Borgerservicemedarbejder til Team Folkeregister

Har du lyst og mod på at arbejde i Kommunens Borgerservice og har kendskab til folkeregisterområdet, så læs videre.
 
Borgerservice søger en frisk og serviceorienteret medarbejder til et barselsvikariat pr. 15. oktober 2017 eller snarest muligt derefter. Vikariatet er på 37 timer og løber indtil videre til 1. oktober 2018.
 
Borgerservice er hele tiden i udvikling. Vi er borgernes indgang til det digitale Danmark. Selvbetjening er altid det første valg i Borgerservice. Vi guider og medbetjener de borgere, som henvender sig i Borgerservice gennem flere kanaler. Vi betjener ca. 50.000 borgere om året.
 
Vi motiverer borgerne til at benytte selvbetjening og yder støtte til digital selvbetjening fra bl.a. Den digitale Hotline og ved at møde borgerne, hvor de er.
 
Vi har brug for en dygtig og pålidelig medarbejder, der har lyst og mod til at indgå i en travl hverdag med mange bolde i luften. Som vores nye medarbejder vil du blive en del af Team Folkeregister og derfor har vi helt konkret brug for en medarbejder med et stort kendskab til folkeregistrering, sygesikring, NemID, vielser og indrejser. Du vil veksle imellem frontbetjening, telefonbetjening og Backoffice.
 
Vores arbejdsområder omfatter:
Vores kerneopgave er håndtering af borgerhenvendelser i front, digital medbetjening og sagsbehandling i bagland inden for nedenstående områder.
 
  • Omstilling for Viborg Kommune
  • Information for rådhuset
  • Pas og kørekort
  • Folkeregister
  • Opkrævning
  • Vielser
  • Tilskud til pensionister og administrationsklienter
  • Kontrolgruppe
 
Vi tilbyder:
  • Et spændende job i en afdeling i stor udvikling og mulighed for indflydelse
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode engagerede kollegaer med gode muligheder for sparring
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, vidensdeling og plads til forskellighed er i højsædet
  • Et job i en kommune, hvis værdier er: mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • En løn, der bliver fastsat efter principperne for Ny løn i henhold til gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer
 
Vi forventer, at du:
  • Er kontoruddannet eller har relevant erfaring indenfor folkeregister og borgerserviceområdet
  • Er målrettet, udadvendt, positiv og formår både at arbejde selvstændigt og i teams
  • Mestrer en bred vifte af fag- og støttesystemer og formår at arbejde på tværs af flere fagsystemer
  • Har et indgående kendskab til digitale selvbetjeningsløsninger
  • Kan sælge, motivere og formidle fordelene ved digitale selvbetjeningsløsninger
  • Mestrer at afkode borgeren ved førstehåndsindtryk og lave en helhedsvurdering ud fra borgerens behov
  • Coache borgeren i videst muligt omfang til at blive i stand til at medbetjene sig selv
  • Kan føre en konstruktiv dialog med borgerne og er god til klar og tydelig kommunikation
  • Er robust over for forandringer og trives i en travl hverdag med mange afbrydelser
  • Bevarer roen og overblikket i hektiske perioder uden at blive stresset
  • Rummelighed i forhold til borgerens forskellighed
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 2. oktober 2017 på Viborg Rådhus, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.
 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Mette Camilla Bech-Møller på tlf. 4114 6099 eller på mail mcb@viborg.dk.