Viborgs GULD uddeles første gang ved Sportsgalla 2017

Sportsgalla 2016

Den nye pris - Viborgs GULD - uddeles til en idrætsudøver, der har ydet en helt særlig præstation. Prisen uddeles tirsdag den 14. marts, når Viborg Byråd og Viborg Idrætsråd inviterer til gallafest i Tinghallen og ruller den røde løber ud for 146 lokale sportsmestre.

Spændingen om, hvem der skal modtage Viborgs GULD bliver først udløst under selve gallafesten. Helt sikkert er det dog, at de øvrige atleter og publikum godt kan regne med at se en af de helt store sportshelte på scenen. Prisen gives nemlig for en helt ekstraordinær sportspræstation, og Viborg Elite, som udvælger modtagere af prisen, lægger bl.a. vægt på det internationale perspektiv.

Borgmester Torsten Nielsen glæder sig til afsløringen af den første prismodtager i den særlige kategori og siger i den forbindelse:

- Nogle få sportspræstationer er så enestående, at de er guld værd for Viborg Kommune og for hele Danmark. Det en præstation og en prisvinder af den kaliber, vi glæder os til at afsløre til Sportsgalla 2017.

Tegner godt for VM i Trial
Foruden Viborgs GULD uddeler Viborg Elite også hæderspriser til Årets Talent og Årets Talent/Elitetræner. Og traditionen tro vil alle sportsmestre blive personligt lykønsket af borgmesteren og af formand for Viborg Idrætsråd, Preben Jensen.

En af de klubber, der gør sig særligt bemærket i år, er Viborg Trial Klub, der har 10 sportsmestre på listen. Det vidner om en stor klubindsats og lover rigtig godt for ungdoms-VM i trial, som afholdes i Viborg den 4. - 6. august i år.  

Mentalist Mikkel R. Karlsen

Både mental og fysisk underholdning
Listen over optrædende til Sportsgalla 2017 tæller hypnotisør og psykologisk entertainer, Mikkel R. Karlsen, der bl.a. imponerer med forudsigelser og ”tankelæsning”.

Foruden de mentale overraskelser, kan publikum glæde sig til fysisk topunderholdning fra disse lokale sportsudøvere og kunstnere:

  • Boksere fra Viborg Atlet Klub
  • Balletdansere fra Ellen Østerbys balletskole
  • Korsang af Sing4Fun, Sødal Happy Singers og Voxbox
  • Sang af Jonas Rasmussen, der har trådt sine musikalske barnesko i Viborg
  • Strygekvartet bestående af Sibylle Bodart, Maya Sribunruang Mikkelsen, Klara Holm Pedersen og Morten Yde Tang fra Viborg Musikskole
  • Musikere fra Århus Jazz Orchestra v/Henrik Resen

De mange indslag bliver kædet sammen konferencier Claus Elgaard.

 

Yderligere oplysninger
Borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune
Tlf. 40 18 57 77, e-mail: sni@viborg.dk

Sportschef Morten Erfurth, Viborg Idrætsråd
Tlf. 86 62 55 33 / e-mail: morten@viborgidraetsraad.dk

Gratis billetter
Alle er velkomne som publikum den 14. marts kl. 19.00. Billetterne er gratis og kan printes fra fitdeal.dk eller afhentes hos Viborg Idrætsråd, Skotteborg 12-14, Viborg, i åbningstiden: Mandag – torsdag i tidsrummet kl. 9.00 -16.00 til og med den 13. marts.

Bilag
Program for Sportsgalla 2017

Foto
Øverst / Morten Lee Pedersen:
Borgmester Torsten Nielsen på scenen til Sportsgalla 2016.


Nederst / Claus Boesen:
Mentalist Mikkel R. Karlsen vil holde de små grå beskæftigede til Sportsgalla 2017.

 

Sådan bliver man sportsmester i Viborg Kommune
For at blive kåret som sportsmester i Viborg Kommune skal man have udført en eller flere af følgende præstationer:
1. Vundet dansk mesterskab for hold eller individuelt i en af DIF (Dansk Idræts Forbund) anerkendt idrætsgren.
2. Opnået dansk rekord, godkendt af DIF.
3. Vundet et nordisk, europæisk eller verdensmesterskab.
4. Være udtaget til at deltage på DIF-anerkendte danske landshold.
5. Have opnået andre idrætspræstationer, der efter Viborg Idrætsråds vurdering kan ligestilles med pkt. 1.

Viborg Elite Priser
Se hvem, der er indstillet til Årets Talent og Årets Talent/Elitetræner 2016 og læs mere om baggrunden for. Viborgs GULD på www.viborgelite.dk