Marte Meo

Marte Meo metoden i Dagtilbud

I mange af Viborg Kommunes dagtilbud har personalet kendskab til Marte Meo metoden. Denne udviklingsstøttende kommunikations- og samspilsmetode understøtter og giver konkrete anvisninger til at arbejde med den anerkendende tilgang. Metoden har fokus på barnets ressourcer og initiativer, og hvad barnet gør godt.
Der er fokus på at give anvisninger til børnene frem for forbud – populært sagt fra nej-cirkler til ja-cirkler. Derigennem støttes en positiv udvikling af børnene og ikke mindst deres selvværd. Ingen børn vokser af at få skæld ud, og gennem Marte Meo metoden bliver barnet set og evt. korrigeret til en anden handling, så barnet derved lærer nye måder at begå sig på.

I enkelte af vores dagtilbud arbejdes der systematisk med Marte Meo analyse, som er en analyse af samspillet mellem barnet og den voksne.

Marte Meo metoden har været kendt i nogle af vores institutioner igennem de sidste 10 år.

I dagplejen har pædagoger og enkelte dagplejere deltaget i et grundkursus.

Målet er, at alle institutioner og dagpleje på sigt har kendskab til og anvender Marte Meo  metoden i den pædagogiske praksis, hvilket blandt andet er med til at understøtte den inkluderende praksis, og dermed barnets trivsel og udvikling.

Marte Meo Strategi  i Dagtilbud i Viborg kommune (under udarbejdelse).

De 5 Marte Meo principper:
1.    At følge initiativ
2.    Positiv bekræftelse af initiativer
3.    At sætte ord på den andens og egne initiativer
4.    Turtagning
5.    Positiv ledelse
 
Sidst opdateret: 17.02.2016