Når du vil bygge

Nyt byggeri er omfattet af Bygningsreglement 2015 (BR15), der trådte i kraft den 1. januar 2016.

Går du med drømme og planer om forbedringer af din bolig, står Viborg Kommune klar til at hjælpe dig godt på vej med dit byggeprojekt.

Med den nye digitale selvbetjeningsløsning Byg & Miljø har vi gjort det nemt at søge byggetilladelse og følge sagen undervejs.

Når du har sendt din ansøgning om byggetilladelse afsted, går det hurtigt med at komme videre.

Udover at det er hurtigt at få en byggetilladelse i Viborg, er det også billigt. I over et år har det i Viborg Kommune været gratis at få en byggetilladelse.

Hvor får jeg mere at vide?

 Magasinet Boligforbedring

Magasinet Boligforbedring er et magasin, spækket med gode råd, nyttig viden og flotte illustrationer, der hjælper boligejerne i gang med deres boligforbedringsprojekt. Her i kommunen er der mange huse, der er ’oppe i alderen’, og for de fleste er det en god investering både for krop og konto at få boligen set efter i sømmene.

Det er Viborg Kommune og mediebureauet nord advertising, der sammen har udgivet Magasinet Boligforbedring. Magasinet er finansieret af annoncerne for lokale firmaer, og det udgives derfor uden udgift for kommunen. Magasinet blev postomdelt i 2015 til adresser med huse af ældre dato.

Læs magasinet her.

Sidst opdateret: 18.05.2017