Tidsbestilling og nye åbningstider i Borgerservice

Borgerservice, Viborg Rådhus

Fra den 6. februar er der nye åbningstider i Viborg Kommunes fysiske borgerservicecentre i Bjerringbro og Viborg. Samtidig lancerer kommunen et udvidet tidsbestillingssystem på viborg.dk/BestilTid, der skal gøre det nemt, hurtigt og effektivt at blive betjent i Borgerservice.

De nye åbningstider er vedtaget af Økonomi og Erhvervsudvalget den 12. oktober 2016, og fra den 6. februar i år ser de fysiske åbningstider for Borgerservice i Viborg Rådhus og i Gudenåhuset i Bjerringbro, sådan ud:  

Åbningstider -  Viborg

Mandag         

10.00 – 15.00

Tirsdag          

12.00 – 17.00

Onsdag

Lukket

Torsdag

10.00 – 17.00

Fredag

10.00 – 13.00

 Åbningstider – Bjerringbro

Mandag

10.00 – 15.00

Torsdag

10.00 – 17.00


Afdelingsleder i Borgerservice, Torben S. Hansen, siger om ændringerne:
- Vi holder fremover åbent til klokken 17 to gange om ugen. På den måde tilgodeser vi i højere grad end før, de borgere, som er i arbejde - og i særdeleshed de travle børnefamilier.

Tidsbestilling sparer tid
Den anden væsentlige ændring i åbningstiderne er, at der fra 6. februar er lukket om onsdagen i Viborg. Eller, det vil sige – der er lukket, hvis ikke man på forhånd har bestilt tid. Torben Hansen forklarer her, hvordan det hænger sammen:
- Når man bestiller tid i Borgerservice, før man møder op, får man faktisk mulighed for at komme i nogle tidsrum udenfor vores normale åbningstid – f.eks. om onsdagen, hvor vi fremover har lukket for uanmeldte besøg. 

I en forsøgsperiode har Borgerservice tilbudt tidsbestilling til ansøgning om pas. Den ordning har mange borgere været rigtig glade for, fordi de slipper for at stå i kø. Samtidig bliver medarbejdernes indsats også mere effektiv, fordi de kan forberede opgaven, før borgeren møder op. Konklusionen er ifølge Torben S. Hansen derfor oplagt:
- Vi vil gerne udvide den gode service, så den gælder for alle. Derfor tager vi nu skridtet fuldt ud og tilbyder tidsbestilling på viborg.dk/BestilTid til alle – uanset, hvilke ærinde de har i Borgerservice.  

Borgerservice indfører tidsbestilling både i Bjerringbro og Viborg. Samtidig er der fortsat mange muligheder for at ordne det hele fra pc’en derhjemme ved f.eks. at melde flytning og skifte læge på borger.dk

Yderligere oplysninger
Torben S. Hansen, afdelingsleder, Borgerservice, tlf. 41 71 90 26, e-mail: tsh@viborg.dk

 

Sådan bestiller man tid

Det er nemt at bestille tid i Borgerservice Viborg eller Bjerringbro:

Borgere, der ikke har NemID, kan ringe til Borgerservice på tlf. 87 87 87 10 og bestille tid.