Hjertestarter

førstehjælp

Hvad er en Hjertestarter?
- En transportabel, batteridrevet maskine, som skal betjenes manuelt.
- Ved at afgive elektrisk stød kan hjertestarteren få et hjerte, som er holdt op med pumpe blod rundt, til at pumpe normalt igen.
- Hjertestarteren kan ikke fejlbetjenes og er let at bruge.
- Den vejleder dig og fortæller hvad du skal gøre under hele forløbet!
- Anvendes på personer over 25 kg, ellers skal der være særlige elektroder med

Find en hjertestarter med en App: Hjertestarter App

Der er indgået samarbejdsaftale om placering og vedligeholdelse af i alt 25 nye hjertestartere i Viborg Kommune med forskellige lokale aktører som sportshaller, borgerforeninger og lignende.

Hjertestarterne er placeret i:
Hjarbæk, Ørum, Bjerringbro, Bruunshåb, Ulbjerg, Klejtrup, Tjele, Sundstrup, Hammershøj, Rødding, Løvel, Hald Ege, Vinkel, Løgstrup samt Viborg. Alle hjertestartere er registreret i Hjertestarter-Netværket på hjertestarter.dk - en hjemmeside, der er udviklet af Tryg Fonden med det formål at udbrede kendskabet og adgangen til hjertestartere.

Se hjertestarterkort her

Endvidere har Tryg Fonden sponsoreret 20 varmeskabe til hjertestarterne, så de er tilgængelig 24 timer i døgnet, året rundt.

Viborg Kommune vedligeholder hjertestartere og sørger for at de er tilgængelige 24 timer i døgnet for alle borgere.

Det er vigtigt, borgerne ved, hvor der er en hjertestarter. Derfor opfordres virksomheder og organisationer til at registrerer deres hjertestarter på Hjertestarter-Netværket.

Hjertestarter-Netværket er udviklet af Trygfonden med henblik på at udbrede kendskabet til hjertestartere.
1-1-2 Alarmcentralen kan ved alarmopkald med hjertestop vejlede i genoplivning og henvise til den nærmeste hjertestarter.

Registrer din hjertestarter her!

I Viborg Kommune er der pr. 1 januar 2015 registreret 154 hjertestartere, hvoraf de 53 er tilgængelige 24 timer i døgnet. Tilbage i 2010 var blot 33 hjertestartere tilgængelige 24/7. Følg med i om der løbende kommer flere Se her

Fra Beredskabsafdelingen har man kun positive erfaringer i forhold til, at hjertestarterne får lov at blive hængende.

 

Sidst opdateret: 11.06.2016