Sygeplejerske - dagvagt

Sygeplejen i Vesterparken søger ny kollega. Stillingen er er ledig fra 1. maj 2017 - dagvagt med 24 timer/uge.

Der er meget åbenhed i forhold til, hvorvidt du ønsker primært hverdage eller weekender, så det aftales i forbindelse med ansættelsen.

Sygeplejen står midt i en strukturændring, hvilket betyder, at den fremtidige ledelse ikke er klarlagt endnu. Det betyder at sygeplejen fremover får samme leder som hjemmeplejen i Vesterparken.

I Vesterparken er der ansat 7 sygeplejersker, hvoraf den ene er primært disponator, hvilket vil sige, at hun laver kørelister for alle de sygeplejersker, der møder ind den enkelte morgen.

I Viborg Kommune arbejdes der ud fra ”en borger – et forløb” og med rehabilitering i højsæde.

Vi har fokus på velfærdsteknologi i såvel sygepleje som hjemmepleje og træning og benytter i den forbindelse Viewcare i hele Viborg Kommune, hvilket betyder at nogle borgere får helt eller delvis deres ”besøg” via en skærm.

Vi har jf. sundhedsaftalen stor fokus på tidlig opsporing for blandt andet at kunne ”sætte ind” i tide men også for at undgå unødige indlæggelser som gerne skulle være til glæde for borgeren.

Forventninger til dig er at:
  • du er uddannet sygeplejerske med høj faglighed
  • du har borgeren i centrum – borgeren skal opleve en samlet indsats
  • du er fleksibel og en god team-player
  • du ser udfordring i at vejlede/undervise sosu-personalet og på den måde aktivt deltage i deres kompetenceudvikling
  • du er anerkendende i dit samarbejde med andre
  • du kan tage selvstændige faglige beslutninger
  • du skal kunne se muligheder frem for begrænsninger
  • du er positiv overfor velfærdsteknologi i sygeplejen
  • du er ansvarsbevidst og har struktur
  • du har en positiv tilgang til opgaverne
Vi kan tilbyde dig:
  • en god og individuel introduktion
  • god kollegial sparring
  • team-samarbejde
  • kompetenceudvikling i forhold til de stigende udfordringer i primærsektoren
  • plads til forskelligheder og humor
Rummer du mangfoldigheden, besidder du ordentlighed, er du dygtig og har en god portion mod så er det måske lige netop dig vi søger!
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til:
  • Jette Simonsen, distriktsleder for sygeplejen distrikt Vest, tlf. 41 41 59 32.
Ansøgningsfrist er den 28. marts 2017 og der forventes samtaler den 30. marts 2017 formiddag.