Fremskudt sagsbehandler til voksenområdet (genopslag)

Socialafdelingen i Viborg Kommune søger to sagsbehandlere til ansættelse hurtigst muligt.

Socialafdelingen består af 1 teamleder, 18 sagsbehandlere og 2 administrative medarbejdere.

Funktioner og opgaver som fremskudt sagsbehandler
Som fremskudt sagsbehandler bliver du en del af et fremskudt team, som er fysisk placeret hos bostøtten i Socialområdet. Du skal arbejde med opfølgning på eksisterende bostøtte-bevillinger jf. servicelovens § 85. Du skal deltage i møder med borgere og bostøtte-medarbejdere, og varetage alt sagsbehandling vedr. opfølgninger, herunder bl.a. revidere bestillinger og mål i fagsystemet Sensum. Du vil indgå i et tæt samarbejde med bostøtte-medarbejdere samt andre interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du vil skulle være i tæt dialog med bostøttemedarbejdere og have en tæt daglig borgerkontakt, hvor der er forskelligartede opgaver, men med primært fokus på opfølgning på bevillingen. Det er en spændende opgave, hvor du også vil have mulighed for at sætte dit præg på den fremadrettede opgaveløsning.

Din arbejdsplads vil være delt mellem Socialafdelingen og Bostøtten. Stillingen er forankret i Socialafdelingen med reference til teamlederen, men arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingslederen i henholdsvis Bostøtte psykiatri eller Bostøtte handicap.
Der er tale om en styrkelse af en forholdsvis nyoprettet funktion.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • Har erfaring med myndighedsarbejde inden for servicelovens voksenområde
  • Er samarbejdsorienteret i forhold til borgere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde ud fra Voksen Udrednings Metoden
  • Kan arbejde ud fra både faglige og økonomiske betragtninger
  • Har gode it-evner, gerne erfaring med fagsystemet, Sensum
  • Er robust og kan navigere i en travl hverdag, hvor akutte opgaver kan forekomme

Vi tilbyder dig
  • En spændende værdibaseret arbejdsplads, hvor vi efterlever vores 4 personalepolitiske værdier, mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og gode muligheder for sparring
  • Engagerede og dygtige kolleger
  • Mulighed for at være med til at udvikle indholdet i funktionen
  • Mulighed for ekstern supervision

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Ansættelsessamtaler finder sted den 25. august 2017, og du vil blive indkaldt via mail.