Park & Vejservice

Park og Vejservice på Katmosevej

Her kan du læse om Park & Vejservice, som er kommunens entreprenør

Placering

Park & Vejservice er Viborg Kommunes entreprenør. Materielgården er fysisk placeret med hovedafdeling på Katmosevej i Viborg og en afdeling i Bjerringbro. Park & Vejservice kan træffes på tlf. 87 87 53 53.

Ansatte

Der er ca. 95 medarbejdere hos Park & Vejservice. De klarer alle relevante driftsopgaver - både de planlagte og de akutte.

Vedligeholdelsesopgaver

Byrådet sendte de fleste af materielgårdens drifts- og vedligeholdelsesopgaver i udbud i 2013. Udbuddet var et af de største kommunale udbud i Danmark, og omfattede:

  • 970 ha skov
  • 250 ha parker og bynære skove
  • 73 km vandløb
  • 5.100 ha fredede arealer
  • 1.665 km vej og 253 km sti
  • 165 kommunale grundejere inkl. boldbaner

Udbuddet sikrer, at prisniveauet er konkurrencedygtigt, og at den ønskede kvalitet og mængde er beskrevet. Udbudsmaterialet kan ses her: Udbudsportal Viborg Kommune

Park & Vejservice vandt udbuddet, og entreprisen begyndte den 1. januar 2014.

Du kan hjælpe os

I startfasen kan der være arealer, som ikke er kommet med på de kort, som medarbejderne fra Park & Vejservice får udleveret. Vi arbejder løbende med at rette disse kort, og her kan du hjælpe os.
Hvis du har kendskab til et areal, som ikke længere bliver serviceret af Park & Vejservice med fx græsklipning, må du gerne give os besked på tlf. 87 87 50 04. Vi undersøger herefter, om det er et glemt areal, eller om arealet skal holdes af en grundejer.

 

Sidst opdateret: 18.01.2017