Jobkonsulent til Beskæftigelsesområdet


Vi arbejder for at alle har en plads på arbejdsmarkedet
 
Måske er det DIG vi søger og måske vil DU være en del af et resultatorienteret og kvalitetsbevidst team, hvor 29 jobkonsulenter hver dag målrettet går efter, at skabe gode, holdbare løsninger i tæt samarbejde med både borgere og virksomheder? 
     
I Jobcenter Viborg står det virksomhedsrettede fokus stærkt og vi er desuden godt i gang med en større omlægningsproces, der skal skabe øget sammenhængskraft på tværs af teams, afdelinger og forvaltninger. Vi ønsker at skabe en kultur, hvor ordentlighed og tætte relationer til både borgere og virksomheder er i centrum.

Vores kerneydelse er at hjælpe ledige og sygemeldte i varig selvforsørgelse og samtidig sikre, at Viborgs virksomheder ikke mangler arbejdskraft.


Arbejdsområdet omfatter bl.a.:
  • Tidlig indsats og arbejdsfastholdelse.
  • Virksomhedsrettede indsatser for ledige eller sygemeldte.
  • Opsøgende virksomhedskontakt og etablering af aftaler om virksomhedspraktik mellem borgere og virksomheder.
  • Samarbejde med øvrige jobkonsulenter i brancheopdelte teams på tværs af målgrupper.
  • Skriftlige vurderinger af praktikker, skånehensyn m.v.
  • Bredt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt.
  • Arbejde med lovgivning i en politisk styret organisation.

Er du mangfoldig i dit menneskesyn? Vægter du ordentlighed i din relation til andre? Er du interesseret i fortsat at dygtiggøre dig og har du MOD til at møde borgere og virksomheder med udgangspunkt i deres ståsted? - så er det måske dig vi søger.

Vi forventer også at du:
  • er fokuseret på resultater og har et højt engagement
  • har erfaring med mødeledelse, coaching og kan opsætte klare mål og rammer
  • kan formulere dig tydeligt og præcist i skrift og tale
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret, disciplineret og har solid erfaring i brug af IT-systemer
  • har gode samarbejds- og kommunikationsfærdigheder med fokus på forpligtende relationer
  • er positiv overfor udvikling og forandring og arbejder løsningsorienteret
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø og kan bevare ro og overblik i en travl hverdag

 Vi tilbyder:
  • et højt fagligt niveau og gode muligheder for udvikling og sparring
  • at blive en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet og resultatorienteret
  • gode engagerede kollegaer og strukturerede rammer
  • en løn der bliver fastsat efter principperne for Ny løn i henhold gældende overenskomst, stillingens funktioner og dine kvalifikationer. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 12. juli 2017.