Hjælpemidler

Rollator

Visitation Sundhed og Omsorg er afdelingen, hvor du skal henvende dig, hvis du ønsker at søge om støtte til hjælpemidler

Vi træffes på hverdage mellem kl. 8.00 og kl. 10.00 på telefon 87 87 61 35

Når du ringer til os, kommer du til at tale med en visitator, som i samarbejde med dig vil afdække dit behov for hjælp og støtte.

Måske kan hjælpen iværksættes med det samme under telefonsamtalen, eller også skal der en mere grundig sagsbehandling til, hvor vi planlægger et møde på Rådhuset, på Hjælpemiddelservice eller vi kommer på besøg hos dig.

Er du indlagt på hospitalet, vil hospitalet snakke med dig om, hvilke hjælpemidler du har behov for inden du kan udskrives, og hospitalet tager kontakt til os.

Du kan også træffe os gennem digitale selvbetjeningsløsninger

Vi vil meget gerne opfordre til, at du anvender vores digitale selvbetjeningsløsninger, når du vil søge om hjælp og støtte.

Der er 2 forskellige selvbetjeningsløsninger:

    1: Selvbetjeningsløsningen på www.viborg.dk under fanerne ”Borger” - ”Seniorer og pensionister”

Eller

    2: Selvbetjeningsløsningen på Borger.dk under fanen ”Ældre”

Begge selvbetjeningsløsninger er brugervenlige, og du kan finde ansøgningsskemaer til stort set alle ydelser.

Når du udfylder et ansøgningsskema, vil det automatisk blive sendt til os, og du vil få en kvittering i din digitale e-boks, når vi har modtaget din ansøgning.

Ofte har vi behov for lægeoplysninger, for at behandle din ansøgning. På Sundhed.dk kan du finde din personlige e-journal.

Hvis du udskriver relevante lægeoplysninger fra e-journalen,scanner det ind, og sender det til os, kan vi hurtigt påbegynde sagsbehandling. Alternativt skal vi i gang med at indhente lægeoplysninger.

Når du sender fortrolige og personfølsomme oplysninger skal du af sikkerhedsmæssige årsager aldrig sende via din almindelig mailboks.

Du skal sende via digital post på borger.dk eller via e-boks.

Sagsbehandlingstider

  • sagsbehandlingstider

    Se de aktuelle sagsbehandlingstider her

Sidst opdateret: 28.06.2017