Vær frisk - Hop på cyklen

Være frisk - hop på cyklen

Animationsfilm skal mindske trafikkaos ved skoler

Hver morgen er der trafikkaos og farlige situationer ved flere af kommunens skoler, fordi alt for mange børn bliver kørt i skole. Kampagnen ”Vær frisk – Hop på cyklen” skal få forældre og børn til at droppe bilen, så skolevejen bliver mere sikker og børnene mere friske.

Stort set alle kommunens folkeskoler har i dag en trafikpolitik, som blandt andet opfordrer til, at børn så vidt muligt går eller cykler i skole.

Se filmene her:  

 Vær frisk - Hop på cyklen - Morgentrafik   

 Vær frisk - Hop på cyklen - Fakta

Flere fordele ved at cykle

”Vær frisk – Hop på cyklen”. Sådan lyder budskabet i to animationsfilm. På hver sin måde vil de to film forsøge at ændre adfærden hos forældre og børn. Den ene gør det med humor, den anden med faktuel viden. Og det er et faktum, at børn på flere områder har meget bedre af at starte dagen med en cykeltur i stedet for at blive kørt i skole.

Det er vigtigt, at børn og unge bevæger sig aktivt til skole og får støtte til det af forældrene. Filmene sætter fokus på dette.
10 minutters aktiv transport til skole øger børnenes koncentrationsevne i op til 4 timer, cykelturen forbedrer børnenes motorik, balanceevne og kondition - samtidig er det godt for miljøet.

5 gode grunde til at cykle i skole

  • Vi mindsker trafikkaos om morgenen omkring skolerne
  • Aktiv transport øger børns koncentration i op til 4 timer
  • Børn får en markant bedre kondition
  • Vi belaster miljøet mindre
  • Børns motorik og balance bliver styrket

 

Sidst opdateret: 31.03.2017