræsenteret i bestyrelsen (LBK 456, § 6, stk. 2). I de tidligere godkendte vedtægter fremgik de organisationer, som skulle udpege medlemmer til bestyrelsen for Viborg Produktionsskole.

       

      Efter udpegningen er der nu sat konkrete organisationer på bestyrelsen for Viborg Produktionsskole:

      • 1 medlem udpeges af LO-Viborg
      • 1 medlem udpeges af FTF Region Midt
      • 2 medlemmer udpeges ad Dansk Industris lokalafdeling i Skive/Viborg
      • 2 medlemmer udpeges af Viborgegnens uddannelsesråd blandt de af rådets medemmer der gennemfører ungdomsuddannelser jf. lov om Erhvervsuddannelser
      • 2 medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune
      • 1 medlem udpeges blandt medarbejderne på Viborg Produktionsskole

      Ovenstående fremgår af de reviderede vedtægter, som Viborg Produktionsskole ønsker godkendt (bilag 1).

       

      Vilkår for godkendelse af vedtægterne

      Det er Byrådet i den kommune, der yder grundtilskud til produktionsskolen, der godkender skolens vedtægter (LBK 456, § 4).

       

      Loven angiver yderligere i § 4, stk. 4: ”Ved godkendelse af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler, jf. § 2, stk. 9, og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.”

       

      Det betyder, at produktionsskoletilbuddet skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan.

       

      Virksomhedsplan

      En produktionsskoles virksomhedsplan udarbejdes af bestyrelsen. ”Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed. Virksomhedsplanen skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden” (LBK 456, § 6, stk. 7).

       

      Viborg Produktionsskole har fremsendt deres virksomhedsplan (bilag 2).


      Skolen forventer at oprette tre hovedlinjer med en række forskellige værksteder/emner, som understøtter linjerne:

      • Service
      • Håndværk
      • Mennesker (linjen forventes klar pr. 1. maj 2015)

      En nærmere uddybning af de tre forventede hovedlinjer fremgår af virksomhedsplanen.

       

      Det fremgår af virksomhedsplanen, at skolen forventes iværksat 1. marts 2015.

       

      Lokalitet

      Ifølge kapitel 4, § 12 og 13 i bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. skal ”… produktionsskolens lokaler, udstyr og inventar […] have en tidssvarende standard.

      Ved godkendelse af ny skole skal den pågældende kommunalbestyrelse påse, at skolens lokaler, udstyr og inventar kan danne ramme for opfyldelse af formålet med produktionsskolens virksomhed, jf. §§ 1-7, og at eventuelle krav fra brand-, sundheds-, fødevare- og arbejdsmiljømyndigheder m.v. er opfyldt.” Bkg. nr. 683 af 11. juli 2000).

       

      Viborg Produktionsskole har udarbejdet et notat til Viborg Kommunes planafdeling vedr. lokaliteter for Viborg Produktionsskole (bilag 3). Notatet indeholder en beskrivelse af skolens forventede indretning og brug af bygningerne på Mark Stigs Vej 2c, 8800 Viborg, skolens linjer samt forventninger til elevantal og antallet af medarbejdere.

       

      Viborg Produktionsskole forventer det første år et elevantal svarende til 50 årselever (1 elev i 40 uger 30 timer/uge), et tal der i de efterfølgende år stiger. Skolen vurderer, at det fremover vil ligge på 60 – 80 årselever. Med 80 årselever forventes en personalestab på ca. 15 ansatte.

       

      Viborg Produktionsskole har indgået aftale om køb af vindmøllefabrikken Vestas’ tidligere administrations- og produktionsbygning, Mark Stigs Vej 2c, 8800 Viborg.

       

      Viborg Produktionsskole oplyser, at der ikke er indgået skriftlige aftaler om køb af bygningen. Dog er de mundtlige forhandlinger afsluttet.

       

      Ejendommen består af 2 hoveddele; 1 administrationsbygning på ca. 1.300 m2 samt en højloftet produktionshal på ca. 3.000 m2. Ejendommen vil i forbindelse med købet blive delt op i to erhvervs-ejerlejligheder samt fællesarealer.

       

      Produktionsskolen og Boligselskabet Sct. Jørgen overtager hver sin ejerlejlighed, men det er planen, at der skal være fælles reception og fælles kantine.

       

      Arealer

      Viborg Produktionsskoles andel

       

      Produktionshallen

       

       

      Råderet over 2.250 m2, svarende til 75 % af produktionshallen

       

      Produktionsskolen forventer at opdele sin del i to lige store dele på langs af hallen.

      Administrationsbygning

      (i alt 1.300 m2)

      Produktionsskolen får råderet over kontorarealerne i stueetagen, på 1. sal samt anden sal indrettes med undervisningslokaler, kontorer til administration, lærerfaciliteter m.v.

       

      (Boligselskabet får dog råderet over omklædningsfaciliteterne i stueetagen)

       

      Fællesarealer

      Fællesarealerne udgør ca. 25 % af administrationsbygningen.

       

      Det omfatter bl.a. køkken og kantine samt trappe- og gangarealer mv.

       

       

      Planforhold

      Forvaltningen vurderer, at placeringen af en produktionsskole i dette område er i fint tråd med den helhedsplan for Viborg Baneby, som Byrådet har vedtaget. Produktionsskolen vil med sine 60-80 elever skabe liv i området i samspil med det kommende plejecenter.

       

      Der vil dog være behov for at ændre gældende planlægning, hvorunder der tages nærmere stilling til adgangsforhold og parkering, samt til omfang og placering af aktiviteter under hensyn til støj.

       

      Økonomi

      Produktionsskolens revision har opdateret skolens budget (bilag 4).

       

      Budgettet viser et forventet samlet resultat for år 1 på kr. 20.000.

       

      Viborg Produktionsskole oplyser, at foruden det fremsendte budget, hører Viborg Kommunes tidligere beslutninger om at bevillige kr. 4.000.000 som langfristet lån og kr. 700.000 som etableringstilskud med til beskrivelsen af det økonomiske grundlag for at igangsætte driften.

       

      Derudover fremgår følgende budgetforudsætninger til resultatbudgettet:

      • De første elever starter skoleforløb pr. 1. marts 2015. Der forventes at være 52 årselever i 10 måneder i 2015
      • Udslusningstilskud er indregnet med 40 årselever i 4. kvartal 2015
      • Lønomkostninger til forstander, viceforstander og 1/2 sekretær er indregnet for hele 2015.
      • Pr. 1. februar 2015 er der indregnet løn til 2,5 undervisere og yderligere løn til 3 undervisere pr. 1. april 2015

      Forvaltningen vurderer, at det udarbejdede budget repræsenterer et realistisk økonomisk grundlag for at starte produktionsskolen. Det er afgørende for skolens driftsøkonomi, at det budgetterede antal årselever opnås. Endvidere er det en væsentlig forudsætning, at udgifterne til husleje og drift af lokaler holdes inden for det budgetterede. Produktionsskolen oplyser, at de har en anden sag til politisk behandling vedr. garantistillelse (sagen vil fremgå af dagsordenen til Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10. december 2014) for i alt kr. 4.500.000 i forbindelse med køb af egnede lokaler sammen med Boligselskabet Sct. Jørgen. Det er forvaltningens vurdering, at såfremt garantistillelse ikke opnås, kan der være behov for at revidere budgettet.

       

      Forvaltningens anbefaling

      Forvaltningen anbefaler;

      • at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedtægterne for Viborg Produktionsskole med forbehold af, at der indgås skriftlig købsaftale i forlængelse af den mundtligt indgåede aftale om, at Calum tilskøder produktionsskolen en del af ejendommen beliggende Mark Stigs Vej 2c, 8800 Viborg til etablering af egnede lokaler til produktionsskole,
      • at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedtægterne for Viborg Produktionsskole under forudsætning af, at produktionsskolen herefter indgiver byggeansøgning til ombygning af de bygninger, hvor skolen skal have hjemme og opnår tilladelse dertil,
      • at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedtægterne for Viborg Produktionsskole under forudsætning af, at eventuelle behov for at ændre gældende planlægning iagttages samt, at det planmæssige grundlag tilvejebringes/skabes for etablering af produktionsskole i ejendommen beliggende Mark Stigs Vej 2c, 8800 Viborg.”
    • Bilag

    • Indstilling

      Under forudsætning af, at de i sagsfremstillingen nævnte forbehold opfyldes, indstiller Direktøren for Job & Velfærd, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de reviderede vedtægter for Viborg Produktionsskole godkendes.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-11-2014

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at de reviderede vedtægter for Viborg Produktionsskole godkendes.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, idet det forudsættes, at de forbehold, der er nævnt under ”Forvaltningens anbefaling” i sagsfremstillingen opfyldes.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes med den forudsætning Økonomi- og Erhvervsudvalget anfører.

       

      Som medlemmer af bestyrelsen for Viborg Produktionsskole udpeges Søren Gytz Olesen og Jeanette Enevoldsen.

       

      Niels Dueholm deltog ikke i Byrådets behandling af sagen på grund af inhabilitet.

  • 27 Det fremtidige lokale partssamarbejde om beskæftigelsesindsatsen
    • Sagsfremstilling

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede sagen på sit møde den 25. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Med den kommende beskæftigelsesreform flyttes det politiske samarbejde med arbejdsmarkedets parter om beskæftigelsesindsatsen fra Det Lokale Beskæftigelsesråd til et nyt Regionalt Arbejdsmarkedsråd. For Viborg Kommunes vedkommende vil det regionale arbejdsmarkedsråd sandsynligvis ud over Viborg dække Ikast-Brande, Herning, Ringkjøbing-Skjern, Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner.

       

      I det nuværende lokale beskæftigelsesråd i Viborg har man diskuteret behovet for et fortsat lokalt samarbejde mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter. Det Lokale Beskæftigelsesråds medlemmer er enige om at anbefale Byrådet at udpege et forum, hvor dette lokale samarbejde kan varetages.

       

      Vedlagt som bilag 1 er Det Lokale Beskæftigelsesråds anbefalinger – herunder en beskrivelse af Det Lokale Beskæftigelsesråds aktiviteter gennem rådets næsten 8 års eksistens.

       

      LO Viborg og FTF har ligeledes fremsendt en skrivelse med anbefalinger til det fremtidige lokale partssamarbejde (bilag 2)

       

      I den kommende lovgivning i forbindelse med beskæftigelsesreformen er der intet til hinder for, at kommunerne opretter lokale fora til partssamarbejdet.

       

      Et eventuelt forum vil dog ikke kunne tillægges kompetencer, som i lovgivningen er placeret hos de regionale arbejdsmarkedsråd. Finansiering af et lokalt forums aktiviteter vil være et rent kommunalt anliggende i modsætning til hidtil, hvor de lokale beskæftigelsesråd har haft adgang til en statslig finanslovsbevilling.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Job & Velfærd indstiller,

       

      at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter det fremtidige lokale partssamarbejde med henblik på en anbefaling til Byrådet.

    • Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-11-2014

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede det fremtidige lokale partssamarbejde med henblik på en anbefaling til Byrådet.

       

      Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til byrådet,

       

      at der etableres et lokalt partsorgan med følgende sammensætning;

       

      2 repræsentanter fra LO, 1 repræsentant fra FTF, 1 repræsentant fra AC, 1 repræsentant fra Erhvervsrådet, 3 repræsentanter fra arbejdsgiverorganisationer, 2 repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, 3 repræsentanter fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcenterchefen som tilforordnet.

       

      Der er mulighed for at invitere supplerende mødedeltagere ind ad-hoc.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendes.

  • 28 Godkendelse af program for områdefornyelse i Stoholm med tilhørende finansieringsplan
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 26. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”Byrådet vedtog på sit møde den 18. juni 2014, pkt. 21, at der udarbejdes et program for områdefornyelse Stoholm. Beslutningen blev truffen i fortsættelse af at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har meddelt reservation af et ansøgt støttebeløb på 2,8 mio. kr. Projektets samlede budget er på 8,4 mio. kr., hvoraf kommunes egenfinansiering udgør 5,6 mio. kr.

       

      Inden ministeriet meddeler endeligt tilsagn af den reserverede støtte, indsendes et program om Byrådets beslutning om at gennemføre programmet. Dette skal ske inden den 1. april 2015.

       

      På baggrund af den meddelte reservation af statsstøtte er der i tæt samarbejde med følgegruppen i Stoholm udarbejdet et program for gennemførelse af områdefornyelse i Stoholm. Programmet anbefales af følgegruppen og er vedlagt som bilag 1.

       

      Målsætningen for områdefornyelsen er at sikre en bedre afvikling af den gennemgående trafik, at skabe bedre sammenhæng og synlig forbindelse mellem stationen og midtbyen, at etablere og udbygge opholds- og aktivitetsarealer samt etablere et sammenhængende stisystem.

       

      For at opfylde denne målsætning, har programmet 3 overordnede indsatsområder med hver et antal initiativer:

      1.Torve, pladser, opholdsarealer m.v.

      1.1 Forskønnelse af centrale gader inkl. belysning

      1.2 Torvedannelse Vestergade 5-7

      1.3 Gyngemosen som rekreativt areal inkl. stiforbindelse

      1.4 Krogrunden med opholdsareal, sti, svingbane og buslomme

      1.5 Aktivering af parkanlægget med scene, pavillon mv.

       

      2. Kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder lokaler

      2.1 Stationsbygningen som kultursted

      2.2 Gavlmalerier og anden kunstnerisk udsmykning

       

      3. Særlige trafikale foranstaltninger

      3.1 Trafikplan

      3.2 Trafikring

      3.3 Større svingbaner og andre vejtilretninger

      3.4 Nye/forbedrede stier bl.a. fra stationen og mellem aktivitetspunkter

      3.5 Forbedring af p-forhold og fodgængerforhold i midtbyen

       

      Finansiering

      Programmets samlede budget er 8,4 mio. kr., hvoraf kommunes egenfinansiering udgør 5,6 mio. kr. I budget for 2015 og overslagsårene 2016-18 er der afsat beløbsrammer til ”Områdefornyelse Stoholm” der sammenlagt sikrer den kommunale egenfinansiering. I de budgetterede rammebeløb indgår hjemtagning af den statslige finansiering.

       

      I programmet er der angivet en budget-, tids- og handlingsplan. Af planen fremgår, at der udover områdefornyelsen forventes anvendt beløb fra andre puljer indenfor byfornyelsesområdet, som f.eks. puljen til Landsbyfornyelse.

       

      Gennemførelse af visse initiativer, som f.eks. indretning af krogrunden og stationsbygningen som kultursted vil medføre enten aftale med de nuværende ejere eller opkøb. Endvidere vil gennemførelse af de forventede trafikale ombygninger kræve supplerende særskilt finansiering udover områdefornyelsens rammebeløb. Når der foreligger en endelig afklaring af, hvorvidt og hvordan disse initiativer forventes gennemført, vil det blive forelagt udvalget særskilt.”

    • Bilag

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at programmet for områdefornyelsen i Stoholm med tilhørende finansieringsplan godkendes

       

      at program og finansieringsplan sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med   anmodning om endelig godkendelse

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 26-11-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet

       

      at programmet for områdefornyelsen i Stoholm med tilhørende finansieringsplan godkendes, og

       

      at program og finansieringsplan sendes til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med anmodning om endelig godkendelse

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 29 Nedlæggelse af 6 almene ældreboliger beliggende Teglskjær 6-8, Viborg
    • Sagsfremstilling

      Teknisk Udvalg behandlede sagen på sit møde den 26. november 2014 med følgende sagsfremstilling:

       

      ”6 almene ældreboliger beliggende Teglskjær 6-8, Viborg er fra 1944 og har modtaget tilsagn om støtte til ombygning i 1989. Boligerne er derfor registreret som almene ældreboliger i Landsbyggefondens database (Bossinf. id: 791-Æ-890207). Boligerne er på grund af den modtagne støtte omfattet af almenboligloven og skal udlejes på almene lejekontrakter.

       

      Viborg Kommune indfriede lånene i ejendommen omkring 2004 og har i hvert fald siden 2004 udlejet boligerne som almindelige udlejningsboliger, og Byrådet har den 2. september 2009 truffet beslutning om at bevilge 998.000 kr. til indretning af bygningen til husning af Fru Jensens Pensionat. I den forbindelse blev antallet af boliger reduceret fra 6 til 3. Den nuværende indretning og boligopdeling opfylder ikke kravene til almene boliger.

       

      Landsbyggefonden har undersøgt boligernes status og fastholder, at der er tale om almene boliger, for hvilke der er pligt til at indbetale ydelser vedrørende udamortiserede lån, uagtet at lånene er indfriet.

       

      Som en konsekvens af ovenstående forhold foreslår forvaltningen, at boligerne formelt nedlægges som almene boliger. En beslutning herom skal indberettes til Statens Administration med anmodning om – om muligt – at blive fritaget for indbetalingskravet i henhold til almenboliglovens § 80 d vedrørende ydelserne på de indfriede lån.”

    • Indstilling

      Direktøren for Teknik og Miljø foreslår, at Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at de 6 ældreboliger registreret i Landsbyggefondens database under Bossinf. id: 791-Æ-890207, beliggende Teglskjær 6-8, 8800 Viborg, nedlægges som almene boliger, og

       

      at Viborg Kommune anmoder om – om muligt – at blive fritaget for indbetalingskravet i henhold til almenboliglovens § 80 d vedrørende ydelserne på de indfriede lån.

    • Beslutning i Teknisk Udvalg den 26-11-2014

      Teknisk Udvalg indstiller til Byrådet,

       

      at de 6 ældreboliger registreret i Landsbyggefondens database under Bossinf. id: 791-Æ-890207, beliggende Teglskjær 6-8, 8800 Viborg, nedlægges som almene boliger, og

       

      at Viborg Kommune anmoder om at blive fritaget for indbetalingskravet i henhold til almenboliglovens § 80 d vedrørende ydelserne på de indfriede lån.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler indstillingen fra Teknisk Udvalg.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Teknisk Udvalg godkendes.

  • 30 Ejendomssag - Salg af areal ved materielgården ved Katmosevej (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Sagsfremstilling

      Salg af areal ved materielgården ved Katmosevej (bevillingssag)

       

      Energi Viborg har behov for at etablere et regnvandsbassin ved Katmosevej, og der er under forbehold af Byrådets godkendelse indgået aftale om salg af et areal på ca. 3.400 m2. Energi Viborg ejer i forvejen det tilgrænsende areal mod nord. Arealet er vist med skravering på bilag nr. 1.

       

      Materielgården har ingen indvendinger mod et salg af arealet.

       

      Der er aftalt en pris på 180.000 kr. Prisen tager udgangspunkt i en pris på 230 kr. pr. m2 (som er prisen på industrijord i erhvervsområdet i Viborg), men der er så kompenseret for forurening, idet området er del af en tidligere losseplads, og der er kendskab til forurening af det solgte areal. Energi Viborg har fået indhentet skøn over forventede ekstraudgifter på grund af forureningen, og ud fra dette er den aftalte pris fremkommet.

       

      Overtagelsesdagen er 31. december 2014, og Kommunen betaler omkostninger til udstykning og tinglysning (skønsmæssigt 15.000 kr.).

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Kommunen sælger ca. 3.400 m2 ved Katmosevej til Energi Viborg for 180.000 kr., således som det fremgår af sagsfremstillingen,

       

      at der gives en anlægsindtægtsbevilling på 180.000 kr. til kontoen ”Salg af areal ved materielgården ved Katmosevej” med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 15.000 kr. til kontoen ” Salg af areal ved materielgården ved Katmosevej” med rådighedsbeløb i 2014, og

        

      at nettoindtægten på 165.000 kr. i 2014 finansieres ved nedsættelse af det afsatte rådighedsbeløb på kontoen ”grundsalg, erhvervsformål”.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.

  • 31 Ejendomssag - Køb af del af Søndersøvej 74, Arnbjerg, Viborg (bevillingssag) (punktet blev på mødet behandlet som en lukket sag)
    • Sagsfremstilling

      Køb af del af Søndersøvej 74, Arnbjerg, Viborg (bevillingssag)

       

      Byrådet besluttede på dets møde den 19. november 2014 (sag nr. 9), at Viborg Kommune indleder ekspropriationssag med henblik på ekspropriation af matr. nr. 2 ø, Søgårde, Asmild (ca. 118.500 m2) i lokalplan nr. 421, såfremt der ikke indgås aftale mellem Kommunen og ejeren om en handel. Arealet kan anvendes til åben lav boligbebyggelse (parcelhuse). Arealet er vist med skravering på bilag nr. 1.

        

      Der er nu under forbehold af Byrådets godkendelse indgået aftale om køb af arealet for 115 kr. pr. m2 – i alt ca. 13.627.500 kr. Overtagelsesdagen er 31. december 2014. Omkostningerne til udstykning og tinglysning deles mellem parterne – Kommunens andel skønnes til ca. 50.000 kr.

       

      Da arealet først for nylig er kommet i byzone, er der ikke en offentlig vurdering, som byzonejord. Andre steder i byen er råjord i byzone til boligformål dog vurderet til 150 kr. pr. m2.

       

      Finansiering mv.

      Følgende fremgår af Byrådsdagsordenen i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2014 for Økonomi- og Erhvervsudvalgets egne områder:

       

      ”Jordforsyningen

      Udgifterne i 2014 til køb af jord mv. svarer på nuværende tidspunkt til det oprindelige budgetterede beløb på 20,9 mio. kr. Der er dog i øjeblikket forhandlinger i gang vedrørende køb af yderligere arealer. Det er endnu ikke endelig afklaret, om et eventuelt køb vil blive effektueret i 2014. Der er derfor ikke indregnet udgifter til yderligere køb af jord i talmaterialet.”

       

      Det oprindelige afsatte budget til køb af jord i 2014 er således forbrugt på nuværende tidspunkt.

       

      Da der er tale om køb af landbrugsjord til kommunal jordforsyning, har Kommunen automatisk låneadgang for 85 procent af udgifterne. Det betyder, at de 11.650.000 kr. af udgifterne kan lånefinansieres.

    • Bilag

    • Indstilling

      Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget tager stilling til, om udvalget indstiller til Byrådet,

       

      at Viborg Kommune køber et areal på ca. 118.500 m2 i Arnbjerg for 115 kr. pr. m2 jf. sagsfremstillingen,

       

      at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 13.700.000 kr. til kontoen ”Køb af del af Søndersøvej 74, Arnbjerg” med rådighedsbeløb i 2014,

       

      at 11.650.000 kr. (85 %) af udgifterne finansieres via en forøgelse af bevillingen til låneoptagelse i 2014, og

       

      at den resterende udgift på 2.050.000 kr. finansieres ved forbrug af kassebeholdningen i 2014.

    • Beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 10-12-2014

      Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til Byrådet som anført.

    • Beslutning i Byrådet den 17-12-2014

      Indstillingen fra Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendes.