Når livet slutter

billede af udsigten fra de blomstrende rhododendron til Viborg Domkirkes tårne

Kan du som pårørende ikke tage dig af det praktiske og økonomiske i forbindelse med begravelsen?

Offentlig begravelse

Borgere, som ikke efterlader sig formue og som ikke har familie eller pårørende, der kan eller ønsker at forestå begravelsen, kan i særlige tilfælde begraves/bisættes med hjælp fra det offentlige.

Offentlig begravelse, sker som regel på baggrund af en henvendelse fra politiet, plejehjem eller andre myndighedspersoner, som har forudsat, at afdøde ikke har nogen pårørende.

I en sådan situation vil det være kommunen, der bestemmer, hvordan begravelsen skal foregå, og kommunen overtager boet.

Hvem kontakter jeg?

Hvis afdøde boede i Viborg Kommune kan anmodning om offentlig begravelse ske til Borgerservice eller Bundgaards Begravelsesforretning.

Når det offentlige overtager forpligtigelsen for begravelse/ bisættelse og bobehandling for en afdød, sker begravelsen/bisættelsen på de vilkår, som den enkelte kommune har fastsat.

Viborg kommune har indgået aftale med Bundgaards Begravelsesforretning som kan kontaktes på
tlf. 70 20 60 57

Afdødes ønske

Kommunen vil tage hensyn til afdødes ønske om begravelse eller kremering.

Afdødes ønske skal være afgivet skriftligt.

Sidst opdateret: 14.09.2016